Højstyrkestål, opfindsomhed og kulfiber skaber 28 procent lettere tanktrailer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Højstyrkestål, opfindsomhed og kulfiber skaber 28 procent lettere tanktrailer

Et nyt lightprodukt fra tanktrailerproducenten VM Tarm kan blive en vægtig succes. Det sidste års tid har et udviklingshold fra VM Tarm sammen med specialister fra SSAB Svensk Stål A/S, SAF Danmark A/S og Volvo ved Autohuset Vestergaard snittet kilo efter kilo af VM Tarms tanktrailerkoncept.

Resultatet, som præsenteres i dag, er en trailer, der vejer 2.675 kg mindre end en standardtanktrailer. Det er en vægtreduktion på knap 28 procent, fortæller civilingeniør Thomas Markussen fra VM Tarm.

»Vægtreduktionen betyder rigtig meget her, fordi den kan omsættes direkte til øget lastekapacitet. Man vil kunne have cirka 6 procent mere i tanken, og det kan du omsætte direkte til 6 procent færre vogne.«

Miljøstyrelsen har støttet projektet med to mio. kroner, og projektpartnerne har bidraget med hver deres ekspertiser. SAF Danmark A/S arbejder med akselaggregater og sættevognskoblinger, mens SSAB Svensk Stål A/S er eksperter i højstyrkestål. Det sidste har især spillet ind i redesignet af undervognen.

»Hidtil har vi stort set kun arbejdet med rustfrit stål og sort stål. Men nu er vi gået over til en konstruktion i højstyrkestål og sort stål. Der har Svensk Stål været rigtig gode at have inde over.«

Læs også: Walmarts nye hybridlastbil fjerner 20 procent af luftmodstanden

En af udfordringerne ved at gå over til højstyrkestål er ifølge Thomas Markussen, at pladerne er meget tyndere end de rustfrie stålplader, som de hidtil har arbejdet med.

Illustration: Wm Tarm

»Det stiller meget større krav til udførelsen af detaljerne, så vi skal være meget mere opmærksomme på de små detaljer og de enkelte svejsninger.«

En anden ændring i konstruktionen er, at VM Tarm har brugt kulfiber alle de steder, hvor det var muligt.

Men selvom materialerne er dyrere, og kravet om omhyggelighed betyder, at der skal bruges mere tid i produktionen, er resultatet alligevel så let, at der er forretning i det for vognmændene, der køber tanktrailerne.

»Det er ikke som med andre projekter, hvor man har lavet lettere lastbiler eller andre detaljer, hvor man måske sparer CO2 og lidt brændstof. Her kan du umiddelbart se, at du kan tjene mere, fordi du kan læsse mere. Så det bliver ikke noget problem at overbevise vognmændene,« mener Thomas Markussen.

Læs også: Europa-Parlamentet: Slut med kasseformede lastbiler

Tidligere forsøg med lette trailere har været hæmmet af, at de lette materialer nemt gik i stykker og var dyre at reparere. Det mener Thomas Markussen imidlertid ikke vil være et problem med VM Tarms tanktrailer.

»Vi forventer ingen reduktion af levetiden. Rust vil af æstetiske hensyn være en begrænsende faktor på nogle komponenter, men det vil være dele, som er lette at udskifte.«

Næste skridt er at teste demotraileren i normal drift. Derefter skal der laves en almindelig produktionsudgave, som måske bliver knap så let - men til gengæld billigere.

»Der er nogle af de detaljer, som vi har lavet, som måske vil være for bøvlede i almindelig produktion. Men selv hvis du dropper dem, kan du stadig opnå en stor vægtreduktion, som forsvarer ekstraomkostningerne,« forsikrer Thomas Markussen.

Læs også: Aerodynamiske lastbiler skærer kun minimalt i transportens CO2-udslip

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gad vide om de har stavet deres firmanavn forkert på tanktraileren, eller der er stavet forkert i artiklen.

  • 1
  • 1

Hvor meget vejer sådan en karl normal og hvor meget er der sparet i % på vægten, det er ligesom svært at forholde sig til 2,7 tons når man ikke ved ud af hvad????

Kim

  • 0
  • 1

Det står også midt i artiklen: "Det er en vægtreduktion på knap 28 procent, fortæller civilingeniør Thomas Markussen fra VM Tarm."

  • 0
  • 0

Det er vel lidt hurtig regning at overføre 6% mere i tanken til 6% færre ture, det er vel kun hvis man har kunder der kan aftage den fulde tank hvergang.

  • 0
  • 0

har allerede købt lignende trailere. Ikke identiske, men samme ide. Plast, kulfiber og nyt design der vejer mindre.

Visse steder bruger vi ALTID fuld tank. Tænk hvis der skal køres valle fra et af de store oste-mejerier til vores samlede valle-fabrik (Danmark Protein).
Der bliver kørt mange biler hver dag. Så det er ikke noget problem at vi får 6 % mere råvare i en lastbil. Det gør bare indvejning lettere. Og mange ting bliver billigere omkring både produktionen af ost og valle-produkter.

Det er svært at finde noget at klage over

/Venlig hilsen
R&D ingeniør på Danmark Protein :-)

  • 12
  • 0

så mangler vi kun billedteksten - WM...

Nå pyt deter jo snart påske, og vi læsere får os jo et billigt grin, så tak for det.

  • 1
  • 0

...ved at bygge lettere biler og lastbiler er enormt. Hvis Danmark vil bidrage til reduktion af det globale CO2 udslip, så skulle vi forske i det område, og så stille resultaterne til rådighed for bilfabrikkerne.

  • 2
  • 0

Det generelle billede inden for tankvognstransport er at der køres med fuld last. Der er dog nogle områder hvor det ikke kan lade sig gøre som f.eks. mælkeindsamling og levering af øl/fyringsolie/foderstof.

Selv i disse segmenter vil der dog være en forbedring da ruterne kan indeholde flere stop inden bilen returnerer for tømning / fyldning.

@ Anders Würtz:
De sidste trailere leveret til Arla fra VM Tarm (Dem med hvid inddækning i stedet for blankt stål) indeholder ganske rigtigt nogle store vægtbesparelser, men der er stadig meget store vægtbesparelser at hente i det nye koncept.

Mvh Thomas Markussen
Produktudvikler ved VM Tarm

  • 2
  • 0

Der kan siges rigtig meget godt om brugen af kulfiber i industrien. Det er helt rigtig at en vægt reduktion på 28% og en mere kapasitet op 6% er værd og have med i overvejelserne, men alt kommer med en pris.
Med i regnestykket skal merudgiften til produktion af kulfiber komponenterne. Sammenlignet med produktionsprisen på en ståltank så vil en kulfibertank være markant dyrere og fremstille, så på trods af den øgede kapasitet vil der gå lang tid får en kulfibertankvogn er tjent ind.

MVH Mads
www.ekomposit.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten