Holland: Kæmpemøllerne hører til langt ude på havet

Illustration: Elsam

I Holland er antallet af ledige hektar minimal, men modstanden mod larmende vindmølleparker maksimal.

De to forhold er den væsentligste årsag til, at Holland er i færd med at opføre en havvindmøllepark 22,5 kilometer væk fra kysten. Dermed bliver det den park i verden, som ligger længst ude på havet.

Med den placering kan de gigantiske blade fra den 2,9 milliarder kroner dyre park knap skimtes i horisonten fra digerne på land, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Econcern og Eneco Energi, der står bag opførslen, oplyser, at fem til ti lignende parker formentlig vil blive opført i løbet et par år

»Mange kampagner mod vindmøller er baseret på støjen og det visuelle indtryk, og det er blevet reduceret ved at søge væk fra land. Det er dyrere, men vi er alle enige om, at der ikke er plads nok til vindmøllerne på land,« siger direktør Bernard van Hemert fra den første af parkerne, der har fået navnet Q7, til Reuters.

Q7 skal levere elektricitet til 125.000 husstande fra næste år.

Hollands regering håber, at havmøllerne vil mindske udledningen af kuldioxid med 225.000 tons, hvormed landet kan honorere EU's krav om 20 procent vedvarende energi i 2020.

Holland er også velsignet med gode forhold for vindmøller på vandet. Der er masser af blæst og lavvandet sandbund langs kystlinien. Ifølge hollandske ingeniører bevirker det, at de kan opføre fundamentet til vindmøller 24 meter under jorden i løbet af ganske få timer.

Derefter er der stadig en række hurdler, først og fremmest transporten af de 40 meter lange vindmølleblade og 97 meter høje tårne.

Dokumentation

Reuters: Dutch build towering wind turbines out at sea

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor skal der stå "...elektricitet til 125.000 husstande..." og ikke 435 GWh? (der kunne evt. stå begge dele?)

Formoder Kasper Dall Møller mener 435 GWh pa. Hvis det er den maksimale kapacitet der skal angives bliver det 120 MW

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten