Høringssvar: Københavnerne vil ikke have regeringens mange motorveje
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Høringssvar: Københavnerne vil ikke have regeringens mange motorveje

Illustration: Vejdirektoratet

Ifølge regeringens nye transportplan for hovedstadsområdet skal der bygges en række nye motorveje uden om og ind mod København. En »vitaminindsprøjtning«, som regeringen kalder det.

Læs også: Regeringen lancerer revideret fingerplan: Inddrager dele af de grønne kiler

Men initiativet er fejlmedicinering og vil spilde milliarder i snesevis på trafikprojekter, som byen hverken vil få eller har brug for, lyder den krasse kritik fra Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), der kalder trafikplanen »kulsort«.

»Hvis man virkelig vil give København vitaminer, der gør byen sundere og renere, skal man fortsætte den linje, vi allerede har lagt i Københavns Kommune,« siger hun og tilføjer:

»I stedet for at komme med så mange motorveje, burde de lytte til, hvad københavnerne rent faktisk vil have, og det er ikke flere biler.«

Mod borgernes ønske

Københavns Kommune er i skrivende stund i gang med den kommuneplanstrategi, som enhver kommune skal udarbejde hvert fjerde år.

Her spørges borgere og organisationer om deres ønsker for kommunen. Derudover laves der en statistisk randomiseret undersøgelse blandt kommunens borgere, og ambitionerne for København er klare.

Københavnerne vil have flere cykler og færre biler. Derudover bør byggeri »ikke ske uden omtanke for byens eksisterende kvaliteter, grønne områder og identitet«, står der i en foreløbig opsummering fra høringen, som Ingeniøren har fået indsigt i.

»Det er ikke motorveje, vi har brug for, så det er ikke det, vi vil foræres. I stedet vil vi hellere have nogle andre statslige investeringer. Vi har for eksempel længe sammen med yderkommunerne efterspurgt park'n'ride, hvor man i yderkanterne af København kan parkere bilerne. Vi har ikke plads til, at alle kører hele vejen ind til København,« siger teknik- og miljøborgmesteren.

Få folk væk fra bilerne

»København har lige nu relativt stor succes med at flytte bilister over til at cykle eller bruge offentlig transport, og det er den succes, der gør, at København ikke drukner i trafikpropper, som vi ser det i andre europæiske storbyer,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Selvom der er tale om milliardstore statslige investeringer i den københavnske infrastruktur, ville borgmesteren ønske, regeringen havde brugt de mange penge på noget, københavnerne rent faktisk efterspørger.

Havnetunnelen, som regeringen har planlagt, vil alene koste i omegnen af 20 milliarder kroner, og eventuelle udgifter til motorveje kommer oveni.

Læs også: Ny transportplan: Regeringen vil udvide københavner-motorveje

»Jeg ville ønske, staten havde brugt pengene på for eksempel at lægge nogle af de eksisterende veje ned under jorden,« siger Ninna Hedeager Olsen, der også gerne så forbedringer af den offentlige transport og cykelinfrastrukturen.

»I København er vi ved at være der, hvor trængslen er større på cykelstierne end på vejene.«

Minister: Miljøzoner vil hjælpe

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) erkender, at hovedstaden har en udfordring med luftforurening og fremhæver over for Ingeniøren, at regeringen med et udspil i efteråret lagde op til at gøre noget ved det:

»I forbindelse med udspillet har vi lagt op til at forstærke kontrollen i miljøzonerne, der gør det svært at komme ind i København med meget forurenende vare- og lastvogne, der kører på diesel og benzin,« siger ministeren.

Men ifølge teknikborgmesteren rammer miljøzonerne i regeringens udspil kun gamle lastbiler, der alligevel snart udfases. Og Ninna Hedeager Olsen synes, det er et kæmpe problem, at de slet ikke påvirker privatbiler.

»Outreret syn på biler«

Ole Birk Olesen køber generelt ikke præmissen om, at hovedstaden ønsker og har brug for noget andet.

»Jeg synes, Enhedslisten har et outreret syn på, at man ikke bør have biler i København overhovedet, og det er jo hverken realistisk eller ønskeligt,« lyder det fra ministeren, der understreger, at cykelstier per definition er kommunernes eget ansvar, som det er tilfældet med kommunale veje.

»Jeg er ikke enig i, at det ikke er i københavnernes interesse, at der er god infrastruktur til og fra København, men jeg må pointere, at planen er for hovedstaden, ikke kun for Københavns Kommune,« siger ministeren.

Læs også: Større afhængighed af biler: Regeringen lemper kravet om at bygge ved stationer

Men Københavns Kommune er heller ikke alene med sin kritik. I omegnskommunen Gladsaxe, der kan se frem til at få en af de nye, trafikale hovedårer gennem kommunen, er der også stor utilfredshed med transportplanen.

»Regeringens udspil er en katastrofe for nordlige omegnskommuner som Gladsaxe. Flere biler nordfra, flere biler sydfra, flere fra vest. Og de skal alle sammen ind igennem Gladsaxe. Det giver mere trængsel og mere støj til skade for de i forvejen hårdt plagede borgere, der bor i de tætbefolkede områder,« siger kommunens borgmester, Trine Græse.

»Samtidig vælger regeringen at skrotte den nordlige halvdel af den Motorring 5, som ellers skulle sikre, at de biler, der ikke havde ærinde i København, kunne dirigeres uden om de tætbefolkede områder. Det er ikke godt nok,« fortsætter hun i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror ikke overskriften passer. Os der kører i bil vil meget gerne have motorveje, og siden de bliver fyldt op er der noget der ikke passer sammen.

Når folk vælger bil skyldes det at tidsfaktoren og behageligsfaktoren er tilstrækkelig høj. Trængsel reducerer begge så der indstiller sig en ny ligevægt hver gang man bygger nye motorveje, men med en større mængde transporterede mennesker tilfølge. Forureningen er selvfølgelig et problem, men mon ikke elbiler stille og roligt kommer til at dominere.

  • 33
  • 33

Så fik vi et partsindlæg, og skrevet så tydeligt at ingen kan være i tvivl.

Det er da muligt, at Københavns KOMMUNE vil lave en undersøgelse, men det her handler jo ikke KUN om indbyggerne i Københavns KOMMUNE. Det handler OGSÅ om omgivelserne (noget mere end regionen).

Men hvis KK vil lukke sig i sig selv, så må der bare mere turbo på ud- og fraflytning - fordi hovedstadsområdet bliver ufremkommeligt.

Det var så mit partsindlæg.

P.S.: Hvis der blev skabt en infrastruktur med rummelige, velfungerende tog og busser, som kan medtage cykler, og som har bilparkering ved rejsernes begyndelse, og cykelparkering både ved start og slut, SÅ kan den citerede borgmester måske få sin vilje. MEN denne utopi realiseres næppe, og slet ikke af KK UDENFOR KK.
Det er utopi og fugle på taget - uanset hvor velment og politisk korrekt.

  • 26
  • 28

Nu er det jo københavn og omegnskommunerne der skal modtage alle bilerne og dem gider de ikke have ind til byen. Så mon de har en del at skulle have sagt. Desuden er mortorveje med til at centralisere, så hvis vi skal gøre det attraktivt for virksomhederne at flytte ud af københavn så skal vi ikke gøre adgangen til københavn lettere. Det ville efter min mening være bedre for både miljøet og borgere at vi bruger pengene på at forbedre den offentlige trafik.

  • 32
  • 12

problemet med park and ride er at folk som allerede har udgifter til bil ikke også gider at betale for et dyrt månedskort til offentlig transport. Køge Nord st. ligger vel så langt fra kbh at et pendlerkort derfra vil koste over 1000kr?
Man commiter til én transportform sålænge et skifte betyder øgede omkostninger. Lad der indgå et landsdækkende pendlerkort med alle registreringsattester udstet til privatpersoner.

  • 14
  • 8

Adgangen til København kunne jo også gøres lettere ved at forbedre den kollektive trafik (og gøre den lettere at komme til, som Jan Heisterberg anfører i sit PS).

Gladsaxe Kommune går her forrest ved at droppe den mest velfungerende buslinie til centrum (250S) fra den kommende køreplan. Letbanen, som fylder umådeligt meget i borgmesterens hovede, er relativt uinteressant for den altovervejende del af boligerne, som ligger langt fra Ring3.

  • 32
  • 2

problemet med park and ride er at folk som allerede har udgifter til bil ikke også gider at betale for et dyrt månedskort til offentlig transport.

Vi bor nord for Hillerød. Vi kører hver morgen til Hillerød i bil (hvor jeg arbejder) - min kone tager derefter s-toget videre til københavn. Det koster ganske rigtigt et månedeskort, men til gengæld kan hun slappe af, læse mv. i toget, og slippe for køkørsel i og omkring københavn, samt undgå problemerne med at finde parkeringsplads. Så - nej - ikke alle "folk" afviser også at bruge det offentlige bare fordi de har en bil.

  • 31
  • 1

Faktisk er der 9 zoner fra Køge Nord station til Zone 1. Det er 1470 kroner pr. 30 dage.


Ja det er også et seriøst problem, som ingen rigtig beskæftiger sig med.

Jeg kan sagtens forstå, at folk der allerede har en bil, hellere vil sidde i kø på Køge Bugt Motorvejen, end betale 1470 kroner mere om måneden (de skal jo stadig betale for bilen), for at komme en lille smule hurtigere til Kbh. Ud over det besvær der er, med at skulle skifte til toget (kommer det til tiden osv) og så måske skifte 1-2 gange inde i København mellem andre tog eller bus, før man er fremme ved sit bestemmelsessted.

Jeg tror personligt, at Køge Nord bliver et stort flop og kun i mindre grad vil blive benyttet af folk, der i forvejen tager S-toget til København fra Køge eller Ølby, som nu kan komme noget hurtigere til København med direkte tog.

  • 7
  • 3

@ Carsten Overgaard

Du skriver" Det er 1470 kroner pr. 30 dage. "
Da der er ca. 30 km til KBH fra Køge vil det koste mindre end en krone per kilometer
30 dage gange 30 km gange 2= 1800km
Kan det lade sige gøre i bil selv med kørselsfradraget indregnet?

  • 19
  • 3

Københavnerne vil ikke have regeringens mange motorveje

Nej, måske vil borgerne i Københavns kommune ikke have dem, men skal de bestemme, hvad borgere i oplandet vil have?
Der er ikke meget motorvej i Københavns kommune.

  • 21
  • 15

Ebbe, der var naturligvis tale om en generalisering fra min side. Men bare det at I er mere end 1 i bilen gør jo at I er udover det normale :)

Bjarke Mønnike: Nu er det de færreste som kører på arbejde 30 dage om måneden. Men du har givet ret i at regner man om til kr/km så kan det se fornuftigt ud, men det er en tydelig udgift som skal modregnes i et lidt mere diffust regnestykke for benzin, slid på bil osv. - og det regnestykke tror jeg det er de færreste som laver.

  • 12
  • 0

Den eneste motorvej der skal bygges i hovedstadsområdet, er Ring 5, så bilerne kan komme udenom København. Der skal naturligvis bygges en højhastigshedsjernbane med lignende tracé, og begge bør tilsluttes en HH-forbindelse.

En HH-forbindelse fjerner meget af behovet for en havnetunnel til Amager. Resten burde kunne håndteres af den nuværende Ring 3.

At bygge flere indfaldsveje er rent tosseri. Problemet er vejkapaciteten inde i byen, ikke på motorvejene.

  • 16
  • 5

Det strider mod borgernes interreserer.
Sjovt nok så bygger samme kommune et stort prestigeforbrændingsværk, så en stor del af affaldet i hovedstadsområdet skal slæbes henover rådhuspladsen.
Og Rådhuset har brug for en masse reserede parkeringspladser, de indikere at de kører en del i bil.
Det er vist mest noget idealistisk leflen for visse vælgergrupper.
Supercykelstier blir eksempelvis kun åbnet valgår, og derfter ikke vedligeholdt..

  • 13
  • 10

@ Christoffer Hansson

Du har ganske ret i, at få går på arbejde 30 dage om måneden, men kortet gælder for alle dagene i måneden. Så hvis man ikke har bil, kunne kortet jo også bruges til at tage i biografen og besøg på hverdage og i weekenden. Hvis så bliver transporten endnu billigere.

Og så er det ikke forbudt at køre tog efter en glad aften :)

  • 9
  • 3

Tænk om alle vi der IKKE bor i Hovedstadsområdet eller specielt i Københavns kommune, havde et lige så provensielt syn på trafik, og planlagde vejene efter at biler der er hjemhørende inde i København og omegnskommuner, skulle forblive derinde !

Københavns Borgerrepræsentation er normalt glade for at byen er regeringshovedsæde og hovedstad. Og den slags forpligter, faktisk også til at vi fra landet med bilbehov kan køre derind.

Thorning-regeringen startede ud med et projekt: Betalingsringen. Den havde kun een skavank: Den skulle kun gælde for de der boede INDEN for ringen, så de blev derinde, hvorimod vi udenfor naturligvis burde have et retskrav på fri og uhindret transport til regeringsinstitutionerne.

  • 4
  • 12

Åhhh suk. Hvis Kbh's politikere fik al magt, så kørte vi alle rundt på cykler, og alle lastbiler var forbudt = ingen handel, indkøb, børnehent- eller -bring, kørsel af ældre familiemedlemmer, og ingen ækle biler i syne. Flyt dog tilbage ud på landet og lær, hvad manglende offentlig transport betyder, før dette utopi (mareridt) bliver til virkelighed. Er der ikke nogle fornuftige folk tilbage derinde på borgmesterborgen, som har indset at vi er (var) en storby, som kræver: Plads (p-huse/kældre) til parkering, + cykelstier + betalelig offentlig transport til tiden?? Og motorveje omkring staden, som leder al viderekørende trafik udenom centrum? Og at det ikke er enten-eller, men både-og.

  • 15
  • 10

Tænk om alle vi der IKKE bor i Hovedstadsområdet eller specielt i Københavns kommune, havde et lige så provensielt syn på trafik, og planlagde vejene efter at biler der er hjemhørende inde i København og omegnskommuner, skulle forblive derinde !


Men i provinsen er der jo rigeligt med plads, til de der ønsker at være der. Der er heller ikke nogt stort forureningsproblem der skyldes trafikken.

Begge disse er problemer i København. Det er jo ikke fordi, Københavns Kommune ikke vil have folk til at komme der. Den ser bare helst ikke, at de hver slæber to tons stål med tilhørende laveffektivt forbrændingsanlæg med ind og ud af byen.

  • 15
  • 6

.... i flere hundrede år. Forureningshysteriet i København er pisket op til noget helt urealistisk set i relation til fortiden. Faktisk er det de lokale københavnske dieselbusser der er det eneste seriøse problem.

Kun H C Andersens Boulevard og enkelte udvalgte kryds i stille vejr frembyder et problem, og det har Borgerrepræsentationen selv flittigt holdt ved lige ved halstarrigt at forhindre andre trafikforbindelser til Amager, nordlig havnetunnel f.eks.

Man kunne mistænke Borgerrepræsentationen for med fuldt overlæg at koncentrere så meget trafik, herunder bybusser, på H.C.A`s Boulevard for at have et målested at pege på som "for højt."

Men ærlig talt: Den gælder ikke som miljøindikator for vejene i København.

  • 7
  • 11

problemet med park and ride er at folk som allerede har udgifter til bil ikke også gider at betale for et dyrt månedskort til offentlig transport. Køge Nord st. ligger vel så langt fra kbh at et pendlerkort derfra vil koste over 1000kr?

Prøv og Kig på P-Pladser omkring S-togs stationerne, de er allesammen fulde i arbejdstiden. der er faktisk rigtige mange der parkere ved en station hvor det passer dem, hvis de arbejder inden i byen, både pga det kan være hurtigere end at kører på vejene i myldretiden og problemer med at finde parkering inde i byen bagefter..

Folk der arbejder inde i KBH, og hvis arbejdsplads ikke tilbyder parkering, har vel ikke noget valg, at betale for parkring 20 dage om måneden, koster nok langt langt mere end månedskortet..

  • 15
  • 0

Thorning-regeringen startede ud med et projekt: Betalingsringen. Den havde kun een skavank: Den skulle kun gælde for de der boede INDEN for ringen, så de blev derinde, hvorimod vi udenfor naturligvis burde have et retskrav på fri og uhindret transport til regeringsinstitutionerne.


København har allerede en betalingsring. En betalingsring for brugere af offentlig trafik som gør det forholdsvis dyrt at rejse 5 zoner eller mere og reelt bliver den størte motivationsfaktor for at vælge bilen, især fordi prisen for at bruge offentlig trafik stiger, mens transportfradrag forbliver stabilt.

  • 10
  • 0

problemet med park and ride er at folk som allerede har udgifter til bil ikke også gider at betale for et dyrt månedskort til offentlig transport.


Nok ligeså stor betydning:
At skulle forlade motorvejen, køre ind på pladsen finde en ledig p-plads, gå 5 minutter til toget, der først kører om 10 minutter og er overfyldt.....
Når toget så stopper skal man fra denne station videre til sin arbejdsplads, yderligere 15-40 minutter

Ægte super cykelstier langs jernbaner og motorveje med lange stræk uden anden trafik
Rigtigt gode alm. cykelstier/ruter øvrige steder synes jeg vil være en bedre ide.
Så kan man sætte cyklen bag på bilen, parkere på mest relevante Park'n Ride, der kunne være en ved hver eneste motorvejs afkørsel, og så cykle videre derfra.

  • 5
  • 0

Der kommer tusindvis af mennesker til København hver morgen for at københavnerne skal have det godt og have en fin by, hvis københavnerne ikke vil have trængsel så bør beboerlicenser afskaffes så der ikke står tusindvis af biler i byen som kun bruges i weekenden!
Vi kommer ikke i bil til byen fordi vi syntes det er specielt sexet, vi kommer i bil fordi det er nemmere, mere pålideligt og oftest hurtigere end med det offentlige. Københavnerne har svært ved at forstå argumentationen fordi den offentlige trafik inden for de første 4-5 zoner fungerer ret godt men skal man længere væk end ca. ring 3 så begynder det at halte og er man helt ude på Lars Tyndskids marker så har man max. en bus i timen! Denne situation er opstået EFTER ca. 2005 så der er ikke noget med at "så'n har det da altid været", i mellemtiden har København fået metro og mere metro og store busser og set fra den føromtalte Lars synspunkt er det sket på bekostning af yderområderne som er blevet beskåret i afgange.

  • 8
  • 6

Luftforureningen i byerne i førindustrialismens tid er fint beskrevet af H. C. Andersen, der i 1866 er i Paris, og den 13. april sidder og kikker på træer i byen og skriver i sin dagbog: »nogle vistnok døde Træer, de havde som jeg ikke kunnet tåle Pariserluften,
og da de ikke kom af sted, vare de gået ud«. En både poetisk og præcis iagttagelse.

Lige meget hvilke kilder vi går til, var situationen i København den samme. Hele byen blev opvarmet af kul og koks, forbrændt i mere eller mindre dårlige kakkelovne, og hele småindustrien med kraftmaskiner i baggårdene kørte på kul i mængde. Og sådan var det i alle byer med en størrelse der gav plads til den nye kulfyrede kraftkrævende industri.

Og luften var overalt derefter, medmindre der blæste en gedigen venstevind.
Så: Skal vi ikke have lov til at glæde os over den næsten overalt relativt rene luft i København ? Og glæde os over udsigten til at det hele går imod endnu bedre og renere luft ? Faktisk kun holdt tilbage af Folketingets hysteriske avision imod den kernekraft der vil kunne løse problemet hurtigere end noget andet, og indenfor FN´s måslsætning, og skattesystemets afhængighed af provenuet fra den enormt effektive fossilbil.

  • 7
  • 12

Der er ingen tvivl om, at luftforureningen har været værre i København, end den er nu. Men da fortsat flere og flere mennesker bor, færdes og arbejder i byerne samt forudsætter at leve et sundt og aktivt liv, til vi bliver 80+, stopper ambitionerne heldigvis ikke der.
Som navnet på regeringens "Luft- og Klimaudspil" antyder, så skal vi fortsætte med at reducere belastningen på det lokale miljø (luft) samt klimaet. Og her er bilerne et særligt problem, som ved reduktion kan give både et bedre miljø, mindre støj og bedre fremkommelighed. Som beboer og blød trafikant i Indre By er særligt de store dieselmotorer i busser og lastbiler belastende fordi de kører mange km overalt i byen og for last- og skraldebilernes vedkommende også tidligt om morgenen. Jeg siger ikke, at de skal væk - vi skal jo både transportere mennesker, varer og affald i stigende mængder, men at de skal stinke og støje, som tilfældet er nu, er ganske enkelt en hån. Vi ser frem til at de bliver elektriske i de kommende år. Det kan kun gå for langsomt.

  • 10
  • 1

hvis københavnerne ikke vil have trængsel så bør beboerlicenser afskaffes så der ikke står tusindvis af biler i byen som kun bruges i weekenden!

Du har en pointe i, at beboerlicenser for billige i (bl.a.?) København. 40% af beboerlicenserne er udstedt til "miljøvenlige" A-mærkede benzin- og dieselbiler (her iblandt op til Mercedes C- og BMW 3-serie) til latterlige 100kr om året. Det efterlader adskillige biler i byen, som sjældent benyttes. Du kalder dem weekendbiler, og ja, de besværliggør parkering for andre, men de skaber jo ikke trængsel på vejene. Man arbejder på at skabe overblik over dem ved bl.a. dronefotografering og databehandling. Jeg holder selv lejlighedsvis under Israels Plads (som en del af beboerlicensen), og der ser også ud til at holde biler, som meget sjældent benyttes.

  • 6
  • 2

Der kommer tusindvis af mennesker til København hver morgen for at københavnerne skal have det godt og have en fin by...
zip

Med det udgangspunkt var det måske en bedre ide om du helt undlod at køre derind?

  • 7
  • 2

Jeg kører årligt omkring 50.000 km på Sjælland, og sålænge hovedparten af bilisterne ikke kan køre uden GPS (som er hovedårsagen til opfyldningen på motorvejene) vil flere motorveje ikke hjælpe noget, tværtimod!
Og hvis disse bilister derudover kunne undlade brug af smartphones etc. under kørslen ville ulykkerne kunne reduceres med mindst 50 %, og så ville fremkommelighedsproblematikken være stort set løst!!

  • 5
  • 5

Det er jo ikke fordi, Københavns Kommune ikke vil have folk til at komme der. Den ser bare helst ikke, at de hver slæber to tons stål med tilhørende laveffektivt forbrændingsanlæg med ind og ud af byen.

Jamen ville mange af disse diskussioner ikke bare stoppe, hvis københavnerne genner folk ud af byen med samme ihærdighed som de genner bilerne ud?
Slut med disse grimme pendlere fra provinsen og andre som rejser ind og fylder op i dette lokalområde. Hvofor skulle det ikke være løsningen?

  • 3
  • 8

Slut med disse grimme pendlere fra provinsen og andre som rejser ind og fylder op i dette lokalområde. Hvofor skulle det ikke være løsningen?


Fordi en høj koncentration af virksomheder generelt giver bedre vilkår for disse, og virkomheder har brug for medarbejdere.

Ideelt skulle alle selvfølgelig bo i nærheden af deres arbejdsplads, men vi kan i denn tråd se eksempler på folk der bevidst fravælger muligheden til gengæld for andre fordele. F.eks. et paracelhus med egen have. Det er bare ikke fysisk muligt for alle at have i nærheden af en bykerne.

  • 8
  • 0

Istedet for vellystigt at kolportere den hysteriske overtro om "forurenet luft i København," ville det klæde diverse alarmister at arbejde på at få erstattet den kollektive trafik`s dieselbusser med brintteknologi. Busserne kan jo købes.

Men istedet driver de klapjagt på den sidste kakkelovn og de relativt få brændeovne der reelt intet betyder, men giver deres ejere en ret høj livskvalitet.

Brintteknologien i busdriften ville jo yderligere forbedre luftens renhed in situ for cyklister og fodgængere.

Men her er sagen jo nok den, at enhver effektiv renhedsteknologi i transportsektoren koster en hel del mere end fossilteknologien, medens klapjagten på nogle brændeovne er gratis, men dermed også ren misundelses-symbolpolitik.

Renhedsapostlene bør snart melde klart ud: Er de indstillet på at bytte noget at velfærdssamfundet ud for helt ren luft på cykelstierne ?

  • 4
  • 9

Jeg oplever meget ofte at sekundære veje er let fremkommelige når motorvejene står står stille, men når man ikke kender disse løsninger pga bla. afhængighed af GPS trafikradio og lign så er man jo på låst inde i trafikken. men ubrugelige frakørselsramper og motorvejs-kryds er også en medvirkende årsåg (Avedøre, Hillerødmotorvejen, Nybrovej, Klampenborgvej) på Ring 3.

  • 5
  • 0

Ideelt skulle alle selvfølgelig bo i nærheden af deres arbejdsplads, men vi kan i denn tråd se eksempler på folk der bevidst fravælger muligheden til gengæld for andre fordele. F.eks. et paracelhus med egen have. Det er bare ikke fysisk muligt for alle at have i nærheden af en bykerne.

Da man tydeligvis ikke kan få denne ligning til at gå op, uden at der skal indgås kompromisser, så burde man vende blikket mod andre løsninger.
Hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed.
Hvis københavnerne vil slippe af med pendlerne, som de har dette had/kærligheds forhold til, så er løsningen måske at flytte virksomhederne ud af byen.
Derved forbliver pendlerne ude af byen, virksomhederne består og københavnerne, som angiveligt gerne anvender cykler og offentlig transport (ikke?), har ingen problem med at trille ud til oplandet, - vel?

  • 7
  • 4

Jeg oplever meget ofte at sekundære veje er let fremkommelige når motorvejene står står stille, men når man ikke kender disse løsninger pga bla. afhængighed af GPS trafikradio og lign så er man jo på låst inde i trafikken.


Når man først hænger fast på en motorvej, er der ikke meget at gøre, men ellers tilbyder GNSS netop muligheden for at vælge en alternativ vej gennem ukendt område. En funktion de fleste systemer tilbyder - selv Gmaps. ;-)

  • 2
  • 0

Virksomheder er mere succesfulde i nærheden af andre virksomheder. Transport af både mennesker, varer og energi er også mere effektiv, og dermed miljøvenlig.

Det der betyder noget er erhvervsklimaet, som kommunen stiller til rådighed. Det drejer sig om velvillighed og sagsbehandling af projekter m.v. Er Københavns Kommune gode til det?
Du nævner "Transport af både mennesker, varer og energi er også mere effektiv, og dermed miljøvenlig." Hvordan synes du det går, set i lyset af denne diskussion som blandt andre du så ivrigt italesætter?

  • 1
  • 3

Det der betyder noget er erhvervsklimaet, som kommunen stiller til rådighed. Det drejer sig om velvillighed og sagsbehandling af projekter m.v. Er Københavns Kommune gode til det?

Erhversklimaet er selvfølgelig vigtigt, men for mig ser det ikke ud til at være det vigtigste. Byens størrelse, tryghed, densitet, etc, menes så vidt jeg kan læse mig frem til at have langt større indflydelse. Det virker også selvevident, når man ser på fordelingen af økonomisk aktivitet per indbygger i Danmark, fordelt over de 98 kommuner. Kommuner med større byer klarer sig generelt bare bedre(Bemærk at LEGO og Novo fordrejer billedet lidt, da de af plads- og miljøhensyn ikke kan ligge i en bymidte).

Du nævner "Transport af både mennesker, varer og energi er også mere effektiv, og dermed miljøvenlig." Hvordan synes du det går, set i lyset af denne diskussion som blandt andre du så ivrigt italesætter?

Jeg tror du forveksler tidseffektivitet med ressourceeffektivitet, som er det jeg taler om.

Ressourceeffektivitetsmæssigt går det ret godt, i forhold til landkommunerne(s. 2). Det er nok mest takket være offentlig transport, men også cyklen er mere populær i byer. Offentlig transports andel i transportarbejdet er absolut størst i København og Frederiksberg, sammenlignet med enhver anden kommune(s. 19).

Jo tættere bebygget, og jo mere offentlig transport, jo bedre. Bemærk at Hvidovre klarer sig væsentligt bedre i øverste dokument, hvilket hænger godt sammen med, at kommunen har væsentligt flere S-togs stationer. Hvidovres befolkningstæthed er faktisk lavere, men det skyldes mest af alt store, koncentrerede industri- og naturarealer.

En given type offentlig transport giver ikke miljø-, financiel-, tids- eller resourcemæssig mening uden tilstrækkeligt høj koncentration af boliger/arbejdspladser mindst to steder på ruten. Jo højere koncentration, jo bedre offentlig transport, og følgende lavere CO2-udledning per beboer/pendler, da flere fravælger at benytte egen bil i hverdagene.

Bare se Japan, hvor verdens højeste koncentration af indbyggere har frembragt det der nok er verdens bedste, mest profitable offentlige transport i den tæt befolkede Tokyo-Nagoya-Osaka korridor.

Der er selvfølgelig andre gode grunde til at have offentlig transport i en landkommune, men det er lidt uden for rammerne af indeværende debat.

  • 5
  • 1

Det er valgflæsk.
Et forsøg på at sige det regeringen tror vil give flest stemmer.
Det er mere kompleks end noget som kan klares med et hurtigt skud fra hoften
Som ikke københavner vil jeg, som tusindevis af andre, gerne kunne komme hurtigt ind til hovedstaden, men hvis der ikke er plads til alle de biler, så bliver vi nødt til at tænke i andre baner (evt i andre baner også)

  • 4
  • 1