Spændingen var i top, da FCK 24. oktober gæstede Brøndby Stadion til endnu et opgør, og hjemmeholdets tilhængere heppede intenst på deres helte. Men det var ikke kun på tribunerne, spændingen var stor. Under dem gik ingeniører fra rådgivningsfirmaet Rambøll rundt med øjnene rettet opad:
Kampen var nemlig den første i knap tre år med fuld belægning på de nedre tribuner på Brøndby Stadions berømte Sydside, efter at målinger af tribunernes bevægelser i november 2018 havde vist, at den såkaldte regningsmæssige bæreevne i de op til 14 meter lange TT-elementer var udnyttet med 135 procent, når Sydsidens tilskuerne hoppede til slagsangene.
»Vores beregninger viste, at elementerne kunne tåle en nedbøjning på 31 mm, når vi regnede alle sikkerheder med. Kort efter kampen fik vi analyseret resultaterne og så en nedbøjning på 45 mm på et af elementerne, og en lidt mindre opbøjning, når elementet svingede op igen. Det var så meget, at vi ikke kunne anbefale at fortsætte brugen af tribunerne uændret,« fortæller Claus Pedersen.
Han er senior chefkonsulent i Rambølls afdeling for monitorering og analyse af eksisterende konstruktioner, og sammen med sin kollega, chefkonsulent Torben Bilgrav Bangsgaard, sendte han straks rapporten med advarslen til Brøndby. Samme eftermiddag sad de to til møde med seks af fodboldklubbens topfolk og stadionchef Tom Larsen.
»Vi fik rapporten om onsdagen og havde hjemmekamp igen om søndagen. Så vi skulle reagere hurtigt. Ingen af os ville stå på mål for at lade tilskuerne komme ind på tribunen med den risiko, så vi tog en hurtig beslutning,« siger Tom Larsen.
Derfor havde Brøndby allerede til den efterfølgende kamp monteret sæder på Sydsiden, afspærret de hårdest belastede områder og reduceret tilskuerkapaciteten til 2.250 – under halvdelen af det antal, der normalt blev lukket ind på tribunen.
Artiklen fortsætter under illustrationen
Sydsiden er en såkaldt ‘stemningstribune’ uden sæder, så tilskuerne kan stå tættere og bevæge sig mere frit. Ved opførelsen i 1992 blev de nedre tribuner godkendt til 5.200 tilskuere, hvilket senere blev sænket til 4.700 af hensyn til flugtvejene. Men over årene er festen på tilskuerpladserne blevet mere omfattende.
»Vi spillede en kamp mod Frankfurt for 15 år siden, hvor hele tribuneafsnittet, som deres fans stod på, gyngede. I årene efter har vi også set revner på de konsoller, der bærer tribuneelementerne. Derfor holdt vi øje med revnerne og har haft rådgivere til undersøge dem med jævne mellemrum,« siger Tom Larsen.
I 2016 henvendte Brøndby sig så til Rambøll for at få ingeniørfaglig hjælp til at måle svingningerne på tribunen til en FCK-kamp. Klubben ville producere en video om stemningen på Sydsiden, som efterhånden mindede om et jordskælv.
Rambølls afdeling for monitorering og analyse af eksisterende konstruktioner målte ved den lejlighed en acceleration på midten af et af Sydsidens tribunedæk på 1 g – det vil sige svarende til tyngdeaccelerationen. Omregnet til nedbøjninger svingede tribunen omkring 25 mm, hvilket ikke gav anledning til at vurdere, at hopperiet kunne true konstruktionen.
»Man skal ikke være nervøs for at stå på tribunen. Det er beton, og der er stål i det, og det er rimelig robust over for store svingninger,« forklarede Torben Bilgrav Bangsgaard dengang i den video, som Brøndby efterfølgende offentliggjorde.
Men i forbindelse med klubbens periodiske eftersyn af tribunerne i 2018 blev Rambøll atter hyret til at monitorere svingningerne under en FCK-kamp. Og denne gang viste målingerne svingninger på op til ca. 1,8 g. Det svarer til, at tribunerne bøjede ned med 45 mm omkring to gange i sekundet og fik altså efter Rambølls sikkerhedsvurdering Brøndby til at indføre restriktionerne på anvendelsen af tribunen.
Rambøll blev hurtigt sat til at regne ud, hvad det ville koste at udskifte tribuneelementerne, og kom frem til et resultat på 38 mio. kr. – inklusive nogle forbedringer. Den pris var så høj, at ingeniørerne gik i gang med at se på, hvad der skulle til for at redde den eksisterende konstruktion.
I efteråret 2019 begyndte ingeniørerne derfor igen at måle nedbøjninger og accelerationer på tribunerne under kampene, og sideløbende nærstuderede de normsættet:
»Normerne forudsætter, at tilskuerne er endda rigtig gode til at hoppe i takt – uanset, om der står 2, 20 eller 400 tilskuere ved siden af hinanden. Men alle de videoer, vi optog til kampene, viste, at der er en miskorrelation i folks evne til at hoppe i takt. Desuden forudsætter normerne, at et hop medfører den samme lastpåvirkning, uanset hvor hurtigt man hopper. Men du hopper altså ikke lige så højt ved 3 Hz som ved 2 Hz. Det er der simpelthen ikke tid til,« fortæller Torben Bilgrav Bangsgaard.
Hoppetakten til fodboldkampene bestemmes af capoerne, som dirigerer fantrommerne og vælger slagsangene. Derfor kastede ingeniørerne sig også over analyser af rytmen i Brøndbyklassikere som ‘Stoltheden er kolossal’ og ‘Aldrig alene’.
Konklusionen på alle analyserne blev, at en række forhold gjorde belastningen mindre end forudsat i normerne: Tilskuerne i hopper i praksis ikke i takt, og de hopper mindre højt, jo hurtigere rytmen i hoppene er. Men selv med denne argumentation på plads ville der blive brug for at begrænse svingningerne.
»Tribunedækkene er ikke forbundet. De ligger bare af på såkaldte krokodilledragere nedenunder. Hvis de 30-40 tilskuere, der står på det enkelte dæk, hopper i takt, kan det komme i voldsomme svingninger, som vi så i 2018. Derfor besluttede vi, at vi ville forbinde tribunedækkene. Så vil det i stedet være 300-400 fans, der skal hoppe i takt, hvis det skal sætte hele tribunen i store svingninger,« forklarer Torben Bilgrav Bangsgaard.
Derfor foreslog Rambøll at bolte tribunedækkene på Sydsiden sammen via en rækværkslignende stålkonstruktion på oversiden og en stålkonstruktion på undersiden på de steder, hvor et rækværk på oversiden ville kræve, at en større del af tribunen blev holdt fri som flugtveje.
»Det ville have kostet 400-500 pladser, og det er mange tabte billetindtægter for os. Så det kunne bedre betale sig at lave stålkonstruktionen under tribunen,« forklarer Tom Larsen.
På undersiden af de centrale tribunedæk er der enkelte steder tilføjet 14 meter lange stålbjælker, som forøger både stivhed og bæreevne. Kombinationen af sammenbindingen via rækværker og de langsgående bjælker reducerer belastningen på de eksisterende TT-elementer så meget, at bæreevnen er tilstrækkelig.
Artiklen fortsætter under illustrationen
Trods forstærkningerne kan tribunerne dog ikke eftervises ved brug af metoderne i de nuværende normer. Derfor foreslog Rambøll, at tilskuerantallet skulle skrues gradvist op, og tribunernes bevægelser overvåges og måles, indtil der ikke længere var tvivl om holdbarheden.
Fordi der er tale om et projekt i den øverste konsekvensklasse, CC3+, er der tilknyttet en tredjepartskontrollant til at tjekke Rambølls beregninger – dels en certificeret statiker og dels en ekspert i rytmisk personlast. Selvom den sidstnævnte er FCK-fan, blev planen godkendt, og i februar 2021 gav kommunen byggetilladelse.
I månederne efter blev de i alt cirka 30 ton tunge stålkonstruktioner monteret, men coronarestriktioner betød, at der stadig ikke måtte lukkes tilskuere ind på stadion. I slutningen af april lod Folketinget imidlertid publikum vende tilbage, men til guldkampen 24. maj var der stadig ikke fuld bemanding på Sydsiden.
For at fremskynde godkendelsesprocessen foreslog Rambøll at lave et stort ‘hoppeforsøg’ med flere hundrede fans på tribunen.
»Det ville koste noget mere, men datakvalitetsmæssigt ville det være lige så godt som eller bedre end at måle under en rigtig kamp. Eksempelvis ville vi kunne undersøge effekten af at hoppe med forskellige frekvenser fra 17,7 til 3 Hz, hvilket ikke ville være muligt under en rigtig kamp,« fortæller Claus Pedersen.
Kommunen godkendte planen, og for klubben var der også en stor økonomisk gevinst ved at kunne lukke flere tusinde flere fans ind på stadion tidligere, end man ellers kunne have gjort.
»Vi har mistet omkring 250.000-300.000 kroner i billetindtægter pr. kamp, så det ville vi gerne være med til,« begrunder Tom Larsen.
Den 11. juni stod der derfor 400 Brøndbyfans ved Sydsiden. Rambølls ingeniører havde rigget det store overvågningsudstyr til og målte, mens stadigt større tilskuergrupper blev lukket ind på tribunerne, hvor de hoppede og sang – først under ledelse af capo’erne men senere dirigeret af ingeniørerne. Målingerne viste, at forstærkningerne var mere effektive end beregnet.
»Vi havde regnet os frem til, at dækkene måtte have en nedbøjning på op til 31 mm. For at have lidt bedre sikkerhed, havde vi sat vores egen grænse på 90 procent, svarende til 28 mm. Men nedbøjningen var kun 19 mm,« beretter Torben Bilgrav Bangsgaard.
Efter målinger ved tre kampe, der blev afviklet med sæder på Sydtribunen, blev alle måleresultater i begyndelsen af oktober sendt ind til kommunen, og fredag 16. oktober gav kommunen lov til at fjerne sæderne på Sydsiden og øge tilskuerantallet til 4.700.
Den 24. oktober vandt Brøndby så over ærkefjenden FCK med en syngende, hoppende og dansende Sydside. Under tribunen var ingeniørerne også tilfredse:
»Vi målte en nedbøjning på 22 mm. Det er 15-20 procent mere end under hoppeforsøget. Men det var også forventet, for denne gang var der udelukkende tale om de mest dedikerede fans, der er vant til at hoppe i takt. Og det var stadig langt fra vores grænse på 28 mm,« siger Torben Bilgrav Bangsgaard.
Brøndby har nu fået monteret et permanent fjernbetjent monitoreringssystem, og ingeniørerne regner med, at de på sigt kan nøjes med at følge fire kampe om året. Og måske skal andre klubber også besøges:
»Jeg har fået henvendelser fra klubber, der er meget interesserede i, hvad vi kommer frem til her. Jeg ved ikke, om der er andre stadioner, der er designet på samme måde, men vores erfaringer må meget gerne give anledning til, at man tjekker sine tribuner,« siger Tom Larsen.
