Holland har hacket koden for genbrug af beton
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Holland har hacket koden for genbrug af beton

Vi er spændte - men skeptiske. Sådan har reaktionen lydt fra den danske betonbranche, efter at en række bygherrer har erklæret at de allerede er i gang med - eller overvejer - at genbruge nedknust beton fra nedrivninger som tilslag i ny beton.

Læs også: Genopstanden beton deler vandene

I Holland har byggebranchen, myndigheder og forskningsinstitutioner længe arbejdet med at genbruge beton fra nedrivninger til ny beton - eksempelvis i projektet C2CA (Advanced Technologies for the Production of Cement and Clean Aggregates from Construction and Demolition Waste), hvor 70.000 ton beton fra et nedrevet højhus blev genbrugt i bygningen af et nyt samme sted. Danmark kan gøre det samme, hvis ellers myndighederne vil spille en aktiv rolle i forhold til at stille krav og give fordele for byggerier med genbrugsbeton, siger hollandsk entreprenør. Foto: C2CA

Betonproducenterne frygter, at betonen vil få dårligere kvalitet end beton med almindeligt tilslag af grus og sten. Desuden vil genbrugsbeton medføre en højere CO2-udledning end almindelig beton, fordi der skal tilsættes mere cement, fordi der skal mere vand i betonen, hvis den skal være lige så bearbejdelig som almindelig beton. Sådan lød argumenterne blandt andet i miljøprojektet ‘Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton - Miljøprojekt nr. 1667,’ der udkom med en rapport sidste år.

Holland har knækket koden

Alexander Pouw forstår ikke denne skepsis. Han er direktør i det hollandske nedrivnings- og råstofselskab Theo Pouw Group.

»Vi bruger tilslagsmaterialer af nedknust beton i alle betonklasser. Det fungerer rigtig godt. Og det er kun i de steder, hvor kravene til betonen er allerhårdest, at vi må tilsætte lidt mere cement - typisk 1-2 procent.«

Læs også: Producenter bør interessere sig for genanvendelse af deres produkter

I Holland er der ikke nær så gode råstofforekomster som i Danmark. Derfor har der både fra industriens og myndighedernes side været større interesse for at finde alternativer til nyopgravede grus og sten, end der har været i Danmark. Det betyder, at man for længst har lavet lovgivning og standarder for brugen af tilslagsmaterialer af gammel nedknust beton og blandinger af nedknust beton og tegl.

»Først sikrer vi, at betonen bliver renset for eventuel forurening, inden nedrivningen. Så knuser vi den ude på pladsen og kører den til et af vores behandlingsanlæg, hvor vi filtrerer eventuelle jernrester ud med magneter. Så bliver betonen tjekket endnu en gang og så vasker vi tilslagsmaterialerne rene og renser det for slam. Så er de klar til at indgå i ny produktion,« fortæller Alexander Pouw.

1 mio. ton beton genopstår på ny

Theo Peow Group genbruger på den måde omkring 300.000 ton nedknust beton om året. Totalt genbruger den hollandske byggebranche omkring én mio. ton. Til sammenligning regner man med, at der i Danmark produceres omkring to mio. ton betonaffald om året.

I Holland sætter lovgivningen en øvre grænse for, hvor stor en del af de naturlige tilslagsmaterialer, der må udskiftes med genbrugsbeton på 30 procent.

»Over den grænse er det vores oplevelse, at man kan få problemer med at pumpe betonen, fordi tilslagsmaterialer af genbrugsbeton er mere kantet end almindelige sten, så den flyder ikke nær så godt,« forklarer Alexander Pouw.

Læs også: Nye og skrappe krav fordyrer nedrivning af bygninger

I Danmark udskifter de virksomheder, der allerede er i gang, alle tilslagsmaterialerne med nedknust beton, og de foreløbige erfaringer er, at det ikke giver problemer med de anvendelser, men hidtil har forsøgt sig med - nemlig beton i passiv miljøklasse - det vil sige fundamenter og ikke-bærende konstruktioner, der ikke er udsat for vind og vejr.

Kræver gulerod, opbakning og klare regler

Men hvordan kan den danske byggebranche blive lige så god til at genbruge beton til ny betonproduktion som den hollandske? Ifølge Alexander Pouw kræver det opbakning fra myndighederne og en økonomisk gulerod.

»I dag kan markedet i Holland egentlig godt fungere uden støtte. Men det var afgørende, at støtten var med fra starten for at få virksomhederne til at ændre deres produktion.«

Læs også: Virksomheder lytter nu til affaldsnørderne: Reduce, reuse....rethink

I Holland får bygherrer i Amsterdam eksempelvis en økonomisk fordel, hvis de genbruger beton i nye byggerier, og myndighederne har også bakket op ved at få regelværket på plads, så man i branchen turde stole på, at betonprodukter med genbrugt beton var sikre.

»De har eksempelvis krævet, at man skal være certificeret nedbryder for at kunne levere beton til genbrug. Og der er krav om dokumentation for de forskellige produkter, så vi eksempelvis kan CE-mærke alle de forskellige fraktioner, som vi sælger til vores kunder. Det er utroligt vigtigt.«

Derfor bør de danske myndigheder komme mere på banen, hvis regeringens og dens forgængers ambitioner om at forbedre og forøge genbruget i byggebranchen skal lykkes, siger han.

»Industrien kan gøre sit for at forberede sig på at genbruge, men det kræver et klart signal for regeringen, om at det er det her man vil, før markedet begynder at rykke.«

Jeg har prøvet at få fat på det til grusveje, der skylder væk i under stærk nedbør.
Men det er foreløbigt en del dyrere en traditionelle grusmaterialer. I USA har jeg også set det anvendt til nyanlæg af grusveje - det ser godt ud.

  • 2
  • 0

I stedet for støtte kunne man jo blot stille krav om det, så er den potte ude af verden. Det kan være at betonen så stiger i pris, men det afregnes jo hos køber uden bureaukrati udover fakturaen.

Det er lidt anstrengende alt efterhånden kræver støtte, og dermed ansøgninger, administratorer, DJØF, styrelser, politisk behandling, årlig usikkerhed om støttebeløb, kompenserende hønsehusbetoncheck til førtidspensionister, kommende strid i EU om ordningens gyldighed ....

  • 8
  • 1