Hollandsk forsker har gjort fugleinfluenza til dommedagsvåben
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hollandsk forsker har gjort fugleinfluenza til dommedagsvåben

Kan man udtænke forskningsprojekter, som ikke bør gennemføres, fordi de er for risikable? Det var spørgsmålet, da den første atombombe blev konstrueret. Og det vil blive diskuteret igen, fordi der i et hollandsk laboratorium findes en kunstigt frembragt H5N1-virus, som er så farlig, at den kan sammenlignes med masseødelæggelsesvåben.

Alene den nødvendige viden om, hvordan man fremstiller den, er blevet et sikkerhedsspørgsmål.

»Jeg kan ikke forestille mig en anden dødelig organisme, som er så skræmmende som denne virus,« siger mikrobiolog og genetiker Paul Keim, som er formand for det amerikanske sikkerhedsorgan NSABB (U.S. National Science Advisory Board for Biosecurity), til forskningsmagasinet Science Insider.

Fritten er et populært forsøgsdyr til virusforskning, fordi det har vist sig, at hvis en virus smitter mellem fritter, så smitter den også mellem mennesker. En hollandsk forsker har nu genmanipuleret en fugleinfluenza-virus, H5N1, så den smitter og dræber en fritte, blot dens bur står ved siden af en anden fritte, som har virussen. Det betyder, at smitten nu er luftbåren - og det er det værste, der kan ske. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

»Jeg mener ikke, at miltbrand er nær så skræmmende i sammenligning,« siger han.

Hans bekymring vedrører en ansøgning fra den hollandske forsker, Ron Fouchier fra Erasmus Medical Center i Rotterdam, som gerne vil publicere sin forskning. Og ved siden af den ansøgning ligger en anden, udført af virologen Yoshihiro Kawaoka fra University of Wisconsin og University of Tokyo, som har udført en tilsvarende forskning - og opnået lignende resultater.

Paul Keim vil ikke udtale sig om de to forskningsresultater specifikt. Men han bekræfter, at NSABB har arbejdet intenst i adskillige uger med at studere H5N1-virus' smitsomhed mellem pattedyr. Organisationen planlægger at udsende en anbefaling om denne type forskning meget snart.

»Vi har en hel del at sige om det emne,« siger Paul Keim på vegne af NSABB.

Kan man holde en dødelig virus indespærret

Andre mikrobiologer er åbenlyst bekymrede over, at nogen overhovedet kan finde på at frembringe så farlig en virus. For den kan jo slippe ud ved et uheld, eller bioterrorister eller forbryderiske regimer kan få lyst til at fremstille et biovåben ved brug af den hollandske forskningsartikel.

»Dette forskningsarbejde skulle aldrig have været udført,« siger mikrobiologen Richard Ebright fra Rutgers University i Piscataway, New Jersey, og Howard Hughes Medical Institute, til magasinet.

Midt i diskussionen står manden, som ligesom i fablen om flaskens ånd har taget proppen af en flaske, der holder en ond ånd indespærret - forskeren Ron Foucher. Han giver udtryk for, at han udmærket er klar over, at han og hans forskningshold har skabt 'formentlig en af de farligste vira, man kan frembringe'.

Hans bevæggrund er, at forskningen giver en viden, man ellers ikke ville have. Og mange af de teorier, man havde om H5N1, viser sig nu at være direkte forkerte. Den nye viden er vigtig, hvis det en dag bliver nødvendigt at kæmpe mod en global, dødelig pandemi af fugleinfluenza.

For eksempel har nogle forskere ment, at influenza-pandemier kun kan forårsages af H1-, H2- og H3-virusser - ikke af H5. Det kan han nu dokumentere, at H5 er i stand til. Andre teorier siger, at virussen er nødt til at 'mellemlande' i svin, før den kan udvikle sig i den farlige retning i mennesker. Det kan nu alt sammen tilbagevises af Fouchers resultater.

H5N1 har alle de værste egenskaber

Han har identificeret fem mutationer i to forskellige gener i den kunstigt frembragte virus. Disse mutationer findes alle i naturen, bare ikke i samme virus-stamme på én gang. Det er formentlig tilfældigt.

Der er også forskere, som mener, at H5N1 ikke kan sprede sig mellem mennesker, fordi omstillingen til at bruge mennesket som vært vil ødelægge virussens evne til at reproducere sig selv.

Det afviser Ron Foucher også. Han har selvsagt ikke eksperimenteret på mennesker, men på det mink-lignende pelsdyr fritten. Det er nemlig velkendt blandt virusforskere, at alle virusser, der kan sprede sig mellem fritter, også kan sprede sig mellem mennesker. Derfor er fritten et udbredt forsøgsdyr.

På globalt plan er kun lidt under 600 mennesker blevet smittet med H5N1, fordi de har været omkring fugle, men mere end halvdelen af disse mennesker er døde. Der kan dog også være forekommet et ukendt antal mildere tilfælde, som blot ikke er blevet diagnosticeret.

Foucher kan dokumentere, at den ændrede virus nu er luftbåren og stærkt smitsom mellem fritter, og den er lige så dræbende som den oprindelige fugleinfluenza.

Censur er falsk tryghed

Den øverst ansvarlige i Danmark for Statens Serum Instituts afdeling for epidemiologi og dermed ansvarlig for statens overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, er overlæge Kåre Mølbak. Han siger om den hollandske forskning:

»Jeg synes ikke, man skal censurere forskning, selv om der er en særlig risiko ved den. Man har jo også genskabt virussen bag den spanske syge og derigennem fået værdifuld viden om influenza-sygdomme, der bliver alvorlige. Pointen er, at det kan være nødvendigt med den slags forskning. Det væsentlige er, at der er meget ordnede forhold, så man kan minimere risikoen for, at sådan en virus slipper ud. Så det er ikke en forskning, som jeg synes, man skal stoppe. Men der er set eksempler på, at der er sluppet ting ud fra laboratorier og efterfølgende har givet spredning af virus i naturen.«

Kan man slet ikke forestille sig en forskning, der er så farlig, at det er bedst ikke at kende sandheden?

»Det kan jeg vel godt med min fantasi. Men i dette tilfælde mener jeg ikke, det er relevant. Der er jo sikkerhedsbarrierer. For eksempel er der love, som sikrer, at en ph.d.-studerende ikke bliver ansat ved sådan et forskningsprojekt, hvis han ikke kan sikkerhedsgodkendes. Der findes også procedurer, som giver advarsler, hvis et firma køber bestemte slags laboratorieudstyr, for eksempel store forgæringstanke, uden at kunne gøre ordentlig rede for, hvad de skal bruge udstyret til.«

Men kan et offentliggjort forskningsrapport ikke misbruges af terrorgrupper til at fremstille et farligt terrorvåben?

»Der er så mange virus-sekvenser ude i det offentlige, så hvis nogen vil finde dem, så kan de det. Det vil være en falsk tryghed at holde sådan et forskningsresultat hemmeligt. Derimod er det vigtigt, at forskningsresultater kommer ud til en bredere kreds,« siger han.

Dokumentation

Artikel i Science Insider

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

der er mange naturlove, nogle af dem baseret på den menneskelige natur. Fx: Hvis det kan blive misbrugt, så vil det blive misbrugt.

Der er også mange slags despoter eller det, der ligner. Og de er som regel godt skåret for tungebåndet.

  • 0
  • 0

Tillykke med dette for menneskeheden så vigtige og lykkebringende resultat. Det var virkelig værd at vente på.
Financierne af dette studium må da være stolte af deres protege.
Nu mangler vi bare nogle nemme vejledninger på nettet til effektiv spredning af virusen, måske suppleret med opskriften på nogle gode drikkevandsgifte.
Kan man mon ikke få brødrene Price til at præsentere i prime time?
Håber virkelig ikke, at forskeren selv skulle blive kontamineret ved et uheld, for det ville da være et ubærligt tab for videnskaben, hvis udviklingen af avancerede selvdesrtuktionsmedier skulle gå i stå på grund af banaliteter som: Hvis noget kan gå galt, så går det galt - om ikke før, så siden.

  • 0
  • 0

Tillykke med den succesfulde forskning....

Det var måske en tanke værd at forske på hvordan man helbredte, efter denne virus ved et uheld slippes løs.....

Nogen der husker filmen "outbreak" med dustin hofman ?.... eller den serie der engang kørte, som vist hed "de overlevende"....

skræmmende tanke....

Søren

  • 0
  • 0

... Eller er det en diskussion om hvorvidt vi ender som "Atlantis": Udryddet af hvor egen intelligens/forskningsresultater.

Altså, hvis viden er godt, må meget viden være meget godt, og så burde vi ikke have problemer med Hollands forskning.
- David

  • 0
  • 0

Som Søren Beck også skriver: Kan vi ikke så prøve at finde en effektiv vaccine?

Det er sgu da en del af vores forsvar at fremstille sådan en virus.
Om andre (fjendtligtsindede) kan gøre det eller ej har jo ikke noget med at gøre om vi har gjort det.
Men hvis vi gør det nu, har vi tid til at studere den, så vi er bedre forberedt hvis nogen skulle finde på at bruge sådan én destruktivt.

