Hospital opsætter kæmpe solcelleanlæg på 6.000 kvadratmeter

Jeg forstår det ikke! - Det er klart, at overføringskapaciteten begrænser handelen, lad os sige til maks. 600MW. Men det, der handles må da have samme pris hos køber og sælger, - eller ???? Måske er der også andre, der ikke er helt med?

Christian.

Nu er der jo næppe noget slid på kablerne, uanset belastning. Det vi - næsen alle - betaler til drift af nettet er kapaciten, som vi har brug for ved max. belastning samt drift I form af vagt, reparationer, vedligehold etc. Ingen af disse dele falder I pris når Hvidovre selv levere en del af deres forbrug. Ligesom brændeovne I et fjernvarmehus heller ikke måleligt giver et mindre varmetab fra rørene I jorden.

@holger Du har ret i at der skal betales til nettet, men mon ikke Hvidovres Natforbrug kan klare den del. Der imod aflaster de nettet om dagen når solen skinner ved at lave deres strøm selv. Strøm som ikke går på nettet eller bliver afregnet. Det svarer vel nærmet til at folk tænder op i deres brændeovne for at spare på varmen, derved er der også et afgifts og nettab som skal afholdes af dem uden brændeovn.

Hvis vi sælger strøm til Norge, så må prisen (som jeg kalder markedsprisen) da være den samme for os og for Norge, ikk'? - Så hvordan opstår den nævnte prisforskel?

Jeg mener: Kraftig blæst presser markedsprisen ned, så vi sælger overskuddet for billigt. Mens det presser PSO-afgiften op (strømmen skal jo betales til vindmølleejerne!) og dermed fordyrer strømmen for os danskere. - Det kan bl.a. læses på energinet.dk's hjemmeside.

Holger. Og så ligger sandheden et sted derimellem.

Hvis el koster 250,- I Norge og 150 I Danmark, så får Danmark de 150. Prisdifferensen på 100 deles mellem de to lands transmissionsselskaber. (I Danmark Energinet.dk) som skal anvendes til nye kabelforbindelser, landene imellem.

Tak Flemming! - Vi er 100% enige om 95% af din beskrivelse. Det eneste, jeg ikke tilslutter mig er din bemærkning: "For os ser det ud som om vinden kan blæse elpriserne I bund, hvilket altså kun er det indenlandske elmarked og ikke det udenlandske, det gælder". Jeg mener: Kraftig blæst presser markedsprisen ned, så vi sælger overskuddet for billigt. Mens det presser PSO-afgiften op (strømmen skal jo betales til vindmølleejerne!) og dermed fordyrer strømmen for os danskere. - Det kan bl.a. læses på energinet.dk's hjemmeside. Er vi ikke enige om dette? Michael: Dokumentationen kan som skrevet ses på bl.a. dkvind.dk, hvor jeg (stikprøver) har tjekket denne sammenhæng mindst 50 gange. Når den gennemsnitlige eksportpris er højere end importprisen, må det skyldes, at prisen både styres af vindkraften og af "almindelig købmandsskab". Danmark har i årtier (også før de mange møller) været dygtig til at handle el. Vi skruede op for de fossile kraftværker, når prisen var høj - og ned, når vi kunne købe billigere. - Og denne gevinst modvirker naturligvis tabet på handelen med vindmøllestrømmen. Og (hvis du har ret), må gevinsten være større end tabet. Men gevinsten ville altså være meget større, hvis vi ikke tabte på vind-handelen. Så både du og jeg kan have ret i vores "påstande"!

Anders, Anders og andre: Det er rigtigt, at Norge har så stor vankraftværks-kapacitet, at det kunne redde/afhjælpe variationen i dansk vindkraft. Men Norge er ikke længere underlagt dansk herredømme, så de bestemmer suverænt den pris, de vil købe og sælge strømmen til. Og erfaringen viser, at den gennemsnitlige pris (markedspris), som vi sælger overskudsstrøm til i kraftig blæst, er lavere end den, vi køber til, når det ikke blæser. Ikke altid, men som regel. Se f.eks. på dkvind.dk i marts måned, hvor det var særlig tydeligt.

https://archive.today/1wb63

Det er jo ikke noget problem at Danmark eksporterer strøm til Norge, der dyrere end de vi importerer. Hvis det skyldes at vi kun er transitland og henter strømmen endnu dyrere i Tyskland.

Og erfaringen viser, at den gennemsnitlige pris (markedspris), som vi sælger overskudsstrøm til i kraftig blæst, er lavere end den, vi køber til, når det ikke blæser. Ikke altid, men som regel. Se f.eks. på dkvind.dk i marts måned, hvor det var særlig tydeligt.
Og det er i øvrigt logik for burhøns, at strøm (og andre ting), vi SKAL af med, naturligvis trykker salgsprisen ned. Og ting, man SKAL købe, bliver dyrere.

Holger.

Tjah, indimellem er det som beskrevet. Men ikke altid. Den afgørende forskel på DK og Norge er at vi IKKE har noget lager I Danmark, hvorfor vores kabale skal på op time for time. altså at vi netop producerer og importerer / eksporterer den tilstrækkelige mængde el til at dække vores øjeblikkelige behov.

Norges situation er I princippet den samme, blot er det ikke på timebasis men på årsbasis, fordi de har vandmagasinerne. For begge lande er gældende at vi har en elproduktion som er vanskelig at forudsige.

Det vil sige at når Norge er I underskud med vand I lagrene er der ønske om at købe el. Et konstant ønske over lang tid. Måneder måske. og det uanset om vinden blæser eller ej I Danmark. Det giver os muligheder for at sælge til pæne priser SELVOM vi er "Tvunget" til at sælge. Modsat når Norge gerne vil sælge - gennem lang tid - sker det ved generelt lave priser I Norge, hvilket giver os muligheder for at købe billigt, når det passer sammen med vores vind.

Læg mærke til at de norske elpriser kun har sæsonudsving og ikke ret store udsving ove kort tid.

Det er derfor ikke naturgivent at vi skal have underskud på vores samhandel med Norge. Det afhænger kort og godt af vejret I Norge.

Det der forvirrer billedet I Danmark er helt klart at vores kabelkapacitet til Norge er begrænsningen. For os ser det ud som om vinden kan blæse elpriserne I bund, hvilket altså kun er det indenlanske elmarked og ikke det udenlandske, det gælder. Med andre ord vil flere kabler bringe stabile og I mange perioder højere elpriser med sig på det danske marked.

Spændende hvad den store fokus på de høje PSO-betalinger fører med sig. En vej kunne være at udskyde nogle af vindmølleprojekterne, hvilket gør at udbygningen med transmissionsledningerne kan komme på omgangshøjde. Det vil reducere PSO, men ØGE det almindelige prisniveau for el. Og hvem vil vinde på en sådan situation. ? De danske el-producenter såmænd. Taberne bliver elforbrugerne.

Anders, Anders og andre: Det er rigtigt, at Norge har så stor vankraftværks-kapacitet, at det kunne redde/afhjælpe variationen i dansk vindkraft. Men Norge er ikke længere underlagt dansk herredømme, så de bestemmer suverænt den pris, de vil købe og sælge strømmen til. Og erfaringen viser, at den gennemsnitlige pris (markedspris), som vi sælger overskudsstrøm til i kraftig blæst, er lavere end den, vi køber til, når det ikke blæser. Ikke altid, men som regel. Se f.eks. på dkvind.dk i marts måned, hvor det var særlig tydeligt. Og det er i øvrigt logik for burhøns, at strøm (og andre ting), vi SKAL af med, naturligvis trykker salgsprisen ned. Og ting, man SKAL købe, bliver dyrere. Og det er rigtigt, at den største aktuelle trussel mod det danske elsystem er, at backup-kapaciteten reduceres samtidig med, at vindkapaciteten øges - og ønskes udvidet yderligere. Så den nævnte tro på, at Energinet.dk nok skal sørge for tilstrækkelig backup til solceller og vindmøller, - ja det troede jeg også engang!

Johan Cardel.. Grunden til Jylland , er at der er der vist hvad jeg ved , de største tidvandsforskelle i DK.. op til 2 meter ..

Men jeg kan godt se ideen i at samtidig gøre det til en bro hahah ;-) jeg tror dog at hvis de skulle forbinde sjælland og jylland , så bliver kraft-armen alt for lang .. det er jo meningen at der skal gå flere arme fra prammen og ind til land , som via en topnøgle/skralde effekt rotere et massivt svinghjul/dynamo.. Men man kunne selvfølgelig bare lave armene længere så hele platformen også kunne fungere som bro hehe.. Om ikk andet vil det være gratis vedvarende og forudsigelig energi :-)

Det er okay stenet at du syntes de skal sendes til jylland dog, måske vi kunne forankre dem neutralt eller istedet for de færger der nu sejler mellem jylland og sjælland kunne vi starte ved samsø og bygge både mod sjælland og jylland, og til sidst få en bro ud af det oven i hatten ;)

Det ville blive den mest bemærkelsesværdige bro i verden, jeg er sikker.

Ellers genial idé!

Uden bindende kontrakter udatil og med egne brændselslagre til ihvertfald tre måneder vil jeg mene 115%. Vindmøller er ikke kraftværker ,men brændselssurrogater. Det er Richs der driks og sådan

Vi har ikke 100% backup, vi har de kraftværker der giver mening at have i forhold til den efterspørgsel på markedet.

Og hvor mange er det? I procent?

Anders Berthelsen , jeg gik udfra man ville svare ufra et aksiom alle kan være med om !!??

Selvfølgelig skal skibene i platformen ikk ligge og sovse rundt i sin egen fosterhinde af mærkelige kemikalier ... De skal renses klargøres og svejses sammen .. evt ind i en ramme. Hele mit koncept går jo ud på at meget af arbejdet er gjort allerede ved at der er skibe klar.. de skal bare lappes sammen og standartiseres til opgaven.. hvad man får med gratis , er det løjerlige hyggelige friske mærkelig i at have alle mulige slags formede skibe samlet i en kunstig ø der på en gang virker som energi-tranducer og samlingspunkt for alskens fritidsaktiviteter og erhverv der kan tjenes penge på , samtidig med at man skaber en vedvarende arbejdsplads og får grøn gratis vedvarende forudsigelig energi ud.

Derudover kan jeg ikk se div naturstyrrelser kan få kvababbelser over man skaber et nyt habitat for div dyreliv i den anlagte skov ;-)

Det er en fuldstændig Ommer af Ander Fogh , her ville pengene fosse ind i statskassen .

Jeg vil opfordre dig til at finde systempriserne time for time for nogle år og sammenholde den med vindkraftproduktionen i de samme timer og se om du kan finde nogen klar korrelation imellem de to. Det får du ganske svært ved...

Jeg tror dig paa dit ord.

Men da jeg ikke tror paa, at vejrmoenstret i Nordsoen er saa paent fordelt som du antyder, saa kan jeg kun konkludere at der er ugler i mosen. Jeg mistaenker subsidier.

Det kommer an paa, hvad 'det' er. Hvis vi alligevel skal have 100% konventionel backup, hvorfor saa overhovedet have vindmoellerne? Det er jo dobbelt op paa infrastruktur plus udgiften til at forstaerke transmissionsnettet til Norge.

Vi har ikke 100% backup, vi har de kraftværker der giver mening at have i forhold til den efterspørgsel på markedet.

Jeg skal blankt indroemme at jeg ikke helt kan gennemskue hvordan Nordpool fungerer, men naar a) alle lande i regionen bygger moeller og b) de alle producerer nogenlunde synkront, saa c) er markedsprisen i bund, naar man skal saelge.

Lad os teste teorien

a) Alle lande bygger møller, men der er ENORM forskel på hvor stor andel de udgør af den samlede produktion.

b) Nogenlunde synkront er ikke tilfældet. F.eks. er Danmark lige nu det land i Norden med den laveste vindkraftsproduktion

c) Så konklusionen er forkert.

Vi har differentieret elproduktion i Norden og vindenergi er en mindre spiller både vandkraft og atomkraft og er kun ved at spille med i forhold til fossilt. Der er “plads til” langt mere vindkraft før det vil udgøre et problem.

Jeg vil opfordre dig til at finde systempriserne time for time for nogle år og sammenholde den med vindkraftproduktionen i de samme timer og se om du kan finde nogen klar korrelation imellem de to. Det får du ganske svært ved...

Så skal vi blive enige om at det ikke handler om vindmøller?

Det kommer an paa, hvad 'det' er. Hvis vi alligevel skal have 100% konventionel backup, hvorfor saa overhovedet have vindmoellerne? Det er jo dobbelt op paa infrastruktur plus udgiften til at forstaerke transmissionsnettet til Norge.

quote id=601136 var f.eks. på intet tidspunkt negative i 2013.[/quote]

Proev at saelg det argument paa Otikons generalforsamling.

Jeg skal blankt indroemme at jeg ikke helt kan gennemskue hvordan Nordpool fungerer, men naar a) alle lande i regionen bygger moeller og b) de alle producerer nogenlunde synkront, saa c) er markedsprisen i bund, naar man skal saelge.

Men det havde de jo ogsaa vaeret, selv om der ikke havde vaeret een eneste vindmoelle i Danmark.

Så skal vi blive enige om at det ikke handler om vindmøller?

Hvis alle vores nabolande ogsaa satser paa hoereapparater og oste, og hvis de alle saelger paa samme tid, ja, saa er det ren molbo.

Så er det jo godt at vi ikke gør det når det kommer til elektricitet. Systemprisen er den pris der ville gælde hvis der var ubegrænsede transmissionkapacitet imellem prisområderne og de var f.eks. på intet tidspunkt negative i 2013.

Værkerne har været afgørende for at Danmark har kunnet “redde norden” de år hvor f.eks. de svenske atomkraftværker ikke kunne sættes igang for de svenske sikkerhedmyndigheder.

Men det havde de jo ogsaa vaeret, selv om der ikke havde vaeret een eneste vindmoelle i Danmark.

Er det også rent molbo at have større vindmølle-, høreapparats- og osteproduktion end vi selv kan konsumere eller er det en skidegod idé da danske firmaer sælger “overskudsproduktionen” til udlandet til en temmelig god pris?

Hvis alle vores nabolande ogsaa satser paa hoereapparater og oste, og hvis de alle saelger paa samme tid, ja, saa er det ren molbo.

<em>Ok, så det er ikke møllerne der giver problemet men udfasningen af anden produktionskapacitet.</em></p>
<p>Det kan jo komme ud paa eet. Oekonomisk er det jo ren molbo at have en dobbelt energi-infrastruktur.

Er det også rent molbo at have større vindmølle-, høreapparats- og osteproduktion end vi selv kan konsumere eller er det en skidegod idé da danske firmaer sælger “overskudsproduktionen” til udlandet til en temmelig god pris? Værkerne har været afgørende for at Danmark har kunnet “redde norden” de år hvor f.eks. de svenske atomkraftværker ikke kunne sættes igang for de svenske sikkerhedmyndigheder.

<em>Jeg har nu god tiltro til EnerginetDK godt ved hvor meget kraftreserve der kan tages ud unden at vi kommer i problemer.</em></p>
<p>Jeg har ladet mig fortaelle, at denne situation netop opstod i december 2012, hvor Norge meldte alt udsolgt, og hvor det kun var fordi et dekommissioneret kulkraftvaerk der endnu ikke var blevet revet ned, kunne startes op og derved redde julen.

Tja, man skal passe på ikke at få bundet historier på ærmet. Norge var langt fra udsolgt i december måned 2012, faktisk havde de ikke under 70% fyldte reservoirs på noget tidspunkt, hvilket er udemærket set i historisk perspektiv.

Desuden vil jeg da gerne høre hvad det var for et kulkraftværk der var gået fri af bulldozerne.

Sandheden er jo nok mere den, at markedet virkede og prissignalerne gjorde det rentabelt at starte danske fossile kraftværker op og øge eksporten. Bemærk at der der var meget få importtimer i forhold til eksporttimer i december 2012.

Ok, så det er ikke møllerne der giver problemet men udfasningen af anden produktionskapacitet.

Det kan jo komme ud paa eet. Oekonomisk er det ren molbo at have en dobbelt energi-infrastruktur.

Jeg har nu god tiltro til EnerginetDK godt ved hvor meget kraftreserve der kan tages ud unden at vi kommer i problemer.

Jeg har ladet mig fortaelle, at denne situation netop opstod i december 2012, hvor Norge meldte alt udsolgt, og hvor det kun var fordi et dekommissioneret kulkraftvaerk der endnu ikke var blevet revet ned, kunne startes op og derved redde julen.

Problemet opstaar, naar de ikke kan levere stroem til Danmark og vi har dekommissioneret kraftvaerker for at score moelledividenden.

Ok, så det er ikke møllerne der giver problemet men udfasningen af anden produktionskapacitet.

Jeg har nu god tiltro til EnerginetDK godt ved hvor meget kraftreserve der kan tages ud unden at vi kommer i problemer.

Hvornår præcist bliver det et problem for dem at aftage dansk strøm?

Det er omvendt.

Problemet opstaar, naar de ikke kan levere stroem til Danmark og vi har dekommissioneret kraftvaerker for at score moelledividenden.

Indtil videre gaar det med Norges hjaelp, men jo flere moeller der kommer, desto stoerre bliver problemet.

Det er meget blødt formuleret.

Norges forbrug er mange gange dansk vindproduktion, hvornår præcist bliver det et problem for dem at aftage dansk strøm?

Og får det til at lykkes.

Det er jo det, der er problemet. Man er begyndt at bygge vindmoellerne, foer man havde en rentabel backup-teknologi, der ikke var afhaengig af geografien. Mit gaet er, at man i tidernes morgen stolede paa, at et teknofix var fundet foer manglen paa backup blev et problem, men det kniber stadig med resultaterne. Indtil videre gaar det med Norges hjaelp, men jo flere moeller der kommer, desto stoerre bliver problemet.

Holger Skjerning saetter fingeren lige paa det oemme punkt, og det bliver ikke mindre oemt af, at hans indvending har vaeret fremfoert en million gange foer.

Istedetfor at sende udtjente skibe til indien , burde vi sende dem til Jylland og give nationalt arbejde til hele landets arbejdsløse smede og ingeniøre , med at svejse skibene sammen i en´stor flydepram . Dernæst montere en serie kæmpe topnøgle-skraldere ind mod land som presser en kæmpe kombineret svinghjul/dynamo rundt der laver strøm direkte , eller løfter en gigant jernklods på land der kan presse vand gennem turbiner eller andet.

Løseligt regnet , en stor kunstig metal ø af skibe , 10 x 10 km , løftet 2 meter x 2 i døgnet = 2,8 Petajoule årligt.. Oven i hatten kunne hele herligheden laves til et slaraffenland af udflugtsmål for landets egne borgere og udenlandske turister .. man kunne fylde skibene op med jord og lave gartnerier og skove , parker .. mountainbikebaner , motorcross .. Opfinderværksteder hvor skoler og institutioner kunne komme og lære om energi og teknik.. Desuden kunne man bygge høje tårne på 1000 meter plastret til med solceller og mini-vindmøller .. tårne som basejumpers ville betale for at få lov at springe ud fra .. Ydermere ville man skabe en masse arbejdspladser til at betjene div turister og gæster , og servicering og vedligehold af anlægget . Man kan sige bogstaveligt her at , det er energien der bære samfundet oppe.. modsat idag at det er samfundet der skal bære energien oppe .

Holger.

Og heldigvis en stor gruppe som tager udfordringerne op. Og får det til at lykkes. Tak til dem og fortsat god weekend til alle.

Til alle, der diskuterer, hvor meget solcellestrømmen er dyrere end vindmøllestrøm, vil jeg blot minde om, at det værste ikke er den høje pris (for både sol og vind), - nej, det er, at strømmen ikke leveres, når der er brug for den. I modsætning til "lagerenergierne". HVIS det utopiske skulle ske, at sol og vind pludselig leverede energi, præcis når der var brug for energien, så ville vi ikke vedvarende bruge tid på VE hele tiden, - for så var alt godt, og energipolitikken supergod. Der er to slags mennesker i DK: dem, der ikke forstår det, og dem, der ikke vil forstå det! - Og så en marginal gruppe, der desværre ofte holder mund.

Så jo de 7-8 mil. kr skulle det nok kunne laves for, altså langt fra de 20 mil. kr der er nævnt i artiklen.

Hvordan? Som det tydeligvis fremgår i det citerede, så er ekstraomkostningen ved at udvide projektet med solceller 10 mio. Der er intet i det citerede der giver dig grundlag til at påstå at det er 7-8 mio.

Solceller på taget giver stadig maksimalt en tredjedel energi per investeret krone end hvis regionen havde opført en landmølle i stedet. Selv hvis den var blevet placeret i Danmarks absolut dyreste vindmølleprojekt, Anholt, så havde regionen stadig fået mere end dobbelt så meget energi for pengene.

Hvis man rent faktisk læser refereatet hvor regionen beslutter at bruge pengene, så fremgår det at “den energibesparende” andel af investeringen udgør de 15 mio og hvis man gerne vil opnå den allerlaveste pris for solcellerne, så sammenligner man prisen for projektet på de 20 mio med den alternative plan om at bygge enny klimaskærm uden solceller for 10 mio, altså en nettoudgift på 10 mio for solcellerne, ikke 7-8 mio.

I teksten står der at en renovering af den gamle tagflade vil koste 10 mil. kr Tekst: Undersøgelser viser, at en gennemgående renovering af taget vil være teknisk svær at udføre og skabe driftsforstyrrelser for servicebygningens funktioner. Et projekt ved gennemførelse renovering af tagflade, isolering og membran vurderes at koste ca. 10 mio. kr. Hospitalet foreslår en alternativ løsning, hvor der over servicebygningens tag i stedet installeres en ny klimaskærm med integrerede solceller og ovenlysvinduer. Selve klimaskærmen vil skabe et tæt tag. I forhold til en gennemgående renovering af taget vil etableringen af denne løsning ikke medføre driftsforstyrrelser i udførelsesfasen

Tekst: hvoraf den energibesparende del skønnes at udgøre op til 15 mio. kr.

Det er jo ikke solceller alene der koster 15 mil. kr.

Så jo de 7-8 mil. kr skulle det nok kunne laves for, altså langt fra de 20 mil. kr der er nævnt i artiklen.

For det tredje betyder det at Hvidovre hospital ikke kan anvende solcellerne som en del af deres nødstrømforsyning

Glimrende! 'Solceller', 'noedstroemsforsyning' og 'hospital' er ikke ord man er glad for at se i samme saetning.

