Højteknologifonden støtter brintpillen

Højteknologifonden har tildelt 30 mio. kr. til et projekt, der bl.a. skal udvikle DTU's brintpille, så den kan prøves i praksis sammen med brændselsceller fra Haldor Topsøe.

Sammen med DTU, Risø og Topsoe Fuel Cell danner brintpilleselskabet Amminex et konsortium, som skal udvikle tredje generation af SOFC-brændselscellen – herunder afprøve den ammoniak, der er lagret i brintpillen, direkte i SOFC-brændselsceller. Amminex skal desuden arbejde videre med lagringsteknologien, især processen omkring at frigøre ammoniak fra saltpillen igen.

»Det er helt fantastisk og et godt signal til omverdenen, at vi får lov at være med i så stor en satsning og i et direkte samarbejde med SOFC-brændselscelle-folkene. Brintpillen som lagermedium er jo netop velegnet til et samspil med denne type brændselscelle,« siger direktør Tue Johannesen, Amminex.

Ifølge direktør Helge Holm-Larsen, Topsoe Fuel Cell, der er koordinator for konsortiet, giver støtten fra Højteknologifonden mulighed for at matche udviklingen i f.eks. USA og Japan.

»Vi modtager også støtte andre steder fra, men dette øger chancen betydeligt for, at vi får færdiggjort vores udvikling i tide,« siger han og tilføjer, at en succesrig gennemførsel af projektet vil resultere i et meget betydeligt potentiale for eksportmuligheder og højteknologiske danske arbejdspladser.

Projektet skal udvikle tredje generation af SOFC-brændselscellerne. Det skal bl.a. ske ved at gøre metal til det bærende element i cellekonstruktionen i stedet for keramiske materialer. Det vil give cellerne større mekanisk styrke og gøre dem mere pålidelige. Desuden skal aktiviteten af cellekomponenterne forbedres for at gøre cellen i stand til at arbejde ved lavere temperaturer, ca 650 grader, og dermed mindske omkostningerne ved fremstillingen. Projektet skal arbejde på at forbedre celle-stakkene ved at forøge kantlængde fra de nuværende 12 centimeter og ved at optimere flowmønster og andre stak-parametre – alt sammen for at kunne forøge det totale output fra en enkelt cellestak med mindst en faktor 2.

Selv om energi ikke står på Højteknologifondens liste over højt prioriterede områder, så er to af de tre største bevillinger fra fonden gået til energiprojekter. Formanden for fonden, Danfoss-direktør Jørgens Mads Clausen, har ellers tidligere beklaget manglen på energi som indsatsområde, men det forhindrer ikke projekterne i at komme til fadet. Og det er direktør for brancheforeningen Energiindustrien, Anders Stouge, glad for:

»Det beviser jo, at potentialet i Energiindustrien ikke er til at komme udenom. Den trækker en betydelig del af væksten i dansk eksport. Virksomhederne har stærke markedspositioner og besidder uomtvistelige spidskompetencer inden for deres områder,« siger han.

Det andet energiprojekt, som har fået 25,7 mio. kr., handler om – ved hjælp af nanoteknologi – at aflure de tætte, olieholdige kalkformationer under Nordsøen deres inderste hemmeligheder. Målet er at kunne øge andelen af den olie, man kan udvinde af felterne, som med dagens teknologi ligger mellem 25 og 50 pct. Bag projektet står Københavns Universitets Nano Science Center samt Mærsk Olie og Gas, og arbejdet skal vare fem år og i alt koste 60 mio. kroner.

Ifølge projektleder, lektor Susan Stipp fra Nano Science Centret er der tale om grundforskning, hvor man ved at undersøge kalkens struktur, sammensætning og reaktionsmønster helt ned på molekylærniveau vil kunne nå til en ny forståelse af kalkens natur:

»Med den viden vil vi kunne finde frem til, hvordan kalken skal stimuleres for at give slip på en større del af olien. Det kan være i form af at tilsætte miljøvenlige kemikalier til det søvand, som allerede nu bliver pumpet ned i kalkfeltet for at skubbe olien ud,« siger hun.

For alle Højteknologifondens bevillinger gælder det, at fonden giver 50 pct. af midlerne til det totale projekt, mens den deltagende virksomhed yder 33 pct. og forskningsinsitutionen eller -institutionerne må stå for de sidste 17 pct.