Hollandsk atomlager er 'landets største kunstværk'
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hollandsk atomlager er 'landets største kunstværk'

De omkring 20 medarbejder på det hollandske mellemlager fungerer både som operatører og sikkerhedsvagter Illustration: Covra

»Vores mellemlager til højradioaktivt affald er det største kunstværk i Holland.«

Erwoud Verhoef, der er vicedirektør for den hollandske atomaffaldsmyndighed Covra, har klare ambitioner for bygningerne, der huser landets radioaktive affald: De skal være noget, man kan være stolt af.

Derfor er der også langt fra det hollandske mellemlager til den dystre betonbunker omgivet af pigtråd, man måtte forestille sig på bagrund af debatten om det danske atomlager. I stedet prøver Covra at få kunsten og teknologien til at hænge sammen – for eksempel i det separate mellemlager til højradioaktivt affald, der er designet af kunstneren William Verstraeten og har titlen Metamorfose.

»Lige nu er bygningen malet orange,« forklarer Erwoud Verhoef og fortsætter:

»Men hvert tyvende år bliver den malet over i en lysere nuance indtil hele bygningen om 100 år er helt hvid.«

Farveskiftet symboliserer henfaldet i det radioaktive affald, men malingen har også det tekniske formål, at den bidrager til at holde fugt ude af lagerets betonfacade – en kritisk funktion for at holde en konstant fugtighed under 60 procent og forhindre tæring af lagerets beholdere.

Museumssamlinger sammen med a-affald

Den hollandske kommune Borsele godkendte i 1988 planerne for atomlageret efter at været udpeget som 1 af 12 egnede placeringer for anlægget. Med aftalen kom en del folkelig modstand, der dog svandt ind i de følgende år.

I dag kræver driften af atomlageret omkring 20 medarbejdere, og selve Covra, der svarer til Dansk Dekommissionering, tæller 60 ansatte. Også på andre måder kan kommunen og lageret drage nytte af hinanden, mener Erwoud Verhoef.

»Vi opbevarer museumssamlinger side om side med det radioaktive affald. Det er samlinger fra en række museer i regionen, som altid mangler lagerplads. Vi tilbyder at opbevare det her gratis i 100 år,« fortæller vicedirektøren.

Kunsten hjælper med at gøre bygningerne attraktive, men tjener også en rolle i kommunikationen af Covras opgave. For mange borgere er de ekstreme tidshorisonter for atomlagring abstrakte, og de fleste har nemmere ved at forstå, at kunst, der i forvejen er flere århundreder gammel, kan og skal opbevares sikkert for eftertiden.

At den uvurderlige kunst opbevares klos op af ned af betonbeholderne med radioaktivt affald påvirker ifølge Erwoud Verhoef ikke værkerne. Derimod har Covra modtaget museumsgenstande i form af gammelt militærudstyr, der udsendte mere radioaktivitet end de tønder, lageret ellers opbevarer.

Plads til gæster

Hollands mellemlager til mellemaktivt affald kan rumme op til 40.000 kubikmeter atomskrot. Omtrent en fjerdedel af den plads er i dag optaget af det radioaktive skrald. Den store margin efterlader rum til det affald, som hvert år produceres af omkring 200 hospitaler og forskningsinstitutioner.

Men den ekstra plads er også en integreret del af designet for at sikre, at der er plads til at vise besøgende rundt i lageret. Selvom pladsen er overvåget, så er porten altid åben for gæster. Og hvis man forventer lufttætte sluser og robotarme, vil man for det meste blive skuffet. Lageret er bygget så teknologisk simpelt, at det i sine 100 års levetid vil kræve et minimum af vedligehold.

At bygningerne er tilgængelige er nødvendig for at opretholde et godt forhold til omgivelserne og opbygge tillid fra de lokale, lyder det fra Erwoud Verhoef. Derfor har Covra både huset kunstudstillinger, teaterstykker og en debat om europæisk økonomi i de særegne lokaler.

»Sikkerhed er noget, du kan bygge bygninger og udvikle udstyr til. Men det er også et spørgsmål om opfattelse, og det betyder, at man skal være i stand til at forklare, hvad man gør,« siger han.

Og her kommer kunsten ind i billedet. For det er ikke nok at fortælle om lagerets tekniske detaljer, hvis folk skal føle sig trygge, mener Erwoud Verhoef.

»Kommunikation er baseret på fakta, men også på opfattelse og følelser, og hvis man ikke adresserer det, så får man ikke budskabet ud.«

Har du et bud på, hvor det danske mellemlager skal være?

Skriv det ind i Ingeniørens atomkort sammen med din begrundelse.

Kortet er nu lukket for nye forslag, men du kan stadig se det via dette link.

Signaturforklaring:
Grønt område: Beskyttet Natura 2000-natur
Blåt område: Områder af særlig drikkevandsinteresse
Kortet loader p.t. meget langsomt, men det dukker op, hvis du har tålmodighed.

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er noget galt! Ingen kører rund med højaktivt affald i tønder
med et ubeskyttet køretøj. Der må være tale om mellem- eller
langlivet affald. I så fald stemmer de 100 års henfaldstid ikke.
Bortset fra det så er det en glimrende artikel, som illustrerer at
et lille lands sagtens kan håndtere og indpasset er enkelt atomkraftværk
i energiforsyningen.
Godt gået Nederland.

  • 4
  • 6

Det hollandske mellem lager er altid åbent for besøgende og bryder med ideen om, hvad opbevaring af atomaffald betyder.

Kontroversiel ide, men der er noget rigtigt i den.

På denne måde kan alle holde øje med, at der ikke er lækager, og - nok så vigtigt - der skal afsættes budgetter for vedligehold. Alle andre lagringssystemer går efter min mening at "feje problemet ind under gulvtæppet" og glemme affaldet.

  • 15
  • 0

Viborgs borgmester burde stå klar med fyldepennen for at få sådan et lager. Der er flere arbejdspladser i det her en i Apples serverfarm. Desuden får man endnu en seværdighed (måske..) man tilmed kan besøge. Hvis man synes stålhaller med servere er seværdige, skal man nok ikke regne med en rundvisning hvis man tropper op. Atomlageret vil desuden være en stabil aktivitet i mindst 100 år. Aplle kan vælge at nedlægge serverfarmen allerede om 5 år... og hvem skal forresten rydde op?

  • 3
  • 2

Så derfor kan det som i Nederland ligge over jorden, synligt for enhver, og dér hvor det er mest attraktivt af hensyn til infrastruktur, sikkerhed, grundpriser, forstående borgmestre og museer med pladsproblemer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten