Hoppede du på den? Vildsvinehegn skal lukke ulve ind via ansigtsgenkendelse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hoppede du på den? Vildsvinehegn skal lukke ulve ind via ansigtsgenkendelse

Biometrik indenfor dyreriget bliver muligvis taget i brug i kampen mod afrikansk svinepest ved grænsen. Illustration: Pixabay /Lasse Gorm Jensen

Denne aprilsnar blev bragt den 1. april 2018. Der er således, ifølge redaktionens oplysninger, ingen planer om automatiske ulveporte i grænsehegnet.

Et krav fra det europæiske habitatdirektiv har givet regeringens planer om et vildsvinehegn problemer. Ulve skal nemlig frit kunne passere landegrænsen, dikterer EU. Det vil regeringen nu sikre ved hjælp af ny metode til ansigtsgenkendelse udviklet af tyske forskere.

Teknologien WolfBioID (Wolf Biometric Identification) skal supplere rækken af initiativer, der blev præsenteret af regeringen den 22. marts.

Læs også: Vildsvinet er vendt tilbage til Danmark

Hegnet vil blive etableret over en strækning på 70 km langs grænsen for at holde vildsvin inficeret med afrikansk svinepest ude af landet, da det kan ødelægge eksporten af svinekød.

Hegnet udtænkt af DF og regeringen skal strække sig 70 kilometer langs den dansk-tyske grænse og være 1,5 meter højt. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»Ved udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil al eksport til tredjelande øjeblikkeligt lukke. Et hegn vil både holde eventuelle inficerede vildsvin fra at løbe over grænsen og gøre indsatsen med at få udryddet vildsvinene i Danmark lettere for jægere,« sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Ministeren vil drøfte initiativerne på det kommende borgermøde om vildsvinehegnet den 3. april. Naturstyrelsen har inviteret to af de tyske forskere bag WolfBioID til at holde oplæg på dagen, oplyser forskerne til Ingeniøren.

Habitatdirektiv: Ulven skal passere frit

Et af fokuspunkterne i regeringens oplæg er, at vejtrafikken over grænsen skal ske uhindret og i tråd med Schengen-reglerne.

Ved overgangene, hvor bilerne kan køre igennem, vil der blive etableret færiste og låger, hvor dyr ikke kan passere igennem.

Læs også: Bekymret borger: Er det lovligt at lukke grænsen for vilde dyr?

Men ifølge det europæiske Habitatdirektiv, skal der tages hensyn til en række arters frie bevægelighed. Det gælder blandt andet ulv, odder og en række gnavere.

Som Ingeniøren kunne fortælle tidligere på ugen, kan det give hegnet problemer med EU-retten.

Derfor vil man nu oprette særlige overgange, hvor ulvene kan passere igennem automatiske låger. Ved lågerne skal der installeres kameraer med software, der kan adskille ulvens træk fra eksempelvis vildsvin eller ræve.

Udviklet af tyske forskere

Det er forskere fra den tyske forskningsinstitution Senckenberg, der er i gang med at udvikle og teste teknologien bag WolfBioID.

Det primære mål med softwaren er, at kunne bruge ansigtsgenkendelse til at kortlægge ulvebestanden i det nordlige Europa.

»Det er en helt nye måde at følge artens bevægelse på. Tidligere har der været anvendt mere usikre metoder til kortlægningen, blandt andet dna-analyse af ekskrementer. Vi glæder os derfor til at kunne tage en mere nøjagtig metode i brug,« siger Nils Arpar, der er professor i evolutionær biologi ved Senckenberg.

Læs også: Sådan blev 40 ulve til 23 for at ende med 4

Senckenberg har tidligere været involveret i kortlægning af ulvebestanden i Danmark. Gennem analyser af danske prøver konkluderede de i slutningen af 2015, at der havde været fire hanulve på dansk jord. Danske forskere var derimod kommet frem til, at bestanden var på 40 ulve.

Ifølge professoren skyldes det, at der er stor risiko for krydskontamination med DNA fra ræve og hunde. Den digitale metode vil derfor være langt mere nøjagtig til at monitorere ulvene.

Inspiration fra tracking af lemurer

Den nye teknologi til ansigtsgenkendelse af ulve er inspireret af det amerikanske program LemurFaceID, der blev udviklet til at følge vilde lemurer, der er en truet dyreart.

Her gik amerikanske forskere fra antropologi og computer science sammen om at udvikle et program, der kunne holde øje med populationen af rødbuget lemur.

Efter at have studeret 462 billeder af 80 lemurer, viste det sig, at teknologien kunne identificere den samme lemur med 97 pct. sikkerhed.

»Muligheden for kontinuerligt at studere individer over lange perioder, samt at integrere data på tværs af forskellige undersøgelser er nogle af de udfordringer, vi står over for, når vi studerer vilde dyrepopulationer,« sagde Rachel Jacobs, biologisk antropolog fra og medforfatter til studiet, i januar til BBC.

Allerede dengang havde antropologen en forventning til, at teknologien kunne bruges til andre racer, eksempelvis pandaer eller bjørne. De tyske og amerikanske forskere har haft et tæt samarbejde, hvor den anerkendte ekspert i Deep Learning, professor Lion Wolf, har været involveret i opbygningen af algoritmen.

Skal kortlægge den nordeuropæiske ulverace

I dag er det DCE, der står for at monitorere og kortlægge ulvebestanden i Danmark.

Derudover registrerer frivillige også informationer om ulve på hjemmesiden ulvetracking.dk.

Den nordeuropæiske ulverace kan kendes på de trekantede ører med afrundede spidser, der er markant kortere end schæferhundens.

De er dog lette at forveksle på afstand for det menneskelige øje, da pelsen hos begge dyr minder om hinanden.

Læs også: Guldsjakal bringer ny, farlig flåt til landet

Udover ørerne kan WolfBioID også analysere på ulvenes øjne. Det er i første omgang ikke en funktion, der er nødvendigt at anvende, for at lade ulvene passere ved vildsvinehegnet.

Planen er, at installeringen af kameraer på det danske vildsvinehegn skal udformes som et pilotprojekt for kortlægningen af den nordeuropæiske ulverace, lyder det fra Nils Arpar.

Når hegnet er etableret er det endnu uvist, om ulvene selv vil kunne finde og benytte lågerne eller om hundetrænere fra hjemmeværnet skal udstationeres til at assistere dem ved grænsen.

Den videnskabelige artikel bag WolfBioID forventes at blive udgivet inden sommer.

Denne aprilsnar blev bragt den 1. april 2018. Der er således, ifølge redaktionens oplysninger, ingen planer om automatiske ulveporte i gænsehegnet.