Højere plantearters fremmarch i Arktis kan forværre global opvarmning

Over de seneste 30 år er sommertemperaturerne i Arktis steget med cirka 1 grad Celsius og vintertemperaturerne med 1,5 grader. Dermed er Arktis ét af de steder på kloden, hvor temperaturen stiger hurtigst. Billedet er fra sommeren 2016, hvor Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland. Illustration: Sigrid Schøler Nielsen, AU

Normalt er den arktiske tundra bevokset med lave buske og græsarter. Men i takt med, at klimaet bliver varmere verden over, stiger temperaturen også i Arktis, og det ændrer markant på plantelivet.

Det viser verdens hidtil største undersøgelse af klimapåvirkningernes indflydelse på plantelivet på den arktiske tundra. 130 forskere fra hele verden, herunder Danmark, har gennemgået 30 års data om plantelivet på 117 steder i Arktis. De fleste steder i Alaska, Canada, Island, Skandinavien og Sibirien.

Og billedet er tydeligt, skriver de i tidsskriftet Nature: Tundraplanternes gennemsnitshøjde er generelt steget hen over de seneste årtier, både fordi de lavere gevækster selv vokser i varmen, og fordi nye arter kommer til.

»Hvis det fortsætter med den hastighed, vi har registreret, kan plantehøjden øges med 20 til 60 procent ved udgangen af dette århundrede,« siger lektor Signe Normand, Institut for Bioscience – Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Højere planter holder på is og solvarme

Forskningen bygger på flere end 56.000 målinger af syv forskelige egenskaber (herunder kvælstofindhold og bladenes størrelse), men det er kun højden, der falder i forskernes detekterende øjne.

Læs også: Geoengineering med partikler redder ikke afgrøder fra global opvarmning

Umiddelbart ser det ikke ud til, at de nye plantearter fortrænger de lave plantearter, men klimamæssigt udgør de et problem. For de højere plantearter kan potentielt øge jordtemperaturen af flere grunde:

De holder bedre på sneen, der virker som en dyne, og hindrer jorden i at fryse hurtigt og dybt om vinteren. Ligesom planterne hurtigere opsnapper solvarme, der forplanter sig ned i jorden.

Læs også: Grønlandske isalger sætter verdensrekord: Gror stort set uden lys

Det kan udløse uanede konsekvenser, eftersom op imod halvdelen af det kulstof, som er bundet i jorden verden over, ligger dybfrosset under tundraen. Og hvis permafrosten tør op, frigiver den enorme mængder CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren, skriver Aarhus Universitet.

Meget er usikkert

Heldigvis kan de højere planter måske også trække i den modsatte retning, fordi de skygger for solen og optager en smule mere CO2 end de lave gevækster.

Læs også: Kulturminderne forsvinder med permafrosten

Det er svært at spå – især om fremtiden. Men helt afgørende for udviklingen af plantelivet bliver dog tilgængeligheden af vand i tundraen i fremtidens Arktis.

»Der er stadig rigtig mange usikkerheder, men højere planter på tundraen kan føre til øget opvarmning i Arktis, og på hele Jorden,« siger forskninglederen for projektet, Anne D. Bjorkman, tidligere Aarhus Universitet – nu Senckenberg Biodiversität Und Klima Forschungszentrum i Frankfurt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi skal også huske, at alt ikke er sort og hvidt, der er noget der hedder naturens gang, og vi mennesker kan ikke styre alt, og så må vi bare indordne os under naturen, som vi jo har gjort igennem årtusinder.

Derfor bør man også se på de positive nye muligheder dette kan give, f.eks. i arktis, hvor der vil blive et større potientiale for landbrug og skovdrift.

I Grønland burde man forske meget mere i disse ting, og f.eks. lave større forsøg med skovplantning osv. Tænk hvis Grønland kunne blive selvforsynende med tømmer og andet landbrug, det vil åbne helt nye industrier og muligheder for jobs med mere.

  • 6
  • 16

Vi skal også huske, at alt ikke er sort og hvidt, der er noget der hedder naturens gang, og vi mennesker kan ikke styre alt, og så må vi bare indordne os under naturen, som vi jo har gjort igennem årtusinder.

Klimaet har ALDRIG ændret sig så hurtigt. Eller måske var det sådan noget der skete efter et meteornedslag, dengang de fleste store dyr uddøde.

Selvfølgelig bliver vi nødt til at tilpasse os til naturens luner, men der er jo ingen grund til at gøre hvad vi kan for at pisse naturen af.

Som PHK vistnok skrev, så er vi i gang med et gigantisk eksperiment, som vi ikke aner hvordan ender. Men vi kan jo se hvad vej det går, og det ser ud til at blive rasende dyrt.

  • 9
  • 5

Citat: De holder bedre på sneen, der virker som en dyne, og hindrer jorden i at fryse hurtigt og dybt om vinteren. Ligesom planterne hurtigere opsnapper solvarme, der forplanter sig ned i jorden.

For nogle år siden ville forskere prøve at tildække en smeltende gletsjer i Grønland med noget hvidt stof for at dæmpe afsmeltning. https://jyllands-posten.dk/nyviden/article...

Er der nogen der ved resultater af dette forsøg?

Ideen var jo god, og argumenter for anvendelse af dette hvide stykke stof, er jo næsten modstridende med ovenstående argumenter i artikel citat.

Hvad er værst solens opvarmning af kloden eller CO2s drivhuseffekt? Skal vi reducere CO2 eller kan vi bare reflektere solens lys, som Lomborg foreslog?

Citat: Heldigvis kan de højere planter måske også trække i den modsatte retning, fordi de skygger for solen og optager en smule mere CO2 end de lave gevækster.

Ok :-) Så solens stråler opsnappes i planten som fordeler varme fra plante ned i jorden men samtidigt har skyggen fra selvsamme plante en positiv effekt?

Så artiklen modsiger sig selv? eller er det bare påvirkning/effekter fra CO2 og den rene termiske varme fra solen, som blandes godt og grundigt sammen?

Jeg synes det er noget rod!

  • 1
  • 5

Klimaet har ALDRIG ændret sig så hurtigt. Eller måske var det sådan noget der skete efter et meteornedslag, dengang de fleste store dyr uddøde.

Klimaet har tidligere ændret sig hurtigt og voldsomt, fra varmt til koldt. Derimod kræver en global opvarmning (i de sidste millioner af år) altid 800 år fordi verdenshavets kredsløb er på 800 år. Der er ikke nogen direkte kontakt imellem atmosfæren og verdens-havets bund, derfor kan en global opvarmning ikke ske hurtigere.

  • 4
  • 9

Hvis planterne vokser godt så suger de væden ud af jorden, så at smeltevandet ikke smelter permafrosten. Dels suger planterne CO2 ud af luften.

  • 3
  • 9

Det de har målt er at plantevæksten bliver højere. Derefter starter spekulationerne om hvad det KAN betyde for klimaet, men det er vist ikke noget de har undersøgt nærmere.

  • 6
  • 1

Tænk hvis Grønland kunne blive selvforsynende med tømmer og andet landbrug, det vil åbne helt nye industrier og muligheder for jobs med mere.

Kanon ide - så kan de sikkert også huse og brødføde alle de klimaflygtninge, AGW vil skabe. [/sarcasm]

Flemming.

Grønland består mest af indlandsis, og vil hvis det værst tænkelige skulle ske at isen smelter væk, efterlade største delen af landet som hav !. ( Noget som alle lavt boende kloden over også bliver berørt af ).

Kanon ide - så kan de sikkert også huse og brødføde alle de klimaflygtninge, AGW vil skabe. [/sarcasm] [/quote]

Det vil så i bedste fald, tilnærmelsesvis kun være bådflygtninge med bopæl ombord, talen kan blive om, og føden op af havet.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten