Højeste antal trafikdrab i næsten fem år

Illustration: Vejdirektoratet

Sidste år var et af de mere dødbringende på de danske veje. I 2019 mistede 199 mennesker livet i trafik, og udover 2016 med 211 dræbte har der ikke været flere trafikdræbte siden 2011, hvor der var 220 dræbte.

Illustration: Vejdirektoratet

Det fremgår af Vejdirektoratets årlige statusrapport over ulykker i trafikken.

Ingeniøren har tidligere fortalt, at trafikulykker årligt koster samfundet 27 milliarder kroner. I den forbindelse gav Rådet for Sikker trafik deres bud på, hvordan man mindskede antallet af trafikulykker.

»Ni ud af ti ulykker handler om uhensigtsmæssig adfærd. Derfor handler det om at påvirke folk med kontrol og adfærdspåvirkning. Begge dele virker, så det kan gå hånd i hånd,« sagde Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Siden 2015 er det totale antal af trafikulykker også steget fra 11.105 til 13.433, hvilket svarer til en stigning på 21 procent.

Illustration: Vejdirektoratet

Stigningen skyldes dog udelukkende en stigning i ulykker, hvor der kun sker materiel skade. Antallet af personskadeulykker er nemlig lavere, end det nogensinde har været.

Nordjyske fartdjævle

Nordjylland stikker kraftigt ud i ulykke-statistikkerne. I Nordjyllands Politikreds var der 11,6 dræbte eller tilskadekomne pr. 10.000 indbyggere i 2019. Det er væsentligt over landsgennemsnittet på 5,63. Resten af politikredsene lå nogenlunde omkring landsgennemsnittet.

Illustration: Vejdirektoratet

Forunderligt nok er det totale antal af ulykker i Nordjylland lavere end landsgennemsnittet. Ifølge rapporten kan forklaringen være, at en stor del af ulykkerne i Nordjylland sker i personbiler i landområderne. Her køres ofte med en højere hastighed end i byområderne, og derfor er ulykkerne voldsommere.

Både i Nordjylland og i resten af landet er de 18 til 24 årige og de 25 til 34 årige ligesom tidligere overrepræsenterede i andelen af dræbte og tilskadekomne, og ligesom i foregående år udgør mænd 60 procent af de dræbte og tilskadekomne.

Til slut kan nævnes at langt de fleste ulykker sker i kryds, hvor ingen af parterne svinger. Den næsthøjeste type ulykker, er eneulykker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er hovedlandeveje de farligste vejtyper, og dem er der mange af i Nordjylland.

I byerne er hastigheden ofte for lav til at folk dør i ulykke, og på motorvejen er der ingen krydsningsulykker. Derfor ikke overraskende Nordjylland er overrepræsenteret.

  • 4
  • 0

Citat: »Ni ud af ti ulykker handler om uhensigtsmæssig adfærd. Derfor handler det om at påvirke folk med kontrol og adfærdspåvirkning. Begge dele virker, så det kan gå hånd i hånd,« sagde Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Korrekt - trafikulykker skyldes uhensigtsmæssig adfærd, såsom ikke at køre efter forholdene. Mindst ni ud af ti ulykker skyldes simpelthen at folk ikke er opmærksomme nok. Såre simpelt - og uden brug for endeløse rapporter, - hvis man havde været opmærksom i de enkelte situationer, var ulykken næppe sket. Kan det virkelig være vanskelig at begribe?!

MEN - IGEN - IGEN - IGEN - så skal Hjalte Josefsen lige have en overskrift med "Nordjyske fartdjævle". Biblen om de gamle faremomenter må endelig ikke skrives om. Hvis det meget omtalte problematiske højhus med fundamentet var støbt med samme beton, som disse folk med fartfobi står i, så var der ikke et problem.

  • 7
  • 12

To observationer:

NÆSTEN 5 år ? faktum.. 3 år det står klart i diagrammet, det her ikke EB vel ?

Som Hans Jørgen også er indepå, ser jeg ikke direkte beviser her for at hastighed er blandet ind i det. Jeg har derimod en klar oplevelse af at folks brug af mobil tlf mens de føre bil, bliver et størrere problem. Simpelt spørgsmål, hvor mange af de 199 dødsfald har hastighed som primær årsag ? (jeg er med på at hvis en bil kører 5 km i timen er sandsynligheden for dødelige uheld lavere). Der har været undersøgelser som viser at hvis hastigheden bliver for lav, bliver føreren mindre opmærksom. Hvor mange involvere bløde trafikanter som gående og cyklende, samt måske især de nye løbehjul etc. Er det ikke den analytiske vinkel som Ing.dk skulle varetage ?

  • 3
  • 1

NÆSTEN 5 år ? faktum.. 3 år det står klart i diagrammet, det her ikke EB vel ?

Udsvingene i antal dræbte er så små, de kan forklares med vejret. Stigende trafik og stigende befolkning er naturligvis også en del af forklaringen.

Den sidste vinter, har været så mild, vi dårligt kunne kalde den en vinter. Og det er skidt for de alvorlige ulykker. Fordi der sker mange små ulykker som folk ikke dør af, når der er glat. Men når solen skinner og der er tørt på vejene om vinteren kører folk hurtigt, og så bliver de overrasket af en frossen vandput eller en blændende lav sol - og bum!

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten