Høje kulpriser presser kraftværks-selskaberne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Høje kulpriser presser kraftværks-selskaberne

Danmarks to store kraftværksselskaber, Elsam og Energi E2, er ramt hårdt på pengepungen af faldende elpriser og næsten en fordobling af prisen på kulleverancer. Det skriver Jyllandsposten onsdag.

Med de nuværende økonomiske udsigter kan Østdanmarks altdominerende kraftværksselskab, Energi E2, ikke længere få økonomi i at producere el på kul ud over den andel, som man er tvunget til for at holde gang i det østdanske fjernvarmesystem.

En økonomisk dæmper af format for Energi E2, der i fjor producerede knap to tredjedele af sin strøm på kulkraft og ligefrem hev et gammelt kulkraftværk op af mølposen for at tjene flere penge på vinterens rekordhøje elpriser.

Situationen er langtfra så alvorlig for Elsam, der sidste år producerede lige knap 40 pct. af sin strøm på kul. Men udviklingen vil lægge en dæmper på overskuddet, og Elsam har som en konsekvens af situationen slukket for de kulfyrede kedler på Nordjyllandsværkets Blok 2.

Koncerndirektør Palle Geleff fra Energi E2 forklarer problemet således overfor Jyllandsposten:

»Priserne for kulleverancerne er vokset fra lidt over 30 dollars til en pris op i 70'erne. Årsagen er væksten i Kina, der i øjeblikket nærmest er et sort hul, som suger alt til sig. Det har fået fragtraterne for transport af kul på skibe til nærmest at eksplodere,« siger han.

Både Energi E2 og Elsam er på trapperne med 2003-regnskaber, der samlet vil vise et rekordstort overskud efter skat på omkring 1,5 mia. kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først