Højhastighedstog over Kattegat til Esbjerg tog kegler

Schiller Instituttet, Rambøll og Siemens måtte se deres idé om at bygge en lynhurtig magnetsvævebane på en ny bro over Kattegat blive kørt ud på et sidespor, da en fast forbindelse over Kattegat var til debat i Ingeniørhuset i København onsdag.

Derimod var de mange - fortrinsvis jyske - byrødder og folketingskandidater på konferencen en overvældende interesse for en højhastighedsbane, befærdet med kurvestyrede tog.

For et kurvestyret tog, for eksempel det italienske Pendolino, når ikke bare fra København til Århus på en time. Det vil give kortere rejsetid på store dele af jernbanenettet, fastslog Alex Landex fra Center for Trafik og Transport på DTU.

Turen med Pendolino'en fra København til Viborg bliver to timer kortere, til Esbjerg en halv time kortere, til Ålborg to en halv time kortere, mens passagerne sparer tre kvarter til Kolding og Kalundborg.

Forudsætningen er imidlertid, at man anlægger en helt ny bane - ikke bare fra København til Århus, men videre ned over Horsens, hvor den sluttes til det eksisterende banenet.

»Ellers får højhastighedstog på sporet det samme problem med godstogene, som en Ferrari på en markvej har bag en traktor: Det vil meget hurtigt indhente dem,« sagde Alex Landex.

Flere med toget

Selv DSB ikke bryder sig om højhastighedstog generelt, erklærede togselskabets topchef, Søren Eriksen, sig i sommer som tilhænger af forslaget om en fast højhastighedsforbindelse over Kattegat. Det skyldes, at DSB får flere passagerer, men at skinnerne ikke levner plads til mange flere tog.

»Skønt jernbanen er slidt, og kørslen langsom, stiger DSB's trafik med 30-60 procent frem til 2020. Det vil give DSB kapacitetsproblemer,« konkluderede Alex Landex.

»Hastigheden er i bund på de danske jernbanespor sammenlignet med alle andre lande end bjerglandet Schweiz. Men vi har den tætteste udnyttelse af sporene. Det betyder, at overhaling om et langsomt kørende godstog er vanskelig.«

Alex Landex undersøgelser viser, at personbilers markedsandel i forhold til toget er næsten dobbelt så høj mellem Holbæk og København, hvor togene kører langsomt, som den er mellem Slagelse og København, hvor togene kører hurtigere.

Både Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, de radikale og de konservative har erklæret sig som tilhængere af en jernbaneforbindelse over Kattegat, og Socialdemokraterne er også klar til at finde mellem 50 og 100 millioner kroner at forundersøge projektet

På konferencen havde ingen lyst til at prissætte bro og nye spor til hurtigtog. Derimod anslår Schiller Instituttet, at en magnetsvævebane, som ikke bare kræver en bro og en helt ny bane, men også nye stationer i Århus og København, kommer til at koste omkring 150 milliarder kroner.