Hollandsk amatørraket med stearin vil smadre europarekord om få dage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hollandsk amatørraket med stearin vil smadre europarekord om få dage

2015 byder alligevel på en spektakulær raketopsendelse i amatørmiljøet. Men det er hverken danske Raket-Madsen, Copenhagen Suborbitals, Danish Space Challenge eller Moonspike. Det er derimod hollandske Dare, der er en samling af over 100 studerende, der har fået ambitioner, som rækker helt ud i rummet.

Den 13.oktober opsender de den syv meter lange raket Stratos II+ fra det spanske rumagentur Intas opsendelsessted på sydkysten vest for Gibraltar ved byen Huelva.

Stratos II+-opsendelsen bliver vist live på Dares hjemmeside, og forventningen er, at raketten vil nå en højde af 50 kilometer og lande i Atlanterhavet. Raketten er bygget af over 100 studerende fra især Delft University of Technology og er sponsoreret af Airbus Defence og Space Netherlands.

Raket flyver på stearin

Stratos II+ er en hybridraket, hvor oxidiseren er lattergas, der sendes gennem et rør støbt med brændstofblandingen stearin, sødemiddel (sorbitol) og aluminium. Netop lattergas og stearin har været brugt i raketterne fra danske Copenhagen Suborbitals (CS), og stearin var faktisk grundingrediensen i den første test af kæmperaketten HEAT 1X, hvor man dog havde problemer med netop stearinen, der brændte ujævnt.

De studerende har testet raketten i adskillige vellykkede motortests (video af test 3. juli afslører dog en gennembrænding af trykkammeret efter 24 sekunder), og de står nu med en motor, der yder en trykkraft på mellem 11 og 9 kN. Til sammenligning yder CS’ seneste motor BPM-5 en trykkraft på 5 kN, mens Raket-Madsen 11. oktober tester en Galsit-motor med en trykkraft på 33 kN. Hybridmotoren HEA 1X, der fløj over Østersøen i 2011, havde en trykkraft på 65 kN, men sammenligninger er dog svære, da de forskellige motorer tjener vidt forskellige formål.

Lastbil ankom med raket til Spanien

Dare havde håbet at flyve deres Stratos II-raket sidste år, men - ligesom CS i 2010 - så var hovedventilen frosset fast, i Dares tilfælde skyldtes det en lækage. Nu prøver de igen med en raket i opgraderet form og et streamingshold klar.

Grupper af studerende er de seneste dage strømmet til den spanske sydkyst for at tage imod raketten, der blev fragtet med lastbil. I øjeblikket samler de affyringsrampe, gør alt klar og tester systemerne.

Test af hybrid-motor 3. juli 2015

Dare blev grundlagt i 2010, to år efter Copenhagen Suborbitals, og har ligeledes bokset med alt fra væskemotorer til hybridmotorer. De har sendt alt fra CanSats til æg i luften og tog i 2009 europarekorden med totrins-raketten Stratos 1, der på KNO3-sorbitol fløj til 12,3 kilometer.

På grund af det lave lufttryk i 12 kilometers højde virkede pyroteknikken dog ikke, og faldskærmen blev aldrig udløst, så raketten bragede i jorden. Præcis samme problem oplevede de danske raketbyggere i CS, da de opsendte raketten Sapphire, hvor det viste sig, at skydebomuld ikke virkede i vaakum.

Læs også: ESA skrev til danske raketbyggere om eksplosiv-problem på Philae

Samme problem opdagede folkene bag rumsonden Philae i øvrigt, otte år efter at sonden var sendt i rummet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har haft møde med de gutter og de er hårde!

Tro mig...folk inspireres af hinanden i denne verden.

Hvor er det godt, hvor er det herligt !

Og i sidste ende vigtigt i en verden der tørster efter inspirerede unge ingeniører der kan løse verdens vigtigste problemer også på andre områder.

Go Dare...og jeg mener det helt bogstaveligt !

Peter Madsen

  • 34
  • 6

Hvis det lykkes, hvad jeg selvfølgelig håber på, er det endnu en nedtur for dansk teknologi udvikling og knowhow. Vi husker nok alle sammen el-bilen (made in Denmark). Heldigvis er Danmark berømt i hele verden for vindmølle knowhow og -produktion. Men måske finder raket Madsen guldet i sidste øjeblik.

  • 0
  • 34

Hvis man virkelig ønsker at lede efter det triste i denne ellers spændende nyhed, må det være, at det endnu en gang bliver slået fast, hvor langt bagefter vi er med at finde sponsorer herhjemme.

Stratos II+ ... er sponsoreret af Airbus Defence og Space Netherlands.

Kom nu Terma!!

  • 15
  • 2

Fordi det er åbenlyst sandt hvis du tænker bare en anelse over det.
Sub orb uden last har ingen nytte overhovedet. Sub orb med mennesker er 3 minutters tivoli uden nytte og med enorm risiko.
Et kredsløb kan blive i rummet i 100 år. Video og diverse sensorer eller kommunikation. Eller tage skridtet til månekredsløb, månelanding eller Mars landing.
Ganske overkommeligt selv for små midler.
En rover kan laves meget lille og let og stadig være ganske kapabel. Dermed let at bremse i atmosfæren af Mars. Med en støttesatellit i geo kredsløb kan vi også få god data.
Og hvis man laver pæne fremskridt så kunne man håbe at den Danske regering giver et par håndører så en lille Mars mission rent faktisk kunne udføres af a few good men.
Kompetence og småpenge kan udkonkurrere Nasa og deres årlige 100mia.
Miniature optimering er yderst potent til rumfart.
Rumfart er triviel kendt teknologi så det er et simpelt spørgsmål om disciplineret optimering af relevante formler og visionen uden for daglige normer.
At Mars er langt væk er et spørgsmål om præcis navigation og venten. Distansen kræver ikke mere energi.
Hvorimod sub orb stadig er værdiløst.

  • 1
  • 21

KurtRavndal:

En forståelse for at det kun er kredsløb der tæller i rumfart ...

Hvorfor mener du det?

Fordi det er åbenlyst sandt hvis du tænker bare en anelse over det.

Ok. Så det har jeg ikke gjort.

Sub orb uden last har ingen nytte overhovedet.

Det var ikke det, du skrev. Du skrev i generel vending, at "det kun er kredsløb, der tæller".
Kredsløb uden last har heller ingen nytte.

Der opsendes årligt masser af suborbitale raketter med videnskabelige og teknologiske formål.

Sub orb med mennesker er 3 minutters tivoli uden nytte og med enorm risiko.

Det er processen i årene før de 3 min, der er interessant. Mht. risiko behøver den ikke være større end ved anden ekstremsport.

Eller tage skridtet til månekredsløb, månelanding eller Mars landing.
Ganske overkommeligt selv for små midler.

Du undervurderer disse opgaver voldsomt.

Og hvis man laver pæne fremskridt så kunne man håbe at den Danske regering giver et par håndører så en lille Mars mission rent faktisk kunne udføres af a few good men.

Samme igen.

Hvorimod sub orb stadig er værdiløst.

Nej.

  • 20
  • 1

Kurt, hvis det er så simpelt, hvorfor er der så ikke nogen der har indkasseret Google's Lunar xprice endnu?

A few good men er sjældne specielt i kombination med de penge der skal til.

Du undervurderer disse opgaver voldsomt.

Hvordan? jeg forestiller mig en moderat 3 trins raket (skud på tasken 2 ton) der løfter en meget lille 2 trins raket i kredsløb som så laver et enkelt burn der går direkte til månen. De 5 motorer kunne være lox kerosene eller nox kerosene. Det er manglen på vision der er den største hindring.

  • 1
  • 21

Er et jetfly første trin. Simpel vinge og rygrad med 2 motorer hvor en raket fastsættes under som krop.
For at billigt og genbrugeligt komme fri af det meste af atmosfæren.
Den kan måske komme op i 15km. Måske 20 på en god dag og måske 1000km/t starthastighed.

  • 1
  • 12

Du undervurderer disse opgaver voldsomt.

Kurt Ravndal:

Hvordan? jeg forestiller mig en moderat 3 trins raket (skud på tasken 2 ton) der løfter en meget lille 2 trins raket i kredsløb som så laver et enkelt burn der går direkte til månen. De 5 motorer kunne være lox kerosene eller nox kerosene. Det er manglen på vision der er den største hindring.

Du glemte din "lille Mars-mission".

Der er langt fra at sidde og forestille sig det til at udføre det i praksis. Prøv f.eks. at sætte dig ind i de tilhørende problemer.

  • 14
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten