Hvad får en trækbi til pludselig at blive en arbejderbi? Det spørgsmål har amerikanske forskere stillet sig selv, i håb om at svaret kunne hjælpe videnskaben til bedre at forstå lidelser som fedme, skizofreni og afhængighed. Og svaret overraskede forskerne.
Når bierne skifter arbejdsopgaver, sker der nemlig en kemisk ændring i biernes dna-sekvenser. I det konkrete tilfælde bliver generne vedhæftet methyl (CH3)-molekyler, som ændrer den måde, generne bliver udtrykt på, skriver Nature.
Med andre ord udfører bierne såkaldte epigenetiske ændringer, hvor de slår gener til eller fra alt efter behovet for flere arbejdsbier eller flere trækbier.
I et bistade findes der en dronning, en mindre gruppe droner og tusindvis af arbejdere. Arbejderne får forskellige roller gennem sit liv: rengøringsbier, byggebier, soldaterbier og foderbier. Den sidste del af sit liv lever bien som trækbi og henter nektar, pollen og vand.
Bierne skifter roller, hvis der f.eks opstår et akut behov for at fodre en masse larver, og den adfærd udnyttede de amerikanske forskere. I bistader fjernede de arbejderbierne, mens trækbierne var på vingerne, og da trækbierne vendte hjem og fandt det tomme stade, begyndte de at overtage arbejdet med at fodre dronningen, bygge osv.
Det amerikanske forsøg er det første i verden, der afslører en sammenhæng mellem adfærd og reversible ændringer i dna-sekvenser, og forskerne på Johns Hopkins University i Baltimore og Arizona State University i Tempe mener, at opdagelsen antyder, at der eksisterer forskellige epigenetiske køreplaner i hjernen.
Ifølge forskerne er det sandsynligt, at hjernecellerne bruger forskellige epigenetiske køreplaner - alt efter hvilken opførsel der er tale om - for at fungere bedst muligt.
Om man kan få mennesker til at opføre sig anderledes ved at ændre på de kemiske vedhæftninger på dna-sekvenser, er dog usikkert, og endnu mangler forskerne også at fastslå, om det i virkeligheden er en ændret opførsel, der fører til de kemiske ændringer.
