Højspændingsbøvl udsætter Viking Links driftstart til 2023

Illustration: MI Grafik

Lokal modstand mod 500 nye elmaster og to 170 kilometer lange 400 kV højspændings-forbindelser i Vest- og Sydjylland medfører nu, at driftsstart af hele det samlede Viking Link kabelprojekt mellem Danmark og England udskydes til 4. kvartal 2023.

Det er et år senere end først planlagt.

Det forklarer energi,- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et svar til folketingets energiudvalg.

Læs også: Energiministeren overvejer alligevel at grave jyske kabler ned

»Regeringen og jeg har som opfølgning på den lokale modstand overfor etablering af to nye højspændingsledninger i Syd- og Vestjylland igangsat et arbejde med at finde måder at gennemføre projektet på, som er så skånsomme som muligt overfor natur og berørte borgere. Dette arbejde forventes at forskyde tidsplanen for Viking Link samt de to højspændingsledninger,« hedder det i ministerens svar.

Læs også: Minister kræver undersøgelse af nye jyske højspændingskabler

Energinet har i samme omgang offentliggjort en ny tidsplan, der altså sigter mod driftsstart i 4. kvartal i 2023. Den oprindelige plan sagde 2022.

De to nye højspændingsledninger er markeret med lilla farve. Energinet har nået at fjerne omkring 25 procent (753 km) af landets luftledninger, før et politisk flertal i 2016 droppede kabelhandlingsplanens mål. Samlet har kampen mod masterne kostet samfundet omkring 3,7 milliarder kroner, og investeringer på cirka 3,3 milliarder kroner er stadig planlagt. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Tidligere på året meddelte Energinet i øvrigt, at også bøvl med tilladelserne på den britiske side af projektet ville udskyde tidsplanen. Dengang blev det dog ikke meldt ud, hvor stor forsinkelsen ville blive.

Læs også: Beslutning om Viking Link til England udskydes

Kabelhandlingsplan blev droppet

Baggrunden for hele balladen er, at en politisk aftalt kabelhandlingsplan fra 2009 fastlagde, at alle fremtidige højspændingskabler skulle lægges i jorden, og at også eksisterende højspændingsledninger visse steder skulle pilles ned og erstattes af kabler.

Læs også: »Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger

Planen kostede dengang 14,5 mia. kroner og en del projekter er gennemført og planlagt gennemført. Men i al stilfærdighed blev planen droppet igen i 2016 i forbindelse med en politisk aftale om at afskaffe PSO-betalinger til grøn energi.

Derfor blev de berørte, jyske lodsejere og kommuner meget overraskede og oprørte, da de opdagede, at de alligevel fik udsigt til omkring 170 kilometer luftledning og 500 højspændingsmaster fra Idomlund i nord over Endrup i Sydjylland og ned over den tyske grænse.

Undersøgelse aftalt bredt

Energinets undersøgelse af alternativer er aftalt med partierne bag PSO-aftalen. Den skal både finde den driftsmæssigt mest sikre løsning, og sørge for, at den nye plan er praktisk ladsiggørlig.

Læs også: Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

Man skal også undersøge kompenserende tiltag, som kan fjerne eller dæmpe den belastning på natur og mennesker, som højspændingsledninger kan føre med sig.

De to højspændingsforbindelser er nødvendige for Viking Link-projektet, fordi kablet med sin kapacitet på 1.400 MW bliver den største enhed i det danske system.

Læs også: Konsulent om nye Viking-link-tal: For skrøbeligt at gevinsten ligger i 2040

Derfor kræves en øget reservekapacitet i landet, og den skal to jyske 400 kV-forbindelser på i alt 170 km sørge for.

Energinet lægger ikke skjul på, at en udbygning med 400 kV-kabler i stedet for højspændingsledninger ville smadre økonomien i projektet.