Højt CO2-niveau i danske klasseværelser ødelægger indlæringen
Selv en lidt forhøjet CO2-koncentration får mennesker til at præstere ringere. Det viser et mindre amerikansk forsøg, hvis resultater blev offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health Perspectives i december sidste år.
'Resultaterne er de første beviser for, at man bør overveje at betragte CO2 som en kilde til forurening af indeklimaet og ikke bare som en indikator for andre forureningskilder, der påvirker folk direkte,' skriver forskerne fra Department of Psychiatry and Behavioral Science, Upstate Medical University, State University of New York og Indoor Environment Department, Lawrence Berkeley National Laboratory i deres konklusion..
Selv om forskerne understreger, at forsøgets resultater bør efterprøves, før man drager vidtrækkende konsekvenser eksempelvis med krav til ventilationsraten i bygninger, kalder lektor Jørn Toftum fra DTU Byg resultaterne 'revolutionerende':
»Ingen havde forventet, at man ville se en effekt af CO2. Nu viser det sig, at det direkte påvirker vores kognitive evner. Det er direkte revolutionerende for vores område.«
Signifikant sammenhæng
Hidtil har man ikke regnet CO2 i de koncentrationer, der typisk ses i bygninger, som skadelige i sig selv. Når man alligevel har gjort meget ud af at måle CO2-koncentrationen i indeluften, er det fordi, CO2-koncentrationen er en god indikator for, hvor meget der bliver luftet ud i en bygning.
Teorien var, at andre forureningskilder som afgasningen fra møbler og elektronik, partikler, bioeffluenter fra mennesker, støv og skimmelsvamp var årsag til den nedgang i præstationer, man kunne se i flere forsøg. Men i det amerikanske forsøg holdt man både temperatur og udluftningsraten konstant og tilførte i stedet ren CO2, så de 22 forsøgspersoners beslutningsevne kunne testes ved tre forskellige CO2-koncentrationer: 600, 1.000 og 2.500 ppm.
Læs også: Sundt indeklima i skolen koster kun 12.500 kroner per elev
Resultaterne viste, at der var en signifikant sammenhæng mellem scoren på syv ud af ni testede parametre og CO2-koncentrationen. Ved 1.000 ppm var effekten ikke særlig stor, men ved 2.500 ppm nåede scoren for nogle af percentilerne for fem parametre ned på niveauer, som forskerne beskriver som ‘marginale eller dysfunktionelle præstationer.’
2.500 ppm er en koncentration, der er seks-syv gange større en den koncentration, man normalt finder i udeluft. Men det er også et niveau, der findes i mange danske folkeskoler og gymnasier. Under det såkaldte masseeksperiment i 2009, hvor 743 skole- og gymnasieklasser blandt andet målte CO2-koncentration og temperaturen i deres klasseværelser, havde 14 procent af klasserne CO2-koncentrationer på mellem 2.001 og 3.000 ppm, og 6 procent havde koncentrationer mellem 3.001 og 4.000 ppm.
Dårlig ventilation giver lavere karakterer
Efterfølgende har forskere fra DTU sammenholdt oplysninger fra de nationale test af folkeskolerne med oplysninger om typen af ventilation på de enkelte skoler. De fandt en tydelig sammenhæng mellem ventilationstypen og karaktergennemsnittet. I skoler, hvor der kun blev ventileret ved at åbne vinduerne, var karaktergennemsnittet således 2-3 procentpoint lavere end i skoler med balanceret mekanisk ventilation.
Under det amerikanske forsøg opholdt forsøgspersonerne sig i 2,5 time ved de forskellige CO2-koncentrationer. Men selv om de færreste danske skolebørn sidder 2,5 time i det samme lokale uden pauser, mener Jørn Toftum, at resultaterne godt kan overføres til danske forhold:
»Vores målinger viser, at CO2-koncentrationen stiger ret hurtigt først på dagen. Og hvis eleverne har en dobbelttime, så er der ikke så langt op til 2,5 time. Desuden forklarer forsøget de resultater, som vi selv har målt tidligere, men hvor vi ikke har kunnet bevise en kausalitet. Her har de isoleret én faktor og vist effekten.«
Læs også: DTU-professor advarer: Dårligt indeklima skader børns indlæring
I modsætning til Norge og Sverige har Danmark i dag ingen krav til den maksimale CO2-koncentration i eksisterende skoler. Skoler bygget efter det seneste bygningsreglement må dog højest have en CO2-koncentration på 1.000 ppm, og hvis man vælger at bygge efter den såkaldte Bygningsklasse 2020, må CO2-koncentrationen ikke overstige 900 ppm i længere perioder.
For eksisterende skoler er det kun Arbejdstilsynets regler, der sætter en grænse for CO2-indholdet i luften. Ved målinger omkring 1.000 ppm skal der laves en helhedsvurdering af årsagerne til det dårlige indeklima og ved 2.000 ppm skal ventilationen forbedres. Men som målingerne under masseeksperimentet har vist, er der mange skoler, hvor reglerne bliver brudt.
»Det er de eksisterende skoler, der er problemet. Alle vil gerne forbedre området, men det går bare meget langsomt med at få renoveret,« siger Jørn Toftum.
