Det kom ikke som nogen stor overraskelse for forsyningsselskaberne i Danmark, da Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, i mandags fortalte, at man havde fundet pesticidet dimethylsulfamid, DMS, i drikkevand fra Dragør Vandværk og Hvidovre Vandværk i en mængde, der overstiger grænseværdien.
For Hofor var først begyndt at undersøge vandet for DMS, efter at Trefor Vand i Trekantsområdet havde fortalt, at man havde fundet stoffet i Middelfart og derfor var gået i gang med at undersøge boringerne fra alle 10 Trefor-vandværker.
»Der er undersøgelser i gang flere andre steder i landet, fordi vi har en åben dialog og vejleder hinanden i branchen for at sikre god drikkevandskvalitet til forbrugerne,« fortæller Lars Skjerning, vandforsyningschef i Trefor Vand, til Ingeniøren.
Stoffet dimethylsulfamid, DMS, kan være et nedbrydningsprodukt fra det nu forbudte svampemiddel tolylfluanid til frugt- og bæravl eller stamme fra stoffet dichlofluanid, der har været brugt ved træimprægnering.
Miljøstyrelsen fik i 2007 en advarsel fra EU-Kommissionen om, at stoffet kunne være problematisk, hvis man rensede drikkevandet med en kemisk rensning med ozon. Men eftersom Danmark baserer vores drikkevand på grundvand, foretog Miljøstyrelsen sig ikke yderligere.
Fundene af DMS i drikkevandet er derfor gjort i undersøgelser, som forsyningsselskaberne selv har sat i søen, fordi de fik mistanke om, at stoffet måske var i drikkevandet. Og de fund er nu årsagen til, at Miljøstyrelsen har hasteindsat stoffet på den obligatoriske liste af stoffer, som stadig er i høring, men som forsyningsselskaber skal undersøge drikkevandet for med virkning fra 1. juli i år.
Man kan med rette sige, at en presset vandforsyning hos Trefor og en opfølgende vandanalyse har bredt sig som ringe i vandet.
Sidste år i september lukkede Trefor Vand Staurbyskov Vandværk i Middelfart, fordi man havde fundet et andet problematisk stof, der også er oppe i tiden - nemlig desphenyl-chloridazon i drikkevandet i en mængde over grænseværdien.
Spørgsmålet var nu, om Trefor Vand skulle sikre forsyningsforholdene på Fyn ved at rense vandet for pesticider, finde et nyt indvindingssted eller sende drikkevand fra Jylland.
»Men før Trefor Vand gik i gang med en større investering, var det nødvendigt at undersøge, hvad vandet i Middelfart-området ellers indeholdt,« forklarer Lars Skjerning.
Trefor Vand granskede i første omgang gamle analysepakker foretaget af regionen ved Svenstrup Vandværk i Middelfart, fordi der har ligget en losseplads tæt på vandværket. Og flere analyser viste dimethylsulfamid, DMS i meget lave værdier, uden at det har haft indflydelse på drikkevandskvaliteten.
I januar i år valgte Trefor Vand så at undersøge samtlige boringer ved selskabets 10 vandværker på Fyn og Jylland for stoffet DMS.
Til dato har man undersøgt 24 boringer og fundet DMS under grænseværdien i syv af dem tilknyttet to vandværker; altså Svenstrup Vandværk ved Middelfart samt Søndre Vandværk i Vejle.
»Det er jo ikke et stof, der er med i den obligatoriske lovpakke, som vi skal analysere for, men vi kunne se, at den var påvist i lille mængde. Og derfor satte vi undersøgelsen i gang i hele vores forsyningsområde for at se, om drikkevandet indeholder DMS. Vi er også nødt til at sikre os, at vandet i Jylland er mere rent end i Middelfart, hvis vi skal eksportere det fra Jylland til Fyn,« siger Lars Skjerning.
Vandbranchen i Danmark har som nævnt tæt kontakt med hinanden, og derfor rygtedes det hurtigt, at Trefor Vand var gået i gang med at undersøge vandet for DMS.
Det førte så også til, at Hofor fik undersøgt sine vandboringer i forbindelse med, at forsyningsselskabet i forvejen havde sendt vandprøver til Tyskland for at få analyseret det for et andet problematisk stof; triazol, forklarer Ann-Katrin Pedersen, sektionsleder i Hofors sektion Vandkvalitet til Ingeniøren.
»Når andre forsyningsselskaber finder et nyt stof i vandet, tager Hofor det også ind i vores kontrolprogram. Så hvis nogen siger, at stofferne kan være problematiske, sidder vi ikke og venter,« siger Ann-Katrin Pedersen.
Så her var vandprøver fra vandværkerne også en speciel analyse, som ikke indgår i den obligatoriske overvågning.
»Normalt screener vi for de nye stoffer ud fra den tankegang, at vi kan fortælle borgerne, at vi ikke har fundet stoffet. Sådan har vi også gjort det med de andre pesticider, der har været i vælten. Der har vi aldrig fundet noget på vandet fra vandværkerne, kun i enkelte boringer,« forklarer Ann-Katrin Pedersen.
Forbrugerne i Hvidovre får stadigvæk ikke vand fra Hvidovre Vandværk, fordi man er i gang med at undersøge alle boringer.
Spørgsmålet er, hvor forureningen, der overstiger grænseværdien, stammer fra i Dragør og Hvidovre.
I drikkevands- og spildevandsselskabernes interesseorganisation Danva mener biolog og seniorkonsulent Claus Vangsgård, at det er oplagt, at forureningen med svampemidlet i Dragør kommer fra gartneri, eftersom Amager tidligere er blevet kaldt Københavns spisekammer på grund af en omfattende produktion af grøntsager, bær og frugter. Og fordi grundvandet ligger tæt på overfladen.
Sideløbende med at få stoffet ind på den obligatoriske kontrolliste har Miljøstyrelsen sat en screening i gang for DMS, hvor man tager stikprøver landet over for at få en fornemmelse af, hvor udbredt DMS er. Resultatet ventes at være klar i 2019.
»Mit bud er, at hvis stoffet dimethylsulfamid, DMS, hovedsageligt er noget, der stammer fra frugt- og bæravl, vil man se det i vandprøver i et bælte rundt om købstæderne. Og væsentligt mindre ude på det rigtige land, eftersom de fleste gartnerier og frugtplantager osv. ligger tæt på byer,« siger Claus Vangsgård til Ingeniøren.
