Hollandsk forsker vil inddæmme Nordsøen for at modvirke klimahøjvande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hollandsk forsker vil inddæmme Nordsøen for at modvirke klimahøjvande

Kort over placering af Nordsødæmninger, som hollandsk forsker har foreslået. Illustration: Royal Netherlands Institute for Sea Research

En hollandsk oceanograf har lanceret et vidtløftigt forslag om at inddæmme Nordsøen og på den måde beskytte mere end 25 millioner europæere mod at blive oversvømmet som følge af en forventet havstigning på flere meter over de næste par århundreder.

Konkret foreslår Sjoerd Groeskamp, oceanograf ved Royal Netherlands Institute for Sea Research, at man bygger en 475 km lang dæmning mellem det nordlige Skotland og den vestlige del af Norge og endnu en dæmning på 160 km over den sydlige del af den Engelske Kanal.

Læs også: Tysk ingeniør-stolthed under anklage for at blåstemple brasiliansk katastrofe-dæmning

Projektet vil ifølge Groeskamp »blot« koste 250-500 milliarder euro eller 0,1 pct. af bruttonationalproduktet i alle de lande, der ville være beskyttet af en sådan dæmning.

Forslaget, som omtales på det hollandske havforskningsinstituts hjemmeside, har Groeskamp udarbejdet sammen med en tysk kollega, Joakim Kjellson fra Geomar, og det beskrives nærmere i en videnskabelig artikel, der offentliggøres i denne måned i det videnskabelige tidsskrift American Meteorological Society.

Både løsning og advarsel

»Ud over at være en mulig løsning er design af en sådan ekstrem dæmning hovedsageligt en advarsel, fordi det afslører alvoren af problemet, der hænger over vores hoveder,« siger Groeskamp på hjemmesiden.

Ifølge Groeskamp vil en sådan nordeuropæisk indkapslingsdam være teknisk gennemførlig, fordi den maksimale dybde af Nordsøen mellem Frankrig og England kun er 100 meter, mens den gennemsnitlige dybde mellem Skotland og Norge ligger på 127 meter, med et maksimum på 321 meter lige ved Norges kyst:

»Vi er i øjeblikket i stand til at bygge faste platforme i dybder på over 500 meter, så en sådan dæmning synes også mulig,« siger han.

Læs også: Kunstig energiø i Nordsøen er teknisk mulig: Skal stå klar om 12 år

De økonomiske omkostninger til opførelse af dæmningen er ekstrapoleret ud fra omkostningerne til store dæmninger i for eksempel Sydkorea, og forskerne erkender, at man i den endelige beregning også skal tage hensyn til faktorer som indkomsttab fra Nordsøfiskeri, de øgede omkostninger til skibsfart over Nordsøen og omkostningerne til gigantiske pumper til transport af alt flodvand, der i øjeblikket strømmer ud i Nordsøen til den anden side af dæmningen.

Forfatterne erkender også, at der en sådan inddæmning vil få store konsekvenserne for Nordsøens dyreliv, og at tidevandet for eksempel vil forsvinde og med dét transport af silt og næringsstoffer.

Læs også: Norges rigeste oliefelt får verdens største platform

»Havet ville til sidst blive en ferskvandssø. Det vil drastisk ændre økosystemet og derfor også have indflydelse på fiskerisektoren,« uddyber Groeskamp.

Ekstremt, men nyttigt scenarie

En anden hollandsk forsker, Ferdinand Diermanse fra Deltares, et videninstitut for vand og undergrund, kalder i det digitale medie nrc.nl projektet for »ekstremt« med henvisning til de enorme konsekvenser, som lukningen af Nordsøen vil medføre.

Samtidig har han og nogle kolleger foretaget en servietberegning på prisen for sådan en dæmning i Nordsøen og kommer til en dobbelt så høj pris, altså 1.000 mia. euro. Den højere pris skyldes delvist, at de placerede dæmningen længere mod syd for at undgå dybden ud for den norske kyst, hvilket gjorde dæmningen længere.

Læs også: Norsk oversvømmelse: Gammel dæmning revet ned før den nye var klar

»Som et ekstremt scenarie er det bestemt nyttigt at beregne disse typer planer. Groeskamp viser bestemt, at en nordsødæmning ikke er økonomisk gennemførlig,« siger Ferdinand Diermanse til nrc.nl.

Et nordsødige er i øvrigt blevet foreslået i omkring 1930 som en del af et projekt, hvor man så på muligheder for at udvide Europas landareal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eller et lidt mindre ambitiøst projekt: En dæmning fra et sted nord for Frederikshavn til et sted lidt nord for Göteborg.
Uanset den konkrete linjeføring så er der en pænt lang liste over fordele og kun en meget kort liste over ulemper. Jeg skal ikke her trætte med nogen udførlig diskussion af fordele og ulemper.
Som med så meget andet, så er det jo i høj grad økonomien, der tæller. Og der kan man jo overveje, hvad det vil koste at inddæmme alle betydelige byer rundt langs det inddæmmede vandområde kontra hvad det vil koste at bygge én eller to store dæmninger, det klarer alle disse byer på én gang. Jeg er ikke i tvivl om, at økonomien vil pege på sidstnævnte. Især fordi et sådant projekt meget nemt kan integreres med andre projekter såsom en højhastighedsjernbane, motorvej, en dybvandshavn, vindmøller med nemme adgangforhold, pumper og turbiner der i realiteten kan få hele det inddæmmede område til at fungere som et stort (meget stort) energilager og med en intelligent styring kan man faktisk forøge saliniteten i Østersøen, hvor lav salinitet er en væsentlig del af årsagerne til dårlig økologisk kvalitet.
Ideen har i øvrigt været debateret i Ingeniørens debatforum tidligere, se fx:
https://ing.dk/indhold/154270
https://ing.dk/artikel/debat-inddaem-oster...
Der var flere andre debattråde dengang, som jeg desværre ikke lige kan lokalisere.

  • 9
  • 9

Man "skal" have den i to eller tre tempi. At lave en "prøvedæmning" fra Frederikshavn til Gøteborg er en begyndelse og der er meget meget kortere og der er mellem 15 og 30 m dybt. Skibene skal naturlivis sejle gratis eller for en meget lille sum. Almendeligvis så er det kun for at lukke sluserne op og i,og kun hvis det bliver højvande ude i Nordsøen. Man kan bare se på Kielerkanalen.

Bilerne og togne der kører langs dæmningen skal naturligvis betale det det koster, at få dem med "færgen". På den måde bliver det en no-kost forretning. Det bilerne betaler for at få dem over Kattegat er det er koster og de meget hurtigere fremme ved deres slutpunkt på den anden side. Det en WinWin!

  • 4
  • 4

"Bilerne og togne der kører langs dæmningen skal naturligvis betale det det koster, at få dem med færgen."
Den oplagte, tekniske løsning ville nok være at lave nogle sluser i dæmningen og lade jernbane og motorvej køre ned i en tunnel under sluserne.

  • 3
  • 2

For at opnå "stordriftsfordelene" (læs: undgå at inddæmme kystbyerne enkeltvis), så skal niveauet i det inddæmmede område holdes nogenlunde på nuværende niveau, evt. en smule lavere, dvs. som det var for ~50 år siden. I fremtiden vil havniveauet stige på ydersiden, hvorfor sluserne skal udformes som kammersluser fra starten af, ikke "bare" som højvandslukker.

  • 2
  • 0

Hele den bagvedliggende isotop vil ændre sig. Og hvad med den udenfor? Hvad vil det samlet set betyde? Bare et enkelt ex.: Ferskvand fryser før saltvand. Hvad med ophobning af vores affald vi leder ud?

  • 13
  • 3

Det ville være betydeligt mere intelligent at stoppe klimaforandringerne.

Den globale temperaturstigning skyldes som de fleste forskere er enige om, at vi har udledt store mængder CO2 og at vi fortsat udleder store mængder CO2 - som je er en drivhusgas.
Den grønne omstilling er igang, og Danmark har lidt af en førertrøje på - og det skal bare sparkes videre.
Det bliver billigere at lave grøn omstilling, end at betale for at al infrastruktur skal ombygges / repareres oftere og oftere, på grund af vildt vejr og stigende hav-vandstand. Det vil jo være accelerende udgifter, som vil smadre de svageste økonomier.

Så det vil være klogere at få stoppet de tunge drenge med kul i Australien og alle andre som ikke forstår at vi ikke kan blive ved med at brænde olie og gas af.

Danmark er i front på mange områder, og vi vil have fordel af en grøn omstilling.

  • 21
  • 4

Start med at lave en RUF linie ophængt mellem master fra Sjællands Odde til Ebeltoft.
Så har man en billig Kattegat forbindelse, som ikke generer Samsingerne og som kun koster en brøkdel af den tåbelige vej og bane bro.
Hvis man så kan se at havene begynder at stige fordi man ikke i tide realiserede RUF overalt, så fortsæt med en RUF linie over Helsingør - Helsingborg.
Man kan så i nattens mulm og mørke læsse jord af i vandet ved siden af RUF skinnerne. De vil over nogle år vokse til høje dæmninger, som kan tøjle havstigningerne i nogen tid.

Dan Jørgensens taleskriver skrev jo en bog, som hed "Mount Copenhagen", så måske kan han se sin vision komme til nyt liv.

Seriøst, så mener jeg at det er klogt at helgardere sig i lyset af hvor LANGSOMT politikerne tager sig sammen - hvis de overhovedet gør det.

  • 9
  • 26

Mon ikke 1000 milliarder meget godt svarer til hvad det vil koste at sørge for at alle lande bag diget istedet afvikler fossil afhængighed her og nu så hurtigt som det kan gennemføres, der skal trods alt kun 50.000 15MW turbiner til for at producere hele Europas elektricitetsforbrug.

Det er en engangsstøtte på 20mill. per mølle og nok temmelig overdrevet i forhold til den faktiske omkostning, da industriel læring med så stor en satsning vil drøne prisen ned.

Kort sagt er det ikke noget smartere at gøre tingene hurtigt og sikre at fossil energi bliver i jorden end at give op og reparere på katastroferne.

  • 21
  • 4

Så skulle vi alligevel have bygget dæmninger i stedet for broer og tunneler over/under Øresund og Bælterne! Det der Jylland kan så laves om til reservat til ulve, som ellers er meget truet. Der bor vist heller ikke særlig mange mennesker derovre.

  • 3
  • 9

RE: Fantasternes legeplads
Du antager, at det inddæmmede område vil blive ferskt. Hvorfor det?
Saltvand har som bekendt større massefylde end ferskvand. Derfor har bundvand større salinitet end overfladevand. For at holde niveauet i det inddæmmede område nogenlunde konstant skal der dels pumpes vand ud (og op) og i andre perioder kan man lade vand løbe ind (og ned). Når vand pumpes ud, kan man tappe vandet fra overfladen, mens man kan tappe vandet fra bundet, når det løber ind. Dermed har man lavet en "saltpumpe", der aktivt forøger saliniteten på indersiden og i hvert fald delvist modvirker den sænkning af saliniteten som følger af tilførslen af ferskt flod- og regnvand.

  • 3
  • 14

Uanset hvor vi bygger dæmninger mod klimaforandringer, så kan man da undrer sig over, at de kritisk oversvømmelsestruede områder som Limfjorden og Roskilde fjord ikke for længst er beskyttet af højvandsdiger a la Themsen - er det monstro pga. indavlet kassetænkning?

  • 4
  • 4

Gode gamle østers :-)

Sænk vandstanden med 5-10-20-30 meter. Brug indtægterne fra salg af nyt land til at finansiere projektet.

Store nye landbrugsjorde og nye værdifulde kystlinjer ved Nordsøen og østersøen..

Hvis man er bange for dæmningsbrud, kan de nye område bruges til skov, kvægavl.og anden økonomisk aktivitet, der ikke fordrer stor befolkningstæthed. Det kan binde meget Carbon og der kan høstes meget biomasse til energiproduktion.

Med tiden kan der dannes store naturskove.

Vil der blive blotlagt økonomisk atraktive råstofreserver?

  • 4
  • 4

Der skal godt nok nogle ordentlige pumper til at holde vandstanden nede, da der løber 660 km³ bare til østersøen hvert år.
75 millioner m³ i timen.

  • 18
  • 0

Det ville være betydeligt mere intelligent at stoppe klimaforandringerne.

Det er jo netop det der IKKE sker. Der er for mange lande der har behov for udvikling og energi, til at de vil stoppe med at bygge kraftværker der kører på fossile brændsler.
Hvorfor forholder man sig ikke til de faktiske kendsgerninger? Kul- og olieproducenterne forholder sig nøgternt til udviklingen. De ser klart et øget behov for begge dele. Imedens vi navlepiller i DK, i stedet for at forholde os til hvad der sker i omverdenen.

Skal de store summer der overvejes at bruges på CO2 reduktion gavne i det globale regnskab, skal vi investere dem der hvor de gavner mest. Nemlig i de lande der kun har et fokus, udvikling og energi. Der kan vi flytte noget der kan måles globalt.
Jan

  • 4
  • 4

Hvis ØREsund lukkes for skibstrafik (måske ikke lystbåde), så kan Danmark genindføre toldsatserne for sejlads til Østersøen - nu via Storebælt. Indtægterne for gennemsejling vil langt overstige prisen for dæmningen, og for forstærkede militærudgifter til at holde diverse fremmede magter i skak, som måtte ønske at fjerne denne nye toldsats som vi har manglet i 350 år. Resten af indtægterne skal betale for elektrificering mv. plejehjem, børnehaver og hvad der ellers er brug for i paradiset.
(NB! Dette indlæg er en spøg)

  • 5
  • 1

. . . de foreslåede dæmninger sikrer jo ikke Sjællands Nordkyst eller Den Jydste Vestkyst eller andre udsatte områder. Her vil havet stadig gnave Danmark stadig mindre og mindre. Folketinget er jo ligeglad.

Og: Hvad med energiforbruget til at pumpe al den vand ud som floderne, åer og anden udsivning forårsager i dette teoretiske indhav? - for man har vel tænkt det som en stabil havoverflade eller hvad ?

  • 1
  • 1

Det melder artiklen ingenting om! Selvfølgelig er ideen opkastet af en hollænder, hvis land er blandt de første, der mærker klimapåvirkningerne!

Måske EU? Men der er ingen syd eller nord for dæmninger, der vil have lyst til at deltage i betalingen

  • 2
  • 0

Smørhullet Danmark er i, vil ændres til et mere koldt område. Golf-strømmen vil påvirke Norge mens det varme vand stoppes.
Det vil forskyde årstiderne med længere vintre til følge. Somrene vil blive knapt så varme.
Et projekt der ikke er gennemtænkt.
Advarsel? Vi kan meget lidt påvirke de store udledere i verden.

  • 10
  • 3

Kunne man ikke anlægge bølgeanlæg i den hav mur? og dermed generere store mængde energi?

Tænker noget ala sci fi filmen Blade runner 2049?

og en anden strøtanke...

hvis man nu valgte at ofre hele den jydske vestkyst og istedet anlægge en væg fra Hirtshals til Kristiansand (ved ikke hvorfor folk her vil have den fra Frederikshavn til sverige, tag nu Norge med i projektet ikke? Flere penge drenge!) Kunne det så ikke tænkes at samtlige lande der ligger langs østersøen ville være villige til at betale til gildet?
Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland, Sverige og Norge i et sådan projekt burde kunne finde penge til det.

  • 2
  • 4

Klart Anders - du er inde på det helt rigtige - når der snakkes klima er det store globale fællesløsninger der skal til!!!!
I stedet for at tænke regionalt på kloden kunne der etableres latore globale øsninger for at få jordens hjerte til at slå rigtigt igen - altså klodens respirationspumpe skal tikke rigtig igen - eller rigtigere formuleret hvis vi kunne styre vejret ville vi kunne handle os ud af klimakrisen.

Her tænker jeg rigtigt stort - hvis der i fremtiden kunne etableres pumper ud for ørkenkyster så som ved Vestsahara for at pumpe varmt saltvand ind i saharas ørkenbækken fra Atlanterhavet, ville polvandet blive mindre salt med positiv virkning for tilfrysning ved Nordpolen - og samtidig vil fordampningen i Sahara ville dække jorden for indstråling med lavere temperature til følge!!!! Og Lake Chad ville måske komme op på normal niveau igen - altsammen kun positive tilførsler for klimaet!
Tænker at når Musk kan sende mere end 7000 satelitter ud så - er 3 - 4 solspejle med laserenergi sendt til centrale steder på kloden vel også snart en realitet ....
Med ovenstående tænker jeg det er en mere konstruktiv løsning end den Hollandske løsning - og der er sikkert mange flere som er mere vidt favnende med større globale positivt virkninger end bare at tænke på et lille område i verden!?!!!

  • 1
  • 4

At påvirke AMOC kan få andre konsekvenser end de umiddelbare. Dernæst vil dæmningerne også påvirke cykloner fra atlanten, dermed temperaturen i det inddæmmede.
Konsekvenserne vil være katastrofale for marine miljø, bare grundet ændret salinitet.
Sårbarhed? Hvad vil en tsunami betyde for disse dæmninger?

  • 8
  • 1

...Briterne vil oversvømmes så EU kan forblive tørt... slet ikke nu efter Brexit.
Ideen er ellers god og giver ekstra bonus da vi ville slippe for Russiske atomubåde i Østersøen ...og krydstogtskibe.
Hvad angår ebbe & flod så vil et så stort vandområde have normalt tidevand så lige den del er ikke så problematisk.

Jeg tror bare ikke helt at de store havne i Tyskland og Holland vil være specielt lykkelige for alt søtransport vil ende i Frankrig og England.

  • 2
  • 0

Diverse kommentarer

@Carl-Erik Ravn: Fantasternes legeplads
RE: "Hele den bagvedliggende isotop vil ændre sig."
Ja, men til det bedre eller værre? Husk på, at vi er fuld gang med et storstilet og meget lidt gennemtænkt eksperiment, der netop nu og i mange, mange år fremover vil ændre de biologiske betingelser, ikke bare omkring Østersøen og Nordsøen, men på hele kloden, nemlig de massive, menneskeskabte klimaforandringer. Jeg går i høj grad ind for naturbeskyttelse, men vi er i fuld gang med at "angribe" naturen på globalt plan, og vi må tænke ud af boksen for at finde løsninger, der i hvert fald lokalt kan rette op på nogle af skaderne.

RE: "Hvad med ophobning af vores affald vi leder ud?"
Vi er da forhåbentlig holdt op med at tænke på verdenshavene som en uendeligt stor skraldspand(?). Hvis det skulle vise sig, at der ophobes affaldsstoffer i det inddæmmede område, så har vi da et helt andet miljøproblem, som vi må se at gøre noget ved.

@Anders Overgaard: Det ville være betydeligt
RE: "Det ville være betydeligt mere intelligent at stoppe klimaforandringerne."
I bund og grund enig, men klimakatastrofen er en supertanker, som ikke bare kan vendes i morgen. Selv om den samlede menneskehed stoppede al udledning af klimagasser i morgen (altså ikke engang i en ikke nærmere defineret fremtid, men faktisk i morgen lørdag d. 15. februar 2020), så vil er inertien i klimaforandringerne så stor, at havniveauet vil fortsætte med at stige mange, mange år ud i fremtiden. Så det er ikke et spørgsmål og enten/eller, men både/og. Vi er nødt til at begrænse udledningen af klimagasser hurtigst muligt OG gennemføre en række tiltag med henblik på at begrænse de skader, der allerede er ved at manifestere sig.

@Anders Juhl Jensen: Real Estate
RE: "Sænk vandstanden med 5-10-20-30 meter."
Det vil jeg ikke anbefale. I de centrale dele af København og sikkert også i en række andre kystbyer er en meget stor det af de ældre bygninger funderet på træpæle. Sænker man vandstanden bare en smule, begynder funderingspælene af rådne. Det ville blive meget, meget dyrt at sikre disse bygninger, som jo i vid udstrækning er årsagen til, at det i udgangspunktet overhovedet er relevant at overveje, om vore gamle byer skal beskyttes enkeltvist eller med en fælles dæmning.

@Jens Petersen: Store pumper
RE: "Der skal godt nok nogle ordentlige pumper til at holde vandstanden nede, da der løber 660 km³ bare til østersøen hvert år."
Bertel Johansen: Kystsikring, ja tak, men . . .
RE: "Og: Hvad med energiforbruget til at pumpe al den vand ud som floderne, åer og anden udsivning forårsager i dette teoretiske indhav?"
I en kommentar i en tidligere debattråd var der én, der oplyste, at udstrømningen gennem bælterne var ca. 1500 km³/år og indstrømningen ca. 1000 km³/år, altså en netto-udstrømning på ca. 500 km³/år. Om det er 660 km³/år eller 500 km³/år, skal ikke skille os ad. 660 km³/år svarer til ca. 21.000 m³/s. Det er en del, men så er det heller ikke værre. Beredskabsstyrelsens højkapacitetslænsepumper kan hver klare 25.000 l/min = 0,4 m³/s (https://brs.dk/beredskab/idk/statsligt_ber...). Så der skal altså bruges i størrelsesordenen 50.000 af sådanne pumper. Mange, men ikke umuligt. Der findes sikkert meget større, stationære pumper. Hvis vi som udgangspunkt for overvejelserne antager, at havniveauet i år 2100 vil være steget to meter, så skal vi altså (mindst) kunne pumpe 21.000 m³/s vand to meter op. Det svarer til en effekt på ca. 412 MW. Ligeledes kan vi tage udgangspunkt i en linjeføring fra Frederikshavn til Göteborg, hvor der er ca. 80 km. Hvis vi placerer en 2 MW vindmølle for hver 200 m langs dæmningen, svarende til Middelgrundens Havvindmøllepark, så har vi en peek-effekt på i alt 80 km / 200 m * 2 MW = 800 MW. Det er, såvidt jeg er orienteret, almindeligt at regne med, at vindmøller i snit producerer ca. en tredjedel af deres peek-kapacitet. Så alene med en enkelt række af sådanne relativt små vindmøller har vi en gennemsnitligt effekt på ca. 267 MW til rådighed, med to rækker har vi rigeligt til at pumpe netto-vandoverskuddet ud. Det er altså på ingen måde teknisk urealistisk hverken at skaffe den nødvendige pumpekapacitet eller den nødvendige effekt. Korrigér mig venligst, hvis jeg har regnet forkert. :)

Bertel Johansen: Kystsikring, ja tak, men . . .
RE: ". . . de foreslåede dæmninger sikrer jo ikke Sjællands Nordkyst eller Den Jydste Vestkyst eller andre udsatte områder."
Hvis man bruger anlægget aktivt, således at man pumper ekstra vand ud, når meteorologerne varsler storm fra en kritisk retning, så vandstanden sænkes ekstra i en periode, så vil man kunne tage toppen af erosionen, ligesom man kan tage toppen af stormflodsskaderne. Omkostningerne ved stormflodsskader stiger meget kraftigt med højeste vandstand ved en stormflod, så der er ganske meget at hente på "benefit-siden" ved at formindske vandstandsmaksimum bare lidt.

@Kasper Brogaard: Bølge energi?
RE: "(ved ikke hvorfor folk her vil have den fra Frederikshavn til sverige, tag nu Norge med i projektet ikke? Flere penge drenge!) Kunne det så ikke tænkes at samtlige lande der ligger langs østersøen ville være villige til at betale til gildet? Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland, Sverige og Norge i et sådan projekt burde kunne finde penge til det."
Joh, og det er vel også derfor, at den hollandske forsker tager hele Nordsøen med. Vanddybden i Skagerrak er væsentlig større end i Kattegat, så en dæmning over Skagerrak vil være meget dyrere. Se fx http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark.... Mellem Skotland og Norge er vanddybden også mindre end i Skagerrak og der er en del længere. Om man vælger den ene eller anden linjeføring må komme an på konkrete beregninger.

@Maciej Szeliga: Jeg er ikke sikker på at...
RE: "vi ville slippe for Russiske atomubåde i Østersøen ...og krydstogtskibe."
Rusland vil helt sikkert modsætte sig et sådant projekt med næb og kløer. Derfor skal man nok samtænke det med støtte til at udbygge/udvikle transportinfrastrukturen til og havneanlæggene i Arkhangelsk eller Murmansk.

@Maciej Szeliga: Jeg er ikke sikker på at...
RE: "Jeg tror bare ikke helt at de store havne i Tyskland og Holland vil være specielt lykkelige for alt søtransport vil ende i Frankrig og England."
Der er masser af søtransport gennem Suez- og Panama-kanalerne, så det er ikke nødvendigvis en forhindring, at søtransporten skal gennem sluser. Det handler om omkostninger, som i vid udstrækning er et politisk spørgsmål. Så spørgsmålet er, om vore politikere vil det.

God weekend!

  • 4
  • 3

Er det mon noget særlig slemt højvande. Det næste er vel så klimastorm, klimaregn, fortsæt selv listen. Gad vide hvordan en klimasommer eller klimavinter vil se ud.
De sidste to dages fine vejr må vel også skyldes klimaet.
Nå nej, det er kun det dårlige vejr der skyldes klimaet indser jeg nu.

  • 4
  • 7

I 1888 var vejret også unormalt, men det var før vi gik over til KLIMA og daglige alarmister i fra DMI i DR-TV.
Underbestyrer ved Meterologisk Institut V. William-Jantzen har beskrevet det så glimrende: file:///C:/Users/Bertel%20Johansen/AppData/Local/Microsoft/Windows/INetCache/IE/TNTSYO8Z/97995-Artikeltekst-201411-1-10-20171109.pdf

Vores eneste reelle problem med højvande og hav er vel Danmarks Naturfredningsforening der åbenbart fortsat har held til at forhindre borgerne og myndighederne i at sikre landet og kysterne.

Nogle mennesker har åbenbart en bizar fornøjelse i at se på ødelæggelser. Og de samler sig i Danmarks Naturfredningsforening. Skam over landsfader Stauning der gav dem denne særlige ret til at forhindre os i at passe på landet.

  • 3
  • 9

Der er lidt ballade med nogle sommerhusejere ved vestkysten, som ikke kan få lov at kystsikre. Så lige sådan umiddelbart, tror jeg det bliver lidt op ad bakke med det projekt....

  • 5
  • 0

@Michael Rangård: RE: "Dels har man taget toppen af vandstandsstigningen ved at fjerne æbbe/flod fænomenet og dels vil der ikke være nær så meget vand som stormen kan presse længere ind i de indre farvande og østersøen..."
Det kommer vist i høj grad an på scope for det påtænkte projekt. Hvis scope er hele Nordsøen og Østersøen m.v., så har du formentlig ret. Men hvis scope er væsentligt mindre, fx Roskilde + Isefjord eller Limfjorden, så forekommer det realistisk at sænke vandstanden 10-20-30 cm, hvilket vil have en meget stor betydning for evt. stormflodsskader (såvidt jeg er orienteret om sammenhængen mellem maksimal vandstand og stormflodsskader).

  • 1
  • 1

Hvis vandstanden stiger, og vi beslutter os for at gennemføre den store version af dæmningen, vil det alt uden lige betyde at resten af verdenen nu skal finde plads til det vand, der ellers ville have fundet vej ind i Østersøen...
Er de 1000 mia inklusiv hjælpen til de lande som derefter bliver det mere oversvømmet?
(og, ja, jeg ved godt at Østersøen ikke er forholdsvis stor vs hele kloden, men 'små' biddrag har vel også sine berettelser..)

  • 1
  • 1

I 1888 var vejret også unormalt, men det var før vi gik over til KLIMA og daglige alarmister i fra DMI i DR-TV.

Du kan måske huske det som usædvanlig koldt? Vi har godt nok ikke set så mange kulderekorder på det sidste....

Underbestyrer ved Meterologisk Institut V. William-Jantzen har beskrevet det så glimrende: file:///C:/Users/Bertel%20Johansen/AppData/Local/Microsoft/Windows/INetCache/IE/TNTSYO8Z/97995-Artikeltekst-201411-1-10-20171109.pdf

Da jeg ikke har nogen intention om at forsøge at hente filer på din personlige windows maskine må jeg nok også med skam meddele at jeg ikke har læst hr. V. William-Jantzens ellers sikkert udmærkede beskrivelse.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten