Høring om mobilstråling: Lav prestige i forskningsfeltet blokerer for ny viden om risikoen

Allerede ved sikkerhedskontrollen på vej ind i Folketinget fornemmede man, at der var noget særligt på færde. Mennesker målte strålingsniveauet med deres medbragte måleapparater, før de gik gennem securityscanneren, og en kvinde overvejede, om hun skulle tage sit magnetbælte af.

Papkasser, der engang havde indeholdt vinflasker, var nu udsmykket som mikrobølgeovne.

Flere kvinder havde store, sølvskinnende tørklæder med til at dække hoved og overkrop – tøj, der afskærmede mod mobilstråling og wifi, fik jeg at vide. Og overalt spottede man hvide T-shirts med en streg over ikonet for wifi og teksten ´Begræns bestrålingen af befolkningen’.

I Landstingssalen inspicerede et par kvinder både min smartphone og mig skeptisk, mens den ene målte, hvor høj strålingen var. Og da jeg bekendtgjorde, at jeg skam havde sat mobilen på Flight Mode (i øvrigt helt usædvanligt – men jeg fornemmede ligesom, at det nok var bedst) slappede de af et kort øjeblik. Men så målte den ene kvinde lavere stråling et par stolerækker væk, og straks fortrak de derover, mens en ny kvinde overtog stolen foran, og igen fik min mobil og jeg elevatorblikket.

De mange mennesker tilhører EHS Foreningen, der er en interesseorganisation for mennesker, der er hypersensitive over for elektromagnetisk stråling – el-overfølsomme. De var som Ingeniørens udsendte med til gårsdagens høring om mobilstråling, som Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget holdt med fem eksperter og oplægsholdere om den påvirkning, som mobilstråling og anden ikke-ioniserende stråling har på os.

Tidligere på dagen havde EHS Foreningen afleveret en underskriftsindsamling i Sundhedsstyrelsen, fordi foreningen mener, at den stigende trådløse stråling i samfundet i dag må »betegnes som en alvorlig miljøtrussel mod folkesundheden«.

Ekspertpanel var skævt sammensat

Ekspertpanelet havde, som Ingeniøren skrev torsdag, en overvægt af folk, der kritiserer myndighederne for ikke at skærme os mere mod mobilstråling og anden ikke-ioniserende stråling.

Forklaringen var, at Sundhedsstyrelsens eksperter ikke måtte deltage, fordi ministeren ikke kunne være med på grund af en tjenesterejse til Asien, og at andre ikke ønskede at være med.

Så professor i translational neurobiologi Albert Gjedde fra Syddansk Universitet skulle som den eneste repræsentere synspunktet, at der endnu ikke er videnskabeligt belæg for at sige, at mobilstråling er sundhedsskadelig.

Enighed om behovet for forskning

Alle fem oplægsholdere var dog sådan set enige i, at der mangler forskning på området.

WHO klassificerede i 2011 ikke-ioniserende stråling som 2B, fordi den måske er kræftfremkaldende. Siden har WHO dog ikke meldt noget ud.

I EU-regi går det også langsomt. Albert Gjedde sidder i en programkomite under EU-Kommissionen, og der har spørgsmålet om mobiltelefoner og sundhed slet ikke været oppe at vende som emne. Og der er kun få forskningsprojekter.

»Forklaringen kan være, at det er for svært at udrede de faktorer, der kan have betydning, fordi stort set alle mennesker i dag bruger mobiltelefon. Og der kan gå 10-20-30 år, før vi opdager effekterne, måske især i form af adfærd og sociale kompetencer. Det er en problemstilling, som jeg synes, at man skal forholde sig til. Men det er helt klart, at det er lavproriteret og et lavprestige-forskningsfelt,« siger Albert Gjedde.

Grib ind-gruppen

Hver oplægsholder havde 15 minutter at tale i, så det var begrænset, hvor meget de kunne gå i detaljer, og derfor holdt oplægsholderne sig hovedsageligt til overskrifter.

De fire kritikere pegede blandt andet på, at undersøgelser, der har ’frikendt’ mobilstråling for at give skadelig effekt, baserer sig på kortvarige udsættelser af mobilstråling og wifi. Men det svarer ikke til virkeligheden, hvor man jo normalt vil være udsat for stråling døgnet rundt.

De mener, at hensynet til økonomi går foran hensynet til mennesker, at de opfordrede politikerne til at gribe ind og sænke grænseværdien for stråling. Og flere af dem pointerede, at de ikke ville kunne beskyldes for ikke at have advaret mod mobilstråling, når man i fremtiden anerkender deres forskning og viden, der siger, at det er farligt.

Olle Johansson har tidligere forsket i mobilstråling gennem en ansættelse på Karolinska Institutet i Stockholm. Han mener, at samfundet og politikerne bør beskytter børn mod mobilstråling, ligesom vi udstyrer børn med cykelhjelm og gule refleksveste i trafikken.

Charlotte Bech er privatpraktiserende læge, der hjælper såkaldt hypersensitive mennesker, der føler, de bliver syge af radiobølgerne fra trådløse netværk – kendt som el-overfølsomhed. De plages af hovedpine, hukommelses- og koncentrationsbesvær, tinnitus, rastløshed med mere.

Lægen nævnte en række patienter, som har måttet ændre deres liv, blandt andet en ni-årig dreng fra Grenaa, der får hjemmeundervisning, fordi han er så påvirket af el-overfølsomheden. Nogle har måttet forlade arbejdsmarkedet, mens andre har fået en ordning med deres arbejdsgiver, blandt andet en kvinde, der har fået lov til at arbejde i en kælder, hvor der ikke er wifi.

Lennart Hardell, professor på kræftafdelingen på Örebro Universitetshospital i Sverige fremlagde forskning, der ifølge ham viste, at patienter med hjernekræften Glioblastoma multiforme (glioblastom) havde højere dødelighed, når de brugte mobiltelefoner end patienter der ikke benyttede mobil.

Panelet bestod også af Ghislaine Bouvier, lektor ved Universitet i Bordeaux i Frankrig. Hun henviste til forskning, der ifølge hende viser, at børn oftere har adfærdsmæssige problemer, når deres mor har benyttet mobiltelefon meget under graviditeten.

Desuden fortalte hun, at Frankrig er i gang med et stort befolkningsforsøg, hvor man vil følge børn fra fødslen til de er 20 år inden for en række helbredrelaterede og sociale parametre for at se, om mobiltelefon og trådløst internet har en betydning.

Hvor meget betyder adfærd pga. mobil?

Albert Gjedde var i panelet udset til at advare mod, at man på for tyndt grundlag stopper en samfundsudvikling ved at sige, at mobilstråling og trådløst internet er farligt.

Han talte meget om, hvordan smartphonen har ændret menneskers adfærd.

»Smartphonen kom for 10 år siden, og de fleste, der bruger den, har knap nok nået puberteten endnu. Og de har fået adfærdsformer, der på mange måder afviger fra måden, som vi begyndte vores liv på. Det vil sige, at det har en klar effekt på, hvordan hjernen udvikler sig. Og det har sikkert ikke noget med stråling at gøre,« siger Albert Gjedde.

Ørekræft pga. stråling?

Undervejs kom det frem, at to bestemte former for hjernekræft er i stigning blandt især unge mennesker. Kræft på hørenerven og Glioblastoma multiforme, som blandt andet Lennart Hardell talte om.

Albert Gjedde mener, at man sådan set ret let kunne beslutte sig for at forske i sammenhængen mellem stråling og kræft på hørenerven.

»Det er oplagt at antage, at kræft på hørenerven kan hænge sammen med brugen af mobiltelefoner. Det er ikke undersøgt. Men hvis man kan påvise en stigende risiko, der kan forbindes til den side, som man bruger sin mobiltelefon på, så er det klart, at der kan være en mulig sammenhæng, som man skal undersøge nærmere,« siger Albert Gjedde.

»Men der er tale om en meget beskeden stigning i antallet af patienter, så der er en række muligheder af anden art, som måske handler om adfærd og kost, som eventuelt kan forklare den stigning. Så hvis man f.eks. skal gå ud og forbinde brugen af mobiltelefon til svulst på hørenerven, så er man nødt til at kunne se, at patienterne er blevet udsat for mere stråling end gennemsnit for at gøre strålingen ansvarlig for sygdommen,« siger han.

Faren er, at når man har med små tal at gøre, skal der ikke meget til at dreje statistikken i en forkert retning.

»For hvor meget skyldes adfærd, og det at vi bliver afhængige af mobiltelefonen, og hvad der kan tilskrives stråling?« spørger Albert Gjedde.

Hvem vil stå for kontrollerede lejrforsøg?

Professoren mener dog, at det er oplagt at lave kontrollerede forsøg, hvor tilfældigt udvalgte mennesker i en lejr ikke udsættes for wifi, og hvor man også kan isolere andre faktorer, der påvirker hjernen, huden og andre organer. Tilsvarende kunne man isolere mennesker i en lejr, hvor de netop udsættes for wifi. Og følge dem videnskabeligt med målinger hen over en længere periode.

Men spørgsmålet er, hvem der ville stå i spidsen for forskningen.

For ifølge Albert Gjedde kommer forskere og mennesker, der er fortalere for skadesvirkninger fra mobilstråling hurtigt til at virke sekteriske i samfundet, og at kan skræmme forskere fra feltet.

»Jeg tror nu godt, at man kunne lave nogle kontrollerede forsøg uden nogen forudfattet mening og fjerne nogle af effekterne ved at isolere dem i en periode,« siger Albert Gjedde - og tilføjer, at vi ikke må glemme mikrobølgeovne, der udsender langt mere stråling.

Politikerne: Intet overraskende nyt

Efter høringen erkendte både udvalgsformand Liselott Blixt (DF) og Flemming (S), at de ikke havde hørt noget decideret nyt, for indlæggene svarede til, hvad de sådan set vidste i forvejen.

Nu bliver næste skridt at bruge høringen som afsæt, som Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, formulerede det:

»Det vigtigste for mig er, at vi gennem vores opfølgning i sundhedsudvalget får et møde med Sundhedsstyrelsen og gerne med WHO, hvor vi får drøftet, hvad de rent faktisk tænker. For et af signalerne, der bliver sendt her, er, at vi bliver nødt til at være sikre på, at vi i hvert fald som land er med til at sikre den forskning, der er nødvendig på området. Og det kan jeg godt blive i tvivl om, når jeg hører personerne her i dag. Det er et vanskeligt felt at finde ressourcer til at forske i. Det mener jeg ikke er godt nok.«

Lige nu har Sundhedsstyrelsen ikke gang i forskning i Danmark, men er i tæt kontakt med de andre nordiske lande og er med internationalt. Og det er vejen frem, mener også Flemming Møller Mortensen.

Adfærdsændring er vigtigt

Formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, var ordstyrer ved høringen:

»Man er ikke kommet videre, end hvad jeg havde hørt i forvejen. Jeg synes, at oplagsholderne er enige om, at man ikke ved nok.«

Hun godtager også problemstillingen, som Albert Gjedde nævner, nemlig om vores adfærdsændring.

»Det bliver stadigt sværere at skelne mellem, hvad der er stråling, og hvad der skyldes adfærdsændringen, hvor vi bruger stadig mere tid online. Jeg tror, vi vil se større fokus på, hvad vi bruger vores tid og samfundsressourcer på. Flere børn får stillet diagnosen ADHD (som forskere også forbinder med mobilstråling, red.). Der kan være mange andre ting, der kan være skyld i det. Men jeg mener også, at vi bliver nødt til at kigge på det,« siger Liselott Blixt.

Hun opfordrer i øvrigt forskere, der mener, at de kan byde ind med ny viden inden for området, til at henvende sig til udvalget. Og så vil udvalget også stille sundhedsministeren spørgsmål.