Hofor har fundet svaret: Sådan fordobles levetiden på Middelgrunds-møllerne

På Middelgrunden i Østersøen står 20 aldrende Bonus 76-møller. Hofor ejer de 10 og har nu sat en renoveringsopgave i udbud, der skal fordoble møllernes levetid. Illustration: Hofor

Efter flere års inspektions- og analysearbejde har Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Hofor fundet svaret på, hvordan deres over tyve år gamle Bonus 76-møller kan få fordoblet levetiden.

Siden 2018, hvor Hofor købte ti af de tyve møller på Middelgrunden af Ørsted, har forsyningsselskabet haft for øje at finde ud af, hvordan de mest effektivt kan renovere møllerne og på den måde undgå at sætte nye op med materialespild til følge.

Ifølge en pressemeddelelse fra Hofor består fundamentet til hver mølle eksempelvis af mere end 2.000 ton beton, stål og materialer, mens hver mølle i sig selv består af cirka 250 ton materialer.

Chef for Drift og Asset Management ved Hofor Vind, Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch, forklarer, at arbejdet med renovering har taget udgangspunkt i tre mulige renoveringsscenarier.

»I starten troede vi, at vi kunne blive nødt til at sætte nye, renoverede naceller og vinger på alle møllerne, men det har vist sig, at møllerne er meget overdimensionerede. Der har altså været langt mindre belastning på møllerne, end man regnede sig frem til, da man satte dem op, så i stedet for at udskifte vinger og nacelle, kan vi nøjes med at gennemføre en mindre reparation af vingerne,” siger han.

»Vi havde ellers overvejet, at vi ville løse renoveringen af nacellerne ved at udskifte en af dem med en ny, renovere den gamle og så gå hele rækken af vores møller igennem. Men de har altså mange år i sig endnu, så vi er endt med at gå ned ad en helt tredje sti,« siger han til Ingeniøren.

Det tredje scenarie

I stedet for at udskifte vinger og nacelle har Hofor valgt at installere automatiske smøresystemer, nyt udstyr til styring af møllerne og nye systemer til overvågning af forskydning og temperatur på hovedlejerne.

»Der er faktisk mange komponenter - både vinger, generatorer og gearkasser - der har meget restlevetid endnu, og det ville være spild af ressourcer, hvis vi pillede møller eller dele ned, der har mange år tilbage. Ved at installere nyt overvågningsudstyr, bliver det lettere for os at vurdere, hvornår de enkelte dele skal udskiftes i det længere løb, « siger Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch.

»Der er også nogle reservedele, der kan være udfordrende at skaffe i fremtiden. Derfor skal vi hellere udskifte komponenterne nu, så vi er sikre på at kunne finde dem på markedet. Eksempelvis SCADA-systemet og styring, der er så gammelt nu, at vi ikke kan byde på systemydelsesmarkedet med dem.«

Bedre pitching

I udgangspunktet tager renoveringen afsæt i et ønske om en mere cirkulær økonomi i vindenergi-sektoren, men ifølge Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch giver det også økonomisk mening at renovere møllerne, selvom de ikke vil blive udstyret til at kunne generere mere strøm.

»Med det nye overvågningsudstyr og ved at installere et automatisk smøresystem, kan vi sikre færre eftersyn on-site og derfor færre møllestop. Vi regner blandt andet med, at der kun skal laves større serviceeftersyn af møllerne en gang om året, hvor vi normalt skal gøre det to gange,« siger han.

Derudover vil det nye kontrolsystem give operatøren mulighed for at lave bedre pitching af møllerne, så de producerer strøm mere effektivt.

Selvom det er en nærliggende tanke at sætte en større rotor på tårnet og dermed øge den årlige elproduktion, når man alligevel restaurerer sin vindmølle, er der ifølge Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch både begrænsninger i tårnets bæreevne og kapaciteten i søkablerne at tage hensyn til.

Hofor har sat renoveringsarbejdet og den videre drift frem mod 2025, hvor den nuværende driftstilladelse udløber, i udbud, men præcist hvilke nye komponenter, der vil blive installeret, vil først vise sig, når den endelige udbudsrunde bliver afsluttet til efteråret.

Afventer de endelige tilladelser

I pressemeddelelsen fra Hofor fremgår det, at arbejdet med at få tilladelse til at renovere og fortsætte driften op til 25 år endnu, har været tidskrævende.

»Der fandtes ikke klare retningslinjer for, hvilke analyser vi skulle lave, før vi kunne få en godkendelse til fortsat drift. Vi har taget udgangspunkt i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v., der sætter rammerne for, at vindmøllerne til enhver tid kan driftes ansvarligt og sikkert. Derudover har vi nogle tiltag, som rækker ud over bekendtgørelsen,« forklarer Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch.

Hofor ansøgte allerede i december 2020 Energistyrelsen om tilladelse til at opgradere møllerne og forlænge driften af møllerne, men sagsbehandlingen er stadig i proces.

Før projektet kan gennemføres, skal Energistyrelsen træffe tre afgørelser. Den første faldt i april, hvor Energistyrelsen afgjorde, at projektet med opgradering og levetidsforlængelse af de ti nordligste møller ikke er omfattet af VVM-pligt.

Nu afventer Hofor de sidste to afgørelser, som er nødvendige for, at vi kan opgradere møllerne og fortsætte driften; en etableringstilladelse og en forlænget elproduktionstilladelse.

»Vi har søgt om tilladelse til at producere op til 25 år endnu, og vi er selvfølgelig klar over, at vi undervejs skal udskifte nogle komponenter. Der er ingen gearkasser, der holder 50 år. Nogle dele vil holde 5 år endnu, mens andre måske vil holde 10 eller 15. « siger Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De skæmmer virkeligt den smukke kystlinie. Vi kan se dem helt ovre fra Sverigstan af. Det mest forstyrrende er jo at de drejer.

  • 9
  • 129

Jeg syntes de er smukke. Øjet fanges af deres unikke estetiske form.

Måske er jeg påvirket af, at de også er gode for miljøet og mine børns fremtid? Så længe jeg ikke skal høre på dem, nyder jeg at se dem på afstand og glædes over at der kommer flere til.

  • 71
  • 7

Jeg læste engang en anekdote et sted, hvor der stod at Bill Clinton under sit statsbesøg i Danmark skulle have set vindmøllerne under indflyvningen til Kastrup og skulle være udbrudt 'God, they're smart!'

  • 45
  • 2

Det hører med til historien de møller har været ret problempræget og ikke får så meget vind.

Jeg mener at have funder dem som 2MW Bonus Havmøller opstillet i ultimo 2000 ved københavn, og hvis man regner lidt på det med 20 års drift (de havde trafo-problemer i starten), så har de "kun" lavet 90 GWh hver, ialt 45.000 fuldlastimer.

Det er faktisk kun 26% KF, så det er jo ikke mærkeligt at de ikke er så slidte - de er overspec'er står i lavvindsområde og har ikke kørt så mange fuldlasttimer - 10års fuldlast svarer til 87.600 timer. Men igen det er adapterede landmøller kastet op i hårdt miljø imens man lærte af det.

Til sammenligning så er Hornsrev III, Anholdt og Krigers flak meget større møller, og de ligger med en KF omkring 50%, og er designet til 25år.

https://ens.dk/service/statistik-data-noeg...

  • 26
  • 2

Søndag 19/6 er den årlige vindmølledag, og i den forbindelse er det muligt at komme helt op i toppen i to af disse 20 vindmøller.

Har man altid drømt om at kravle 60 meter op ad stiger for at se en vindmøllenancelle indefra er chancen der nu. Og udsigten er pragtfuld.

Det er Middelgrunden Vindmøllelaug, der i øvrigt fylder 25 år i år, der arrangerer turen.

Se mere på https://www.middelgrunden.dk/billetter-til...

  • 33
  • 1

Nej, de er smukke og der symbolik i dem, man tænker straks på København når man ser dem :-). De blev iflg ArcGIS nettilsluttet 27dec 2000 og ja... de har nok lavet i omegnen af 90GWh som der nævnes. Lad endelig dem fortsætte de næste 25år :-)

  • 24
  • 4

Møllerne har en samlet kapacitet på 40 MW og en årlig produktion på 90 Mio kWh, det giver en kapacitetsfaktor på 25,67%, hvilket er alt andet end imponerende! Vindforholdene er naturligvis en del ringere end ude på Nordsøen. Det betyder selvfølgelig at de ikke slides så meget som dem på Nordsøen og derfor holder længere.

  • 8
  • 24

Holde længere??

De møller har været en skandale siden de blev opført. De har ikke været andet end en stor udgift for vindmøllelauget. Det havde været en bedre indvestering, at gå ind på rådhuspladsen og kaste 100 lapperne i grams, så havde man da i det mindste set nogle glade ansigter.

  • 6
  • 34

Der kan vel ikke være tvivl om at møllerne må give et stort økonomisk underskud. Har Ørsted taget en stor del af afskrivningen og afhændet møllerne til Hofor for et symbolsk beløb? Måske bliver der ydet offentlig støtte til den påtænkte levetidsforlængelse? Der findes vel regler om at Hofor kun må bruge af kassen til noget der gavner deres primære virksomhed.

  • 4
  • 26

De har ikke været andet end en stor udgift for vindmøllelauget

Lauget har haft overskud siden 2010 : https://www.middelgrunden.dk/middelgrunden... "Indskuddet var 4250 kroner pr. andel og frem til (2015) er der tilbagebetalt 5.113 kroner pr. andel." Et overskud på 863 kr var ikke en guldforretning, men det skal det jo heller ikke være.

Lauget bruger overskud siden 2015 til at spare op til nedtagelsen af vindmøllerne og fundamenterne, men kan vælge at investere i fornyelse istedet ligesom Hofor, og bevare indtjening de næste 15-25 år. Det kan være godt med de kommende høje gaspriser.

ikke være tvivl om at møllerne må give et stort økonomisk underskud

Møllerne var blandt de første havmøller, så staten (det er os) har betalt noget af udviklingen, og det nyder vi alle gavn af idag med lavere elpriser end de gas-afhængige.

Produktionen ses på https://www.middelgrunden.dk/produktion/

Jeg har det fint med at møllerne engang overgår til museumsdrift, støttet af staten og evt. velgørere.

  • 32
  • 0

Møllernes regnskab indeholder formentlig afskrivning, så de er fuldt afskrevet efter 20 år. Med en relativt beskeden udgift til at holde dem kørende i 25 år mere, må økonomien i denne periode forventes at være betydeligt bedre end i de første 20 år.

Og selv om det i starten var mere ideologi end økonomisk incitament, er det vel ikke uden betydning, at der er økonomi i foretagendet, Det er vel ikke odiøst at tjene penge - heller ikke på elproduktion?

Uden økonomisk gevinst er der meget få, der vil lægge deres sparepenge i en sådan investering. Slet ikke de helt store formueforvaltere, som står for vores pensionsmidler.

  • 22
  • 0

Nogle fotos fra turen op i vindmøllerne på Middelgrunden, arrangeret af Middelgrundens Vindmøllelaug. Tak for det.

Det var de to sydligste vindmøller der var adgang til.

Efter 60 m op ad i alt 12 stiger kunne man konstatere, at der er ret trangt i nacellen, men til gengæld en formidabel udsigt over København og Øresund.

https://www.dropbox.com/sh/e9h51i0ginkkhjy...

På turen blev der også forklaret om fremtiden for den halvdel af møllerne som Middelgrundens Vindmøllelaug står for. Den oprindelige driftstilladelse udløber i 2026, og der kan ikke sættes højere møller op på fundamenterne pga. nærheden til Københavns lufthavn.

Tårn, vinger og nacellen er fortsat i god stand, så der arbejdes med en plan om forny generator, gearkasse og styring. Der forventes en bedre driftstid ved moderne styring og overvågning.

Vindmøllerne har i de første 21 år givet et så stort overskud at der nu er opsparet over 30 millioner kr. ud over at andelshaverne har fået deres oprindelige indskud tilbage med forrentning.

2021 var et dårligt vindår (90% af et gennemsnitsår), alligevel blev der fra de 10 vindmøller solgt strøm for 16 millioner kr. og overskuddet var 9 millioner kr. Alle årsrapporter, økonomiske oplysninger og mange andre oplysninger om vindmøllerne og lauget kan ses på https://www.middelgrunden.dk

  • 25
  • 0

Ref Jesper Ørsted

Møllerne har en samlet kapacitet på 40 MW og en årlig produktion på 90 Mio kWh, det giver en kapacitetsfaktor på 25,67%, hvilket er alt andet end imponerende!

Jesper Ørsted og andre atomkrafttilhængere har en glæde ved at fremføre den temmelig uinteressante kapacitetsfaktor. Pudsigt nok hører man ikke et argument for offentlig transport over privatbillisme baseret på kapacitetsfaktor, ideen er hermed givet videre, hvis man har lyst på at bruge et virkeligt tåbeligt argument.

Middelgrunds-møllerne er imponerende på mange punkter:

En mindre dansk virksomhed har udviklet og bygget møllerne.

Finansieringen kommer fra lokale interesser.

Møllerne har været en impossant vartegn for en moderne hovedstad i et moderne land, med respekt for naturen og fremtiden.

Man har produceret dansk strøm uden afhængighed af Putin eller andre.

Og nu forlænges levetiden; "automatiske smøresystemer, nyt udstyr til styring af møllerne og nye systemer til overvågning af forskydning og temperatur på hovedlejerne" lyder som en meget begrænset upgrade.

  • 21
  • 2

Utroligt som såkaldte vindmølle tilhængere kan blive stødt af lidt fakta fra Jesper.

Utroligt som KK-trolls popper op i hver eneste tråd, der bare lugter lidt af VE.

Og jeg ser egentlig ikke nogen, der virker stødt. Jeg ser blot nogen, som supplerer Jespers fakta med yderligere fakta - støder det dig Rolf?

PS: Vindmølletilhængere er i et ord 😉 - og vi er ikke såkaldte - vi går rent faktisk ind for vindmøller.

  • 14
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten