Hør Alexander Graham Bells stemme fra en voksdisk fra 1885
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hør Alexander Graham Bells stemme fra en voksdisk fra 1885

I mere end 130 år har nogle af Alexander Graham Bells laboratoriematerialer ligget som ‘stumme objekter’ i kælderen på Smithsonian Institution i Washington DC.

Disketter, cylindre og rør, som han eksperimenterede med for at optage og afspille lyd på en pålidelig måde, har været utilgængelige, fordi man ikke anede, hvordan de var lavet eller tænkt, og fordi man ikke længere havde teknikkerne til at afspille dem.

Men nu har fysikeren Carl Haber fra Lawrence Berkeley National Laboratory i Berkeley lavet et optisk scan af nogle af de mærkelige voks- og papdisketter i samlingen og oversat dem til en digital lydfil, skriver theatlantic.com.

En optagelse fra den 15. april 1885 viser sig at indeholde Bells egen stemme, hvor han siger ’Hear my voice – Alexander Graham Bell’.

Koncepttegninger fra 1876.

Det er den hidtil første og eneste optagelse, man har af Alexander Graham Bells stemme – manden, som arbejdede videre på Thomas Edisons opfindelse af fonografen i 1877, og som opfandt den ’akustiske telegraf’.

Bells patent fra 1886 på hans optager.

I mange år mente man, at Bell også havde opfundet telefonen, men den ære blev i 2002 givet til italieneren Antonio Meucci, der allerede i 1871 havde patenteret en ’lydtelegraf’ og blot ikke havde haft penge nok til at forny patentet i 1874 (hvilket kostede 10 dollar).

Indtil for nylig kunne man kun lytte til optagelser af lyd, der var blevet lavet efter 1888, som var det år, da Thomas Edison begyndte at sælge sin fonograf - en maskine, hvor lyden lagres på en roterende voksrulle.

Inden da havde Edison, Bell og mange andre dog eksperimenteret med forskellige systemer til at lagre og genspille lydoptagelser, men optagelserne er enten ikke bevarede eller har været uafspillelige af tekniske årsager.

Det ændrede sig i 2008, da sammenslutningen firstsounds.org publicerede en lydfil, lavet af et ’fonoautogram’ af sangen ’Au Clair de la Lune’ (Pjerrot sad på Månen, red.), dateret den 9. april 1860.

Læs også: 100 år med høreapparater

Den er sandsynligvis sunget af selveste fonoautogrammets opfinder Édouard-Léon Scott de Martinville. Her er en bedre restaureret version fra 2010.

Den nye teknik til at ekstrahere lyd baserer sig på en 3D-optisk scanningsteknologi, udviklet af Carl Haber i samarbejde med Library of Congress.

En anden af de udvalgte optagelser til at teste scanningsteknikken er en kobberplade fra Bells Volta Lab fra 1881, hvor man tydeligt hører opfinderne lave trillelyde og synge lidt for at teste metoden.

Pladen viser modulerede zigzag-kurver og blev sandsynligvis brugt til at teste, om elektrisk deponering af metal oven på vokslaget kunne bruges som et negativ til at lave duplikationer af den oprindelige plade.

Instrumentmager Charles Sumner Tainter fra Bells laboratorium forestillede sig ifølge noterne, at ’på den måde kan musikken for eksempel optages kun én gang,’ og så vil man kunne lave ’et hvilket som helst antal kopier fra originalen, og musikken vil så kunne aflyttes fra hver enkelt af dem’.

Lyd