»Hør her, voksne! Derfor orker vi ikke at blive forskere«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

»Hør her, voksne! Derfor orker vi ikke at blive forskere«

»Det lyder virkelig spændende at være ingeniør eller forsker, men det er ikke et job for mig, lyder det fra flere unge, Ingeniøren har talt med.« Illustration: Morten Probst/Thomas Djursing

»Kan I nævne navnet på en kendt ingeniør eller forsker?«

Lidt efter lidt kommer en skov af hænder til syne i 6. klasse på Vesterbro Ny Skole.

»Albert Einstein ... ja, Albert Einstein,« lyder svaret en efter en fra eleverne.

»Kan I nævne andre?«

Eleverne kigger forvirret rundt på hinanden. Hænderne bliver i skødet.

Ud af 30 elever kan 2 nævne andre ingeniører eller forskere end Albert Einstein. Langt nemmere er det at opremse UEFA-cuppens topspillere, Pokemons eller navnene på GuldTubens Youtubere, da Ingeniøren besøgte 6. klasse på to skoler i København, Vesterbro Ny Skole og Utterslev Skole.

Det har ellers ikke skortet på politiske initiativer til at styrke børn og unges interesse for teknologi og naturvidenskab gennem årene. Dansk Naturvidenskabsfestival, DigiPippi, Kvantekarina, Store og Lille Nørd, Coding Pirates, Teknologiskolen og læringscentret LIFE er blot nogle af de forsøg, der er gjort for at fange de unges interesse.

I marts i år blev der sat ekstra turbo på med en national naturvidenskabsstrategi med 180 mio. kr. i ryggen. Og Lars Løkke var helt klar i mælet, da han opridsede udfordringen:

»Vi kommer simpelthen til at mangle ingeniører, biokemikere og datamatikere - måske endda et par astronauter - og vi kommer til at mangle det big time,« lød det fra landets statsminister med henvisning til den seneste OECD-rapport, der viser, at Danmark ligger i bunden, når det gælder, hvor stor andel af unge der vælger ingeniør-, naturvidenskabelige og it-uddannelser.

På den positive side har der siden 2010 været en støt vækst i antallet af studerende, der gennemfører en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, men udviklingen går alt for langsomt til at forhindre massiv mangel på ingeniører og forskere.

Læs også: Ingeniørens rejse fra 70'ernes skurk til dagens helt

»En forsker får ondt i øjnene«

Så hvorfor er der stadig så få unge, der gider være forskere? Spørger man de unge, lyder den korte opsummering: Vi synes forskere og ingeniører er seje, fordi de opfinder nyt, men de er for kedelige til, at vi gider være som dem.

De unge frygter en lang og kedelig uddannelse - og senere job - med stabler af støvede bøger, knirken fra kontorstolen og evigt skærmarbejde. Som Elias fra 6. B på Utterslev Skole udtrykker det:

»Jeg tror, en forsker får ondt i øjnene af at kigge på computer hele dagen.«

Ifølge børnene sidder forskeren mest i sit kontor eller laboratorium. Når han - for det er oftest en mand - kommer ud, så »finder han nye ting og dyr«, eller »går rundt og graver dybt i ørkenen«, som nogle forklarer det.

»En forsker er sådan en meget klog person med hvid kittel på, der sidder og kigger på bakterier og små ting i et forstørrelsesglas. Det lyder sjovt, men jeg vil hellere være noget andet. Jeg tror, det kræver, man arbejder rigtig meget,« lyder det blandt andet fra Inge-Marie fra Vesterbro Ny Skole.

Professor: Børnene har jo lidt ret

At være forsker virker dragende på flere af børnene, men de færreste drømmer om at arbejde som forsker. Det mønster overrasker ikke professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Tilbage i 2009 interviewede han sammen med to kolleger 38 stx- og htx-elever for at høre, om de ville studere naturvidenskab eller læse til ingeniør - og fulgte efterfølgende eleverne i tre år.

Ligesom med folkeskoleeleverne var der blandt eleverne nogle, hvor interessen for naturvidenskab var meget stor, mens lysten til at vælge det som uddannelse var lille.

»De unge frygter, de skal sidde rigtig længe og fordybe sig i bøger, før det begynder at blive spændende, og de kan lave eksperimenter ude i virkeligheden. Og på mange måder kan man jo sige, at de har ret,« siger han.

Ifølge Lars Ulriksen er det helt rigtigt set af de unge, at uddannelserne i dag stadig har en stor mængde etableret grundstof, som eleverne skal igennem, hvis de også vil begynde at eksperimentere og tænke kreativt. Og det er på en måde meget godt:

»Vi lyver for dem, hvis vi bilder dem noget andet ind. Og vi vil jo også gerne have, de danske broer bliver stående, så det er ret fedt, hvis de kan regne, før de eksperimenterer,« siger Lars Ulriksen og slår en latter op.

Ifølge ham er det heller ikke overraskende, at mange af eleverne frygter, det er meget krævende og svært at blive forsker eller ingeniør. Men det er et image, ingeniør- og forskerverdenen selv har bygget op, mener han.

»Naturvidenskaberne snubler lidt over deres egen selvfortælling, for de har i årevis arbejdet på at skabe et image af, at de var de skarpeste knive i skuffen. Den selvfortælling gør ingeniør- og forskervejen uoverskuelig for nogle,« siger han.

Elever: Vi vil ud og eksperimentere

Lars Ulriksen mener dog også, at skolerne er nødt til at arbejde for en ny slags undervisning, der lader eleverne eksperimentere mere og være i berøring med den virkelighed, de senere skal møde.

Spørger man eleverne i 6. klasse på Vesterbro Ny Skole, er flere meget enige:

»Undervisningen kan godt være kedelig, for vi læser meget og er ikke rigtig ude. Jeg tror, det bliver sjovere i de større klasser, hvor vi måske laver flere eksperimenter,« siger Hanna fra Vesterbro Ny Skole, der ligesom andre i klassen taler begejstret om et projekt, klassen lavede for nylig om vandrensning med sten i beholdere - også selvom forsøget 'mislykkedes'.

På Utterslev Skole er det også eksperimenterne, der pirrer nysgerrigheden.

»Det kedeligste er, hvis læreren sidder dér og bare snakker gennem det hele, og man ikke selv må lave noget,« siger Sanskriti.

Eleverne vil ud i naturen. De vil eksperimentere, og taler med stor entusiasme om projekter som vandrensning i plasticflasker, byggeri af isbjerge og habitater til dyr eller undersøgelser af billers bevægelser og giftige planter.

Den nysgerrighed glæder Ingeniørforeningens formand, Thomas Damkjær Petersen, der også er formand for organisationen Engineer the future, der arbejder for at få flere til at blive ingeniører og forskere:

»Nysgerrigheden i børn og voksne er enorm. Og det er præcis den, vi skal holde ved lige,« siger Thomas Damkjær Petersen, der har været med til at iværksætte en ny undervisningsform på skoler med netop dette sigte.

Engineer the future har sammen med lærere, kommuner og flere læringssteder udarbejdet en såkaldt didaktik, en undervisningslære, med fokus på begrebet engineering. Didaktikken er en ramme for naturfagsundervisning, der skal bringe eleverne tættere på en 'rigtig' ingeniørs arbejde og skærpe nysgerrigheden.

»Her handler det netop om at gøre undervisningen til et sted, hvor man løser konkrete, praktiske problemer, opfinder nyt og går nye veje. Det er kernen i engineering, og den didaktik så vi gerne udbredt over hele landet,« siger han.

Spørgeskemaundersøgelser blandt htx-elever udført af Lars Ulriksen og lektor Henriette Holmegaard ved Institut for Naturfagenes Didaktik viser også, at langt de fleste elever satte kryds i kategorien 'mulighed for eksperimentering og udvikling', når de blev spurgt om, hvad der var bedst ved teknik og naturvidenskab.

Læs også: Vær med på trenden: Her er de bedste tech-youtubere

Spørger man Nikolaj fra Nikolaj fra Vesterbro Ny Skole, så kunne de voksne dog godt tænke lidt mere ud af boksen.

»Det kunne være fedt, hvis man lavede en park med vogne, hvor man kørte rundt til forskellige forlystelser. Undervejs skulle der være en stemme, der fortalte om ting, som hvordan den første telefon blev lavet. Og foran én er der en skærm, hvor man kan læse mere om telefonen,« lyder forslaget fra Nikolaj.

Drop fortællingen om den nørdede ingeniør

En anden udfordring, som flere uddannelser gerne vil gøre noget ved, er, at det er særlig svært at tiltrække kvinder til STEM-uddannelserne. Kun en tredjedel af de optagne i 2018 var kvinder, og sådan har det været i flere år, viste en analyse for Uddannelses- og Forskningsministeriet for nylig. Men sådan ser det ikke ud andre steder. I lande som Italien, Spanien, Malaysia, Algeriet og Tunesien vælger en langt større procentdel af kvinder STEM-fag.

»Der er store forskelle på tværs af kulturer, og vores undersøgelser peger på, at det intet har med det biologiske køn at gøre. Det handler mere om en forskellig kulturel forståelse af, hvad man skal bruge videnskaben til,« fortæller Cathrine Hasse der er professor i innovation og læringsteori ved DPU på Aarhus Universitet og har forsket i pigers fravalg af STEM-uddannelser.

Ifølge hende skal man være påpasselig med udelukkende at gøre det til en forskel i køn. Den nuværende undervisning i naturfag får nemlig også bestemte typer af drenge til at miste interessen. Hvis man indfører en ny slags didaktik, vil skolerne både kunne tiltrække flere kvinder og en anden type drenge, mener Cathrine Hasse.

»Vi skal væk fra historien om den nørdede ingeniørtype og fokusere på fortællingen om, at forskere og ingeniører redder verden og løser klimaproblemerne,« siger den kvindelige professor. Og netop den rejse mod et nyt image for ingeniørerne er i fuld gang, kan man læse i denne artikel.

Ifølge hende er en del naturfagsundervisning stadig afgrænset til en læring, hvor eleverne skal løse opgaver, der ikke nødvendigvis har et overordnet formål. Cathrine Hasse nævner for eksempel programmering eller mechanical engineering som eksempler på områder, der tiltrækker en særlig type, især drenge, der godt kan lide at nørde med at skabe systemer eller skille ting ad og samle dem igen.

Læs også: Behandl kvinder skidt – og de strømmer ind på naturvidenskabelige studier

»En del stiller sig fuldt tilfreds med at løse opgaverne, uden de har et formål, men andre - ofte piger - finder det i sig selv uinteressant. Og her er vi nødt til at arbejde didaktisk med at tilbyde de elever andre muligheder for at identificere sig med ingeniøren eller forskeren,« siger Cathrine Hasse.

Hanna fra Vesterbro Ny Skole har en stort set identisk forklaring på, hvorfor færre piger vil blive forsker eller ingeniør:

»Piger vil hellere ud i verden og hjælpe nogle børn eller hjælpe nogle dyr,« siger Hanna, der ligesom flere andre elever savner kvindelige rollemodeller, de kan se op til:

»Hvis vi havde hørt historier om seje pige-ingeniører eller -forskere, så tror jeg, at jeg ville synes, det var sejt. Så ville jeg helt klart hoppe med på det,« siger Mathilde.

Læs også: Rollemodel for ingeniørfaget: Iværksætterånd med passion for autonome biler

Og det kan Cathrine Hasse godt nikke genkendende til:

»Vi mangler heltehistorier. Vi mangler flere rollemodeller, der tiltrækker kvinder. Det er vigtigt, og vi ser jo også typisk, at forskergrupper, der er ledet af kvinder, tiltrækker flere kvinder,« siger hun.

Men hvilke kvindelige ingeniører eller forskere kender pigerne i 6.-klasserne egentlig?

»Tjaaa ... hmmmm ... øhm ...,« lyder svaret fra alle.

Og så må Ingeniøren fortælle om den polsk/franske kemiker Marie Curie og den danske lysmager Lene Hau.

Det bliver jo heller ikke bedre af at folkeskolelærerne har tilranet sig al undervisningen. De får et forkvaklet billed som artiklen netop også påpeger.

F.eks. er opfattelsen at en som jeg sidder og programmerer hele dagen. Sandheden er at det er en del af det, men det har også med økonomi at gøre. Og sikkerhed. Brugervenlighed. Design. Kulturforskelle. Virksomhedsledelse. Arbejdsmiljø.

Jeg synes tit man hører vendingen "Det skal Ja de med mennesker at gøre". Jeg vil sige at mit arbejde har alt med mennesker at gøre. Som ingeniør kan du virkelig få lov at bruge hele paletten - hvis du vil.

  • 11
  • 3

Fed og vigtig historie, Djursing.
Men husk nu også lige at nævne seismologen Inge Lehmann, når de unge poder nysgerrigt spørger om danske kvindelige forsker-heltehistorier ;-D
Mvh Nyvold - selvudnævnt og nyudnævnt best.fmd. for Selskabet for Udbredelse til Kendskabet for dK's mest Overseste og mest Banebrydende Forsker(SUKOBF)

  • 6
  • 1

...Lene Haus forskning med at sænke lyshastigheden eller Marie Curies forskning i radioaktivitet( der kostede hende livet)når vi nu er ved pigerne.

Lærere i folkeskolen, har ofte en sproglig studenter eksamen som baggrund.

Denne sproglige baggrund kan være valgt, fordi matematik og fysik blev fundet kedeligt eller begrundet i manglende evner derfor.

Derfor kan de tekniske fag blive stedbørn i skolen, som Metalsløjd, sløjd, fysik og kemiforsøg (der siger bang :) ) fordi der istedet rettes fokus på det almindelige gymnasium frem for htx gymnasierne.

  • 6
  • 6

Efter en del år i forskning, ønsker jeg desværre ikke længere for mine egne børn at de bliver forskere.

Livet i forskning kommer desværre nemt til at handle for meget om taktik, politiske vinde, selv-promovering og at skaffe midler - sat lidt på spidsen er det min oplevelse at seniore forskere er mere optaget af pengeskaf end videnskab. Kerneydelsen er stimulerende, men vilkårene er det ikke altid.

Så jeg håber at ungerne bryder den sociale arv, men jeg vil naturligvis bakke dem op og klæde dem på, hvis det er den vej de vælger.

Det ville være interessant at finde ud af om jeg er en outlier eller om andre forskere deler mit syn :-)

  • 10
  • 0

Hvem er med tila t skabet det billede? og hvorfor gør du intet for at ændre det? og hvilket grundlag har du for at undervise i den danske grundskole? Bare fordi du har viden er langt fra det samme som at du kan formidle den til børn og unge.
Når du klager over det billede der tegnes af dig og det du laver så husk at den eneste er kan fortælle hvad du laver er dig selv og gør du det? til børn og unge eller brokker du dig bare når andre der ikke ved hvad du laver forsøger at fortælle hvad dit og 100 vis af andre jobbeskrivelser laver uden at nogen af dem har gidet at lette sig og fortælle det selv... Det er så ufattelig nemt at brokke sig men at gøre noget.. av av.. den der med at tage ansvar selv.. det gider folk ikke.

  • 3
  • 5

.......foruden DTH, så har jeg også en læreruddannelse og har undervist i mange år på teknisk skole og teknikum. Dertil er min familie overvejende lærerere (60%) så problemerne med manglende industrielle erhvervs erfaringer blandt lærere kendes :)

Og når jeg møder nogen af mine tidligere elever, så får jeg bekræftet at det jeg dengang sagde og fortalte kan de sagtens huske. Den sidste er idag facilitator hos Novo som var elev hos mig for 34 år siden !

  • 5
  • 2

Det er da interessant at undersøge og finde sammenhænge, men der er en hel underskov af job, hvor det mere gælder om at forbinde eksisterende ting og sager, så det kan gøre det man ønsker, og måske på en smart og effektiv måde.

  • 1
  • 0

Den naturvidenskabelige interesse vækkes i barndommen ved at færdes i naturen, ved at erfare begrænsninger og muligheder under de fysiske regler, gennem videnskabelige børne tv udsendelser og interessen drives grundliggende af nysgerrighed og lyst til leg.

Alt sammen har trange kår i dagens virkelighed, hvor alle vores behov er dækkede af mekanisering, teknologi, it, masseproduktion og avanceret velfærd. For et par generationer siden kunne vi skille ting ad og se, hvorfor og hvordan dimsen fungerede. Vi kunne stille tænding på bilen. I dag kan vi åbne motorhjelmen, slå ud med armene og lede efter et telefonnummer for at komme videre. Nysgerrigheden fødes vi stadig med, men hverdagen inspirerer ikke i samme grad til at erhverve naturvidenskabelig viden for de små nye ingeniører og videnskabsM/K.

Forestil jer en børnehave, hvor man udførte små kemiske forsøg sammen med børnene. De ville være ellevilde.

  • 6
  • 0

"Forestil jer en børnehave, hvor man udførte små kemiske forsøg sammen med børnene. De ville være ellevilde."

Børn i Brumbassestuen får 50 mg koffein hver 3 time, 100 mg til Gedehamsestuen, Bladskærermyrestuen er kontrol :)

  • 3
  • 1

Helt dumt er det da ikke. Dels har man sparet at bygge perronerne om, med beton og fliser, og dels har løsningens simpelhed taget højde for at det med godstog, kun er en hypotetisk begivenhed som næppe i virkeligheden kommer til at finde sted.
Løsningen er samtidig sikker for brugerne.

Alternativt skulle man have bygget et nyt spor udenom alle stationer, eller lavet en automatisk hæve-sænke løsning som skulle være kompatibel med tidens standarder for tog-signaler. Det molbo-agtige ligger i min optik i kravet om godstog.

  • 1
  • 0

Tja, nu kender jeg en ung mand der lige er startet på universitetet, som var meget imponeret over underviserens fortælling om at tyskerne opfandt båndoptageren. Så det er nok ikke kun blandt skolebørn der mangler viden.

  • 1
  • 0

Bestemt bestemt MIchael :) Titler er jo ikke en garanti for andet end en bestået eksamen.
Der er rigtigt langt mellem de rigtige polyteknikere og trods Valdemar Poulsens mange banebrydende opfindelser herunder wirerekorderen, blev han aldrig ingeniør men blev udnævnt som en, da han ikke kunne betå optagelses prøven til DTH. Han hvde det svært med matematik, men man må nu nok kunne tillade sig, at kalde ham en gudbenåedet ingeniør,når man ser hans patenter.
https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Pou...

  • 1
  • 2

Tak, så er jeg da ikke den eneste som husker ham. Jeg synes der er 'glemt' mange rigtigt dygtige og innovative danske pionerer fra starten af forrige århundrede som med deres ideer har har haft en rigtig stor indflydelse på det vi bruger i dagligdagen. Der er sikkert også glemt mange andre fra andre epoker helt op til i dag, det ville være dejligt om man kunne begynde at bruge/nævne dem i undervisningen så man kan vise at der altså også er danskere (udover Bohr) der laver banebrydende opdagelser og opfindelser.

  • 0
  • 0