Højhusbrand i London: Fire centrale spørgsmål trænger sig på

Illustration: Natalie Oxford - licenseret under Wikimedia Commons

Branden i det 24 etager høje Grenfell Tower i London, der brød ud natten til onsdag, er nu slukket.

Indtil videre er 17 døde og omkring 70 personer er kommet på hospitalet. Men dødstallet forventes at stige, for ifølge lederen af London Fire Brigade, Davy Cotton, forventer brandfolkene ikke at finde flere overlevende, når de når op på de øverste etager.

»Vi forventer ikke at finde flere i live. Omfanget og varmen fra branden betyder, at det vil være et kæmpe mirakel, hvis der stadig er nogen i live,« sagde han til tv-stationen Sky News.

Ifølge flere medier boede der mellem 400 og 600 personer i tårnet. Det ikke altid troværdige tabloidmedie Daily Mail skriver, at der savnes oplysninger om flere end 50 beboere.

Forudsagde katastrofe

Årsagen til branden er endnu ukendt. Men beboerne og en lokal gruppe kaldet Grenfell Action Group har flere gange klaget over brandsikkerheden i bygningen. Senest i en tragisk profetisk blog offentliggjort i november 2016, hvor forfatteren forudsagde, at der formentlig skulle en alvorlig brand med tab af menneskeliv til følge til, før nogen ville tage deres bekymringer seriøst.

I dag bliver hver en del af bygningens konstruktion undersøgt til bunds. Både for at finde årsagen til branden - men også fordi der ifølge britiske medier er omkring 4.000 lignende højhuse i Storbritannien.

Tre mulige årsager til at branden startede

Fire centrale spørgsmål trænger sig umiddelbart på. Først og fremmest:

1. Hvor og hvordan opstod branden?

De britiske medier nævner flere forskellige mulige årsager og åsteder.

Læs også: Flammehæmmere udvikler dødelig røg

Ifølge Daily Mail har en beboer på fjerde sal fortalt, at hendes nabo vækkede hende, fordi der var gået ild i køleskabet i hans lejlighed. Han fortalte, at han havde ringet til brandvæsenet.
Ifølge London Fire Brigade fik de et alarmopkald kl. 00.54 og var fremme allerede seks minutter senere.

London Fire Brigade oplyser imidlertid også på deres hjemmeside, at de var nødt til at få lukket en gasledning, der var sprunget læk, før de kunne begynde slukningsarbejdet. Brandvæsenet oplyser ikke, hvornår gasledningerne sprang. Men ifølge The Guardian var gaslækagen først under kontrol kl. 01.14 natten til torsdag.

En tredje mulighed er højhusets elektriske installationer. I 2013 var der en overspændingshændelse i bygningen, som ifølge Grenfell Action Group kunne have udviklet sig til en større brand. Gruppen mente, at der var fejl i bygningens elektriske installationer.

Andre årsager eller kombinationer af årsager vil formentlig komme frem i den kommende undersøgelse af branden.

Lynhurtig spredning forundrer

2. Hvordan kunne branden sprede sig så hurtigt?

Ligesom i Danmark bygger de britiske brandregulativer på en ide om, at en brand skal kunne begrænses til den lejlighed/den enhed, hvor den opstår - i hvert fald længe nok til, at brandfolkene kan komme til stedet, begynde slukningsarbejdet og eventuelt evakuere de øvrige beboere.

Men branden i Grenfell Tower spredte sig hurtigt op ad facaden. Ifølge en beboer på 17 etage, som The Guardian har talt med, nåede flammerne næsten op til hans etage, da han kiggede ud ad vinduet kl 01.15.

Brugte brændbar isolering

Flammerne på facaden har naturligvis ført til spørgsmål om den efterisolering, som bygningen fik påmonteret i 2016 har noget at gøre med brandspredningen.

Ved renoveringen blev facaden efterisoleret med nye vinduer og en ny isoleret klimaskærm.

Ifølge entreprenøren, Harley Facades, var der tale om 'Aluminium Composite Material Cassettes' - Altså kassetter med en yderside af aluminium.

Mellem klimaskærmen og isoleringen er der et ventileret hulrum. Isoleringen var Celotex RS5000 - et polyisocyanurat (PIR)-produkt. Det har virksomheden selv bekræftet i dag.

RS5000 er i Storbritannien mærket som Class 0 i forhold til testmetoden BS 476 part 6 om “fire propagation” og Class 1 i part 7 om “surface spread of flame”. Det er de bedste klasser i de to typer af test. Isoleringen havde alumuniumsfolie på begge sider.

Ifølge databladet fra Celotex vil isoleringen imidlertid brænde, hvis den bliver udsat for en tilstrækkelig kraftig brand.

Manglede brandstop?

På trods af brændbarheden er det ikke ulovligt at bruge denne type isolering på højhuse. Men de britiske brandregulativer kræver, at der er installeret elementer, der sikrer, at en brand ikke kan brede sig mellem etagerne - såkaldte brandstop - der skal være lavet af ikke-brændbare materialer.

Hvis disse brandstop manglede, har flammerne kunne brede sig frit op gennem hulrummet mellem facadepanelerne og isoleringen, hvor der vil blive dannet en skorstenseffekt. Desuden vil smeltende og brændende isolering kunne løbe ned og antænde isoleringen under brandstedet.

Bygningsreglementet kræver, at der skal være brandstop sat ind i isoleringen mellem etagerne, men både den nye klimaskærm og isoleringen er brændt af på en stor del af Grenfell Tower. Illustration: Natalie Oxford / Twitter - licenseret under Wikimedia Commons

Hovedentreprenøren Rydon skrev umiddelbart efter ulykken på sin hjemmeside, at renoveringsarbejdet levede op til alle kravene i bygningsreglementet, i brandregulativerne, og helbreds- og sikkerhedsstandarder. Senere har entreprenøren imidlertid slettet udsagnene om overholdelsen af brandregulativer og helbreds- og sikkerhedsstandarder fra udtalelsen på sin hjemmeside.

Kostede brandinstruktion liv?

3. Hvorfor blev beboerne bedt om at blive i deres lejligheder?

Brandstrategien i huset var, at konstruktionen skulle forhindre branden i at spredes fra den lejlighed, den var startet i.

Brandfolk skulle så komme og slukke branden, mens de øvrige beboere blev i deres lejligheder, med mindre brandfolkene beordrede en evakuering. Derfor var beboerne blevet instrueret om blive i deres lejligheder i tilfælde af brand. Budskabet stod både på skilte i bygningen og i nyhedsbreve, som beboerne havde modtaget.

Da branden brød ud, blev flere beboere derfor i deres lejligheder. Og ifølge flere medier blev beboerne på nogle af etagerne bedt om at blive i deres lejligheder, efter brandens opståen.

Dem som brandfolkene ikke kunne nå frem til, blev derfor fanget efterhånden, som røgen fyldte etagerne.

Virkede røgventilation?

4. Virkede de systemer, der skulle holde røgen ude af brandtrappen?

I forbindelse med renoveringen blev der nemlig installeret et røgventilationssystem, der skulle holde røg ude af brandtrappen, hvis der opstod brand på en af etagerne. Systemet er beskrevet på leverandøren Witt Groups hjemmeside.

Ifølge flere medier kunne brandfolkene trænge helt op til 20. etage via brandtrappen, men pårørende til beboere har fortalt, at beboerne ikke kunne komme fra deres lejligheder og hen til højhusets enlige brandtrappe pga. kraftig røg.

Nye krav om sprinklere og isolering

Både før og efter branden har flere brandeksperter slået til lyd for, at facadeisolering kun bør laves af ikke-brændbare materialer. Andre har ment, at det skal være et krav, at eksisterende højhuse udstyres med sprinklersystemer, på samme måde, som det er et krav i nybyggede højhuse.

Både Londons borgmester, flere parlamentsmedlemmer og premierminister Theresa May har krævet en tilbundsgående undersøgelse af såvel branden som dens implikationer for resten af bygningsmassen.

»Lige nu vil folk have svar, og det er helt forståeligt. Derfor beordrer jeg i dag en omfattende offentlig undersøgelse af denne katastrofe. Vi skal finde ud af, hvad der skete. Vi har brug for en forklaring - det skylder vi familierne, dem der har mistet familie og venner og deres hjem,« sagde Theresa May ifølge The Guardian.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De højeste drejestiger i londons beredskab kan nå til ca. 8. etage. De kunne hverken evakuere civile eller slukke brande på de øverste 2/3 af højhuset.

Burde london havde investeret i stiger med højere rækkevidde? Der er trods alt en del højhuse i london.

F.eks: http://www.brontoskylift.com/en/hla

  • 11
  • 4

Alarmering af beboere Branden opstod på nærmest værst tænkelige tidspunkt, kl ca. 1 om natten. De fleste har ligget og sovet på tidspunktet for brandens opståen.

Der har været flere beboere der fortæller at de opdagede branden nærmest tilfældigt - at de skulle op og tisse og så en masse brandbiler el. lign, men at de ikke blev alarmeret af hverken interne eller eksterne varslingsanlæg.

Bør man have strategier for hvordan man vækker beboere i et højhus i tilfælde af brand? Normalt er det jo ikke nødvendigt at evakuere alle, men denne brand var åbenbart ekstraordinær. Den spredte sig ekstremt hurtigt både op og ned. Og uanset må det trods alt være lettere at evakuere folk hvis de allerede er vækket og har gjort sig klar til evakueringen, end hvis de først skal bankes ud af sengene.

I danmark kunne det gøres med vores varslingssirener - man har givet vis noget lignende i England. Men det nytter ikke at vække folk hvis man alligevel ikke kan få dem ud.

  • 7
  • 0

Var branden en direkte konsekvens af de "nyliberale"s deregulering af alt hvad der kan tjenes penge på og udsultning af samfundets infrastrukturopgaver som f.eks brandvæsen ?

"Ja".

  • 10
  • 20

Var branden en direkte konsekvens af de "nyliberale"s deregulering af alt hvad der kan tjenes penge på og udsultning af samfundets infrastrukturopgaver som f.eks brandvæsen ?

Blaah. Materialet var som de skrev i absolut sikreste brandklasse. Brandvæsnet var fremme på under 8 minutter og startede hurtigt indsatsen.

Det minder om king's cross branden. En relativt normal og ubetydelig brand som udviklede sig ekstremt hurtigt og voldsomt på grund af uforudsete branddynamiske egenskaber.

PHK skriver rigtig mange pissegode indlæg, men din harceren mod "nyliberale 0,1 %'ere" kan være noget så trættende når den overhovedet ikke er berettiget.

  • 19
  • 10

Prøv at læse databladet først, det er rigtigt at dråbeudviklingen ikke er stor nok til at antænde gulvtæppet/pairkurven, som det er testet for, (,d0) men det kan også opnås ved at brænde lynhurtigt ved lav varme på den måde har dråben slukket sig selv. , Der står også at mange skal holde produkterne langt væk fra flammer.

Det er sandsynligvist glasfibeforstærkede plader med aluminiumsplader der er malet brune, med lidt uheld, er det okker der danner farvestoffet. og så har vi endnu engang en bygning som på forskellig vis kan danne termit ved brand.

  • 7
  • 0

Nok værre var det, at beboerne blev rådet til at forblive i deres "brandsikre boliger". I min optik er det ikke langt fra drab.

Vrøvl!

Det er da helt normalt at man beder folk blive i deres sikre lejligheder hvor branden ikke kan sprede sig til. Prøv at forestille dig antallet af døde hvis man sagde at alle skulle løbe ud i de røgfyldte gange. Paniske mennekser der kæmpede om at komme ned af en alt for smal trappe. Så vil vi først se dødsfald og kvæstelser ved helt normale brande.

Men denne brand var ikke normal.

  • 7
  • 2

De højeste drejestiger i londons beredskab kan nå til ca. 8. etage. De kunne hverken evakuere civile eller slukke brande på de øverste 2/3 af højhuset.

Burde london havde investeret i stiger med højere rækkevidde? Der er trods alt en del højhuse i london.

F.eks: http://www.brontoskylift.com/en/hla

Svaret er at det tager tid at rejse en høj lift, og den kan kun tage et begrænset antal mennesker.

Jeg foreslår at man ikke bygger højere end stigerne kan nå. Fidusen ved at bygge i højden falder jo for hver etage.

  • 7
  • 3

Der er flere årsager: 1) Brug af stærkt brændbare materialer til beklædning. Firmaerne prøver at skjule at PUR/PIR er brændbart, og det, som blev anvendt her, har en fin brandklassificering - men det viser blot at de brandtest man udfører jf. standarder er helt ubrugelige. Her og i Dubai mv har vi fået de RIGTIGE brandtest: Det er stærkt brændbart i konstruktioner og burde ikke tillades nogen steder. 2) Vinduer er trukket frem i den nye brændbare facade, og har måske bevirket at branden har kunnet trænge ind under/ omkring vinduer. 3) Der er lavet forskellige nye installationer inde i bygningen (varme) og der er garanteret lavet huller mellem etager og ud til trappen, som ikke er brandlukket. Det ser vi også overalt i DK. Ellers ville en brand kunne blive inde i en lejlighed (Ei60) 4) Trappen som er eneste flugtvej er ikke brandsikret. 5) Ingen røg og brandalarmering.

  • 22
  • 1

Når man tænker på et par andre brændende højhuse, hvor der kun var lidt flammer og røg i et par timer inden de kollapset, så er det da tankevækkende at dette højhus ikke er kollapset...

  • 3
  • 9

Firmaerne prøver at skjule at PUR/PIR er brændbart, og det, som blev anvendt her, har en fin brandklassificering - men det viser blot at de brandtest man udfører jf. standarder er helt ubrugelige.

Dumt spørgsmål: Laves brandtests af beklædningsmaterialer i realistiske vindhastigheder ?

Mange af de såkaldt "selvslukkende" materialer virker ved at forbrændingsprodukterne forhindrer ilt adgang til forbrændingszonen.

Det virker ikke hvis vindhastigheden er stor nok til at blæse forbrændingsprodukterne bort.

Det er derfor mange opskummede polymerer brænder elendigt i stillestående luft, mens de virker glimrende som raketbrændstoffer.

  • 16
  • 2

At branden i Grenfell Tower udviklede sig så hurtigt hænger muligvis sammen med den eftermonterede facadebeklædning.

Umiddelbart syd for DTU ud til Helsingørmotorvejen ligger en 14-etagers beboelsesejendom, der i 1988 fik sine rå betonvægge beklædt med nye facadeelementer - mens jeg boede der, som stud. polyt.

Hvordan er de danske normer for den slags facadeelementer ifbm. brandfare?

Iøvrigt havde bygningen fra min etage adgang til to forskellige trappetårne.

  • 7
  • 0

Det er faktisk ikke sjovt, det er dybt skræmmende:

Den tidligere borgmester svingede grønthøsteren over Londons brandvæsen og lukkede ti stationer og afskaffede 27 brandbiler:

http://nordic.businessinsider.com/boris-jo...

Oooog så kunne det være interessant at høre hvilken betydning lukkede brandstationer har - når den nærmeste af de lukkede ligger ca. 20 minutter væk. Særligt når

"Branden var en direkte konsekvens af besparelsen på f.eks. brandvæsen."

Første enhed var fremme efter ca. 8 minutter. Den nærmeste af de lukkede var på basil street, knightsbridge.

Husk på at store beskyldninger kræver god dokumentation. Jeg havde faktisk forventet mere end en simpel avisartikel af en mand der plejer at komme med dybe links til pdf'er skjult på forskellige atomkraftværkers hjemmesider.

  • 12
  • 2

Det er da helt normalt at man beder folk blive i deres sikre lejligheder hvor branden ikke kan sprede sig til. Prøv at forestille dig antallet af døde hvis man sagde at alle skulle løbe ud i de røgfyldte gange.

Men trappen og gangene burde ikke være røgfyldte.

4) Trappen som er eneste flugtvej er ikke brandsikret.

Nemlig. Det burde være muligt at komme til trappen og ned. Det værste der så kan ske er at trappen bliver overfyldt.

Den tidligere borgmester svingede grønthøsteren over Londons brandvæsen og lukkede ti stationer og afskaffede 27 brandbiler:

Indtil nu synes der ikke at være indikationer på at mangel på mandskab hos brandvæsnet var årsagen.

  • 8
  • 0

Når man tænker på et par andre brændende højhuse, hvor der kun var lidt flammer og røg i et par timer inden de kollapset, så er det da tankevækkende at dette højhus ikke er kollapset...

Forskellen er vel at WTC var en stål-gitter-konstruktion, væddet med 20 tons kerasin, hvor bygningen i London er en armeret betonkonstruktion (gætter jeg på), fødet af diverse brandbare materialer, som kan brænde i længere tid, men ikke med så høj effekt som kerasin.

Ståldragerne i WTC's etageadskillelser blev så varme, at de bøjede, hvormed de trak ydersøjlerne ud af facon, så disse mistede deres bæreevne.

  • 11
  • 0

I Danmark er der de senere år lavet en del efterisoleringer af betonbyggerier med isolering uden på bygninger, kort sagt nogle trækassetter med vinduer og isoleringer monteret, og udenpå er der vindspærreplader og så den endelige klimaskærm. Der er altså direkte forbindelse fra lejlighed i den ny facadekonstruktion.

Hvis det viser sig at efterisolering i trækasser udenpå eksisterende beton reelt ikke er testet i realistiske brand setups, så kunne det være en god ide at lave en test og tage tid på hvor lang tid det tager for en brand at nå fra f.eks. køkkenet og ud i den nye facade og se om den facadetype står distancen.

Det er i forvejen kendt at ældre etage ejendomme med flade tage kan have et problem med at brandvægge mellem opgange ikke er ført helt op så de bryder taget, så en tagbrand kan brede sig hvis vinden er uheldig. (Tagbrande anses bare ikke for så alvorlige for personsikkerheden, til gengæld er det noget bøvl når bygningen bliver totalskadet af brandvæsnets vandforbrug.)

Uanset er det en god ide med centralt placerede røgalarmer og nødbelysning på flugtveje. Selvom brande er forholdsvis sjældne er der er ingen grund til at det ikke indføres i hele bygningsmassen.

  • 6
  • 0

Ja, det kan undre bygningen ikke forlængst er sunket i grus efter en total overtændning.

Tvillingetårnenes kollaps skal jeg ikke gøre mig klog på, men hvordan WTC7, efter en mindre brand i den ene side (asymmetrisk belastning) pludselig styrter i 100% symmetrisk frit fald, undrer som bekendt fortsat tusinder af bygningskonstruktører, sprængningseksperter o.a. der har forstand på den slags, verden over.

Som også nævnt andetsteds, er der jo stor forskel på materialers brandbarhed, alt efter hvor meget ilt/luft de for tilført. Du kan roligt slukke en cigaret i en tønde flybrændstof, men sætter du det under tryk, opfører det sig som bekendt noget anderledes. Brandbart isoleringsmateriale der er pakket ind i alufolie, kan ved tilstrækkelig høj temperatur opføre sig som en håndgranat. Der nævnes skorstenseffekten - ja mon ikke :-(

Det er et meget trist wake-up call for efterrenovering af bygninger med smarte brandbare facadebeklædninger og plasticvinduer.

  • 5
  • 4

men hvordan WTC7, efter en mindre brand i den ene side (asymmetrisk belastning) pludselig styrter i 100% symmetrisk frit fald, undrer som bekendt fortsat tusinder af bygningskonstruktører, sprængningseksperter o.a. der har forstand på den slags, verden over.

Tjah. Det kan være svært for nogen at forstå hvordan en bygning med betonkerne kan opføre sig anderledes end en bygning med stålskelet. Men forhåbentlig er den slags mennesker ikke ingeniører.

Og herregud, den mindre brand var jo knap andet end en frituregryde der havde det lidt varmt. Der er jo ikke tale om en kæmpe brand i bygningens kerne. Alt røgen på videoen er jo bare fra en technofest med røgkanoner, right? https://youtu.be/Afb7eUHr64U?t=51

  • 4
  • 2

En 5 år gammel udsendelse fra tyske NDR viser hvor farlig polystyren er som udvendig isolering og fortæller om hvordan tyske politikere er totalt ligeglade med den risiko, der er ved den isoleringsform. Hovedsagen er at det er billigt og giver en masse arbejdspladser.

Udsendelsen kommer også ind på nogle af de skadelige stoffer der bruges i forbindelse med polystyren.

Der er dog lovgivet i Tyskland om at polystyren ikke må bruges i bygninger over 23 meter, da stigevogne fra brandvæsenet ikke kan nå højere op.

Se "45 Min: Wärmedämmung-Der Wahnsinn geht weiter (NDR v 26.11.12)" på YouTube https://youtu.be/AWD0HeZLufM

  • 5
  • 0

Voldsomme brande i højhuse, hvor brændbare plastskum isoleringsmaterialer har været anvendt, har fundet sted overalt i verden i de sidste mange år, fordi myndigheder og bygherrer tror på sælgerne af disse materialer, når de siger, at der ingen brandrisiko er, fordi de er tilsat flammehæmmere.

De fortæller ikke, at flammehæmmerne kun kan forhindre, at en brand opstår i materialet, når det udsættes for en svag ignitor, som fx et stearinlys. En svejseflamme eller en brand opstået andetsteds fx ved et gaslæk vil antænde plasten, som har et højt luftindhold og en brændværdi, der nærer ilden, så den nærmest eksploderer og spredes hurtigere, har en mere intens mørk røg, som mindsker mulighederne for at beboerne kan orientere sig og undslippe. Røgen er desuden mere giftig, så beboerne lettere bliver røgforgiftede.

Disse plastskum materialer vælges fordi de er billigere, lettere at arbejde med og bedre isolerende end de alternative glasuld- og stenuldsprodukter, som ikke kan brænde eller nære en brand og derfor er fuldstændigt brandsikre.

I en række år har jeg rejst verden rundt og holdt foredrag om en af de bromerede flammehæmmere, som benyttes i plastskumisolering. Herunder har jeg vist billeder af mange af de fatale brande i højhuse og under flade tage, der har fundet sted.

Men da brande er forholdsvis sjældne, bliver anvendelsen af brændbare isoleringsmaterialer ikke stoppet. Det rammer jo ikke "os"!

Branden i London, som sikkert resulterer i >100 døde, kan være den katastrofe, som åbner myndighedernes øjne, men det vil undre mig, hvis man forbyder anvendelsen af brændbare isoleringsmaterialer, da de produceres af nogle af de største koncerner i verden. Det ender nok kun med krav om bedre brandalarmer, røgdetektorer og måske krav om springler anlæg.

  • 15
  • 0

Det er tvivlsomt. Det bruger man normalt ikke som skum. Her dominerer EPS/XPS og PUR/PIR.

I artiklen ovf. står:

"Mellem klimaskærmen og isoleringen er der et ventileret hulrum. Isoleringen var Celotex RS5000 - et polyisocyanurat (PIR)-produkt. Det har virksomheden selv bekræftet i dag."

Dette produkt er kendt fra en beslægtet brand i Melbourne i 2014.

  • 9
  • 0

Der er nok ingen tvivl om at facaderenoveringen med tilhørende (godkendte!) isoleringselementer har haft en andel i omfanget af den ulykkelige hændelse. Men hvis nu ejendommen IKKE var blevet renoveret i 2016, havde "haderne" skrevet harmdirrende læserbreve om at "det er typisk at folk i lejeboliger skal bo i grimme og uisolerede bygninger". Vi skal lære af ulykker som denne, men automatreaktioner om "kapitalismens onde fjæs", er uværdige og under lavmålet (også) i denne her forbindelse.

  • 5
  • 5

Ja, jeg følger med. Det jeg som udgangspunkt anfægter, det er den der med at det er nogens skyld (Og herunder naturligvis at man per automatik anklager sin vanlige prügelknabe) Jo, de fleste ulykker kunne være undgået, men der er næsten altid tale om et antal af uheldige omstændigheder. DET skal vi lære af. Det gør vi ikke hvis vi læner os tilbage og skriger "det er kapitalismens skyld". Det er uproduktivt.

  • 6
  • 3

Et lille lag polyethylen vil ikke have den effekt, man ser. Skumplast er 90% luft med rester af skummiddel, så det har allerede masser af oxygen.

Det er lignende Al-komposit plader, der blev anvendt i London og Melbourne og mange andre steder. De består også af skumisolering. De skulle være produceret i Kina, hvor der også har været mange fatale højhusbrande.

Efter en voldsom brand i et højhus i Dubai i april 2017 har myndighederne der så vidt jeg har læst forbudt disse brandfarlige facadebeklædninger.

Iøvrigt er det hele beslægtet med branden på Skagerak. Her var det lette vægge med indkapslet PUR/PIR, som brændte eksplosivt med ekstreme temperaturer og fremkaldte den kraftige og særlig giftige røg, som dræbte en masse passagerer, der ikke nåede ud.

Brændbare isoleringsmaterialer bør kun benyttes kapslet inde under fx. betongulve.

  • 6
  • 0

Et lille lag polyethylen vil ikke have den effekt, man ser.

Det kan sagtens være den udslagsgivende faktor.

Hvis PE laget brænder på indersiden af skallen vil det starte en skortstenseffekt der kan trække nok frisk luft op igennem facaden til at forhindrer evt. "flammehæmmere" i at virke.

Som jeg skrev ovenfor virker de fleste "selvslukkende" og "flammehæmmende" materialer ved at forbrændingsprodukterne forhindrer ilt i at komme til og det forudsætter at de ikke bliver blæst væk.

  • 2
  • 2

Poul-Henning Hvis der sidder et tyndt lag PE inde i et sandwichmateriale er der ikke stor mulighed for, at det kan komme i brand. Der er heller intet om PE i produktdatabladet: https://www.celotex.co.uk/products/rs5000

I øvrigt har jeg nu set, at branden i Melbourne, der ikke var så slem som i London, måske blev antændt af en cigaret. I så fald er der ikke flammehæmmer i materialet, måske fordi det kun bruges udendørs. Det vil gøre branden værre, hvis der først kommer ild i.

  • 1
  • 0

Helt enig med Allan Astrup Jensens forskellige indlæg. Jeg har også gennem foredrag prøvet at advare mod disse tikkende bomber. Det er utroligt at man ikke tør forbyde brugen af brændbar isolering i alt bortset fra terrændæk. Og vi ser kun lempelser på brandkrav. BR15 var en stor skuffelse, og bliver det det samme med BR17/18 ? Prøv også at se på Celotex hjemmeside (Allan har linket) - de reklamerer (ligesom alle andre) med at det har fine brandklasser. Det er galt, at brændbare materialer, kan opnå disse klassificeringer, når vi nu gang på gang ser, hvordan de reagerer under rigtig "test", nemlig brand. Se også de videoer som IF sammen med DTU og et Skotsk Universitet har lavet, hvor man tester en brand i et rum isoleret med mineraluld mod et rum isoleret med PIR ( som er det bedste af disse ringe materialer). https://www.youtube.com/watch?v=AimeoIgReEs

  • 2
  • 0

@PHK ifølge producentens svar, var besparelsen ialt ca. 55.000,- kr på at anvende det billigste og mest brandfarlige materiale. Der var 2 alternativer. Besparelsen var 2 UK pund pr. m2. Dvs. beløb PHK nævner er nok ikke korrekt.

  • 3
  • 0

Skotsk Universitet

Meget illustrative test lavet af Prof. Richard Hull og medarbejdere ved University of Central Lancastershire i Preston, Nordvestengland, som jeg kender godt. De arrangerer ofte konferencer om fire safety og er meget med i diskussionen om flammehæmmere.

Måske er det forsikringsselskaberne, der skal stoppe uansvarlig anvendelse af brændbare byggematerialer?

  • 5
  • 0

Har Rockwool ikke et produkt til isolering af gamle højhuse ?

Helt uvidende på spørgsmål om isolering!

  • 1
  • 0

Ja, jeg følger med. Det jeg som udgangspunkt anfægter, det er den der med at det er nogens skyld (Og herunder naturligvis at man per automatik anklager sin vanlige prügelknabe) Jo, de fleste ulykker kunne være undgået, men der er næsten altid tale om et antal af uheldige omstændigheder. DET skal vi lære af. Det gør vi ikke hvis vi læner os tilbage og skriger "det er kapitalismens skyld". Det er uproduktivt.

Det er samme problem som med vores egen SKAT: Skat katastrofale og dumme kurs er skabt at en politisk ideologi, og gennemført i 2005 af en folkevalgt regering. (Hvis mål det var at afskaffe eksperter, råd og nævn) Man kan ikke straffe en ideologi. Eller for den sags skyld stille den til ansvar. Vi og de har ingen demokratiske systemer til at korrigere fejlagtige ideologier.

Der er masser af mennesker der har politiske holdninger det bygger på faktuelle fejl og misforståelser (Som bl.a. forestillingen om at markedskræfternes løsning af alle samfundets udfordringer jf. John Nash) Og det har masser af konsekvenser, der ofte rammer dem der er dårligst til at sikre sig selv. De negative konsekvenser der opstår, forsøges ofte løst med mere af det samme... Det ligger til den menneskelige natur. Men kønt er det ikke. Specielt ikke når det fremføres af folk med deres egen bekvemmelighed sikret.

  • 3
  • 1

Det ser ud til at der er 2 store problemer. 1) Ifølge projekttegninger, så lægges der brændbar isolering (Celotex FR5000) på facaden, som også trækkes ind under og over de nye vinduer, som installeres fremskudt. dvs mulighed for at branden trænger ind bag vinduer på grund af dårlig inddækning. 2) Man anvender alu-sandwichplader til skærm - men bruger her Reynobond PE, som har en brændbar kerne af PE i stedet for Reynobond A2, som har et ubrændbart, mineralsk materiale. Reynobond angiver selv, at PE kun kan anvendes op til 10 m, derefter op til 30 m (brandvæsenets stiger) FR (brandhæmmet) og derover A2. Bygningen er ca 60 m høj, så der burde ikke vær tvivl om hvad man skulle bruge - men pengene talte åbenbart mere end regler og sikkerhed. Jeg kan se, at der også er anvendt Reynobond på 8-tallet i Ørestaden - er der nogen, som ved, hvad det er for en type ???? Vink.plast taler kun om PE.

  • 3
  • 0

Netop!

Flugtveje konstrueres naturligt nok for at sikre beboernes mulighed for evakuering - og der er derfor udførlige planer til grund for de tekniske krav til sådanne flugtveje.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten