Højfrekvente algoritmer ændrer børser til casinoer

Børshandel er i stigende omfang overtaget af computere med udspekulerede algoritmer, som betyder, at aktier skifter hænder efter mikrosekunders ejerskab. Det har gjort aktiehandel til en farlig leg med risiko for et globalt crash.

Det er som taget ud af en scene fra en Terminator-film: En ny og kompliceret computeralgoritme bliver taget i brug, og straks går den amok på sin skaber (se Skynet gå amok her).

I sidste uge skete det igen. En nyinstalleret algoritme - 'high-frequency trading' (HFT) - købte og solgte onsdag morgen millioner af tilfældige aktier i 148 selskaber på New York Stock Exchange. I løbet af en halv time havde algoritmens ejer, Knight Capital Group, tabt 440 millioner dollars og er nu konkurstruet.

Noget lignende skete den 6. maj 2010, da et flash crash sænkede værdien af Dow Jones Industrial Average med ni procent i løbet af få minutter, og i en kort periode gjorde enkelte aktier næsten værdiløse. Faktisk sker der små flash crashes hver dag, siger en gruppe forskere fra University of Florida, der har undersøgt sagen.

Computere med avancerede algoritmer styrer i dag aktiehandlen på børserne. Mennesket er sat skakmat. Udviklingen vil ifølge fagfolk føre til et markedssammenbrud på et tidspunkt. (Tegning: Lars Refn)

Spørgsmålet er derfor ikke, om disse algoritmer en dag vil forårsage et ragnarok på det globaliserede marked, men hvornår.

De fleste mennesker tror stadig, at handel på en børs er en sober affære: Køber og sælger har den samme nødvendige information om hinanden, de bliver enige om en pris, og udfører handlen med et simpelt klik med en mus.

Desværre er dette et glansbillede af virkeligheden. Ligesom den nye robot, der altid vinder i 'sten saks, papir' (se den her) kan de højfrekvente algoritmer nemlig forudse kundens intentioner og handle derefter.

Algoerne (som de kaldes) ved, hvilke ordrer der sidder i køen, og fordi de kan udføre tusinder af handler i sekundet, kan de i smug opkøbe eller sælge en aktie forud for kunden, hvorved prisen ændres i sidste øjeblik. Forskellen skummes af andre, mens gebyrerne opsamles af børsen.

Fænomenet hedder 'front running' og betyder, at bankerne, der egentlig burde handle i kundernes interesse, i virkeligheden spekulerer mod kundernes positioner. Det er i princippet ulovligt, men stort set umuligt at dæmme op for.

En væsentlig grund til udviklingen er, at de store børser i løbet af de sidste fem til ti år selv er gået på børsen, og dermed gået fra et mandat om at skaffe kapital og sikre orden og gennemsigtighed på markedet, til et mandat om at skabe værdi for aktionærerne.

Da børsernes primære indtægtskilder er data og handelsgebyrer, er flere kunder og flere ordrer ensbetydende med flere penge. I gamle dage ejede man en aktie i gennem lang tid, inden man solgte den igen. I dag har højfrekvenshandlen gjort, at den gennemsnitlige tid en aktie ejes ifølge The Wall Street Journal er nede på 22 sekunder.

Ifølge børsmæglerforeningens formand Steen Blaafalk fra Danske Bank foretages mere end 45 procent af alle aktiehandler i Danmark i dag af algo- og højfrekvent trading. I USA er tallet ifølge finanshuset Morgan Stanley allerede oppe på 84 procent.

Officielt er den drivende kraft bag udbredelsen af højfrekvenshandlen, at algoerne udnytter små prisforskelle på samme aktie, alt efter hvilken markedsplads de bliver handlet på. Det forbedrer prisdannelsesprocessen og øger likviditeten. Derfor, siger bankerne, er det i de frie markedskræfters hellige navn afgørende med gigantiske computerparker tæt ved handelspladserne og metertykke fiberkabler over Atlanten og nu også igennem Arktis. Alt sammen for at spare afgørende mikrosekunder mellem London og Tokyo.

Tricktyverier

I virkeligheden er der dog langt mere skumle ting på spil. Computernes hastighed giver ejerne en fordel, som intet menneske kan konkurrere imod. For et par år siden var det sådan, at man som investor kunne regne med, at ens ordre blev eksekveret så hurtigt som muligt til den eksisterende markedspris.

I dag sørger algoerne typisk for, at kursen ryger helt op under den limit, som man har sat i de såkaldte 'limit orders'. Hvis du f.eks. vil købe en aktie, som står til kurs 25,30, og du fortæller din broker, at du maksimalt vil betale 25,60 pr. aktie, så vil de computere, der står gemt i rummet ved siden af, nok sørge for, at kursen ryger op på 25,59, før din ordre eksekveres.

»Sandheden er, at du er blevet snydt for 29 cent pr. aktie, som bogstavelig talt er blevet stjålet af de HFT-firmaer, der kunne se din ordrebog,« siger Karl Denninger fra market-ticker.org.

Der findes også en masse andre tricks. Det hyppigste er måske det såkaldte 'quote stuffing'. Det går ud på hurtigt at oprette og fjerne store ordrer i et forsøg på at oversvømme markedet med falske informationer. På den måde øges systemets latency, som gør, at konkurrerende algoer bliver forvirrede eller forsinkede.

Teknikken benyttes primært af de såkaldte 'market makers' som f.eks. ovenævnte Knight Capital Group, idet de har en direkte snabel ind i børsen, og derfor ser en fordel i at bremse datapakkerne på vej ud af børsen.

Et andet trick er 'sub-pennying'. Reglerne i USA siger, at en aktiepris skal afrundes til to decimaler, så hvis du vil købe 50 aktier til kurs 25,00, og pludselig opdager i din udskrift, at den er blevet solgt til dig til 24,9999, så er det fordi en algoritme eller en broker-dealer har lavet front running på din ordre og stjålet differencen.

Denne afrundingsleg er tilladt for algoritmer, men ikke for mennesker. Hvis man regner på, hvor mange gange en aktie bliver handlet om året, kan differencen løbe op i flere millioner kroner. Ganger man det med antallet af aktier på markedet, er man ifølge Bob Bright fra firmaet Bright Trading oppe på en svindel på flere milliarder dollars om året.

En tredje populær strategi for HFT-firmaerne er at indkassere de rabatter, som børsen tilbyder likvide kunder. Det gøres ved, at algoritmerne først overbyder kunden og straks sælger videre til kunden til en lidt højere pris, hvorved man indkasserer en rabat på 0,25 cent på begge handler.

Rid med på udsving og send falske ordrer

En fjerde strategi er 'piggybacking', som går ud på at ride med på skarpe prisudsving, og dermed gøre dem værre. Det øger værdien af bankens optioner.

En femte strategi er 'layering' og 'spoofing', hvor man sender en række falske ordrer om f.eks. at sælge en aktie til en høj pris, så andre aktører i markedet snydes til at tro, at der er dybde i markedet og et pres på at sælge, hvorefter de sænker prisen, og man selv kan købe billigere.

Ud over alle disse opportunistiske tricktyverier kan algoerne selvfølgelig også regne på seriøse ting som offentliggørelsen af nye handelsdata, og derudfra udvikle statistisk baserede handelsstrategier, som automatisk kan tilpasse sig nye situationer.

I dag er de statistiske algoer så smarte, at de af sig selv kan læse overskrifter på aviser, hente data fra statistikbanker, og justere deres handel på baggrund af det hele. De smarteste kunstige intelligenser kan endda lære af sig selv. Selvfølgelig er der også dem, som spekulerer i den slags ved at konstruere falske data og overskrifter - bare for at snyde algoritmerne.

Dark Pools

Problemet er blevet ubærligt for store investorer. Når en gammeldags pensionskasse skal investere mors og fars opsparing, sidder HFT'erne klar og venter som små piranhaer på at slå til. I branchen har de store kunder endda et kælenavn: 'Whales' hedder de, sikkert fordi de har så meget spæk at give af, at der er guf til alle. Kun sjældent går spekulationer mod hvalerne galt - som det dog gjorde for J.P. Morgans såkaldte 'London whale'-spekulation i foråret, hvor banken mistede op mod fem milliarder dollars.

For at undgå at blive overfaldet af algoerne er mange af de store markedsaktører i løbet af de sidste år flygtet fra børserne over i mere lyssky markeder, der går under betegnelsen 'Dark Pools' og 'Brokers Crossing Networks'. Disse opererer uafhængigt af børser, og her behøver man hverken at vise sin handelsvolumen eller sin identitet til andre end sælger/køber.

Den slags bilateral handel, kaldet 'over the counter', (OTC) er vokset eksponentielt i løbet af de seneste år og har betydet en likviditetsflugt fra de synlige markeder - og har også gjort det sværere for myndigheder at dæmme op for ulovligheder. Men desværre er det ikke sådan, at der over døren står 'Adgang forbudt for algoerne'. Tværtimod viser det sig, at algoerne er flyttet med.

I den nye bog 'Dark Pools - High-Speed Traders, A.I. Bandits, and the Threat to the Global Financial System', skriver forfatteren Scott Patterson, at mørket har givet algo-robotterne endnu flere fordele end de havde før. Idet Dark Pool-operatørerne er interesserede i at holde på de store banker som J.P.Morgan, Bank of America, Credit Suisse osv., giver de dem bedre vilkår via en viden om komplekse 'order types', der ligner kvantemekaniske ligningssystemer, og som intet har at gøre med en klassisk ordre som 'køb aktie XYZ til maks. 25,50'.

Det hele er blevet så korrumperet, øh ... komplekst, at en investor uden algoer uundgåeligt vil være taberen. Når Bank of America i det første halvår af 2012 kun har haft 3 ud af 125 handelsdage, hvor de tabte penge, og når J.P.Morgan Chase i de sidste toethalvt år har haft en succesrate på deres handler på knap 95 procent, så er det ikke, fordi de har ansat verdens bedste og mest heldige tradere. Det er, fordi spillet er manipuleret, og kortene for længst er blevet talte og markerede.

Den frække narrer den mindre frække

Ifølge en anonym kilde fra Deutsche Börse i Frankfurt ligger problemet i den måde, som systemet i dag er skruet sammen på:

»Da børshandlen for over 90 procent er OTC, og børserne i de sidste 10-15 år er blevet til private virksomheder, er deres folkeøkonomiske formål gået tabt. De er blevet til casinoer, hvor den frække narrer den mindre frække, og hvor overlevelse er det eneste, der tæller. Ville man sætte en stopper for alt det, behøvede politikerne blot at kræve, at man først må sælge et aktiv og dets derivater, når man har haft det i sin hånd i en eller to dage.«

Algoernes indtog på markedet øger risikoen for at få det hele til at bryde sammen i et 'splash crash' (som det ultimative markedssammenbrud allerede kaldes blandt insidere), mener Scott Patterson og kompleksitetsforsker Neil Johnson fra University of Florida:

»Siden 2006 har vi set en eksplosion i antallet af ekstreme events på subsekund-niveau,« siger Johnson til Ingeniøren.

»Det er de områder, hvor algoerne hersker, fordi mennesker ikke kan nå at reagere på dem. Efterhånden som markedsandelen af algo-transaktioner stiger, vil tendensen til ekstreme events også stige.«

Og hvad med risikoen for et globalt crash? Siden 2006 har der været et stort crash, som varede uger og måneder - nemlig det fra 2008. Nu har der været et hos Knight Capital, som varede en halv time, og der har været op til 10 yderligere events på en skala af minutter. Der har været cirka 300 crashes, som varede i omegnen af ét sekund, og der har været cirka 3.000 crashes på en skala af 100 ms.

»Så kan du selv se,« siger Neil Johnson, »jo mere vi går ind i de små tidsintervaller, jo større bliver risikoen for, at noget usædvanligt kan ske.«

»Men det er vigtigt at nævne, at alt under et sekund er en ukendt verden: Det er her, der foregår en eksponentiel eksplosion i antallet af ekstreme events. Årsagen er, at maskinerne har taget over og konkurrerer mod hinanden i en aggressiv og røverisk krig. Det er umuligt for menneskelige hænder at gribe ind, selv hvis de forsøgte på det.«

Kommentarer (35)

I bund & grund er sådanne "opfindelser" kun interessante sålænge dem bagved benytter sig af andres penge.
Var det deres egne - ville de færreste nok være med, medmindre de var sande spillefugle.

  • 0
  • 0

Hvis Tobinskatten indførtes ville dette være et ikke eksisterende problem, bare 1 Eurocent på hver handel ville nok lægge en dæmper på løjerne når det gennemsnitlige ejerskab vare 22 sek (fuldstændigt latterligt i øvrigt). Alene det faktum at det ikke allerede ER indført er desværre den største indikator på at vores valgte repræsentanter i EU ikke just har den almindelige borgers ve og vel som første prioritet når beslutninger tages.

R

  • 1
  • 0

Man skulle tro, at den slags systemer var et oplagt mål at få til at bryde sammen for diverse kreative hackere/aktivister eller for decideret statsterrorisme.

  • 0
  • 0

Det system er totalt sindssygt, og vil uvægerligt føre til kollaps af markedet igen og igen.
Virksomheder skal have et produkt, en produktion og en reel lokation.
Alt andet er kun spekulation og luftkasteller.

Der er alt for mange på verdens børser, som ikke har nogen som helst forbindelse til den virkelige verden, og som kun tænker på kortsigtethed profit.
Totalt sindssygt !

  • 0
  • 0

En alternativ løsning er at det kræves ved lov at de mulige handler kun udføres i faste taktslag, f.eks. en gang i sekundet.

Dvs. alle ordrer samles sammen, og en gang i sekundet matches alle de mulige køb og sælg ordrer.

Et taktslag på et sekund er nok til at give en fornuftig prisdannelse, og tager livet af alle de destabiliserende submillisekund tyverier.

  • 0
  • 0

Disse millisekund handler er ren fup og hazard, hvis formål kun er at fuppe andre som ikke kan handle på samme måde.

Disse handelsformer skal forbydes, så aktiemarkedet igen bliver til det, som er dets primære funktion: Nemlig et sted hvor folk, fra høj til lav, kan investere i virksomheder, og hvor virksomheden omvendt kan skaffe kapital til udvidelser/forbedringer af produktionen etc.

Aktiemarkedet er blevet et forskruet og perverteret casino pga. disse algoritmehandler. Æv :o(

Mvh,
Thomas.

  • 0
  • 0

Der er ingen uskyldige mennesker på børserne. Det er helt frivilligt, om man vil deltage i dette spil, lige som man selv er herre over, om man vil gå på kasino. Før eller siden opfatter pensionsselskaberne, at de ikke tjener penge på børserne og finder en anden måde at investere deres penge på, som der også er nævnt i artiklen. Løsningen kommer helt af sig selv, når de involverede opdager, at børser er en forældet måde at gøre forretninger på.

  • 0
  • 0

@Lars Lundin har ret, men et sekund er for kort interval pga. kommunikationsforsinkelsen rundt om jorden.

Tobin skat er en god ide. Tragisk at de radikale valgte at blokere løsningen i DK og irriterende at UK blokerede i EU når både Frankrig og Tyskland var klar.

Hele den finansielle sektor er blevet et større problem og kan ikke længere politisk fredes.

Under finanskrisen valgte regeringer i Danmark og mange andre steder at redde bankerne istedet for at tage kontrollen. Konsekvensen blev at kunderne og resten af samfundet sad tilbage med aben. Industrien som har givet få procent af bankernes tab har fået ødelagt deres kreditmuligheder og et stort antal jobs er for stedse tabt.

I Danmark foregår der pt. et koordineret angreb imod realkreditsystemet fra bankernes side for at erstatte billige realkredit lån med kostbare banklån. Lykkes bankerne med deres angreb, så vil det bombe samfundsøkonomien sønder og sammen.

  • 0
  • 0

Jeg har forsøgt igennem de sidste par mdr. at se hvor god en børs mægler jeg er, det har jeg gjort ved en demo konto hos plus500.com. Det har været rigtig spændende, man starter med 100.000 dkr, pt. er min kapitalværdi omkring 94000 dkr. med en profit/loss på omkring -26.000 dkr.

Det som jeg har lært af dette indtil videre er at det er børserne som skummer min gevinst når jeg skal have aktier stående. At svingningerne stort set svare til køb/salgsprisen på en aktie. Eller sagt med andre ord, hvis det havde været mine penge så sad jeg med hele risikoen, mens børsen passivt tjente på det...

Jeg har endnu ikke taget beslutningen om at starte med rigtige penge endnu.

Jeg ville meget hellere starte min egen børs end at være den der handler på børsen, sådan som det ser ud i dag.

Men jeg synes at konsekvenserne af et kolaps er ugennemskuelig, og det er dette system vi bygger vores verdenssamfund på.

  • 0
  • 0

Der er intet nyt i at der bliver brugt computer programmer, der laver tusinder af handler på brøkdele af et sekund.

Det har de gjort i årevis, hvor sådanna algoritmer finder frem til sælgers mindste pris, og købers maksimum pris, ved at forsøge en masse handler med forskellig pris, og når de har fundet dem, køber og sælger de tusindevis af aktier på et splitsekund.

Det kaldes flash trading, eller flash order.

  • 0
  • 0

Det er ganske enkelt... Forbyd handler der fortages af en computer. Og indfør en tobinskat. I bund og grund skulle handler på børsen reformeres.

Det lyder måske en tand hårdt, men når man tænker på, at en fejl på dette system kan få hele verdens økonomi til at bryde sammen, så skal det tages seriøst.

Og så skal man til at straffe dem der bryder loven... Det sker stort set ikke, og det er vanvittigt.

  • 0
  • 0

I Danmark foregår der pt. et koordineret angreb imod realkreditsystemet fra bankernes side for at erstatte billige realkredit lån med kostbare banklån. Lykkes bankerne med deres angreb, så vil det bombe samfundsøkonomien sønder og sammen.

Interesant observation, hvilke indikatore ser du på at dette skulle være tilfældet? Ikke at jeg er uenig, jeg har hidtil blot tolket begivenhederne på realkreditmarkedet som et udtryk for inkompetence og forfejlede aflønningssystemer.

R

  • 0
  • 0

Man kan jo sige at aktiemarkedet i vid udstrækning allerede er et mål for "kreative hackere" og andre kreative hoveder. Dog ikke med målet at få det til at bryde sammen, men måske med økonomisk interesse. Hvem tror i skriver de algoritmer? ikke bankfolk.. host

  • 0
  • 0

@Lars Lunding & Jens Stubbe.
Taktfrekvensen for prisdannelsen er netop problemet:

http://www.nanex.net/aqck/2804.HTML

igen mangler de finansielle markederne grundlæggende fornuft i reguleringen af dem.

En Tobinskat ændrer i øvrigt ikke, på samme væsentligt måde på muligheden for et flashcrash forårsaget af højfrekvente computer algoritmer, som taktslagsmodellen gør.

  • 0
  • 0

"Fænomenet hedder ‘front running’ og betyder, at bankerne, der egentlig burde handle i kundernes interesse, i virkeligheden spekulerer mod kundernes positioner. Det er i princippet ulovligt, men stort set umuligt at dæmme op for."

Jeg er da ret sikker på at insider-handel er ulovligt, gad vide hvor længe denne praksis ville fortsætte hvis der begyndt at falde fængselsdomme til bagmændene.

  • 0
  • 0

viser med al tydelighed, at verdensøkonomien overordnet set er en nervøs og ustabil mekanisme. Fri konkurrence og handel har ikke resulteret i et stabilt system. Spørgsmålet er hvordan man ændrer på noget så fundamentalt? Jeg frygter, at de eneste som har midlerne til at gøre noget ved det, er dem som har gavn af det nuværende system, og derfor ikke er specielt motiverede for at lave om på noget.

  • 0
  • 0

For nogle år siden, var der tendens til, at hvis du vil købe en aktie, så begyndte den at stige, allerede på det tidspunkt, at du viste interesse i bankernes homebanking. Det skete allerede, før man trykkede køb. Så det var muligt, at manipulere lidt med aktierne, ved at logge ind på to bankers computere, og på den ene, f.eks. danske banks, til at "vise interesse", uden at trykke køb. Og så lægge en salgsordre ind, på den anden, når kursen gik op. Modsat, kunne aktierne dykke, hvis du viste interesse for salg. Idag, tror jeg ikke, at systemet virker sådan mere. Bankerne har måske ikke haft tilstrækkelig gevindst på det.

  • 0
  • 0

Artiklen er fuld af fejl og misforståelser - jeg kunne liste det fra en ende af, men orker næsten ikke... Desuden roder den en masse ting sammen.
Frontrunning er normalt ulovligt, og i hvert fald dårlig stil af ens mægler. Det har ikke noget med high frequency trading at gøre, men består i at din børsmægler ikke loyalt formidler din ordre. Mange af de andre eksempler der gives, giver ikke rigtig mening hvis man lige tænker over det. Eksempel: Jeg lægger et bud ud, og min mægler overbyder mig... ja, og? Det kan alle da gøre, dem om det. Den der byder mest, får aktien (og lidt dyrere), og? De kan da ikke tjene på at sælge videre til mig til en lavere pris.
Sådan er der en masse useriøs afskrift/misforståelse fra Wall Street Journal (som det ville være passende at linke til).
Når en virksomhed taber 2 mia på uforsigtighed med deres algoritmer, skader det så aktiehandlen? Nej, da - det skader Knight Capital Group (og dermed deres ejere). Nu da man er så forhippet for at "straffe" den mere eksotiske del af finansverdenen, så må man da juble over det selvmål Knight Capital her har tildelt sig selv.
I øvrigt: Den nyinstallerede algoritme hed altså ikke HFT - det har Robin Engelhardt misforstået. HFT er betegnelsen for den form for aktivitiet.
Jeg observerer at de fleste der slår korsets tegn, når de hører om HFT, er folk der har nul erfaring med børshandel. Jeg ville aldrig selv deltage i HFT - mest fordi jeg ikke tror på der er penge i det. Fint nok at andre gør det - det skaber f.eks. tiltrængt likviditet - og en god historie når nogen brænder (deres egne!) naller.

  • 0
  • 0

Støtter Rasmus: En Tobin skat på måske 1 promille af handelsbeløbet ville løse problemet øjeblikkeligt. Den ene promille kunne så gå til at financiere FN.

Total win/win situation for (næsten) alle.

  • 1
  • 0

Kristian Glejbøl, Hvordan hjælper en Tobin skat på "Quote stuffing"?
En syndflod af ordrer der lægges ud og hives tilbage, fører ikke til nogen handler (af betydning).
Og hvordan hjælper det på "Front running"? Eller nogen af de andre ting der nævnes i artiklen.
Jeg tror ikke på intervention.
Jeg tror børserne frivilligt skal lave regler, der er til gavn for deres aktører.

Her er så MIN silver bullet: Lad være med at redde flere banker. Lav et regime hvor det er troværdigt at der ikke vil blive reddet mere. Storfinanserne agerer uansvarligt, når de kan genkende en "Krone, jeg vinder, Plat, du taber" situation.

  • 0
  • 0

Hvorfor vil magthaverne ikke indføre den Tobin skat? Fordi de kriminelle banker, er de virkelige magthavere. Politikerne er nikke dukker der spiller med!

  • 0
  • 0

http://techcrunch.com/2012/08/11/in-defens...

Her argumenteres der med at HFT egentlig bare "stjæler" fra daytradere (spekulanter) - mens pensionskasser, og folk der investerer langsigtet ikke har nogen problemer.

Synes at politikere bruger alt for meget tid paa at give HFT skylden for alle verdens problemer - staterne og politikerne har langt større problemer selv. Politikernes interesse er kun at hive penge ud ifht. tobin-skat. HFT kan sikkert løses på mange andre måder langt smartere.

  • 1
  • 0

Kristian Glejbøl, Hvordan hjælper en Tobin skat på "Quote stuffing"?
En syndflod af ordrer der lægges ud og hives tilbage, fører ikke til nogen handler (af betydning).
Og hvordan hjælper det på "Front running"? Eller nogen af de andre ting der nævnes i artiklen.
Jeg tror ikke på intervention.
Jeg tror børserne frivilligt skal lave regler, der er til gavn for deres aktører.

Her er så MIN silver bullet: Lad være med at redde flere banker. Lav et regime hvor det er troværdigt at der ikke vil blive reddet mere. Storfinanserne agerer uansvarligt, når de kan genkende en "Krone, jeg vinder, Plat, du taber" situation.

Jammen så forbyd da Quote stuffing.. Det er jo ikke den blå avis vi snakker om her, hvis man lægger en intent to buy er den da bare bindende..Det svare jo egentlig til at en bestyrelse, dagen før en aktie emmision går ud og melder at virksomhedens overskud er fordoblet siden sidste regnskab, for derefter at tilbagekalde pressemeddelelsen dagen efter emmisionen.. Det holder jo heller ikke. Fællesnævneren er her: kurs manipulation..

Front running ER jo allerede ulovligt..

I det hele taget virker det MEGET som om at børsreglerne står i den samme situation som pladebrancen/rettighedsproblematikken da IT bølgen rullede..Helt uforberedt på de tekniske udfordringer ved at håndhæve love og regler, og det er DER der skal sættes ind.
En global "trading clock-frekvens" med et timestamp på alle elektroniske dispositioner må være et must for at kunne sikre en tilfredsstillende dokumentation på sekvensen af aktiviteter..

R

  • 0
  • 0

http://techcrunch.com/2012/08/11/in-defens...

Her argumenteres der med at HFT egentlig bare "stjæler" fra daytradere (spekulanter) - mens pensionskasser, og folk der investerer langsigtet ikke har nogen problemer.

Synes at politikere bruger alt for meget tid paa at give HFT skylden for alle verdens problemer - staterne og politikerne har langt større problemer selv. Politikernes interesse er kun at hive penge ud ifht. tobin-skat. HFT kan sikkert løses på mange andre måder langt smartere.

Problemet er IKKE hvem og hvad HFT "stjæler" fra.. Problemet er at der med dette er indført en stor hysterese i reguleringen og at det gør systemet latent ustabilt. Noget vi ikke kan tillade da den globale økonomi hviler på dette grundlag.. Man bygger ikke skyskrabere på kviksand..

R

  • 0
  • 0

I denne her nye artikel skriver en økonom fra den østrigske skole at de traditionelle argumenter for HFT - også nævnt i artiklen foroven, nemlig bedre prisdannelse og øget livkiditet - slet ikke holder:

http://www.zerohedge.com/news/guest-post-a...

Gad vide hvad proponenterne af højfrekvensehandel har tilbage at forsvare deres praksis med andet end at mudre diskussionen til med påstande om at vi andre ikke har forstået noget som helst.

Som bonus er der også et link til en video med forfatteren til omtalte bog om dark pools.

  • 1
  • 0

For nogle år siden, var der tendens til, at hvis du vil købe en aktie, så begyndte den at stige, allerede på det tidspunkt, at du viste interesse i bankernes homebanking. Det skete allerede, før man trykkede køb. Så det var muligt, at manipulere lidt med aktierne, ved at logge ind på to bankers computere, og på den ene, f.eks. danske banks, til at "vise interesse", uden at trykke køb. Og så lægge en salgsordre ind, på den anden, når kursen gik op. Modsat, kunne aktierne dykke, hvis du viste interesse for salg. Idag, tror jeg ikke, at systemet virker sådan mere. Bankerne har måske ikke haft tilstrækkelig gevindst på det.

Der er faldet flere domme for at benytte denne fremgangsmåde til kursmanipulation, sjovt nok til privatpersoner.

Handler man "manuelt" kan man kun påvirke kursen med falske ordrer hvis man vælger et relativt illikvidt papir og så er manøvren fuldt synlig.

  • 0
  • 0

Der er faldet flere domme for at benytte denne fremgangsmåde til kursmanipulation, sjovt nok til privatpersoner.

Handler man "manuelt" kan man kun påvirke kursen med falske ordrer hvis man vælger et relativt illikvidt papir og så er manøvren fuldt synlig.

Uden at gå ind i juraen for dette, vil jeg blot diskutere rimeligheden.
Er der ikke her tale om at banken forsøger at være lidt for smart - lure en interesse og så hæve prisen. Den metode backfire så tilbage i hovedet på dem, når nogen udnytter det (benytter/udnytter/misbruger/drager fordel af).
Jeg kan ikke se at det skulle være forbudt. Banken vælger jo selv at benytte et signal, som måske ikke er helt troværdigt.

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at få en update her tre år efter blogindlægget.

Jeg tænker specielt på, at aktieverdenen siden da næppe har udviklet sig fordelagtigt for mening mand, der kan have svært ved at skelne mellem produkterne på markedet.

Eksempelvis er såkaldte binære optioner også kommet til, som jo i bund og grund er aktiehandel, men med enorm gearing (og risiko), en fordel til udbyderen og så netop nogle computere og algoritmer bagved, som personen skal slå.

Dette er vel blot endnu et skridt væk fra menneske- og fornuftsdrevet aktiehandel?

Jeg har på ingen måder noget mod casino, roulette og så videre, men tingene bør holdes adskilt.

Mvh. Peter - http://onlinecasinobonus.dk

  • 0
  • 0

Jeg vil give Peter ret her - det ville være interessant at følge op på, om det stadig er tilfældet, men måske nogen allerede har gjort det?

Binære optioner har intet med aktiehandel at gøre i mine øjne, men derimod minder det mere om roulette eller casinospil, da det med sikkerhed kun er udbyderen der vinder i det lange løb. Ikke desto mindre ligner det stadig at der ikke er reguleringer eller kontrol på det område, men man kan vel kun forvente at det vil komme i fremtiden - ligesom casino markedet blev reguleret i 2012.

Mvh, John F.
http://casinobonussen.dk

  • 0
  • 0