Tilbage til mit første indlæg. Faktisk efterlyste jeg netop oplysninger om de ting, Michael R nævner, for jeg har kun set det, der står. Fint, at anlægget højst leverer hospitalets minimumsforbrug. Så bortfalder den ene indvending. Men det ændrer ikke på, at alle de udgifter og afgifter, vi andre betaler for strømmen (altså drift af kraftværker, net, elafgifter og moms) ikke bliver betalt for den strøm, som solcellerne leverer til hospitalet. Så den besparelse skal efterfølgende betales af os andre, bl.a. som PSO-afgift. Ultimativt (for forståelsen): tænk på, hvad strømmen vil koste, hvis rigtig mange selv producerede deres el vha. vindmøller og solceller, når det blæser, og når solen skinner. Både vindmøller og solceller kræver, at elnettet fungerer hele tiden, og det skal så betales af dem, der ikke har vindmøller og solceller. Det var især det, der var mit budskab, og jeg håber da ikke, at jeg har misforstået næsten det hele (som du skrev).

Jeg blev smidt af, da jeg redigerede mit "Undskyld!" Her er, hvad jeg mener: Michael: Ja, naturligvis, - det var en stor torsk! 6000 m2 kan levere en effekt på 700-800 kWp og levere ca. 700.000 kWh om året, som du skrev.

Michael: Ja, naturligvis, - det var en stor torsk! Jeg ville have skrevet 700.000 MWh om året - eller som du skrev.

Den nævnte bevilling på 20 mio kr er vel et direkte tilskud? Men derudover får hospitalet en særdeles gunstig afregning for overskuds-strømmen. Og den kæmpeudgift, som hospitalet sparer ved at bruge nettomålerordningen (afgifter og moms) er et som regel skjult tilskud, som alle vi andre skal betale (PSO) for at opretholde en stabil elforsyning (stabile kraftværker, transformerstationer, net, mm.).
Det nævnte anlæg vil derfor øge denne PSO-afgift, - en afgift, som visse politikere nu vil reducere! - Men den er jo især baseret på kontraktlige afregninger for strømmen fra vindmøller og solceller. Den kan derfor kun reduceres ved enten at flytte den til skattebetalingen - eller ved at kalde den noget andet !!! - Jeg kalder den en "nødløgn!

De 20 millioner er det budget som skal bruges både til solcellealægget og en klimaskærm. Det er ikke et "tilskud", men regionsrådets valg at investerer sine penge i en fremtidig besparelse.

Det er planen at hospitalet selv skal aftage al den strøm der produceres når den produceres. (nettomålerordning? Jeg vil kalde det for installationstilsluttet). Dvs. der skal ikke sælges noget strøm på nettet. Hvis der f.eks. er tale om et 700 kWp anlæg, så betyder det at hospitalet i dag har et minimumforbrug på 700 kW (lidt over 1000 A pr fase). Det er sikkert ikke forkert når man tænker på hvor meget energi der går til diverse servere, apparater, ventilationsanlæg, lys, varme m.m. Dette betyder så at hospitalet ikke får en "særlig god pris" for strømmen, som vi andre betaler til, via PSO.

PSO går ikke til transformere, net, kraftværker og andre der opretholder en stabil forsyning. Der imod slipper hospitalet for at bidrage til transmissionsnettet og distributionsnettet, for den strøm de selv producerer. PSO går til de produktionsenheder som har fået garanteret en minimumspris. Dvs. hvis hospitalet bruger sin egen produktion, så får de ingen PSO. Men det er rigtigt at hospitalet ikke køber nogen strøm fra nogen kraftværker, hvis de selv producerer den på solcellerne og derfor går pengene ikke til kraftværkerne...

Nej til tvivlere. Det lyder fornuftigt, at 6000 m2 kan levere en maks-effekt på 700 MW og levere 700 MWh om året.

Nej til tvivlere. Det lyder fornuftigt, at 6000 m2 kan levere en maks-effekt på 700 MW og levere 700 MWh om året. Men kunne vi ikke for en gangs skyld få økonomien belyst objektivt. Den nævnte bevilling på 20 mio kr er vel et direkte tilskud? Men derudover får hospitalet en særdeles gunstig afregning for overskuds-strømmen. Og den kæmpeudgift, som hospitalet sparer ved at bruge nettomålerordningen (afgifter og moms) er et som regel skjult tilskud, som alle vi andre skal betale (PSO) for at opretholde en stabil elforsyning (stabile kraftværker, transformerstationer, net, mm.). Det nævnte anlæg vil derfor øge denne PSO-afgift, - en afgift, som visse politikere nu vil reducere! - Men den er jo især baseret på kontraktlige afregninger for strømmen fra vindmøller og solceller. Den kan derfor kun reduceres ved enten at flytte den til skattebetalingen - eller ved at kalde den noget andet !!! - Jeg kalder den en "nødløgn!

For det tredje betyder det at Hvidovre hospital ikke kan anvende solcellerne som en del af deres nødstrømforsyning

Helle for ikke at blive indlagt på Hvidovre Hospital med akut blindtarmsbetændelse efter klokken 18.

Prisen på solceller alene er jo også på 7-8 mil, så prisen på grøn strøm fra sol eller vind er da vist den samme. Så jeg ved da godt hvad jeg helst vil have som nabo,når jeg skal vælge mellem solceller og vindmøller.

Her antager du at den pris du har fundet er det som Hvidovre Hospital skal betale og du fraregner det som står under "Forudsætninger for priseksempler” fra den hjemmeside du har fundet.

Hvis man rent faktisk læser refereatet hvor regionen beslutter at bruge pengene, så fremgår det at “den energibesparende” andel af investeringen udgør de 15 mio og hvis man gerne vil opnå den allerlaveste pris for solcellerne, så sammenligner man prisen for projektet på de 20 mio med den alternative plan om at bygge enny klimaskærm uden solceller for 10 mio, altså en nettoudgift på 10 mio for solcellerne, ikke 7-8 mio.

https://tinyurl.com/pf2wdml

Og så fejllæser du mit regnestykke hvis du tror at det viser at "prisen på grøn strøm fra sol eller vind er da vist den samme”, såfremt solcellerne kostede 7-8 mio. Jeg skrev:

Hvis vindmølleandelen havde samme peak effekt som solcellerne, så lå vi nok på omkring 7-8 mio alt inklusiv for 3 gange så meget strøm.

Peakeffekten ville være det samme, men solceller har i DK en kapacitetsfaktor lige omkring de 11%, så den årlige produktion ville være en tredjedel af den fra vindmøllen.

Hvad betyder placeringen på elnettet. ?

Den betyder for det første at Hvidovre hospital skal betale transmissionsafgift...

For det andet betyder det en netforstærkning i stedet for det modsatte.

For det tredje betyder det at Hvidovre hospital ikke kan anvende solcellerne som en del af deres nødstrømforsyning

osv.

Anders Jakobsen 1 dag siden
RegneRegne</p>
<p>Det kræver 0,24 MW vindmølle med middeldårlig placering (33% kapacitetsfaktor) at producere samme strøm. Den koster knap 20 mio og har endnu mindre maksimal produktion end solceller (som sandsynligvis ligger omkring 0,7 MW). Hvis vindmølleandelen havde samme peak effekt som solcellerne, så lå vi nok på omkring 7-8 mio alt inklusiv for 3 gange så meget strøm.

Nu vil en vindmølle jo nok ikke sikre taget mod utætheder, sådan som den ny klimaskærm (tag) med integrerede solceller vil. (Ref: dagsorden fra regionsmødet vedrørende solceller på hvidovre hospital er prisen incl ny klimaskærm)

Prisen på solceller alene er jo også på 7-8 mil, så prisen på grøn strøm fra sol eller vind er da vist den samme. Så jeg ved da godt hvad jeg helst vil have som nabo,når jeg skal vælge mellem solceller og vindmøller.

700 kWh koster for et hospital vel omkring 1.200 kr. Med en investering på 20.000.000 så bliver den simple tilbagebetalingstid ca 14.300 år. I sandhed ikke en imponerende økonomi.

Det er imponerende hvis de regner med at kunne lave 700MWh på 6.000 m2, og for 20mio. Mon ikke det er 700KWh de mener?

Det er imponerende hvis de regner med at kunne lave 700MWh på 6.000 m2, og for 20mio. Mon ikke det er 700KWh de mener?

Det er imponerende hvis de regner med at kunne lave 700MWh på 6.000 m2, og for 20mio. Mon ikke det er 700KWh de mener?

Efter min mening er disse solceller en meget dårlig investering for samfundet. Hvis vi skal have mest CO2 nedbringning per investeret krone er det da helt sikkert vind der skal investeres i.

Da vi ikke har uendelige økonomiske midler til rådighed skader vi klimaet med den slags dårlige investeringe fordi vi får mindre CO2-fri energi.

Forskellen er så stor at tranmissionstab og lignende ingen betydning har i det store regnskab.

Lad os håbe at politikerne gør noget ved sagen. Nå nej, de vil jo bare tækkes alle vælger grupper - så de bruger vores penge på at støtte os allesammen så de selv kan se godt ud. Ja, vi betaler for deres image.

Mvh Steen

PS. Ja, jeg foretrækker akraft som CO2-fri energikilde men vil ikke blande denne problematik ind her idet det økonomiske argument er stjerneklart selvom man begrænser diskussionen til at handle om sol versus vind.

700MWh på 6000m2 giver 117 KWh per m2. På Sjælland skulle den gennemsnitlige solindstråling være ca. 1000 KWh per m2.

Så effektiviteten er ca. 12% - er det hvad man i dag forventer af et typisk solcelleanlæg?

Mvh Steen

En afgift på strøm fra eget tag lader heldigvis vente på sig.

.. eller passer deres investing og tilbagebetaling ikke helt sammen, altså hvis de investere 20mio og forventer 15år til tilbagebetaling baseret på 1mio i besparelse per år, de to tal passer da ikke helt sammen eller er der noget jeg ikke helt har forstået ?

Når jeg regner på anlægget skal det ca være på 800 Kwp for at producere de 700.000 Kwh.

På nettet kan man hurtigt finde et anlæg med følgende (https://www.vivaenergi.dk/Tag_med_h%C3%A6ldning-244.aspx) 400KWp anlæg, erhverv Forventet årlig produktion: 367.000 - 370.000kWh BUDGETPRIS: 3.750.000

Her skal der så bruges et dobbelt så stort anlæg, så må prisen vel være 7.5 Million Kr, så mon ikke der er noget renovering af taget med i de 20 Millioner eller at pris er forkert.

"så foretrækker regionen solkraft, uanset at provenutabet for hele den offentlige sektor er større en den regionale besparelse."

Yep. Man kan ikke bebrejde folk og væsner i at optimere deres indtægt, ud fra det miljø de lever i.

Med faldende priser på solceller vil dette blive mere og mere udbredt.

Husk dog at ikke alle afgifter er uretfærdige, fossile brændsler forurener, så det koster at ryde op, samt energidanmark.dk skal have ca 30 øre for at flytte en kWh. En afgift på strøm fra eget tag lader heldigvis vente på sig.

Et hospital skal pleje og tage sig af folk som er syge, så de kan blive raske eller i det mindste bedre. Det er ikke deres opgave at sætte solceller op, selv ikke hvis det måske så fornuftigt ud. Desværre frue, solen har ikke skinnet nok i år, så deres operation er udsat. Regeringen ændrede lige på reglerne, så vi har ikke flere penge til at tage sig af deres tilfælde. Til gengæld synes jeg det ville være rigtig godt, hvis folketinget kørte rent på al den grønne energi de priser så meget. Så kan de få nogle gode tænkepauser når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Har de fået løst problemerne med at brandmænd ikke vil slukke brande i tage/huse med solceller påmonteret? og har de fået opdateret evakueringsplanen på hospitalet til når den brænder ned til grunden?

er tage overhovedet et godt sted at sætte solceller?

Jeg synes ofte at folk herinde er meget klogere end de beslutninger artiklerne omhandler.</p>
<p>Der må jo ligesom være en fidus omkring det solcelle anlæg, det er jo ikke dumme mennesker der sidder og arbejder med de ting.

Jeg siger jo NETOP ikke at det for den enkelte beslutningstager er irrationelt men at incitamentstrukturerne opfordrer til adfærd der for det samlede system er irrationelt.

I dette tilfælde har hele det offentlige system et vist provenubehov og fordel ved at undgå at betale for meget for energien. Vindkraft er billigere end solkraft og burde derfor foretrækkes. Men regionen har også en “privatøkonomisk” interesse i at få sin strøm så billigt som muligt og idet afgifterne overstiger forskellen på solkraft og vindkraft, så foretrækker regionen solkraft, uanset at provenutabet for hele den offentlige sektor er større en den regionale besparelse.

Jeg synes ofte at folk herinde er meget klogere end de beslutninger artiklerne omhandler.

Der må jo ligesom være en fidus omkring det solcelle anlæg, det er jo ikke dumme mennesker der sidder og arbejder med de ting.

Mvh Dennis

Og er solceller en sikker nødforsyning ?

Men hvis solen skinner, under et strømsvigt, vil de begrænse mængden af diesel som brændes af, til den primære forsyning er genoprettet.

Hvad betyder placeringen på elnettet. ?
Intet.

Den eneste rigtige anvendelse af solceller er hvor forbruget (når solcellen producerer) er højere end produktionen. Dette vil aldrig blive set som en produktionsenhed på nettet. Det vil kun opleves som om der er "slukket" for forbruget. Samtidig vil et lavere forbrug betyde et lavere tab i distributionsnettet...