Hvis vi bare stikker hovedet i jorden og siger til os selv, at det nok går over hvis vi ikke tænker mere på det, så kan fjendtligtsindede jo tage os på sengen. De skal nok få udviklet sådan et virus uanset om vi har gjort det eller ej.

  • 0
  • 0

Men hvis vi gør det nu, har vi tid til at studere den, så vi er bedre forberedt hvis nogen skulle finde på at bruge sådan én destruktivt.

Har 'mennesket' opfundet nogen vaaben, som ikke er blevet brugt? (eller maaske rettere misbrugt)

  • 0
  • 0

Det ville da være et udfordrende incitament, at lade det være en integreret del af ethvert forskningsprogram af denne art, at samme forsker(e) sættes til at udvikle en tilsvarende modgift - og demonstrere den på sig selv - inden der jubles og honoraret udbetales - og de får lov til at gå hjem...
Hvis modgiften (mod forventning) mislykkes, støber man bare laboratorium incl. forsker(e), rotter, mus, fritter og laboratorium ind i en betonblok á la Tjernobyl. Hvor svært kan det være ?

  • 0
  • 0

Til kamp mod overbefolkning....

Jep - når først de 3 Mia (ca. halvdelen af jordens befolkning) er færdige med at rådne, og dermed afgasse, vil det da have en stor positiv indflydelse på co2 mv... ;-)

  • 0
  • 0

Hvis nu terrorister skulle få smag for et virus som det omtalte og lyst til at bruge det mod menneskeligheden, så skal de også lige kunne fremstille det i hemmelighed, distribuere det og samtidig undgå at blive smittet selv - jeg tror der er være nogle ret uoverstielige forhindringer på vejen for, at nogle terrorister overhoved skulle have en lille chance for at lykkedes med sådan et projekt.

Nå, ja, skulle det ske, så er der nok en del af os, der er naturligt immune overfor dette virus - måske 25%, så kommer vi også over det overbefolkningsproblem...

  • 0
  • 0

Jeg kan virkelig ikke se meningen med at skabe denne virus. Den var der ikke - ingen problem. Den er der nu - et problem.
Det er ikke nødvendigt at "skabe" et muligt problem for at kunne bekæmpe det.
Det er som at lave en atombombe for at forske i hvordan vi kan udrydde den.
Hvad med en klon af Hitler, Stalin og Mussolini - man ved jo aldrig hvad der kan komme?

  • 0
  • 0

da medierne havde sagen om dræberbier fremme, var der et videoklip i fjernsynet.

her blev det beskrevet, hvordan lokale biavlere i Brazilien havde krydset den fredelige, brune honningbi med den langt mere aktive men aggressive afrikanske ditto.

velvidende, at hvis de sværmede, så ville man have sluppet et dødbringende uhyre løs, satte de pågældende avlere en plade ned i flyvehullet, så kun arbejdsbierne kunne passere.

angiveligt fjernede besøgende forskere fra et fjert land pladen, hvorpå 'uhyret' var løst.

uanset, om det er sandt eller bare en god historie som skulle dække over en anden sandhed, så slap den krydsede art ud og sværmede og formerede sig med det resultat, at der blev rapporteret adskillige dødsfald i forbindelse med overfald på mennesker af aggressive bisværme.

viser det ikke (igen), at forskere, der forfølger forskning -måske for dens egen skyld - igen og igen gør sig skyldig i ikke at overveje konsekvenserne - og somme tider måske lige frem at tilsidesætte deres egen arts sikkerhed i 'videnskabens' hellige navn.

måske skulle man formulere en videnskabens hippokratiske ed? jeg ved det ikke, for der er mange interessere, både politiske, forskningsrelaterede og pekuniære, som kan trække forskning hen imod noget menneskefjendsk

  • 0
  • 0

at skabe denne virus er reelt ikke særligt svært - ihvertfald på papiret. De eventuelt onde mennesker som ønskede dette kunne snildt få et laboratorium til at klone dennefarlige virus - igen, ihvertfald på papiret.

Den genetiske kode for den farlige virus er kendt. Den er blot et sammensurium af forskellige tidligere influenzavira

  • 0
  • 0

Videnskab er helt sikkert en god ting som har givet os mange goder som mennesker. Imidlertid bør videnskabsfolk også vide hvornår nok er nok! En mulighed kunne være at tillade sådan forskning, såfremt det bliver udført under særlige sikkerhedsforhold, hvor de involverede parter skal være sikkerhedsgodkendt til NATO-sikkerhedskategori "Cosmic top secret", da viden om frembringelse af et sådant virus ville kunne få katastrofale følger såfremt det kom i de forkerte hænder. Man kan jo herefter altid afklassificere forskningen når en effektiv vaccine eller behandling er blevet produceret.
Forskningen i dødelige og potentielt pandemiske vira er at sammenligne med forskning i atomvåben, og ikke noget der bare skal ud i det fri.

  • 0
  • 0

Forskerne har ikke skabt noget der ikke med stor sandsynlighed, vil blive skabt af sig selv i naturen.
De har samlet genetisk kode fra forskellig vira, hvilket også sker i naturen.
Dvs. at de nu har mulighed for at skabe nyttig viden (læs finde måder at bekæmpe den) omkring en vira, der har potentiale til at gøre stor skade på menneskeheden.

Tænk hvis der havde været forskere der havde lavet HIV i lab, og der efter fået den viden om HIV vi har idag.
Så havde HIV/ADIS epidemien aldrig fundet sted.

  • 0
  • 0

bare for en god ordens skyld:

gør venligst rede for, hvorfor du mener, at den pågældende laboratorieskabte virus MED STOR SNDSYNLIGHED ville dannes i naturen.

bevis venligst, at HIV IKKE er skabt i et laboratorie

  • 0
  • 0

hiv kommer fra aber i afrika (kaldet siv - for simiun og ikke hiv, human).

Influenza muterer konstant og hvert år kommer en ny variation, nogle år mindre pandemiske, som i år, andre år mere hidsige.

begge dele kan du nemt google dig til

  • 0
  • 0

Tænk hvis der havde været forskere der havde lavet HIV i lab, og der efter fået den viden om HIV vi har idag.
Så havde HIV/ADIS epidemien aldrig fundet sted.

= vrøvl

Udbyd om muligt. Der er brugt millioner af timer på HIV og vaccinen er stadig ikke klar

  • 0
  • 0

Ordet "vira" bruges til et betegne mere end een virus (flertal); altså

En "virus", flere "vira"

Sætningen lyder;

'formentlig en af de farligste vira, man kan frembringe'.

Men burde lyde;

'formentlig et af de farligste virus, man kan frembringe'.

Det er under al kritik at der ikke bliver korrekturlæst på disse artikler, da jeg gentagne gange er stødt på ukorrektheder og stavefejl i jeres indlæg.

Det må stoppe!

  • 0
  • 0

Tjah....
Jeg har beskæftiget mig med vaccinationer i mange år. Det er rigtigt at de hedder vira i flertal - det ved vi, hvis man skal være helt korrekt. Men, efterhånden er det lige så alminedligt at kalde det for virusser - personalet imellem.
Du skriver måske også fader i stedet for far?
Tiderne skifter.

  • 0
  • 0

Jeg er næsten ked af at sige det, men det hedder faktisk:

'formentlig en af de farligste vira, man kan frembringe'.

'vira' henviser jo til 'de farligste' - altså flertal.

bortset fra det hænger jeg mig måske mere i indholdet end i formen. Det er ikke alle årgange beskåret at have terpet gramatik, men alle årgange kan have interessante budskaber og synspunkter.

  • 0
  • 0

Fra Wikipedia

Biowaffenkonvention

Die Biowaffenkonvention, mit vollem Titel -Konvention über das Verbot der Entwicklung, Herstellung und Lagerung bakteriologischer (biologischer) Waffen und Toxinwaffen- sowie über die Vernichtung solcher Waffen, ist ein am 16. Dezember 1971 von der Vollversammlung der Vereinten Nationen angenommener völkerrechtlicher Vertrag, der die Herstellung und die Verbreitung von biologischen Waffen verhindern soll. Sie ist zusammen mit der 1993 abgeschlossenen Chemiewaffenkonvention ein Nachfolgeabkommen zum Genfer Protokoll von 1925, mit dem erstmals der Einsatz von giftigen Gasen und bakteriologischen Methoden als Methoden zur Kriegsführung vertraglich verboten wurde.

  • 0
  • 0

Glem alt om love, regler og restriktioner, og overvej hellere hvordan den slags skal bekæmpes når de slipper ud. Den menneskelig faktor gør, at det kun kan være et spørgsmål om tid før et eller andet af den art slipper ud, og så hjælper hverken love eller kære mor.....

  • 0
  • 0

[quote
bevis venligst, at HIV IKKE er skabt i et laboratorie[/quote]

Bevis venligs at der IKKE sidder en svane på stjernen Centurion-Alfa II og spiller på blokfløjte.

mvh.

  • 0
  • 0
  1. Hvad der kan gå galt - går galt.
    Mutation kan frembringes overlagt og ved tilfældigheder. Dvs. i laboratorier og i naturen. Sker det i laboratorier, kan det ske under "rimeligt" kontrollerede forhold, og den viden der frembringes herved, giver mulighed for, at påbegynde forskning i forsvar før et egentligt behov opstår. Sker det i naturen, ved vi det ikke før det erkendes, og da vil det tage tid, at skabe et forsvar, hvis det da er muligt.

  2. Viden og adgang hertil.
    Viden er magt, og alt viden kan bruges og/eller misbruges, hvad end intensionen er magt, økonomisk, politisk og/eller religiøst.
    Man kan ikke forhindre adgang til viden, men man kan skabe betingelser hvor mulighederne herfor er begrænset optimalt, og derved reducere risici for, at den kommer i forkerte hænder.

  3. Vira anvendt som våben/terror.
    Der findes både regimer og mange fanatiske grupperinger der kæmper for hver deres sag, og nogle ofrer med stolthed eget liv for den sag de kæmper for.
    Nogle af disse anvender tillige store ressourcer på, at udvikle våben af enhver art, herunder såvel atomare, biologiske som kemiske, mv.
    Holder vi inde med at forske i, også de grimme ting, åbner vi op for, at nogle af disse kommer først, og at vi selv står uden at have et forsvar.

  4. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.
    Jeg vil ikke dø, og jeg ønsker ikke mine kære skal dø, og jeg ønsker ikke for andre, at de skal dø, men alle gør vi det alligevel på et eller andet tidspunkt.
    Ser jeg imidlertid ud over min egen store næsetip, og ser på hvad der ville være godt for vor planet jorden og dens fremtidige generationer, burde der måske renses "lidt" ud i antallet af mennesker, så balance mellem fordelingen af dyr og mennesker kunne genoprettes, nedbrydelseshastigheden reduceres omend muligt elimineres, og vor kære jord fortsat vil være i stand til at brødføde den befolkningsmængde der nu måtte være til stede.

Måske "uheldet" ville være kommet under alle omstændigheder, omend ikke meneskeskabt, men skabt i naturen, som af klodens eget imunforsvar til bekæmpelse af den vira jorden er inficeret af - den vi kalder mennesket?

  • 0
  • 0

det, der kan undre, er at den pågældende videnskabsmand efter oplysningerne har fokuseret på at skabe den farlige virus, og ikke er gået videre til at designe et countermeasure. -eller har prøvet at initiere dette.

Så falder argumentationen for at det ville være værdifuld viden lidt til jorden. Så virker det nærmest som efterrationalisering. Og den pågældende skaber af virus'en, nærmest som en pendant til de første hackere, som gjorde skade (nogle af dem) bare for at vise, at de kunne.

Jeg er ikke enig, i at den hollandske forskers handling er god og bør forsvares.

Men jeg er enig i, at hvis det kan gå galt, så gøre det det nok også (læs: hvis det kan misbruges, er der gode chancer for, at det bliver det).

  • 0
  • 0

@PBW.

Citat:
det, der kan undre, er at den pågældende videnskabsmand efter oplysningerne har fokuseret på at skabe den farlige virus, og ikke er gået videre til at designe et countermeasure. -eller har prøvet at initiere dette.

Så falder argumentationen for at det ville være værdifuld viden lidt til jorden. Så virker det nærmest som efterrationalisering.

Bemærkning:
Måske ovennævnte udledning er korrekt, men man kunne måske også forestille sig, at pågældende videnskabsmand har sat sig som mål, at få afklaret om det overhovedet var muligt, at pågældende vira rent faktisk ville kunne undergå en sådan udvikling, og ifald dette rent faktisk var tilfældet, efterfølgende og i samarbejde med andre, ville sætte ind på, at finde/udvikle et forsvar imod det, og det er måske netop derfor, at samme forsker ønsker at udbrede sin viden og derved motivere andre til at deltage/medvirke til at finde/udvikle dette forsvar.

Man kan altid diskutere de intensioner der måtte ligge bag en sådan handling, men spørger man et menneske om det vil de altid have hele to, nemlig den der for andre lyder sandsynlig/acceptabel - og så den egentlige, og til afklaring heraf rækker vor viden og indsigt langt fra.

Faktisk har jeg ikke skrevet, at jeg synes at der er tale om en god eller dårlig handling og/eller, at den bør forsvares eller ej, idet jeg finder et sådan spørgsmål så komplekst, at jeg langt fra ved nok om sagen til at kunne drage en sådan konklussion.

Reelt har jeg blot suppleret med nogle anskuelser, og dem kan man så være enige i eller ej.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten