Hollandsk projekt vil dyrke kartofler og rødbeder i saltet jord

Et hollandsk projekt sigter mod at udvikle afgrøder egnet til saltholdig jord. Planen er at skabe dyrkningslaboratorier langs Nordsøskysten for at teste de nye sorter

De fleste landbrugsafgrøder er ikke glade for havsalt. I en ikke fjern fremtid kan kraftigere regnskyl, stigende vandstande og oversvømmelser derfor gøre kystnært landbrug ekstra sårbart.

I Holland forsøger et tværnationalt projekt nu at forberede sig på en mere saltholdig jordbund. Eksperimenter har før vist, at bestemte afgrøder fint klarer højere saltkoncentrationer i jorden. Med projektet forsøger man at udvikle flere af disse afgrøder langs Nordsøkysten fra Belgien til Danmark, øge samarbejdet og videndelingen mellem landene og støtte kystområderne i at skabe nye dyrkningsforhold for de lokale landmænd.

Blandt de undersøgte afgrøder er kartofler, rødbeder og byg.

Tre hektar jord i minuttet tilsaltes

Det er langtfra kun langs Nordsøen, at øget saltkoncentration i jorden er et forhold at tage hensyn til.

På verdensplan bliver tre hektar jord hvert minut udsat for tilsaltning. Meget landbrugsforskning fokuserer allerede på at hindre mere spredning, men manglen på ferskvand gør det mere vanskeligt. Samtidig forventes verdens befolkning at vokse til ni milliarder i 2050, hvilket betyder, at landbrugsproduktionen skal stige med 70 procent i forhold til i dag. Fødevareproducenter verden over leder derfor efter nye metoder at trække på.

Det hollandske initiativ vil derfor også undersøge, hvordan saltholdigt vand i bedre grad kan udnyttes til vanding i landbrugsproduktion.

Projektet udspringer fra vadehavsakademiet i Leeuwarden i Holland og har et estimeret budget på 38 millioner kroner. Der afholdes en workshop i Amsterdam til januar om projektet, hvor alle interesserede kan deltage.

Kommentarer (25)

Artiklen nævner ikke det fjerneste om, hvordan man vil gøre planterne saltelskende/salttålende ???

I link'et står kun, at man vil forsøge forskellige arter.

Det er milevidt fra fantasien om at dyrke afgrøder i saltholdig jord.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 2
  • 9

Husker vidst svagt noget om at indianere har dyrket salt elskende korn. Ikke så udbytterigt som normalt korn, men det trives.

  • 0
  • 0

...der lever og har det godt i saltvand, men det er nu et spørgsmål om tid om man kan finde og fremelske afgrøder af arter som vi kender dem i større mængder inden 2050.

  • 1
  • 2

Genmodificering med overførsel af gener fra salt-tålende planter er en metode, der er både langt mere sikker og langt hurtigere end sædvanlig planteforædling, hvor der formodentligt skal hundredvis af generationer til at opnå en bare nogenlunde rimelig forbedring (bortset fra rødbeder, der sandsynligvis hurtigt kan gøres salttolerant).

ARTIKLEN ER INDHOLDSLØS (NÆRMEST MISVISENDE) UDEN METODE.
På mig som plantemand virker artiklen nærmest lige så misvisende som en eventuel artikel om en måneraket, der bruger postevand som brændstof (uden nærmere forklaring).
Bag de nuværende planter ligger millioner af års udvikling, og man ændrer nu ikke planternes fundamentale fysiologi ved at skrive en fantasi om, "at man vil arbejde på at gøre dem salttolerante".
Til gengæld viser naturen også, at enkelte væxter selv har løst problemet med at gro i saltholdige omgivelser, så det er teoretisk muligt.
Om danske planters salttolerance se fx:
http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark...

PS. I øvrigt findes der også specielle planter, der har tilpasset sig til at voxe i ellers giftige koncentrationer af forskellige tungmetaller, hvor ingen andre planter kan gro. På den måde undgår de konkurrence fra andre planter.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 3
  • 8

  • 2
  • 2

Det vil være lidt spildt møje hvis der ikke er nogen der har glæde af klassisk musik om hundrede år fordi fødevareproduktionen ikke kan følge med og folk begynder at spise hinanden.
Derfor bør alle forskningsmidler øremærkes til avl af vegetabilsk menneskeføde i saltvand (hvoraf der er en del) med kunstig belysning.
Den nødvendige energikilde hertil er kendt.

  • 4
  • 6

Holland her sprøjter man alle fødevarer
Holland her bestråler man alt grønt. har du aldrig undret dig over hvorfor salat blandinger og frugt fra Holland ikke rådner . de er bestrålet
holland her pumper man aluminium i vandet.hvilket giver kræft specielt brystkræft
i danmark bestråler man alle krydderier og nok også andet
jeg undret mig for mange år siden over hvordan de hollændere jeg kendte kunne holde til alle de gifte i deres fødevarer og vand. det gør jeg ikke mere de har alle ca 8 personer fået kræft og demens så jeg spiser ikke noget der er blevet pakket i holland

  • 4
  • 13

Mon ikke problemet med at få en genmodificeret afgrøde godkendt skræmmer? Dertil det tilsvarende problem med at få forbrugerne til at acceptere en genmodificeret afgrøde. Det taler for den klassiske forædlingsmetode.


Det geniale er, at de kobler det til klimaforandring, hvorved alle barrierer falder. Så er det pludselig et godt formål der overvinder de sædvanlige forsigtighedsprincipper overfor nye ting.

  • 9
  • 7

Kunne man forestille sig en tangart, der vokser på land og bliver vandet med saltvand?

  • 4
  • 0

Jeg har i flere år joket med at hvis jeg kunne finde en måde at dyrke ris i havvand, og få patent på det, så kunne den globale opvarmning og havstigningerne bare komme an.....

Det er måske endda ikke helt så tosset med ris, eller noget der ligner det, for det er i forvejen en vigtig afgrøde.

  • 0
  • 0

Risdyrkning er så bare IKKE bæredygtigt. Det forbruger kollosalt meget fosfat, hvilket er en begrænset ressource.

Fosfatmangel er ikke på mode som tema, men det er langt alvorligere end klimaændringer. Begge problemer har dog tilfælles, at jo flere mennesker vi er, desto sværere bliver de at tackle.

  • 2
  • 0

Vi skubber jo bare det egentlige problem foran os.. ! ..og gør det større og større med alle vores krumspring..!

Det egentlige problem er, at der bliver ved med, at blive flere og flere mennesker på mindre og mindre plads..! Hvordan kan vi dog tro på, at det på sigt kan give livskvalitet.

Allerede for omkring 80 år siden, stod der en galning nede i tyskland og råbte på "Lebensraum".
.. og en civiliseret befolkning endte med, at gøre frygtelige ting...!

Hvis man tror, at annektering, af andre lande, er noget der høre fortiden til, så kan man j bare se lidt mod øst, hvor der ligger et lille Rusland... Og kampen om jord at bosætte sig på, har uden ændring fundet sted ved vores allierede Israelere de sidste 60 år..

Stort set alle nuværende og fremtidige uløselige problemer i vores verden hænger jo sammen med, at vi er for mange mennesker.

Hvis vi blindt fortsætter af samme sti, kan det kun ende med meget blod, og/eller meget elendighed..!

Det er fair nok, at være uenig med mig, og give en tommeltot ned. Men så vær rar, at forklare mig, hvordan vi fortsat kan leve flere og flere mennesker på jorden.. (jeg køber ikke den med kolonisering, af Mars).

  • 9
  • 0

Nu kommer det vel an på
a. HVAD fødevarerne sprøjtes med?
- skal sprøjtes så lidt som muligt og der skal ikke være aluminium i vandet (er det rigtigt?)
b. HVAD grønt(-sager) bestråles med?
- I en del tilfælde er der vel tale om ultraviolet lys (-stråling). Hvad galt er der i det?

:-\ Per

  • 1
  • 0

Niels: koncentrationen af fosfat i havvand er så lav, at energien der kræves gør det urentabelt.

Fosfatmangel udelukker modern landbrug, det er en bombe under menneskeheden. Og det bliver ikke bedre af, at det indtræder når vi er 10mia.

Den primære grund til, at vi er blevet så mange mennesker, er kunstgødningen. Det er hele grundlaget fx for risproduktionen i Asien.

  • 0
  • 1

....at det ikke bare er nyfødte der bidrager til at jordens Jordens befolkning øges. Levealderen er også steget betragteligt i alle samfund. Nogen steder er levealderen steget ret så voldsomt.

Jeg antager at når demograferne påstår at balancen nås i 2050 hvor kurven skulle gå den anden vej, så vi bliver færre og færre, så ligger der deri at levealder forøgelsen er toppet på det tidspunkt.

Det er slemt nok at skulle skaffe føde til10milliarder personer, men som nævnt andet steds er alle de trusler vi prøver at lovgive os ud af, de rene ansvarsforflygtelser det rene ingeting imod den kommende fosformangel der vil opstå.

  • 0
  • 1

Der er mange faktorer. At udpege antallet af mennesker på Jorden som værende "det egentlige problem", synes jeg er misvisende. Det spiller en helt afgørende rolle, hvordan vi agerer - uanset om vi var halvt eller dobbelt så mange, som vi er nu. Animalsk landbrug er en af de helt store faktorer. Se fx her (fra Cowspiracy): https://vimeo.com/93871540

  • 0
  • 0