Hollandsk forsker har gjort fugleinfluenza til dommedagsvåben
Kan man udtænke forskningsprojekter, som ikke bør gennemføres, fordi de er for risikable? Det var spørgsmålet, da den første atombombe blev konstrueret. Og det vil blive diskuteret igen, fordi der i et hollandsk laboratorium findes en kunstigt frembragt H5N1-virus, som er så farlig, at den kan sammenlignes med masseødelæggelsesvåben.
Alene den nødvendige viden om, hvordan man fremstiller den, er blevet et sikkerhedsspørgsmål.
»Jeg kan ikke forestille mig en anden dødelig organisme, som er så skræmmende som denne virus,« siger mikrobiolog og genetiker Paul Keim, som er formand for det amerikanske sikkerhedsorgan NSABB (U.S. National Science Advisory Board for Biosecurity), til forskningsmagasinet Science Insider.
»Jeg mener ikke, at miltbrand er nær så skræmmende i sammenligning,« siger han.
Hans bekymring vedrører en ansøgning fra den hollandske forsker, Ron Fouchier fra Erasmus Medical Center i Rotterdam, som gerne vil publicere sin forskning. Og ved siden af den ansøgning ligger en anden, udført af virologen Yoshihiro Kawaoka fra University of Wisconsin og University of Tokyo, som har udført en tilsvarende forskning - og opnået lignende resultater.
Paul Keim vil ikke udtale sig om de to forskningsresultater specifikt. Men han bekræfter, at NSABB har arbejdet intenst i adskillige uger med at studere H5N1-virus' smitsomhed mellem pattedyr. Organisationen planlægger at udsende en anbefaling om denne type forskning meget snart.
»Vi har en hel del at sige om det emne,« siger Paul Keim på vegne af NSABB.
Kan man holde en dødelig virus indespærret
Andre mikrobiologer er åbenlyst bekymrede over, at nogen overhovedet kan finde på at frembringe så farlig en virus. For den kan jo slippe ud ved et uheld, eller bioterrorister eller forbryderiske regimer kan få lyst til at fremstille et biovåben ved brug af den hollandske forskningsartikel.
»Dette forskningsarbejde skulle aldrig have været udført,« siger mikrobiologen Richard Ebright fra Rutgers University i Piscataway, New Jersey, og Howard Hughes Medical Institute, til magasinet.
Midt i diskussionen står manden, som ligesom i fablen om flaskens ånd har taget proppen af en flaske, der holder en ond ånd indespærret - forskeren Ron Foucher. Han giver udtryk for, at han udmærket er klar over, at han og hans forskningshold har skabt 'formentlig en af de farligste vira, man kan frembringe'.
Hans bevæggrund er, at forskningen giver en viden, man ellers ikke ville have. Og mange af de teorier, man havde om H5N1, viser sig nu at være direkte forkerte. Den nye viden er vigtig, hvis det en dag bliver nødvendigt at kæmpe mod en global, dødelig pandemi af fugleinfluenza.
For eksempel har nogle forskere ment, at influenza-pandemier kun kan forårsages af H1-, H2- og H3-virusser - ikke af H5. Det kan han nu dokumentere, at H5 er i stand til. Andre teorier siger, at virussen er nødt til at 'mellemlande' i svin, før den kan udvikle sig i den farlige retning i mennesker. Det kan nu alt sammen tilbagevises af Fouchers resultater.
H5N1 har alle de værste egenskaber
Han har identificeret fem mutationer i to forskellige gener i den kunstigt frembragte virus. Disse mutationer findes alle i naturen, bare ikke i samme virus-stamme på én gang. Det er formentlig tilfældigt.
Der er også forskere, som mener, at H5N1 ikke kan sprede sig mellem mennesker, fordi omstillingen til at bruge mennesket som vært vil ødelægge virussens evne til at reproducere sig selv.
Det afviser Ron Foucher også. Han har selvsagt ikke eksperimenteret på mennesker, men på det mink-lignende pelsdyr fritten. Det er nemlig velkendt blandt virusforskere, at alle virusser, der kan sprede sig mellem fritter, også kan sprede sig mellem mennesker. Derfor er fritten et udbredt forsøgsdyr.
På globalt plan er kun lidt under 600 mennesker blevet smittet med H5N1, fordi de har været omkring fugle, men mere end halvdelen af disse mennesker er døde. Der kan dog også være forekommet et ukendt antal mildere tilfælde, som blot ikke er blevet diagnosticeret.
Foucher kan dokumentere, at den ændrede virus nu er luftbåren og stærkt smitsom mellem fritter, og den er lige så dræbende som den oprindelige fugleinfluenza.
Censur er falsk tryghed
Den øverst ansvarlige i Danmark for Statens Serum Instituts afdeling for epidemiologi og dermed ansvarlig for statens overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, er overlæge Kåre Mølbak. Han siger om den hollandske forskning:
»Jeg synes ikke, man skal censurere forskning, selv om der er en særlig risiko ved den. Man har jo også genskabt virussen bag den spanske syge og derigennem fået værdifuld viden om influenza-sygdomme, der bliver alvorlige. Pointen er, at det kan være nødvendigt med den slags forskning. Det væsentlige er, at der er meget ordnede forhold, så man kan minimere risikoen for, at sådan en virus slipper ud. Så det er ikke en forskning, som jeg synes, man skal stoppe. Men der er set eksempler på, at der er sluppet ting ud fra laboratorier og efterfølgende har givet spredning af virus i naturen.«
Kan man slet ikke forestille sig en forskning, der er så farlig, at det er bedst ikke at kende sandheden?
»Det kan jeg vel godt med min fantasi. Men i dette tilfælde mener jeg ikke, det er relevant. Der er jo sikkerhedsbarrierer. For eksempel er der love, som sikrer, at en ph.d.-studerende ikke bliver ansat ved sådan et forskningsprojekt, hvis han ikke kan sikkerhedsgodkendes. Der findes også procedurer, som giver advarsler, hvis et firma køber bestemte slags laboratorieudstyr, for eksempel store forgæringstanke, uden at kunne gøre ordentlig rede for, hvad de skal bruge udstyret til.«
Men kan et offentliggjort forskningsrapport ikke misbruges af terrorgrupper til at fremstille et farligt terrorvåben?
»Der er så mange virus-sekvenser ude i det offentlige, så hvis nogen vil finde dem, så kan de det. Det vil være en falsk tryghed at holde sådan et forskningsresultat hemmeligt. Derimod er det vigtigt, at forskningsresultater kommer ud til en bredere kreds,« siger han.
Dokumentation
