Højesteret slår fast: S-togsulykke var lokoførerens og Banedanmarks skyld

Højesteret slår fast: S-togsulykke var lokoførerens og Banedanmarks skyld

Ved ulykken i februar 2005 kolliderede to S-tog tæt på Lyngby station med 67 km/t, da føreren af det bagfrakommende tog havde overset et afstandsmærke og et rød signal. Næsten 50 passagerer kom til skade og samlet skete der materielle skader for over 50 millioner.

Banedanmark og DSB skal dele regningen for en alvorlig S-togsulykke ved Lyngby Station i 2005. Sådan lød Højesterets dom efter et længere retsligt forløb.

Det var lokoførerens og Banedanmarks ansvar, da et holdende S-tog ved Lyngby Station i februar 2005 blev påkørt bagfra af et andet S-tog. Det fastslog Højesteret i sidste uge. Banedanmark og DSB skal dermed deles om erstatningsansvaret.

Ulykken, der for ti år siden sendte 47 mennesker på hospitalet, fandt sted i snevejr, da lokoføreren på det holdende tog var ved at løse en opstået bremsefejl.

En rapport fra Havarikommissionen fremhævede især signalproblemer på strækningen, og at togføreren i det bagfrakommende tog havde kørt hurtigere end den tilladte hastighed. Desuden betød det kraftige snevejr, at han koncentrerede sig om at se fremad for at få øje på næste signal, der samtidig var ramt af tekniske problemer.

Siden viste togets log, at hastigheden ved nedbremsningen var på hele 88 km/t, før den efterfølgende kollision med bagenden af det holdende tog med ca. 67 km/t. Lokoføreren blev sammen med flere andre passagerer alvorligt kvæstet ved ulykken.

Siden har han oplyst, at han ved afgang fra Sorgenfri Station inden Lyngby kunne se signalet vise fast grønt og derfor var klar over, at hastigheden i blokafsnittet efter signalet højst måtte være 70 km/t. Strækningen fra Sorgenfri Station til ulykkesstedet var under 800 meter, og køretiden mellem de to stationer godt 50 sekunder.

Defekt lys var Banedanmarks ansvar

I Østre Landsret i 2012 vurderede Havarikommissionen, at S-toget kørte for stærkt, hvilket DSB bærer ansvaret for, mens det var Banedanmarks ansvar, at der var mangel på tydeligt lys i signalet inden Lyngby.

Da Banedanmark ikke følte sig forpligtet til at betale regningen på 26 millioner kroner, blev sagen anket til Højesteret. Afgørelsen i sidste uge faldt efter et næsten tiårigt forløb om fordeling af erstatningen for de skader, kollisionen medførte.

Højesteret slog i overensstemmelse med Landsrettens afgørelse i 2012 fast, at både Banedanmark og lokoføreren 'havde udvist ansvarspådragende forhold, der medvirkede til ulykken'.

Ved den voldsomme ulykke skete der materielle skader for mere end 50 millioner kroner. Codan Forsikring A/S har sammen med DSB pådraget sig erstatningsansvar over for tilskadekomne passagerer og togsæt.

Kommentarer (9)

Hvad er den indre logik i at to statsinstitutioner fører sag mod hinanden i 10 år om ansvaret for en ulykke , der vedrører svigt hos begge parter? I den sidste ende er ejeren - staten - jo den samme. Hvis det havde været mod forsikringsselskabet ville det give mere mening.

  • 3
  • 0

  • 2
  • 0

Hvis man bruger 10 år på at behandle en sådan sag, så synes jeg de ansvarlige for sagsbehandlingen skulle straffes.

Efter 10 år kan ingen vidner og involverede huske noget som helst man kan fæste lid til. Der er formentlig ikke fremkommet beviser i sagen de sidste 9,5 år. En undersøgelse af forholdne skal ikke jappes igennem, og kan godt tage et halvt år hvis man er grundig. Det kan ikke tage mere end 1 år uden der er smøl i det. En gennemgang af sagen overfor en domstol kan sagtens tage flere uger - måske 6 uger hvis man er enorm grundig og der er mange relevante vidner. Med undersøgelser og 3 ankeinstanser kan det derfor godt løbe op i 26+3x6=44 uger. Med lidt ventetid på 4 uger mellem hver del, så ender vi på 56 uger for en rimelig behandlingstid. I stedet har det taget 568 uger. De er altså ret præcist 10x så lang tid om det, som man med rette kunne forvente. Det kan godt være regnestykket ikke er helt præcist, men det er ikke 10x ved siden af, så UANSET hvordan man vender det, så er det en skandale.

At lade ting trække ud på den måde gør sagsbehandlingen dyr og dårlig. Der er ingen formildende omstændigheder. Jeg ville have skrevet at det var formildende at der kun var tale om trakasserier mellem to offentlige instanser og et forsikringsselskab, men så kom jeg til at tænke på at der faktisk er tilskadekomne og en lokofører som først nu har fået sagen lukket. Det er en skændsel.

Den øverste ansvarlige for dette tåbelige smål igennem hele forløb, melder sig til ulønnet køkkentjenste på nærmeste plejehjem. Køkkentjenestens varighed er lig med længden af smøl = 9 år.

  • 14
  • 0