Branden i det 24 etager høje Grenfell Tower i London, der brød ud natten til onsdag, er nu slukket.
Indtil videre er 17 døde og omkring 70 personer er kommet på hospitalet. Men dødstallet forventes at stige, for ifølge lederen af London Fire Brigade, Davy Cotton, forventer brandfolkene ikke at finde flere overlevende, når de når op på de øverste etager.
»Vi forventer ikke at finde flere i live. Omfanget og varmen fra branden betyder, at det vil være et kæmpe mirakel, hvis der stadig er nogen i live,« sagde han til tv-stationen Sky News.
Ifølge flere medier boede der mellem 400 og 600 personer i tårnet. Det ikke altid troværdige tabloidmedie Daily Mail skriver, at der savnes oplysninger om flere end 50 beboere.
Forudsagde katastrofe
Årsagen til branden er endnu ukendt. Men beboerne og en lokal gruppe kaldet Grenfell Action Group har flere gange klaget over brandsikkerheden i bygningen. Senest i en tragisk profetisk blog offentliggjort i november 2016, hvor forfatteren forudsagde, at der formentlig skulle en alvorlig brand med tab af menneskeliv til følge til, før nogen ville tage deres bekymringer seriøst.
I dag bliver hver en del af bygningens konstruktion undersøgt til bunds. Både for at finde årsagen til branden - men også fordi der ifølge britiske medier er omkring 4.000 lignende højhuse i Storbritannien.
Tre mulige årsager til at branden startede
Fire centrale spørgsmål trænger sig umiddelbart på. Først og fremmest:
1. Hvor og hvordan opstod branden?
De britiske medier nævner flere forskellige mulige årsager og åsteder.
Læs også: Flammehæmmere udvikler dødelig røg
Daily Mail
London Fire Brigade
London Fire Brigade oplyser imidlertid også på deres hjemmeside, at de var nødt til at få lukket en gasledning, der var sprunget læk, før de kunne begynde slukningsarbejdet. Brandvæsenet oplyser ikke, hvornår gasledningerne sprang. Men ifølge The Guardian var gaslækagen først under kontrol kl. 01.14 natten til torsdag.
En tredje mulighed er højhusets elektriske installationer. I 2013 var der en overspændingshændelse i bygningen, som ifølge Grenfell Action Group kunne have udviklet sig til en større brand. Gruppen mente, at der var fejl i bygningens elektriske installationer.
Andre årsager eller kombinationer af årsager vil formentlig komme frem i den kommende undersøgelse af branden.
Lynhurtig spredning forundrer
2. Hvordan kunne branden sprede sig så hurtigt?
Ligesom i Danmark bygger de britiske brandregulativer på en ide om, at en brand skal kunne begrænses til den lejlighed/den enhed, hvor den opstår - i hvert fald længe nok til, at brandfolkene kan komme til stedet, begynde slukningsarbejdet og eventuelt evakuere de øvrige beboere.
Men branden i Grenfell Tower spredte sig hurtigt op ad facaden. Ifølge en beboer på 17 etage, som The Guardian har talt med, nåede flammerne næsten op til hans etage, da han kiggede ud ad vinduet kl 01.15.
Brugte brændbar isolering
Flammerne på facaden har naturligvis ført til spørgsmål om den efterisolering, som bygningen fik påmonteret i 2016 har noget at gøre med brandspredningen.
Ved renoveringen blev facaden efterisoleret med nye vinduer og en ny isoleret klimaskærm.
Ifølge entreprenøren, Harley Facades, var der tale om 'Aluminium Composite Material Cassettes' - Altså kassetter med en yderside af aluminium.
Mellem klimaskærmen og isoleringen er der et ventileret hulrum. Isoleringen var Celotex RS5000 - et polyisocyanurat (PIR)-produkt. Det har virksomheden selv bekræftet i dag.
RS5000 er i Storbritannien mærket som Class 0 i forhold til testmetoden BS 476 part 6 om “fire propagation” og Class 1 i part 7 om “surface spread of flame”. Det er de bedste klasser i de to typer af test. Isoleringen havde alumuniumsfolie på begge sider.
Ifølge databladet fra Celotex vil isoleringen imidlertid brænde, hvis den bliver udsat for en tilstrækkelig kraftig brand.
Manglede brandstop?
På trods af brændbarheden er det ikke ulovligt at bruge denne type isolering på højhuse. Men de britiske brandregulativer kræver, at der er installeret elementer, der sikrer, at en brand ikke kan brede sig mellem etagerne - såkaldte brandstop - der skal være lavet af ikke-brændbare materialer.
Hvis disse brandstop manglede, har flammerne kunne brede sig frit op gennem hulrummet mellem facadepanelerne og isoleringen, hvor der vil blive dannet en skorstenseffekt. Desuden vil smeltende og brændende isolering kunne løbe ned og antænde isoleringen under brandstedet.
Hovedentreprenøren Rydon skrev umiddelbart efter ulykken på sin hjemmeside, at renoveringsarbejdet levede op til alle kravene i bygningsreglementet, i brandregulativerne, og helbreds- og sikkerhedsstandarder. Senere har entreprenøren imidlertid slettet udsagnene om overholdelsen af brandregulativer og helbreds- og sikkerhedsstandarder fra udtalelsen på sin hjemmeside.
Kostede brandinstruktion liv?
3. Hvorfor blev beboerne bedt om at blive i deres lejligheder?
Brandstrategien i huset var, at konstruktionen skulle forhindre branden i at spredes fra den lejlighed, den var startet i.
Brandfolk skulle så komme og slukke branden, mens de øvrige beboere blev i deres lejligheder, med mindre brandfolkene beordrede en evakuering. Derfor var beboerne blevet instrueret om blive i deres lejligheder i tilfælde af brand. Budskabet stod både på skilte i bygningen og i nyhedsbreve, som beboerne havde modtaget.
Da branden brød ud, blev flere beboere derfor i deres lejligheder. Og ifølge flere medier blev beboerne på nogle af etagerne bedt om at blive i deres lejligheder, efter brandens opståen.
Dem som brandfolkene ikke kunne nå frem til, blev derfor fanget efterhånden, som røgen fyldte etagerne.
Virkede røgventilation?
4. Virkede de systemer, der skulle holde røgen ude af brandtrappen?
I forbindelse med renoveringen blev der nemlig installeret et røgventilationssystem, der skulle holde røg ude af brandtrappen, hvis der opstod brand på en af etagerne. Systemet er beskrevet på leverandøren Witt Groups hjemmeside.
Ifølge flere medier kunne brandfolkene trænge helt op til 20. etage via brandtrappen, men pårørende til beboere har fortalt, at beboerne ikke kunne komme fra deres lejligheder og hen til højhusets enlige brandtrappe pga. kraftig røg.
Nye krav om sprinklere og isolering
Både før og efter branden har flere brandeksperter slået til lyd for, at facadeisolering kun bør laves af ikke-brændbare materialer. Andre har ment, at det skal være et krav, at eksisterende højhuse udstyres med sprinklersystemer, på samme måde, som det er et krav i nybyggede højhuse.
Både Londons borgmester, flere parlamentsmedlemmer og premierminister Theresa May har krævet en tilbundsgående undersøgelse af såvel branden som dens implikationer for resten af bygningsmassen.
»Lige nu vil folk have svar, og det er helt forståeligt. Derfor beordrer jeg i dag en omfattende offentlig undersøgelse af denne katastrofe. Vi skal finde ud af, hvad der skete. Vi har brug for en forklaring - det skylder vi familierne, dem der har mistet familie og venner og deres hjem,« sagde Theresa May ifølge The Guardian.
