Højgaard og Aarsleff forventer intet ansvar for møllefejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Højgaard og Aarsleff forventer intet ansvar for møllefejl

Den meste fremtrædende leverandør af de fejlkonstruerede monopilefundamenter, MT Højgaard, regner ikke med, at få ansvaret for, at betonforingerne i adskillige fundamenter er begyndt at krakelere.

»Jeg kan ikke for nuværende se det som et ansvar, man kan pålægge os. Men det betyder ikke, at vi, som en af de førende installatører af disse monopæle, ikke har en stor interesse i at bidrage med at finde løsninger på problemet,« siger Thorbjørn N. Rasmussen, koncerndirektør for anlægs- og udlandsområdet i MT Højgaard til Ingeniøren.

Den samme melding kommer fra entreprenørkoncernen Per Aarsleff.

Det er de tekniske løsninger på problemerne med monopilefundamenterne, der optager mølleejerne, ikke udgifterne og hvor aben ender henne. Illustration: Elsam

»Vi kan ikke se, at vi har nogen andel i problemerne. Vi har anvendt certificerede materialer, og betragter det ikke som en risiko, vi står med,« siger administrerende direktør i Aarsleff Ebbe Malte Iversen til nyhedsbureauet Direkt.

Dong Energy: Måske ender aben hos os

Hos Dong Energy der er medejer af en af de havparker, hvor de første forskydninger i fundamentet har vist sig, siger koncerndirektør Niels Bergh-Hansen:

»Placeringen af ansvaret er ikke det vigtigste nu. Nu kigger vi først på sikkerheden, så på løsningen, og parallelt dermed, hvordan vi udformer de næste vindmølleparker. Og så ser vi på, om man kan bebrejde nogen noget.«

»Måske ender aben hos os. Det kan være Norsk Veritas, der har godkendt metoden, fundamentleverandøren, som ikke har fulgt den metodik, vi har bedt dem om, eller vores egne ingeniører, der har foretaget forkerte beregninger. Det aner vi intet om nu, det tager vi senere,« siger Niels Bergh-Hansen og karakteriserer udgiften på max. 100 millioner kroner som "små penge".

»Rent teknisk er det en spændende udfordring, men der er ikke noget sikkerhedsmæssigt eller økonomisk spørgsmål. For selv om det selvfølgelig er mange penge, er det jo forsvindende lidt i forhold til vindmøllernes anlægssum.«

Også MT Højgaard har fokus på at løse de praktiske problemer, frem for at fjerne aber, siger Thorbjørn Rasmussen:

»Vi har hele tiden udført monopælfundamenterne på basis af eksisterende normer, dvs. best practice i industrien. MT Højgaard skal ikke pege fingre af normerne,« siger han.

»For os og resten af industrien drejer det sig mere om at finde løsninger på udfordringerne og fremadrettet sikre, at vi har løsninger uden potentielle problemer,« siger Thorbjørn Rasmussen.

Aarsleff brugte alternative fundamenter på Rødsand

DNV, Norsk Veritas, der har godkendt møllefundamenterne, var derimod tidligt ude og frikende sig selv. I tirsdags, samme dag, som fejlkonstruktionen første gang blev offentligt kendt, sagde Svein Inge Leirgulen, informationschef i DNV's energiafdeling, til ing.dk.

»Samlingerne er udformet og godkendt efter den da gældende standard, som vi og resten af branchen har udarbejdet sammen. Vi var ikke klogere dengang, så jeg tror ikke, vi kan holdes ansvarlig for fejlene.«

Per Aarsleff har opført fundamenterne til Rødsand efter en alternativ metode - det såkaldte gravitationsfundamentsystem. Det er et egenvægtssystem i konkurrence til det hidtil fremherskende monopilesystem. Om den nye viden om monopilefundamenter forrykker konkurrencebilledet er endnu ikke til at sige.

»Nu skal man lige se, hvor stort problemet er. Jeg tror ikke, at det er en dimension, hvor man kuldkaster alle kommende monopileprojekter,« siger Ebbe Malte Iversen til nyhedsbureauet Direkt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først