Hondas nye fartpilot forudser vognbaneskift
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hondas nye fartpilot forudser vognbaneskift

Det er altid med en vis skepsis, at man lægger an til en overhaling af en personbil, der er fanget i inderbanen bag en lastbil på motorvejen. Bilen i det inderste spor kan jo finde på pludselig at trække ud.

Honda er på vej med ny teknologi, der ligesom bekymrede bilister forudser sådan en situation og selv griber ind, før den opstår. Det skriver The Engineer.

Læs også: Kursen er lagt for de selvkørende biler

Bilproducentens nye 'intelligent adaptive cruisecontrol' (i-ACC) er således udstyret med kamera og radar, der også 'kigger' til siden og via en algoritme beregner sandsynligheden for andre trafikanters handlinger.

Den europæiske version af Honda CR-V 2015 forsøger at forudsige vejbaneskift. (Foto: Honda) Illustration: Honda

Gængse adaptive fartpiloter i biler holder kun øje med trafikken i længderetningen og justerer bremseindsatsen derefter. Derfor er sådanne systemer sårbare over for trafik, der pludselig dukker op fra siden - trafik, som vil kunne resultere i pludselige og hårde opbremsninger.

Læs også: Volvo-lastbiler får radar, stereokamera og laser til at holde styr på cyklisterne

I-ACC foregriber ifølge The Engineer nabotrafikanternes handlinger så langt ud i fremtiden som fem sekunder, og den længere 'reaktionstid' gør systemet i stand til at lave blødere opbremsninger - også før føreren nødvendigvis opdager den potentielle fare.

Hvis et faresignal viser sig, igangsætter systemet en blød opbremsning, og samtidig lyser et særligt ikon på displayet for at forklare føreren, hvorfor bilen bremser ned. Anden fase af reaktionen er en hårdere opbremsning, der skal justere bilens hastighed og afstand til den nye forankørende.

Læs også: Om to år kan din Cadillac køre selv

Det nye system, der forventes at blive installeret allerede i 2015-udgaven af Hondas CR-V Executive SUV, tager sine beslutninger ud fra en algoritme, som er udarbejdet på baggrund af Hondas udviklingsafdelings studier af europæernes adfærdsmønstre på vejene.

Det nye system kommer derfor i første omgang kun til at sidde i biler, der markedsføres i Europa. På trods af, at det ikke forlyder, hvor træfsikkert systemet er, fremgår det heller ikke, hvorvidt det vil være muligt at slå automatikken fra.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten