Højteknologisk camouflage skjuler soldater for avancerede sensorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Højteknologisk camouflage skjuler soldater for avancerede sensorer

Vintercamouflagenet fra Saab Barracouda. Illustration: Johan Lindqvist

GAMLEBY, SVERIGE: Et sted i Småland står vi og spejder ned mod en lille lund omkring 500 meter væk. Hverken med øjne, kikkert eller termisk kamera kan vi se andet end træer. Men der står faktisk en camoufleret BV206, som nu ruller ud og bliver synlig.

Testbæltekøretøjet er iklædt mobil camouflage i form af en skræddersyet ‘dragt’ og har desuden stået skjult under et statisk 3D-camouflagenet.

Dette er ‘multispektral camouflage’, som Saab Barracuda lavede den første version af for 25 år siden. Nu er der et kapløb i gang om at lave den endnu mere sofistikeret for at imødegå truslen fra ditto mere avancerede og udbredte sensorer.

»Det handler ikke om at forsvinde helt, men at glide ind i omgivelserne, vinde 10-15 sekunder ind på modstanderen og få affyret første skud. Camouflage er kun beskyttelse, frem til slaget starter,« forklarer markedschef Claes-Peter Cederlöf.

Norsk-dansk aftale

Selskabet startede som producent af fiskegarn. Den første leverance til Försvarets materielverk (FMV) skete i 1957. Det var verdens første syntetiske camouflage, et net lavet i PVC.

Saab Barracuda har lagt flere hårde år bag sig, men nu har de udsigt til øget salg igen. Camouflage har mildt sagt været lavt prioriteret i nyere tids asymmetriske konflikter, hvor det lige så meget har handlet om at være synlig for lokalbefolkningen som om at gemme sig. En parallel er det kampluftvåben, som Norge først nu genindfører efter 15 år. Hverken i Afghanistan eller Irak, og i mindre grad også på Balkan, var der lufttrusler at tage højde for.

»Militærledere har ikke tænkt så meget på camouflage de seneste år. De har ikke behøvet det. Koalisionsstyrkene tog til Afghanistan med fuldstændig ubrugelig camouflage, og det er det samme, der sker med Nato i Baltikum i dag,« siger Claes-Peter Cederlöf.

Mobil camouflage (MCS) og camouflagenet (ULCAS) Illustration: Hens Berggren

Men når alliancen igen sætter ind med sit territorialforsvar og forbereder sig på at beskytte eget territorium mod potentielt højteknologiske fjender, er det dette udstyr, Saab tror der bliver rift om i den nærmeste fremtid.

»Vi kan se, at forsvarsbudgetterne øges, og at der er planer, men vi har stadig til gode at se det omsat til flere konkrete kontrakter,« fortæller Barracuda-direktør Michael Höglund.

Nye aftaler har de dog bogført på det seneste. Blandt dem, som nu køber nyt camouflageudstyr, er Norge og Danmark, som for to år siden indgik en fælles rammeaftale med Saab. Den gælder i fire år, til 2021, og giver dem mulighed for at bestille net og mobile camouflagesystemer (MCS) i skov-, ørken- og vinterkonfigurationer.

De har for nylig indgået en ny aftale med US Army på 66 millioner dollars for ultraletvægtscamouflage (ULCANS), som skal leveres i år og næste år.

Selskabet producerer camouflage i Gamleby og i Lillington i North Carolina for det amerikanske forsvar. De har desuden et mindre kontor i New Delhi i Indien, som er klar til at blive udvidet, hvis de skulle få succes på dette enorme marked. I visse segmenter har de allerede over 90 procent markedsandel globalt, og de har leveret denne type udstyr til over 60 nationer.

Barracuda-fabrikken ved Västervik på den svenske østkyst. Illustration: Saab Barracuda

Skræddersyet kampvognsdragt

‘More than meets the eye’ er selskabets motto. Også camouflage er mere, end hvad du kan se. En hvilken som helst tekstilproducent kan lave et tæppe, der er grønt og brunt, og kalde det camouflage. Og det kan rent visuelt være helt fyldestgørende.

Men på en radar eller med en termisk sensor vil en kampvogn fortsat være synlig. På samme måde kan et enkelt hvidt telt tilsyneladende forsvinde i sneen, men give helt katastrofalt dårlig camouflage i det ultraviolette spektrum.

Den multispektrale camouflage, som første gang blev produceret i 1994, giver beskyttelse i det optiske spektralområde, altså ultraviolet (UV), visuelt og nærinfrarødt (NIR), og så reducerer det signaturen i det termiske infrarøde område og radarområdet. Det er forskellig beskyttelse til forskellige kampfaser. På tusind meters afstand, for eksempel, handler det om sekunder, og radarværn har ingen praktisk betydning.

Camouflagen giver multispektret beskyttelse - fra UV, det visuelle spektrum til nærinfrarødt, kort (0,9-1,7 mikrometer), medium (3-5 μm) og lang (8-12 μm) termisk infrarød, og radar (1-100 gigahertz). Illustration: Saab

Produkterne er inddelt i tre hovedkategorier: camouflagenet/telt, eller camouflage som er integreret på køretøjer eller soldater. Det er en bred portefølje med alt fra 450 kvadratmeter store statiske net, både 2D og 3D, hundrede kvadratmeter store telte og ned til ponchoer og camouflagedragter til specialsoldater.

Norsk CV90 med MCS Illustration: Eirik Helland Urke

Den mobile camouflage (‘Mobile Camouflage System’, MCS) sidder på forskellige køretøjer. De fungerer som skræddersyede uniformer, som eksempelvis kan forvandle en CV90 til en stealth-panservogn.

Camouflagedragten til en Leopard 2-kampvogn kommer i ca. 70 mindre dele, som det tager to mand cirka en dag at lime på. Men til gengæld kan den sidde på i tre år uden reduceret ydelse, hvilket flere af dem gjorde i Afghanistan uden problemer. Kampvognene vaskes med MCS på, og fordelen er, at de ikke behøves at blive lakeret to gange om året til en pris på 50.000 NOK per gang. Leo 2-beklædning koster cirka 300.000 NOK.

Her sys mindre dele til mobil camouflage færdig. For eksempel er der 70 individuelle stykker til en Leopard-kampvogn. Illustration: Saab Barracuda

MCS kan også leveres i to lag, hvor der for eksempel befinder sig vintercamouflage under et lag skovcamouflage, som kan tages helt af i løbet af cirka fire timer.

Alt er skræddersyet til hvert enkelt køretøj og hver enkelt nations unikke farver og omgivelser. I databanken i Gamleby har de hundredvis af mønstre og farver, som er indsamlet fra rundt om i verden. Hvert land har sine farver og baggrundsforhold. Sne er ikke bare sne, sand er ikke bare sand, og det er nødvendigt med grundige farveevalueringer. Selskabet har fuld kontrol over afskærmningsmaterialer og deres egenskaber. De laver endda farvestofferne selv.

Lisa Nigran, markedsdirektør i Saab Barracuda, fremviser BV206-testvognen med to lag mobil camouflage. Illustration: Per Erlien Dalløkken

Kapløb

At være camoufleret og kunne bevæge sig uopdaget er en åbenlys fordel i felten og har været det, så længe der har eksisteret krig. Da virksomheden startede i 1950’erne, var camouflagens hovedopgave at forklæde udstyr og hindre visuel og nærinfrarød detektion ved at fjerne glans og konturer.

Det holder ikke i 2019. Johan Jersblad fortæller, at der er store mængder sensorer under udvikling, som han og resten af FoU-afdelingen står på spring for at finde smarte modtræk til.

»Vi har store mængder prototyper, som vi tester, og jeg tror aldrig, vi har haft så mange patentansøgninger ude samtidig, som vi har nu,« fortæller Johan Jersblad. Han har en baggrund som kernefysiker og har arbejdet i Barracuda i 15 år.

Johan Jersblad udvikler camouflage hos Saab Barracuda og fremhæver det gode samarbejde de har med Forsvarets forskningsinstitutt (FFI). Illustration: Saab Barracuda

Der er op til flere af sensorerne, som nu er under udvikling, der er skræmmende set fra en camouflagemagers synspunkt. Eksempelvis nye infrarøde kortbølge-SWIR-sensorer. Derudover nævner han nye hyperspektrale sensorer, lavfrekvent radar og en ny generation termiske kameraer, som både tager mellembølge- og lavbølge-IR, tredje generation FLIR og en stadigt voksende mængde mikrosatellitter, som laver højopløselige SAR-billeder (syntetisk apertur-radar).

Han påpeger samtidig, at de har tiden på deres side. Der er kortere vej fra laboratorium til feltet for camouflagen, end der er for sensorene.

I øjeblikket består truslen af stadigt mere udbredte radarsensorer kombineret med ganske enkle droner, som kan bruges i store mængder til lave priser. De bruger konventionelle sensorer, men kan komme meget tæt på, så de statiske net har måttet blive bedre til at maskere termiske, visuelle og infrarøde signaturer.

Camouflagedragter beregnet på skarpskytter. Illustration: Saab

»Som ingeniører vil vi aldrig blive helt tilfredse. Der findes ikke et perfekt produkt; der er altid noget, som kan forbedres,« siger Johan Jersblad og forklarer, at camouflagesystemerne er produkter af en række kompromiser for at være gode over et bredt spektralområde.

I fremtiden er det ikke menneskets øje, som skal narres, det er robottens sensorer og algoritmer. Blandt andet derfor ser forskerne nu på nye spændende materialer, organisk camouflage for at gå endnu mere i et med naturen. Her kræves der fortsat mere arbejde inden for syntetisk biologi. Det handler også om at bruge selve camouflagen som platform for forskellige kapaciteter, eksempelvis solceller og sensorer.

Snydemål

Som så mange andre marketingchefer i forsvarsindustrien har Claes-Peter Cedelöf militær baggrund. Han taler meget om de seneste års hændelser på Krim og i Ukraine. Som en, der selv ‘har brugt en del tid på at studere russere’, er det ganske skræmmende.

»Det, som imidlertid viste sig at være ganske effektivt som modtræk, var brug af ‘decoys’. FoU-projekter på dette område er vigtige for os fremover,« fortæller han.

Eksempel på snydemål lavet af Saab Barracuda Illustration: Saab

Allerede i dag har Saab Barracuda en hel portefølje af sådanne ‘snydemål’ med signaturer, der ligger tæt op ad de originaler, de illuderer. Firmaet kan på bestilling lave efterligninger af de fleste køretøjer, fartøjer, fly og missilsystemer.

Også dem, som laver camouflage, bruger løget som billede på de forskellige lag af værn. Princippet er som følger: Du burde ikke være der, men hvis du bliver nødt til det, så pas på ikke at blive opdaget. Og hvis du bliver opdaget, så pas på, at du ikke bliver identificeret. Og hvis du bliver identificeret, så pas på, at fjenden ikke får låst sine våben på dig.

Det handler om at glide ind i omgivelserne, imitere naturen og gøre styrkerne vanskelige at opdage, men heller ikke fremstå som et sort hul. De korte videoklip herunder viser, hvordan camouflagen beskytter mod forskellige sensorer.

Se det i aktion

Nærinfrarødt (NIR)

Radar

Termisk infrarød (TIR)

Ultrafiolett (UV)

Visuel

Artiklen er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Imponerende arbejde af Saab.
Det er alt andet end nemt at finde et materiale som ikke reflektere ved forskellige bølgelængder, og samtidig tilbageholder termisk stråling.

Kort sagt, imponerende.

For at snakke om noget helt andet, så er det selvfølgelig en interessant udvikling, men hvem er den højteknologiske fjende som man vil kunne bruge denne type sløring imod?
Som udgangspunkt ser jeg kun én, Rusland, og mod denne fjende vil en konventionel landkrig ikke være mulig, da dette ville resultere i storkrig og derved nuklear udslettelse af det meste af kontinentet...

  • 2
  • 2

Som udgangspunkt ser jeg kun én, Rusland, og mod denne fjende vil en konventionel landkrig ikke være mulig, da dette ville resultere i storkrig og derved nuklear udslettelse af det meste af kontinentet...

I militære kredse er bekymringen ikke en storkrig, men en lynkrig fra russisk side. At Rusland snupper halvdelen af Estland på en dag og derefter fryser krigen, fortæller om hvordan man beskytter truede russere, søger forhandling, trækker det i langdrag, etc.

For NATO landene, herunder de nordiske (også dem der de-facto er medlem), er opgaven således at sørge for at sådan en lynkrig ikke er mulig uden at den automatisk vil eskalere til en storkrig. For det ønsker ingen og slet ikke Rusland. Det er af samme grund at Danmark har soldater i de baltiske lande.

  • 1
  • 0