Hollandske arkitekter 3D-printer et helt hus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hollandske arkitekter 3D-printer et helt hus

Langs en kanal i Amsterdam er arkitektfirmaet DUS Architects i gang med at opføre et helt hus printet ved hjælp af printeren ‘The Kamarmaker’. Det skulle være så stor en begivenhed, at der sælges billetter for at komme ind og se produktionen og også skæppe lidt i kassen til opførelsen.

Hver rum i huset printes i Lego-lignende kasser, som så stables oven på hinanden. Selve printeren er opbygget som en traditionel bordprinter i overstørrelse.

Sådan forventer arkitekterne, at det hollandske 3D-printede hus kommer til at se ud. Illustration: DUS architects

Flere rum i huset vil være dedikeret til grøn arkitektur, og derfor vil de blive printet i for eksempel bioplast baseret på kartoffelstivelse eller i genbrugsplast. Der forlyder intet om, hvordan indeklimaet i sådan et plasthus vil blive håndteret.

Andre projekter er også i gang for at 3D-printe huse. Det gælder for eksempel fiberhuset fra Softkills Designs og Möbius-huset fra Universe Arcitechure.

Når huset i Amsterdam står færdigt, skal det fungere som et center for udviklingen inden for 3D-printet arkitektur.

Læs også: Kæmpe 3D-printer skal bygge et hus på et døgn

Forskellige metoder har de seneste år været under overvejelse for at realisere drømmen om det 3D-printede hus. Tilbage i 2008 præsenterede University of Southern California en model til at printe et hus på bare 24 timer. Projektet er løbende blevet udviklet, og næste skridt til at realisere sådan et hus blev taget i januar i år.

Amerikansk løsning på 3D-printede huse bruger en robotstyret betonblander. Illustration: Contour Crafting

I stedet for en lille printer, som kun kan printe ét rum ad gangen, bruger universitetet en gigantisk betonrobot, som opstilles på skinner og ved hjælp af et computerstyret betonhoved kan placere den flydende beton på det rette sted.

Få nyhederne direkte i din indbakke - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Teknikken kaldes Contour Crafting, og dr. Khoshnevis, der har stået i spidsen for udviklingen, forventer, at 3D-printede huse vil være klar om to til tre år.

»Det er en CAD/CAM-løsning. Bygningen er designet på en computer og bygget af en computer,« siger Khoshnevis til MSN Innovation.

Fordelen ved de 3D-printede betonhuse er ikke bare den hurtige produktionstid. Også styrken i konstruktionen vil være langt større end ved traditionelle vægge, helt op til 10.000 psi sammenlignet med 3.000 psi for en almindelig betonvæg, hævder Contour Crafting.

Ultimativt er det drømmen, at sådanne 3D-printere kan sendes til Månen og bygge huse af de forhåndenværende materialer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først