Hormonforstyrrende fluor-stoffer giver ikke kræft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hormonforstyrrende fluor-stoffer giver ikke kræft

Der ser ikke ud til at være nogen signifikante sammenhænge mellem forekomsten af fire kræftformer og de to meget udbredte flourstoffer PFOA og PFOS.

Det fremgår af verdens første videnskabelige undersøgelse af en befolknings kræftrisiko ved omgang med de to helbredsskadelige stoffer, som netop fuldført hos Kræftens Bekæmpelse.

Forskerne ledte specifikt efter kræft i prostata, blære, bugspytkirtel og lever. Andre kræfttyper er ikke med i undersøgelsen.

»Der blev taget blodprøver fra 57.000 personer og indsamlet oplysninger om forhold, som kan påvirke kræftforekomst, eksempelvis fedme, rygning, alkohol og arbejdsmiljø,« siger forsker Kirsten Thorup Eriksen fra Kræftens Bekæmpelses afdeling for Miljø og Kræft, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning.

Senere fik 1.240 af forsøgspersonerne kræft i de fire ovennævnte organer. Kirsten Thorup Eriksen og hendes kolleger brugte Cancerregistret til at finde frem til dem, og der blev udvalgt en sammenligningsgruppe.

Blodprøverne blev analyseret, og det viste sig, at mænd havde højere niveauer af PFOA og PFOS end kvinder. Og hvis man havde et højt niveau af det ene stof, var det andet også højt. Variationerne var store, fra 1-76 nanogram PFOA og fra 1-130 nanogram PFOS per milliliter blod.

Men det samlede billede var altså, at folk med højere niveauer af PFOA og PFOS i blodet ikke havde en tilsvarende højere risiko for at udvikle de fire kræftformer.

Usunde stoffer bruges i fødevareemballage

De to kemikalier opstår som nedbrydningsprodukter af en bred vifte af industrikemikalier, blandt andet imprægneringsmidler i fødevareemballage, såsom pizzabakker og chipsposer, og i vand- og smudsafvisende tøj, i tæpper og i mange rengøringsmidler.

Stofferne er kendt for at være hormonforstyrrende, blandt andet menes de at påvirke mænds sædkvalitet. Desuden viser et nyt, amerikansk forskningsresultat, at hvis man har forhøjede niveauer af PFOA eller PFOS i blodet, så har man også forhøjet kolesteroltal. (se link)

Imidlertid har videnskaben stadig ikke overblik over alle de helbredsmæssige effekter af PFOA og PFOS.

Små niveauer af PFOA og PFOS findes i alle menneskers blod. Stofferne optages gennem føden, gennem huden og ved indånding. Og de udskilles meget langsomt, halveringstiden i kroppen er fire-fem år. Begge stoffer er unedbrydelige i naturen.

PFOS er generelt forbudt at bruge i det meste af verden undtagen Kina, men der er mange undtagelser for industrien, så PFOS spredes til stadighed i omgivelserne.

PFOA er ikke forbudt at bruge. Men begge stoffer opstår ved nedbrydning af hundredevis af anvendte industrikemikalier, og løbende kommer nye, lignende fluor-stoffer til.

Undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse er nu offentliggjort i forskerpublikationen Brief Communication, og den bliver forsvaret som Kirsten Thorup Eriksens ph.d.-projekt 20. september.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er svært at kommentere, når undersøgelsen ikke er tilgængelig. Der mangler en komplet reference ovenfor. Desuden vil en brief communication ikke være tilstrækkelig detaljeret.

Umiddelbart må man være skeptisk til udsagnskraften af en sådan undersøgelse, når det er evident at kræftsygdomme udvikler sig over lang tid og ofte over mere end 30 år.

Anvendelsen af PFOS og PFOA startede nemlig i 1980'erne og kulminerede for PFOS' vedkommende i slutningen af 1990'erne. Samtidig er de cancerregister data, der er benyttet formentlig nogle år gamle. Så opfølgningstiden er utilstrækkelig til at afvise en mulig effekt.

  • 0
  • 0

Det fremgår at kohorten blev opstillet mellem 1993 og 1997, at alderen af deltagerne er relativt høj (50-65 år), og at kræfttilfældene blev diagnoticeret i gennemsnit 7 år efter optagelse i kohorten. Opgørelsen af samlet kræftincidens er fra 2006.
Dette bekræfter min antagelse af, at den fulde latens tid ikke har haft mulighed for at virke.
Trods alt er der en vis overhyppighed af prostatakræft hos de højest eksponerede. Det er meget muligt at en opfølgende undersøgelse om 10 eller 20 år yderligere vil bekræfte denne tendens. Desværre var kohorten alder fra starten så fremskreden, at kun få vil leve så længe. Der havde været mere mening i at undersøge en kohorte, der var ti til tyve år yngre dengang.
Min vurdering er, at den nye kræftundersøgelse ikke kan bruges til at frikende disse stoffer for en kræftrisiko i den almindelige befolkning. Undersøgelsens konklusion og Ingeniørens overskrift er ikke holdbare.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten