Høje-Taastrup gør klar til datacenter: Kræver overskudsvarmen genanvendt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Høje-Taastrup gør klar til datacenter: Kræver overskudsvarmen genanvendt

Illustration: Høje Taastrup Kommune

Et enigt byråd vedtog i slutningen af april, at et fremtidigt datacenter kan placeres i Høje-Taastrup – men ret ekstraordinært besluttede byrådet også, at dette kun ville blive tilladt, hvis datacentret leverer sin overskudsvarme til Høje-Taastrups fjernvarmenet.

»Vi er optaget af klimaet og har arbejdet med det i mange år i Høje-Taastrup kommune, så når der kommer så stort et datacenter, skal klima selvfølgelig også her tænkes ind,« siger Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup.

»Det var DigiPlex også fuldstændigt i tråd med, men vi skulle stadig overveje, hvordan vi også juridisk kunne sikre, at det så også kommer til at ske,« siger han

Ingeniøren har forsøgt at få fat i Peter Faarbæk (S), medlem af byrådet og formand for Plan- og Miljøudvalget, som fremsatte forslaget om en bindende aftale, men han har ikke haft mulighed for at udtale sig.

Læs også: Varmespild fra datacentre: Fjernvarme kan også ligge for langt væk

Tinglyser krav om genanvendelse

Den juridiske løsning man har valgt, er en såkaldt privatretlig deklaration, det omfatter at man tinglyser, at grundejeren forpligter sig til at eventuel overskudsvarme skal indgå i fjernvarmen.

»Såvel CRT-selskaberne (nuværende ejer af byggefelterne, red.) som DigiPlex Copenhagen 2 ApS er indstillet på, at der udarbejdes en privatretlig deklaration, der tinglyses på arealet i forbindelse med byrådets endelige behandling af det lokalplanforslag, der er fornødent for, at der etableres datacenter og campus på arealet,« skriver advokat Carl H. Petersen, som representerer CRT-selskaberne, i et brev til Kommunen.

Deklarationen er dog med forbehold for, at den offentlige varmeforsygning sikrer de fornødne installationer, så de kan modtage og udnytte overskudsvarmen.

»Vi ville gerne have slået fast, at det skulle være klimavenligt. Derefter skal der være en dialog mellem Høje-Taastrup fjernvarme og Digiplex, om hvordan det skal konstrueres og hvad der skal leveres,« siger Michael Ziegler.

Ifølge ham vil lokalplanen kunne være klar om 6-8 måneder.

Udnytter allerede varme i Oslo

Ingeniøren har kontaktet den nuværende kandidat til at opføre og drive datacentret, DigiPlex, men virksomheden har ikke ønsket at besvare spørgsmål i forbindelse med sagen.

Tidligere har virksomheden indgået aftaler med kommuner om udnyttelse af overskudsvarme. Ekesmpelvis har DigiPlex et datacenter i Ulven ved Oslo, som i samarbejde med Fortum Oslo Varme, leverer fjernvarme, der svarer til forbruget for omkring 5.000 husstande.

I Danmark er det heller ikke første gang, at et datacenter leverer overskudsvarme til fjernvarme i Danmark. Facebooks datacenter i Odense skal levere overskudsvarme til Odenses fjernvarmenet.

Læs også: Norsk datacenter skal genanvende overskudsvarme

Gode muligheder for genanvendelse af overskudsvarme

Apples og Googles fremtidige datacentre i Kassø og Apples datacenter i Viborg har endnu ikke fundet måder at anvende overskudsvarmen på. Der er ikke gode udsigter til, at det kommer til at ske – for datacentrene ligger alle et godt stykke fra de fjernvarmenet og varmeværker, der kan udnytte overskudsvarmen.

I Høje-Taastrup er det anderledes. Der er under to kilometer til det nærmeste varmeværk Høje-Taastrup Fjernvarme A.m.b.a.

»Indtil videre er det slet ikke kommet så langt, at der er tale om et projekt, det eneste vi ved er, hvad vi kan læse af byrådets referat, så vi er slet ikke gået i dialog med dem endnu,« siger Astrid Bienbaum direktør i Høje-Taastrup Fjernvarme.

»Men det lyder spændende – den grund man har peget på ligger ideelt i forhold til fjernvarmenettet. Der hvor det skal placeres har Høje-Taastrup distributionsnet og der ligger også store transmissions ledninger ejet af VEKS,« siger hun

Læs også: Rapport: Apple kommer til at lukke varm luft ud

Kan ikke stilles krav om grøn strøm

Enhedslistens byrådsmedlem, Emil Viskum ønskede, at man også satte krav om at datacentret skulle anvende grøn strøm. Dette har Høje-Taastrup dog afvist.

»Generelt kan vil ikke i nogen sammenhænge stille krav om hvor en virksomhed køber sine produkter – herunder strøm. Det ville være at pådutte dem nogle konkurrencemæssige vilkår og det er der simpelthen ikke mulighed for i lovgivningen,« siger Jørgen Lerhard, Direktør i Høje-Taastrup

Dermed vil der ikke kunne konstruere en juridisk løsning, som sikrer at DigiPlex datacenter kommer til at bruge grøn strøm. Noget DigiPlex faktisk allerede gør for deres eksisterende datacentre. Her dækkes deres strømforbrug med købte certifikater for strøm produceret med vedvarende energi

»Så i stedet har jeg bedt kommunen om, at de indgår en dialog med folkene bag projektet, så vi kan lægge pres for at udnytte grøn energi – Det blev vedtaget, så det vil vi gøre,« siger Emil Viskum, Byrådsmedlem fra Enhedslisten.

Dispensation fra kraft-varmekravet

I Projektbekendtgørelsen optræder det såkaldte kraft-varmekrav, det omfatter at »Ved etablering af produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg,« som der står i lovens §14

Lignende forhold er også en del af loven om varmeforsygning. Det omfatter at man i forbindelse med at etablere kraftværker gør det »med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt,« som der står i lovens §1.

Læs også: Virksomheder og fjernvarmeselskaber: Det haster med afklaring om overskudsvarme

Da datacentret kun skal videregive sin overskudsvarme, og datacenter-drift ikke omfatter at man producerer el er kraft-varmekravet en hindring.

Derfor vil Høje-Taastrup Kommune også være nød til at søge Energistyrelsen om dispensation fra kraft-varmekravet. Energistyrelsen har tidligere givet dispensation til en lignende løsning i starten af april, da Høje-Taastrup søgte om en dispensation i forbindelse med et allerede eksisterende data-center som Nordea driver.

»Generelt har vi et ret positivt samarbejde med virksomheder om sådan noget her, tidligere har vi eksempelvis etableret samarbejdet med Copenhagen Markets, som har en del overskudsvarme – det fik vi løst med at lave en fjernkølingsløsning, så deres overskudsvarme også udnyttes i fjernvarmen,« siger Michael Ziegler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"krav om at datacentret skulle anvende grøn strøm"
Det er een side - en anden side er om kommunen kan stille krav om at fjernvarmen bruger grøn strøm til den nødvendige varmepumpe?

Datacenteret leverer varme ved lav temperatur, omkring 30 grader, for det er nær maksimum for hvad dataudstyret kan holde til (måske 50 grader på kerne og disk, kølemiddel er så 30-40 grader). Derfor skal fjernvarmen bruge store varmepumper til at hæve temperaturen til 70-80 grader i fremløb. Det sker med høj COP (Coefficient Of Performance = virkningsgrad), men der skal stadig bruges en del strøm.

  • 5
  • 0

Måske har du behov for at læse en bog om termodynamik ?

Det er irrelevant, at den nødvendige varmepumpe skal bruge energi.
Den samlede virkningsgrad ved at bruge e.g. 30 grader varmt vand som input er gunstig.

Energi kan ikke blive væk, så datacentrets elforbrug må nødvendigvis, bortset fra tekniske tab (pumper og blæsere, samt bygningernes varmetab) ende i kølevandet hvorfra energien genbruges.

  • 4
  • 1

Energi kan ikke blive væk, så datacentrets elforbrug må nødvendigvis, bortset fra tekniske tab (pumper og blæsere, samt bygningernes varmetab) ende i kølevandet hvorfra energien genbruges.

Nej energi kan ikke blive væk, men ud fra en exergi betragtning har det ret stor betydning hvilken temperatur der er tale om.

Der er (ca.) samme energiindhold i en liter vand uagtet om den har en temperatur på 2°C eller 98°C, under forudsætning af at omgivelserne vel at mærke har en lavere temperatur (jeg taler ikke frigiven energi!).

Ved 1° afkøling frigives der ca. 4,2 Joule per gram vand (eller der skal bruges 4,2 Joule for at løfte temperaturen 1°) - problemet er bare at i praksis så giver det ingen mening at tale om frigivelse af energi, hvis omgivelsestemperaturen er højere.

Derfor kommer exergibegrebet ind i billedet, så man er også nødt til at indregne hvor meget energi der skal bruges til at foretage varmepumpningen.

Men hvis vi kunne slippe helt for datacentrene, så ville det være det bedste.

  • 0
  • 4

Det er naturligvis rigtigt, at 30 grader varmt “kølevand” ikke kan bruges direkte kan bruges til ret meget (drivhus med tomater måske ?).

Når jeg almindelig husholdningsvarmepumpe kan bruge indløb fra jordslangerne på 15 til minus 2 grader til opvarmning af hus og brugsvand, så kan 30 grader kun være MEGET bedre. I begge tilfælde er “prisen” et energiforbrug i forholdet måske 5 ned til 2 til at løfte temperaturen.
Men der er stadig smæk for skillingen.

Hele humlen, og så er vi tilbage til de tåbelige projekter i Jylland, er anlægsomkostninger til især transmissionsrør HVIS kilden er fjern. Og det er den så ikke i Tåstrup.

  • 0
  • 0

Var der ikke noget om det skal bygges i Høje Taastrup?

Næh de planer blev skrottet. Øv jeg havde faktisk glædet mig. Verdens 5te største ville det blive til når det var fuldt udbygget. De er pænt skuffet i Høje Taastrup.
https://www.tv2lorry.dk/artikel/verdens-fe...

Må jeg lige spørge lidt naivt til dem der har forstand.
Ville det være let at overføre energien fra spildvarmen fra data centeret til badelandet.
Altså lige så let som hvis jeg stiller en skål vand i udblæsnings luften fra min computer.
?

  • 0
  • 1

Facebook bruger Munters Oasis i Odense.

Indirekte adiabatisk køling.

Når Odense kan aftage varme kommer Facebook stort set ikke til at bruge vand til køling, da omgivelsestemperaturen i sig selv er lav nok til at køle, selv efter vekslertab.

Selve serverrummene er opbygget med cold aisle/hot aisle, hvor cold aisle kan være op til 80F (26,7 grader C) worst case, og man regner med en temperaturstigning på 20 grader F ( 11K) gennem serverne.

Tidligere tiders køling af serverrum, hvor man af hensyn til operatørernes colaer under det hævede gulv og en elendig hygiejne med manglende separering af kold og varm luft, kørte med returtemperaturer til køleanlæggene på 21 grader C, og derved afkøling af luften til under 15 grader, nærmere 10, kendes heldigvis ikke hos Facebook, Apple og Google.

Man er stort set også ligeglad med den relative fugtighed, så tidligere tiders energifråds til dampbefugtning i kuldeperioder og affugtning via køling i varmeperioder, er også elimineret i Danmark.

  • 3
  • 0

Måske har du behov for at læse en bog om termodynamik ?

Det har alle, og der er meget at forstå. Jeg har læst om det, og kender lidt til begreberne. Jeg har vedholdende argumenteret for at bruge datacentres spildvarme i fjernvarmen.
Det jeg spørger til er om den strøm varmepumperne bruger også er grøn (i praksis købt grøn) ?

Alternativet for fjernvarmen er at brænde træpiller og naturgas http://www.htf.dk/miljoe som kunne være undgået.
Alternativet for datacentre er frikøling (ingen gavn for fjernvarme) som det vil ske i Kassø og Viborg. Det øger nok datacentrets elforbrug lidt.

Høje Taastrup vil iøvrigt lave et stort damvarmelager på 3 GWh(th) http://www.htf.dk/_upload/02052019112311_3...

Det er irrelevant, at den nødvendige varmepumpe skal bruge energi

Nej, det betyder noget for den samlede miljøbelastning for fjernvarmen om strømmen til varmepumpen kommer fra elværker drevet af naturgas i Danmark, brunkul i Tyskland eller vind/vand.

  • 1
  • 0

Da varmeenergien leveres ved en lav temperatur er det noget af en gråzone. Værket må jo efter at have trukket varmen ud levere vand tilbage der er en del koldere. Er det så køling?
Jeg er spændt på at se hvilken aftale der kommer ud af forhandlingerne.

  • 1
  • 4

Nu hvor Kassø, og Viborg datacentrene er besluttet og placeret, kunne man så bruge varmen herfra til f.eks. store drivhuse, eller en form for industriel (del)produktion (spørg mig ikke hvilken)? Nogen må kunne anvende disse ressourcer bedre end bare at lukke varme ud til gråspurvene

  • 0
  • 0

Afstanden er ca. 1-2 km.

Jeg stillede spørgsmålet forkert.
Nu antager vi at man byger dem lige ved siden af hinanden. Ca hvor meget badeland kan opvarmes til 25 grader.
Ville det være nok til at man kunne reklamere med at badelands ferien var ganske kraftigt Co2 reduceret i forhold til konkurenten.
Vi ser også bort fra lovgivning der forhindre salg og udnyttelse af spildvarmen.

  • 0
  • 0

Nej, det betyder noget for den samlede miljøbelastning for fjernvarmen om strømmen til varmepumpen kommer fra elværker drevet af naturgas i Danmark, brunkul i Tyskland eller vind/vand.


Jeg hælder mest til at det er ligegyldigt hvorfra strømmen kommer.
Begrundelsen er, at der ikke er overskud af grøn strøm, så hvis datacenteret sikrer sig grøn strøm, så er der andre der ikke får det.
På den længere bane kan det ændre sig, da det måske kan medføre mere produktion af grøn strøm, som ofte har det med at variere, hvorimod datacenteret nok har et jævnere forbrug. Og så kører diskussionen igen om det væsentlige er MWh eller MW her og nu.

  • 2
  • 2

Så vidt som jeg læser regnskabet producerer de 340.000MWh om året svarende til 38MW i gennemsnit. Svarer meget godt til de 7000 kunder.
Hvis datacenteret skal køle 150MW væk, så bliver det kun en lille del fjernvarmen kan aftage.

Det sætter sådan et datacenters forbrug i relief.

  • 2
  • 1

Cowi har i deres Hyper Scale Data Center (HSDC) rapport opgivet, at forbruget er 150 MW +/- 10%

Jeg fandt to rapporter :
COWI dansk, februar 2018 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...
Side 23-24 siger at datacentrets indgangsluft er 20-25°C, og udgangsluft er 35-45°C.
Side 27: 150MW dataeffekt bruger dertil 5MW køling vinter, 23MW sommer
Side 32: 10% daglig variation af forbrug - uklart hvad årsvariation er
Side 55: oversigt over jysk/fynske trafoer og fjernvarmeområder
Side 57: datacenters temperatur ud er 30°C, ind 20°C. Fjernvarme fremløb 65 °C, retur 40 °C, COP på 5,7
Side 64 - jeg gad ikke lsæe mere

Apple fravalgte desværre Irland (side 47) - det ville ellers være oplagt at fordele databehandlingen mellem Irland, Danmark og andre steder efter hvor strømmen er bedst/billigst på forskellige tidspunkter.

Nordisk råd engelsk, november 2018 https://www.norden.org/en/publication/data...

38MW i gennemsnit. Svarer meget godt til de 7000 kunder.
Hvis datacenteret skal køle 150MW væk, så bliver det kun en lille del fjernvarmen kan aftage. Det sætter sådan et datacenters forbrug i relief.

Datacentre har et meget stort og ret konstant forbrug i forhold til lille Danmark, når først de er udbygget. Artiklens datacenter kommer dog næppe til at bruge 150MW - selv det enorme Apple-center er årtier om at nå derop.
Høje Taastrup er dog en del af et større Københavnsk fjernvarmenet, og får en stor del af sin varme fra fx Avedøreværket og affaldsforbrænding. Tilsvarende kan Høje Taastrup måske sende datacentervarme ud til øvrige net, og dermed gå fra at være "importør" til "eksportør". Hvad skal der til for at transmissionsnettet kan klare "at køre modsat"?

  • 1
  • 0

Blot fordi det ser godt ud på papiret vil man altså hæve temperaturen fra datacentrets 35 til 90 eller endda 105 gradermed én stor varmepumpe, i stedet for fra udeluftens 0 eller yders sjældent minus 10 grader til de 45 grader maks 55, som et hus med andet end små etlags pladeradiatorer har behov for med individuelle luft/vand varmepumper.

På samme måde som behovet for højtemperatur fjernvarme koster et eller to turbinetrin på karaftværket, som tilsvarende producerer mindre el, vil ønsket om at geninvinde lavtemperatur spildvarmen fra datacentrene medføre et betydeligt merforbrug til varmepumper på fjernvarmen.

Økonomien er ligegyldig, for Jakob og Co. sender ekstraregningen plus ekspeditionsgebyr videre til de sagesløse stavnsbundne fjernvarmekunder, for fjernvarmen skal jo hvile i sig selv, og har INTET incitament til at holde igen på vidtløftlige projekter, og kunderne kan ikke stemme med fødderne på anden måde end rent faktisk at flytte.

  • 1
  • 3

Blot fordi det ser godt ud på papiret vil man altså hæve temperaturen fra datacentrets 35 til 90 eller endda 105 gradermed én stor varmepumpe, i stedet for fra udeluftens 0 eller yders sjældent minus 10 grader til de 45 grader maks 55, som et hus med andet end små etlags pladeradiatorer har behov for med individuelle luft/vand varmepumper.

@Ebbe
Du behøver ikke opfinde fine egne regler. De er skrevet
http://www.htf.dk/_upload/24052018130038_8...
60 grader i fremløb og 55 grader ved lavtemperatur

Økonomien er ligegyldig, for Jakob og Co. sender ekstraregningen plus ekspeditionsgebyr videre til de sagesløse stavnsbundne fjernvarmekunder, for fjernvarmen skal jo hvile i sig selv, og har INTET incitament til at holde igen på vidtløftlige projekter, og kunderne kan ikke stemme med fødderne på anden måde end rent faktisk at flytte.

Bor du i Høje Taastrup ? Det er vist Danmarks største ANDELSEJEDE fjernvarmeselskab.
Ved du hvad det betyder ? Du kan faktisk flytte fødderne og gøre din indflydelse gældende

  • 3
  • 0

De 90/105 grader kom fra den sædvanligvis velunderrettede Karsten Henneberg

@Ebbe
Enig
Hvis du bare havde brugt oplysninger ordentligt.
Men du har mere travlt med grundløse og flabede beskyldninger.

Økonomien er ligegyldig, for Jakob og Co. sender ekstraregningen plus ekspeditionsgebyr videre til de sagesløse stavnsbundne fjernvarmekunder, for fjernvarmen skal jo hvile i sig selv, og har INTET incitament til at holde igen på vidtløftlige projekter, og kunderne kan ikke stemme med fødderne på anden måde end rent faktisk at flytte.

  • 0
  • 0

Hvis der ikke kommer "gratis penge" ind udefra, så er marginerne små hvis det skal være rentabelt at genvinde varmen fra 35 grader varm luft til fjernvarme.

Datacentret vil kræve at blive stillet fuldstændigt skadesløst i forhold til en køleløsning uden varmegenvinding. På den ene eller anden måde, men regningen ender hos kommunens skatteydere eller de tilsluttede fjernvarmekunder.

Når fjernvarmen har mindst behov for varme har datacentret størst brug for køling, og vice versa.

Hvis fjernvarmen (i dette tilfælde fjernkølingen) skal leveres med den krævede forsyningssikkerhed, så kræves der redundans, alternativt skal datacentret selv etablere alternativ køling.

Alt i alt er det et spørgsmål om der er økonomi i at indvende varmen, eller om energien var bedre anvendt på en anden varmepumpeløsning.

Her kommer "hvile i sig selv" ind som en joker, for fjernvarmekunderne kan ikke afmelde sig, og regningen for de tvivlsomme projekter SKAL de bare betale, for hvis projektet skal nok vise sig "samfundsøkonomisk rentabelt", hvis det ønskes.

