Høretab kan kureres med en sprøjte

Der er nyt håb for rockmusikere, smede, skovarbejdere, artillerister og andre, som har mistet en del af hørelsen på grund af støj.

Forskere i New Zealand har for første gang haft succes med rotteforsøg, hvor et permanent høretab er blevet kureret med medicin, selv om høretabet skyldtes skader i det indre øre.

Indtil nu har høreapparater været den eneste måde af afhjælpe et permanent høretab på.

Høreskader på grund af støj kan forhindres med medicin - men foreløbig er det kun forsøgt med rotter. Forsøgene viser, at behandlingen skal påbegyndes så hurtigt som muligt efter, at man har været udsat for kraftig støj. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Opdagelsen kan få stor betydning, hvis den medicinske behandling kan udvikles til menneskebrug. Op mod fem procent af klodens befolkning får erhvervsbetingede høreskader.

Rotterne i forsøget blev først påført en permanent høreskade. Det skete ved at lukke dem inde i en kasse, hvor de blev udsat for såkaldt smalbåndet støj - det vil sige høje lyde med en bestemt bølgelængde i 2-24 timer. Det udløser skader i det indre øre og resulterer i et permanent høretab, skriver magasinet Sciencedaily.

Høretabet blev derpå målt, blandt andet med en teknik, der kaldes ABR (Auditory Brainstem Response).

Derpå gik den medicinske behandling i gang. Rotterne fik indsprøjtninger i maven med stoffet ADAC (AdenosineAmine Congener), som påvirker nervereceptorerne. Og så blev hørelsen tjekket igen.

Nogle rotter fik kun en enkelt indsprøjtning seks timer efter deres oplevelser i støjhelvedet, andre måtte vente i 24 timer på samme behandling, mens andre igen fik indsprøjtninger hver dag i fem dage.

Resultaterne viste, at de fleste hårceller i det indre øre blev helet i stedet for at dø, og det meste af hørelsen blev gendannet.
Det var også klart, at en hurtig behandling seks timer efter skaden var bedre end 24 timer efter.

Den mest permanente gendannelse af hørelsen skete hos de rotter, som fik gentagne indsprøjtninger i fem dage, og med begyndelse lige efter høreskaden.

Forskningsresultatet er publiceret i Purinergic Signalling, et forskningsmagasin fra Springer Forlaget. Forskningsleder er dr. Srdjan Vlajkovic.

Dokumentation

Artikel i Sciencedaily

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske kan idéen videreudvikles til en høreskade vaxination, hvor man via en form for DNA virus, sætter kroppen i stand til at selv fremstille stoffet kontinuerlig, f.eks. i et eller andet ubrugeligt organ.

  • 0
  • 0

Kom det som et chok for dem??? Hvis de ikke bruger ørepropper under, så tager de nok heller ikke en sprøjte efter. Det samme gælder "rockmusikere, smede, skovarbejdere, artillerister" som er så stupide ikke at bruge høreværn.

Det kunne til gengæld bruges ved eksplosionsulykker eller lignende.

En nytårs aften, hvor jeg var på besøg hos en kammerat, åbnede jeg døren da det ringede på. Der var ikke nogen og jeg kigger ned fordi der er noget der fanger min opmærksomhed. Lige idet sprænger strygeren som nogle hjernedøde "kammerater" havde smit på måtten. Der ville jeg gerne have kunnet tage på skadestuen og fået en indsprøjtning der kunne have afværget min høreskade. Plus at jeg gerne ville havde haft et baseball bat til at klappe kraniet ind på tumperne.

Til Bent Hansen: Jeg tror godt det danske sundheds system kan klare at give folk, der har været ude for en ulykke, en sprøjte. Men nej, de skal ikke hjælpe alle dem der bare skulle havde taget et høreværn på. Høreskade ved du med det samme. Du ved UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU etc.

Til Jens Madsen: ”høreskade vaccination, hvor man via en form for DNA virus, sætter kroppen i stand til at selv fremstille stoffet kontinuerlig” Det lyder decideret sygt. Hvad med at folk bare brugte høreværn. Vi kunne også sætte en max grænse for dB(A). Det findes allerede på arbejdet, nu mangler det bare til koncerter, så os der værner om vores hørelse også kan gå til koncerter uden at skulle havde lyden spoleret af ørepropper.

  • 0
  • 0

Med mindre stoffet har skadelige bivirkninger, lyder det meget tillokkende, hvis det kan gøres til en del af det naturlige menneske. Hvis vi kunne vente i hundreder, eller tusinder af år, vil det måske ske af sig selv - men når nu vi har muligheden, for at modificere generne ved brug af vor intelligens - vil det så ikke være det rette?

Intelligent udvikling, må vel altid være bedre end naturlig udvikling, da den jo per deffination er intelligent - og ikke som den naturlige udvikling, per deffination kun dum.

  • 0
  • 0

Med mindre stoffet har skadelige bivirkninger, lyder det meget tillokkende, hvis det kan gøres til en del af det naturlige menneske. Hvis vi kunne vente i hundreder, eller tusinder af år, vil det måske ske af sig selv - men når nu vi har muligheden, for at modificere generne ved brug af vor intelligens - vil det så ikke være det rette?

Intelligent udvikling, må vel altid være bedre end naturlig udvikling, da den jo per deffination er intelligent - og ikke som den naturlige udvikling, per deffination kun dum.

Det lyder som en god ide, selvom det sikkert tager lang tid, før det kan lade sig gøre. Men vi kan jo håbe det går hurtigt, jeg har selv en høreskade.

  • 0
  • 0

Lidt artig at jeg tilfeldig googlet frem denne artikkel her i dag, ikke så lang tid efter den var udgivet.

Det er ca. 10 år siden jeg hørte i morgen-nyhederne at der var en medicin på gang som skulle få hårene i øret til at rejse sig igen. Den gang anslo de 10 år frem i tid inden vi måske så det på markedet.

Jeg kan nu ikke undgå at spekulere i hvilke bivirkninger det kunne give, men som det her står, fungerer det kun på nyligt skadede celler, og altså ikke en kur for alle dem som i dag behøver et høreapparat.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten