Honningbiens afløser er 50 gange så effektiv og bor i flamingo
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Honningbiens afløser er 50 gange så effektiv og bor i flamingo

Nu har forskerne endelig fundet en afløser for honningbien, som i disse år dør på stribe og giver frugtavlerne rynker i panden, fordi deres frugttræer ikke bliver bestøvet. Ingen bier, ingen frugt.

Afløseren kaldes frugtplantagebien eller i folkemunde murerbien. I modsætning til honningbier foretrækker murerbien at bo alene i huller boret af biller i døde træer.

For biavleren betyder det, at bierne kan bo i gammelt tømmer eller endda i flamingoblokke. Murerbien stikker sjældent og flyver aldrig i store sværme.

Det er en stor undersøgelse foretaget af den amerikanske afdeling for landbruget Insekt-Bestøvnings-Enhed på Utah State University, som har afsløret den blå plantagebis potentiale, skriver scientificamerican.com.

Allerede nu bestøver en million blå frugtplantagebier afgrøder i Californien, og ligesom honningbien kan arten bestøve mange slags træer, inklusive mandel-, fersken-, blomme-, kirsebær- og æbletræer.

Murerbien: 50 gange mere effektiv

Frugtplantagebierne er dog enormt effektive i forhold til honningbien. Studiet viser, at der kun skal 2.000 murerbier til at udføre det samme arbejde som 100.000 honningbier.

Det største problem med murerbien er dog, at de ikke formerer sig så hurtigt som honningbien. På bare et par måneder kan honningbien formere sig fra at være under hundrede individer til 20.000.

Den blå murerbi er en del langsommere i optrækket, og kan kun øge sit antal med en faktor tre til otte på et helt år.

Sidste år gav mandelavlere op til 1571 kroner for at få nok honningbier til at bestøve en mark på godt 4 000 kvadratmeter. Det er mere end ti gange mere end for ti år siden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmm, jeg ved ikke hvis der ikke kommer honning med i købet, så synes jeg det er en sørgelig afløser.

  • 0
  • 0

Selvom det ser lovende ud for murerbien er der saa ingen der har undersøgt muligheden for anvendelsen af murbien (Colletes daviesanus)?

  • 0
  • 0

Åhnej - nuigenigen.
Som anført ovenfor MURBI.

Hvorfor finder I ikke en MURREbi - den må da være lidt mere gnaven og kan nok "stikke" lidt mere. Der er for mange BRÅDne kar her.

En murerbi laver de lange gange for at kunne lave SORT arbejde (TØHØ)

  • 0
  • 0

Den nye effektive arbejdsbi er forhåbentlig ikke alt for beslægtet med murerbien, den der har for vane at fjerne mørtelen mellem murstenene.

Er der garanti for at den holder sig til det tømmer og styropor der bliver udlagt til formålet, og billerne som skal lave hulerne, kan vel ikke gå i æbletræerne bagefter?

  • 0
  • 0

Det var da en glimrende ide at eksperimentere med bier. Det kan vi ud fra tidligere erfaringer trygt lægge i eksperternes hænder.

Jeg vil derfor anbefale at dr. Warwick E. Kerr udpeges som leder af projektet - han er jo så dygtig til alt med bier ;-)

  • 0
  • 0

Er der nogen der kan bidrgae med en metode til at fjerne bier der har indrette sig i min udestue? Hvis der skulle være en biagler der har interesse er vedkommende velkommen til at afhenter bierne i Helsingør.

  • 0
  • 0

I stedet for, at finde en ny bi, hvorfor så ikke finde årsagen til honningbiernes uddøden? Skyldes det mennesket, eller noget vi har gjort?

Bierne er måske ikke lige så gode til at omstille sig som rotter og myrer.
Måske der bare skal være nogen områder hvor bierne svækkes af forurening, pesticider, og monokulturer, hvor bierne kan udvikle sygdomme, som kan spredes ud derfra, eventuelt hjulpet af avlere der handler med bier, bistader, eller andet hvor sygdomme kan gemme sig.

Måske bier er tilpasset det lokale klima hvor de hører hjemme, og måske avlerne i deres iver efter at lave nye egenskaber mister andre og vigtigere egenskaber.

Måske vi skulle lade murerbierne gøre arbejdet indtil EU har forsket sig til honningbiernes hemmeligheder, og deres mulige com-back?

Forskning ja, støtte til biavlere med reduceret indtjening nej.

  • 0
  • 0

...murer muligvis mure, mens muherne står og muher på marken og murrer over græssets kvalitet.

Og en flamingo er en fugl og Flamingo et varemærke!

Og endelig er en murerbi ikke det samme som en murbi!

http://roskildebi.dk/vildebier/murerbier.php

Og bier der bor i Flamingo er noget vrøvl, da de omtalte murerbier foretrækker at bo i i huller som de lukker ved at lukke dem til med mudder :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten