Hofor advarer: Vi kan intet stille op over for oversvømmelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hofor advarer: Vi kan intet stille op over for oversvømmelser

Illustration: Hofor

Det bliver ikke muligt at redde kloaksystemet fra at blive oversvømmet, hvis vandstanden i løbet af onsdagen når gaderne i hovedstadsområdets kystbyer. Og i områder med oversvømmede kloaksystemer vil det ikke være muligt for borgerne at komme af med spildevand fra afløb og toiletter, før vandet trækker sig tilbage igen, lyder advarslen fra hovedstadsområdets forsyningsselskab, Hofor.

»Vi kan advare om følgende: Hvis et større område bliver oversvømmet med havvand, vil kloaksystemet meget hurtigt blive fyldt med havvand gennem vejriste og rendestensbrønde. Der vil i disse områder kunne opstå problemer med bortledning af spildevand, indtil havvandsstanden er faldet igen,« skriver driftschef for spildevand Ole Balch Petersen i en e-mail til Ingeniøren.

Læs også: Unikt dansk kort viser, hvor oversvømmelserne rammer

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventer, at vandstanden når op på mellem 1,3 og 1,8 meter i den sydlige del af Danmark. Stigningen topper fra i eftermiddag og frem til i nat. Kommunerne med særlig risiko for oversvømmelser i Hofors område omfatter Dragør, Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk. Problemet opstår, så snart vandet når op til gadeplan og rammer de første kloakriste i de pågældende områder.

»Overordnet set er der ikke de voldsomme tiltag, vi kan gøre, hvis et større område bliver oversvømmet,« skriver Ole Balch Petersen.

Pumpestationer sat ud af spillet

Pumpestationerne, der normalt fører vandet ud af kloaksystemerne, vil nemlig ikke hjælpe i tilfælde af oversvømmelse, eftersom de bare spytter vandet tilbage i det samme vand, som oversvømmer kloakkerne.

»Pumpestationerne vil ikke hjælpe stort, da vi alligevel ikke kan pumpe vandet væk, før havvandsstanden er faldet igen. Der vil i disse områder kunne opstå problemer med bortledning af spildevand. Med andre ord kan borgerne ikke som sædvanlig komme af med spildevandet,« skriver Ole Balch Petersen.

Læs også: Lokale beredskaber kæmper for at redde bygninger fra vandmasserne

Først når vandstanden aftager igen, kan pumpestationerne lede vandet væk. Derfor er det vigtigt, at pumpestationerne ikke bliver sat ud af drift af vandmasserne. Det sker, hvis vandet trænger ind i de såkaldte styreskabe, der indeholder elektronikken til at betjene pumpestationerne.

»Afhængig af vandstanden er der risiko for, at visse af vores pumpestationer oversvømmes. De fleste stationer vil kunne fortsætte med at pumpe, indtil vandstanden når styreskabene,« skriver Ole Balch Petersen.

Læs også: Kulderekord. Hedetur. Afsmeltning. Methanboble ... Er 2016 vores nye virkelighed?

I to lavtliggende pumpestationer i Brøndby er styreskabene særligt udsatte. Dem har Hofor »i muligt omfang« sikret med plast, grus og sandsække, skriver han.

»Vi har tjekket op på de mest udsatte installationer og sikret os, at de er i optimale driftsmæssige konditioner. Derudover er det for de fleste af vores pumpestationer ikke praktisk muligt at sikre disse yderligere,« skriver Ole Balch Petersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan godt være jeg ser for simpelt på det, men hvis min håndvask er ved at flyde over, og jeg ikke havde lyst til at få vand på gulvet, så ville jeg gribe en kop og smide vandet ud af vinduet.

Også når vandet står op over vinduet?

hvor kommer det vand fra ?
jeg har en lokal oversvømmelse der starter i min håndvask, og jeg vil gerne beskytte mit gulv fra at blive oversvømmet fordi det er dyrt at reparere, så jeg smider vandet ud på gaden der godt kan rumme vandet uden at gøre skade på noget af værdi.
i aften/nat kommer der meget mere vand men lur mig om ikke der vil være lokale oversvømmelser der vil forsagere lokal skade fordi vandet ikke kan flyttes væk.
vandet i plastik vejene vil ikke være forurenet som vandet i kloakken og kan derfor smides hvor man ønsker det.

  • 0
  • 14

Jeg havde ca 5 cm vand i kælderen. Mine naboer som oven i købet ligger lidt højere end jeg gør havde 1 meter kloakvand i kælderen!?
Sky brudet varede i lang tid ca 1 time, vandet kom ikke op som en tsunami, det kom sivende op. jeg var tilfældigvis i kælderen da det begynder at sive op af afløbet. Vi skovlede vandet op i spande og bar det ud, men til sidst kunne vi ikke følge med fordi skybruddet var så langvarigt.
Hvis der havde liget et "ekstra" kloak rør til at aflaste det eksisterende kloakrør kunne en masse villaer måske have undgået vand i kælderen.
Nå står der en dyk pumpe i kælderen klar til at smide vandet ud på gaden næste gang det sker.

  • 1
  • 11

hvor kommer det vand fra ?


I det her konkrete tilfælde, som artiklen omhandler, kommer vandet fra havet. Derfor er kloakker mm. allerede fyldte, for de kan ikke komme af med vandet. Derfor vil plastvejene heller ikke gøre fra eller til.
Du vil måske opleve det som en "lokal" oversvømmelse der starter i håndvasken eller gulvafløbet og ja, du kan godt smide det ud af vinduet. Men du smider det ud i samme vand som forårsager din oversvømmelse og derfor vil det ikke gøre fra eller til.

Havde det været skybrud, så kunne plastvejen nok godt gøre en forskel, fordi vandet kan ledes væk, via kloakker og afløb, ud i havet.

  • 13
  • 0

Hvorfor bliver der ikke installeret højvandslukke i kloakriste og dæksler? Så kan vandet ikke trænge op og forårsage oversvømmelser i Københavns gader.

  • 3
  • 6

Alle de berørte områder barrikadere sig i håb om at enten stoppe vandet eller forsinke det. nogen steder vil det bryde igennem men måske ikke med enorm kraft. Det er helt lokalt at folk lægger sandsække rundt om huset for at forsinke indtrængningen.
På Fåborg havn udtaler en beredskabs mand "vi har ingen steder at pumpe vandet hen"...nej det har i ikke så lange er jeres slanger ikke og de er ikke særligt tykke.

Et andet sted er havnefogedens hus allerede oversvømmet her ville en plastik vej ikke nytte noget, så meget vand kan ikke flyttes, men nogen meter længere oppe kunne det måske nytte.

  • 0
  • 14

Stormfloden i 1872 var 3 m ved Sønderborg, Dæmningen ved Hejls blev ødelagt (igen). Så der skal nok regnes lidt ekstra på om der skal holdes igen med byggeriet under denne kote. Ord som højtvandslukke, digefod som digeanlæg kommer nok flittigt i brug. Men først skal der en lettere adgang for kommuner og borgere til at sikre områder lokalt. Det skal ikke besluttes fra folketing eller nævn i København, ligesom med kystsikring, vandløbsvedligehold. Der har været slendrian i godt tredive år. Gad vide om den nye kystsikring i Hejlsminde holder? Det ser jeg nok i morgen formiddag.

  • 8
  • 2

Hvis man har antikke ting, eller andre ting med høj værdi, der ikke tåler oversvømning, er det godt med et varsel i tide, så man kan få tingene evakueret!

  • 2
  • 0

de hollandske plastik cykelstier, med hul rum til at lede vand væk.
Og hvor skal vandet så ledes hen når nu det er i cykelstien???

        Hvad med et sted der kunne absorbere vandet, f.eks længere ind i landet.  

Du mener, at vand kan løbe opad? Cykelstien kan kun lede vand hen til lavere liggende områder - der så i sagens natur i forvejen vil være fyldt med - ta da - vand. (Og hvor vandet på en asfaltkørebane nok også ville løbe hen helt af sig selv, da vand har det med at finde de laveste områder).

Cykelstierne vil kunne have en funktion ved skybrud - men ikke ved stormflod.

  • 3
  • 0

Du mener, at vand kan løbe opad? Cykelstien kan kun lede vand hen til lavere liggende områder - der så i sagens natur i forvejen vil være fyldt med - ta da - vand. (Og hvor vandet på en asfaltkørebane nok også ville løbe hen helt af sig selv, da vand har det med at finde de laveste områder).

Ikke af sig selv der skal noget blæst til så løber det op i f.eks Østersøen. mennesker ville nok bruge en pumpe. Jeg kan godt se jeg har undervurderet havets kraft, det er jo u udtømmeligt.
Som jeg har forstået det så pumper man vandet ud i havet igen og satser på at pumperne kan lede mere vand tilbage end det der strømmer ind gennem digerne/Water tubes/sandsække.
man kendte allerede de svageste steder. Nogen steder gik det godt, andre steder gik det ikke godt, og mange steder lige på eller over grænsen. vandet røg ned i kloak systemet og pressede forurenet vand op gennem afløb i huse og i gaderne.
I morges var der nogen der ikke kunne køre over de pumpeslanger der lå hen over gaden.

Så super komfortable cykel stier langs kyst linien (bag de midlertidige diger). Plastik vejen bliver til en badebro der kan spytte vandet ud i havet igen. Slangerne kan ligge permanent inde i vejene, de er kun nødvendige der hvor man ved problemer vil opstår. Pumpe tilsluttes.
Der hvor man ved vandet vil strømme ned i kloakkerne laves lukke mekanismer, plastik vejen bruges i stedet for til at lede vandet ud i havet igen.

  • 0
  • 0

.......kan man gøre som man har gjort i århundreder. Amager er jo vokset på grund af at man har fyldt Kalveboderne op med skrald fra København og dannet Vestamager. Man kunne så bare fortsætte mad at lægge lag på lag indtil man var nået til sikker højde :)

  • 2
  • 1

De mørke udsigter må da alt andet lige blive indledningen til et byggeboom, hvor man ganske enkelt bygger nye huse, der ligger højere oppe, så problemerne ikke opstår.
Nedlæg de gamle slumbyer. Byg noget nyt.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten