I Holbæk kan de nu smide affald ud i skraldespande af (plast)affald

Illustration: Sanne Wittrup

I dele af den vestsjællandske by Holbæk bliver genbrug taget ganske bogstaveligt. Det kommer til udtryk ved 2.000 sorteringssystemer til borgere i byen, fremstillet af genanvendeligt plast, som borgerne selv har samlet ind. Det skriver sn.dk.

Læs også: Amager Bakke får alligevel lov til at importere affald

De 2.000 sorteringssystemer er en del af et storskalaforsøg, der skal undersøge, om systemet skal udbredes til andre dele af Holbæk og måske endda andre dele af Danmark.

Ifølge en af kræfterne bag projektet, Bjørn Nielsen, er projektet det eneste af sin art i hele Nordeuropa.

En lang fødekæde

Før der kan laves produkter af den genanvendte plast, skal det sorteres. Herefter skal plasten granuleres, altså knuses, hvorefter virksomheden Schoeller Plast Enterprise fremstiller sorteringssystemet af plasten.

Læs også: Miljøorganisation: Affaldsimport til Amager Bakke kan aldrig blive en gevinst for klimaet

Systemet kan herefter bruges til at indsamle og sortere mere plast og så videre.

Oprindelig var der en del bekymring for, hvorvidt man kunne fremstille systemerne udelukkende af genbrugsplast.

Læs også: Københavnerne skal måske alligevel sortere deres bioaffald

»Vi troede, vi satte barren højt, da vi mente, at vi kunne genanvende 20 procent af husholdningsplasten i produktet (sorteringssystemet, red.), og at der skulle spædes op med 80 procent af andre materialer,« siger forretningsudviklingschef i Schoeller Plast Jan Bybjerg Pedersen til sn.dk. Han mener derfor, at projektet er gået over al forventning.

Emner : Genanvendelse