Holland åbner verdens første cykelsti af genbrugsplast


Når du i fremtiden kører plastaffald til genbrug, kan dit affald måske ende som en del af den vejbelægning, du kører på. Det er i hvert fald visionen bag et projekt i den hollandske by Zwolle, hvor verdens første cykelsti af genbrugsplast er åbnet.
Den hollandske sti er 30 meter lang og består af en mængde genbrugsplast, der svarer til over 218.000 plastikkopper.
Konceptet blev først præsenteret af det hollandske firma KWS i 2015, og siden da er Total og Wavin sprunget på i forbindelse med produktudviklingen.
Cykelstien er en del af et pilotprojekt, og det er første gang, funktionaliteten skal testes i virkelige omgivelser. Den indeholder derfor sensorer, som blandt andet skal måle temperatur, antal passerende cyklister og evnen til at modstå store grupper af cykler.
Bygget af hule moduler
Plastikstien er bygget af hule moduler, hvilket gør det muligt at lægge rør eller kabler under stien, og derudover skal hulrummet også mindske risikoen for oversvømmelser ved stierne.
Til pilotstien i Holland er der ikke brugt hundrede procent genbrugsplast, men det er målet med projektet. De hule moduler af plast vil ifølge gruppen gøre transporten af stierne nemmere, og anlæg af cykelstierne kan foregå op til 70 procent hurtigere end ved normale cykelstier.
Desuden vurderes det, at stiernes levetid vil være 2-3 gange længere end normale asfaltstier.
Senere i år åbner endnu en plastiksti i byen Giethoorn, og projektetgruppen arbejder desuden på at udbrede løsningen, så den også kan bruges til veje.
»Dette pilotprojekt er et stort skridt imod mod bæredygtige og fremtidssikrede veje af genbrugsplast,« siger opfinderne af de nye stityper, Simon Jorritsma og Anne Koudstaal.
- Denne artikel
- Ny asfalt skal spare danske bilejere fem pct. brændstof
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Til de rør og hvad der nu ellers ligger under cykelstier i Danmark. Man løfter blot modulet og udføre sin reparation eller udvidelse. Så er man som cyklist fri for at undres over hvor svært det lige kan være at reparere sådan en asfalt....i Danmark vel og mærke. De kan godt finde ud af det i Holland. Det er godt det er hollænderne der laver dette projekt, deres er nok den højeste i hele verden. Det var egentlig planen at køre forbi og afprøve plastik cykel stien men det må blive en anden gang.
Den er hurtigere at anlægge, fordi den er præfabrikeret. Idéen med at bruge genbrugsplaset er sådan set ikke dårlig, især ikke hvis de indbygger et system til at opsamle det mikroplast, der bliver slidt af, f.eks. via nedsivnings moduler eller lignende.
Nu er hollændere ok grundige mennesker, så måske er der rettidig omhu.
Jeg tror også danskerne bliver anset som ok grundige mennesker, selvom det dog ikke altid føles sådan - som dansker.
Også en vigtig bekymring som vi jo så på Kyssebroen i København, hvor jeg også selv oplevede hvor glat den var uden at dog at være så uheldig at vælte endsige komme til skade som flere andre desværre oplevede.
Nu er hollændere ok grundige mennesker, så måske er der rettidig omhu.
I hovedsagen er mikroplast fra bildæk.
Det var også min tanke men så google jeg og læste på wiki.
Tak :-)
Det ser ud som om der bruges masser af plast og udvikles plast af flere og flere forskellige råstoffer.
En skam at den ellers udmærkede Wikipedia ikke angiver vægten i antal plast-kopper, men da jeg har et par kopper liggende, et det blot at gå i gang med brev-vægt og lommeregner :-0 :-0
Jeg kunne godt være lidt bekymret for overfladefriktionen under forskellige vejrforhold og i forbindelse med slitage. Den hule sti kunne godt tænkes at have øget tendens til rimfrost.
Det angiver akseltryk og totalvægt for køretøjer. Selve dimensionering af vejanlæg:https://www.vejdirektoratet.dk/DA/om-os/nyheder-og-presse/nyheder/Sider/Opdatering-af-vejregel-for-dimensionering-af-bef%C3%A6stelser.aspx
Godt spørgsmål, særligt når vi har dimensionsbekendtgørelsen.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185300Så hvis der er et problem, er f.eks kulfiberarmering en forudsætning. Alternativt må det begrænses til områder uden overkørsel med tungere køretøjer.
Topografien er nok ikke et problem, mere undergrundens beskaffenhed og afvandingen. De skulle jo ikke opføre sig som en pontonbro. Eller overkørsel med tung trafik få undergrunden til at flyde ud.
Har været på deres hjemmeside; men det fremgår ikke.
Nogle tænker blot, at cykellast kan ikke være et problem! Enig! Men der er indkørsler både til enfamiliehuse samt industri samt gadekryds, der skal kunne tåle 100kN/ m2 . Kan plastikkasseten det?
Desuden er ikke alle lande så flade som Holland - hvordan klarer kassetterne topografiske forskelle?
Det var også min tanke men så google jeg og læste på wiki.Det anslås at der i alt er produceret 8.300 millioner ton plastik indtil nu (2017), hvoraf langt størstedelen er endt som affald. hvor referancerne også er informative hvoraf det fremgå at forbruget, og dermed mængden af affald til potentiel genanvendelse, er eksponentielt stigende.
Ingen tvivl om vi bruger meget plast, og for meget havner ukontrolleret rundt omkring både til lands og vands.
Har vi egentlig nok disponibel affaldsplast til plast-cykelstier i lange baner?
Eller kommer vi til at mangle genbrugsplast --- og selv om der er nok til cykelstier vil disse jo konkurrere med de andre produkter af genbrugsplast?
Vi kan jo ikke regne med at have nok plastkopper når supermarkederne vil udfase engangsservice af plast :-0
Gravearbejdet og stabilgrus udføres på samme måde som asfalt og tager den samme tid.</p>
<p>Når det er klaret skal der enten asfalt eller plastik cykelsti på og det er på den del de 70% findes:</p>
<p>Et asfalt sjak på sammenlagt 10 mand kan klare X meter cykelsti i timen.</p>
<p>Med plastik sti af kassetter, kan 2 mand og 1 lastvognschauffør kan lave samme X antal meter sti i timen</p>
<p>7 mandetimer sparet pr X meter sti =70%
Michael - sidste år fik vi en dobbeltrettet cykelsti ud til en landsby her i kommunen - selve asfalt belægningen af 3,4 km cykelsti tog 1½ dag af en asfaltsjak på 5-7 mand.
Danmark er et af de få steder man anvender stabil grus som bærelag. Andre steder støber man beton under veje og kørestier. Det kunne være medvirkende til en hurtigere fremdrift ved plastickassetterne.
Når man kikker ved 1:22 i denne video, https://www.youtube.com/watch?v=Lf9HWq-F8PA er det ikke ligefrem "mandskabsbesparelse" der springer i øjnene
På https://www.plasticroad.eu/en/ og https://www.wavin.com/da-dk/Nyheder-Cases/Nyheder/Plastic-cykelsti-i-Zwolle er der meget mere info om plastik cykelstien.
Jeg synes at Ing.dk misser den store pointe, at kasseterne er hule og kan bruges som overløbsbassiner.
Og sluttelig - som altid vil fabrikanter gerne fabrikere de lige stykker. Kryds og sving er man ikke så glade for.
Det klarer man hurtigt på stedet ved traditionel asfalt
Mit bud. Gravearbejdet og stabilgrus udføres på samme måde som asfalt og tager den samme tid.Fra artiklen: "og anlæg af cykelstierne kan foregå op til 70 procent hurtigere end ved normale cykelstier"</p>
<p>Hvordan?
Når det er klaret skal der enten asfalt eller plastik cykelsti på og det er på den del de 70% findes:
Et asfalt sjak på sammenlagt 10 mand kan klare X meter cykelsti i timen.
Med plastik sti af kassetter, kan 2 mand og 1 lastvognschauffør kan lave samme X antal meter sti i timen
7 mandetimer sparet pr X meter sti =70%
Ellers kan jeg ikke få det til at gå op.
Pladerne kan vel præ-fremstilles
Martin - kik på billederne. Det er ment som hule, præ-fremstillede kasetter, som der kan fremføres kloak, og kabler m.m. i.
Selv om kasetten har en bæreevne, og den skal være lige så stor som en asfalt cykelsti, så vil den kræve lige så stor afgravning, grus og afretningssand. Måske kan der spares 10-20 cm grus/ sand; men det betyder IKKE at det går 70% hurtigere
Medmindre modulerne er tilstrækkeligt fleksible.Det vil kræve præcis samme brolæggerarbejde
Pladerne kan vel præ-fremstilles, og lægges som banestykker.
Du mener ligesom fortovsfliser? Det vil kræve præcis samme brolæggerarbejde. Der skal graves ud, lægges grus, komprimeres og lægges afretningssand. Ellers ender det med at ligge hulter til bulter.
Pladerne kan vel præ-fremstilles, og lægges som banestykker.Fra artiklen: "og anlæg af cykelstierne kan foregå op til 70 procent hurtigere end ved normale cykelstier"Hvordan?
Samme sted, men er måske ikke lige så miljøskadelig.Godt spørgsmål, men hvor bliver asfalten så af?
Mindre fundering og lægning af elementer. Der stilles sikkert mindre krav til underlag Der skal blot kabler og tilslutninger samt afløb.Hvordan?
Tosset projekt, hvis du spørger mig.
Enhver som har kørt på en vej lavet af betonelementer fra 2. Verdenskrig ved hvor irriterende revnerne er. Plasts temperaturudvidelseskoefficient er endnu større end betons. Det bliver træls at køre på.
Der ud over, som nævnt over, vil afslidt plast blive i naturen??
Hvor glat bliver plast i glat føre??
Var det ikke smartere at genbruge byggematerialer som knust beton og lignende i en ordentlig vej og i stedet genbruge plast til andre plastprodukter?
Fra artiklen: "og anlæg af cykelstierne kan foregå op til 70 procent hurtigere end ved normale cykelstier"
Hvordan?
Godt spørgsmål, men hvor bliver asfalten så af?
Og når den slides, hvor bliver mikroplasten så af?