  • 3
  • 1

Hvis der ikke kommer "gratis penge" ind udefra, så er marginerne små hvis det skal være rentabelt at genvinde varmen fra 35 grader varm luft til fjernvarme

@Ebbe
Når man læser både dette og dine forrige indlæg igennem, så skinner det tydeligt igennem, at dette område er ikke noget du beskæftiger (eller har beskæftiget) dig med til hverdag.
Der er ingen der kommer med en “papkasse med penge” nogen steder. Og alternativet kunne jo f.eks. være luft/vand varmepumper, der starter fra udetemperaturen.

Datacentret vil kræve at blive stillet fuldstændigt skadesløst i forhold til en køleløsning uden varmegenvinding. På den ene eller anden måde, men regningen ender hos kommunens skatteydere eller de tilsluttede fjernvarmekunder.

Fjernvarmeselskabet vil aldrig betale mere end hvad de ellers havde kunne skaffe varmen til. Så kan datacentret vælge at lave frikøl eller hvad de ellers kunne finde på.

Hvis fjernvarmen (i dette tilfælde fjernkølingen) skal leveres med den krævede forsyningssikkerhed, så kræves der redundans, alternativt skal datacentret selv etablere alternativ køling.

Fjernvarmeselskabet har nok redundans i forvejen. Datacentret vil uden tvivl vælge at etablere redundans uanset hvad.

Alt i alt er det et spørgsmål om der er økonomi i at indvende varmen, eller om energien var bedre anvendt på en anden varmepumpeløsning

Netop! Har du nogen grund til at tro, at der ikke bliver taget hensyn til økonomien ?

Her kommer "hvile i sig selv" ind som en joker, for fjernvarmekunderne kan ikke afmelde sig, og regningen for de tvivlsomme projekter SKAL de bare betale, for hvis projektet skal nok vise sig "samfundsøkonomisk rentabelt", hvis det ønskes.

Jo fjernvarmekunderne kan godt melde sig ud. Det fremgår tydeligt af leveringsbestemmelser , side 12
http://www.htf.dk/_upload/24052018130008_8...

Rent ud sagt - du aner ikke hvad du udtaler dig om !

  • 2
  • 0

Man kommer ikke ud uden at betale en betragtelig dummebøde, som kun bliver større og større i takt med hul-i-hovedet projekter som centrale solfangere.

Og jeres "samfundsøkonomisk rentabel" er en blankocheck, hvor "feel-good" tillægges en monetær værdi.

  • 2
  • 2

Man kommer ikke ud uden at betale en betragtelig dummebøde, som kun bliver større og større i takt med hul-i-hovedet projekter som centrale solfangere.

Når en barmhjertig borger i USA købte en stavnsbunden slave fri, så kikkede godsejeren slaven efter kropsligt, for sidenhen at kigge ham ind i munden for at konstatere tændernes tilstand, hvorefter han satte en ublu pris, beregnet udfra hvor længe trællen kunne forventes at yde et slidsomt arbejde før han segnede om.

Hvordan afregnes når man vil købe sig fri af stavnsbåndet i fjernvarmeregi ?

  • 0
  • 2

Iflg. dit eget link skal den (ikke) stavnsbundne fjernvarmekunde betale for sin andel i restgælden i fjernvarmesystemet.

Det er ikke pebernødder, for takket være hvile i sig selv og samfundsøkonomisk rentabelt bliver hverken anlægsomkostninger eller den variable varmepris sat op imod alternativerne.

  • 1
  • 2

Iflg. dit eget link skal den (ikke) stavnsbundne fjernvarmekunde betale for sin andel i restgælden i fjernvarmesystemet.

Det er ikke pebernødder, for takket være hvile i sig selv og samfundsøkonomisk rentabelt bliver hverken anlægsomkostninger eller den variable varmepris sat op imod alternativerne.

@Ebbe
Igen læser du ikke hvad der står og ved ikke hvad du udtaler dig om.
Måske Ankenævnet på Energiområdet forklaring kan hjælpe - men jeg tvivler
https://www.energianke.dk/nyheder/energian...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten