Brasilianske Cosan producerer hvert år 60 millioner ton sukker og to milliarder liter ethanol baseret på sukker fra sukkerrør, samt el fra syv eksisterende kraftvarmeværker.
Sammen med hollandske Shell, der er verdens næststørste olieselskab, skal de nu opbygge et "verdensledende" selskab inden for produktion af sukker, bioethanol til transportsektoren og el.
Selskabet får primært base i Brasilien, hvor brugen af bioethanol fra sukker, er vidt udbredt.
Foruden et omfattende forhandlernet og 8,3 mia. kroner i kontanter, betaler Shell og med aktier i selskaberne Iogen og Codexis. De to selskaber arbejder med udvikling af 2. generations biobrændstoffer og biokatalytiske processer.
Tilsammen vil det nye selskab have 4.500 forhandlere i Brasilien og et årligt salg på 17 mia. liter brændstof.
Dokumentation
