Elselskaberne skal have mulighed for at investere op mod ti milliarder kroner i det intelligente elnet.
Sådan lyder det fra klima- og energiminister Lykke Friis (V) i Børsen i dag.
For at det kan lade sig gøre, kræver det, at elselskaberne kan opkræve højere priser hos forbrugerne, men en ny rapport fra Energinet.dk og Dansk Energi viser, at der samlet set er milliardstore gevinster at vente for samfundet.
Alternativet til at investere i det intelligente elnet, også kaldet smart grid, er at fortsætte med at kaste penge efter det nuværende, men det er der ingen samfundsøkonomiske gevinster ved, lyder det fra ministeren.
»Vi er nødt til at skifte spor i forhold til den måde, vi tænker elinfrastruktur på. Tidligere, når man har haft udsigt til stigende forbrug, så har man bygget flere kulkraftværker og lagt tykkere kabler i jorden. Men det er en uintelligent måde at gøre det på. Nu går vi ind i en tid med nye måde at regulere det på. Sagt med et andet billede, så skal vi i stedet for at bygge flere spor på motorvejene have mere trafikstyring på vejene,« siger klima- og energiministeren til Børsen.
Fidusen ved det intelligente elnet er, at der skabes et bedre samspil mellem ustabile energiformer som vindkraft og solenergi, så de bedre kan komplementere hinanden.
Samfundsbesparelse på 6,1 milliarder kroner
I rapporten fra Energinet.dk og Dansk Energi forudses det, at der vil være 600.000 el- og hybridbiler samt 300.000 individuelle varmepumper i 2025.
De to aktører er samtidig kommet frem til, at prisen for investeringer i smart grid lander på 9,8 milliarder kroner. De kommer dog frem til, at den investering vil give 8,2 milliarder kroner i afledte gevinster - i form af lavere udgifter til elproduktion samt flere elbesparelser, skriver Børsen i dag. Dermed holdes den samfundsøkonomiske investering nede på 1,6 milliarder kroner.
Et continue-as-usual-scenario med at udbygge elnettet som hidtil vil koste samfundet 7,7 milliarder kroner, men der skabes ingen gevinster. De to aktører kommer derfor frem til, at en smart grid-løsning vil spare samfundet for 6,1 milliarder kroner i samfundsøkonomiske omkostninger.
Derfor giver det ifølge Dansk Energi mening.
»Hvis vi skal jonglere millioner af data rundt i systemet og stille dem til rådighed for elhandlere og samtidig gøre det muligt for forbrugerne at tilpasse deres forbrug til de tidspunkter, hvor produktionen er billigst, så skal vi ikke bare lægge flere traditionelle kabler i jorden, men udbygge nettene med it-systemer. Men det tager den nuværende regulering ikke højde for i forhold til, hvordan vi kan få dækket de nødvendige nyinvesteringer,« siger Lars Aagaard fra Dansk Energi til Børsen.
DI Energibranchen opfordrer Klimakommissionen til at tage smart grid med i sine anbefalinger, når kommissionens rapport udkommer d. 28. september.
»Ønsket om fossil uafhængighed og markant lavere udslip af klimagasser bliver ikke en vækstdagsorden, hvis vi ikke også får udviklet og udbredt det intelligente energisystem. Alternativt bliver vi nødt til at investere alt for meget i døde kabler osv., uden at vi får et tilstrækkeligt afkast. Det er derfor vigtigt, at Klimakommissionen har dette fokusområde med i dens anbefalinger. Herefter må det politiske system i arbejdstøjet for at skabe de rammebetingelser, der skal bane vejen for det intelligente og smarte energisystem,« siger Anders Stouge, branchedirektør i DI Energibranchen til Børsen.
Konference om smart grid 4. november:
Læs mere og tilmeld dig på www.ing.dk/live
