

Som ofte omtalt her i Ingeniøren er klimasystemet uhyre kompliceret, så det kræver sofistikerede modeller at beskrive klimaændringer med tidshorisonter mellem 10 og 100 år.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jeg ville foretrække det høje skæringspunkt, og jo hurtigere vi kom der jo bedre. Hvis deres analyse er nogenlunde reel, så vil denne CO2 fiksering måske bringe os til et tipping point, men af den virkelig slemme slags. Nemlig istid modsat dette termageddon vi normalt præsenteres for.
Om albedo eller indstråling: "Den er derfor lav ved lave temperaturer, hvor en stor del af strålingen reflekteres direkte tilbage, og højere ved højere temperaturer." Måske flere skyer dannet af højere temperatur og mere vanddamp kan modvirke effekten. Skyer er en væsentlig årsag til Jordens albedo, hvor sne og is ved polerne kun bidrager lidt, da arealet er så lille. I øvrigt skygges albedoen fra sne og is også af skyer. Jordens klimamæssige historie viser at alarmisternes vilde fantasier om tipping points er noget overdrevne. I øvrigt ser det høje skæringspunkt ud til at være meget stabilt lige omkring 290 Kelvin. Og er det ikke cirka Jordens middeltemperatur?
Mener Jakob Bohr at global opvarmning kan tænkes at redde os fra noget værre, som ville være en istid? Det synes, at fremgå af artiklen, da opvarmning jo bringer jorden væk fra den afkølende del af kurven. Som resulterer i istid. Kan man tænke sig en optimal opvarmning, som ifølge AGW profeterne må kunne reguleres ved at ændre på "antropogent drivhusgasudslip"?