menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
De høje energipriser og udsigten til usikker el-forsyning på tværs af Europa præger nu også den tværnationale forskningsfacilitet Cern og de partikelacceleratorer, som faciliteten huser.
Cern vil nemlig stoppe accelerator-sæsonen to uger tidligere end vanligt i år og finde energibesparelser på 20 procent i løbet af hele 2023, skriver repræsentanter for Cerns ledelse i et blogindlæg på Cerns egen hjemmeside.
Beslutningen er blandt andet truffet efter dialog med det franske forsyningsselskab, som normalt leverer elektriciteten til Cerns enorme forbrug.
For når partiklerne fiser rundt i alle Cerns acceleratorer, har faciliteten nemlig ifølge Nature et årligt energiforbrug på 1,3 TWh - eller hvad der svarer til cirka 40 procent af det nærliggende Geneves årlige forbrug.
Og det gælder selv med en fast vinterpause, hvor der lukkes ned for store kørsler netop for at spare energi i de mest energikrævende måneder. Det er blandt andet dette vinterhi, som nu forlænges med et par uger.
Det betyder ifølge mediet Physics World, at man udskyder de tunge-ion-kollisioner, som normalt ligger i de sidste uger inden vinternedlukningen. Indtil videre er de udskudt til 2023.
Men energibesparelserne i det kommende år betyder også, at der bliver skruet ned for antallet af kørsler uden for vinterperioden.
Det kommer ifølge Joachim Mnich, Director for Research and Computing på Cern, som har talt med Nature, til at betyde større kamp om de eftertragtede beam-tider.
De 20 procent skal nemlig spares væk på faciliteter som Cerns Super Proton Synchrotron (SPS) og Large Hadron Collidor (LHC), hvorfor de mere kendte proton-proton-kollisioner, vil være færre i 2023.
Partiklerne er ellers først kun lige begyndt at accelerere i LHC igen efter længere tids pause. En planlagt nedlukning fra 2018 blev forlænget af corona-pandemien, så den indledende testkørsel med accelererede protoner først blev sat i gang i april i år.
Testen var begyndelsen på den såkaldte run 3 - tredje måleperiode i partikelacceleratorens historie. Et run, der, som vi tidligere har beskrevet her på Ingeniøren, sigter efter en højere rate af protonsammenstød i form af højere luminositet (se faktaboks, red.) og dermed mere data.
Men netop luminositeten er ifølge Physics World én af de ting, der vil blive skruet ned for, når Cern i det kommende år reducerer energiforbruget med 20 procent. Og man kan ifølge mediet ikke komme udenom, at proton-proton-programmet vil blive påvirket.
»Præcision-studierne af Higgs for eksempel vil blive ramt,« siger Mike Lamont, Director for Accelerators and Technology på Cern, til Physics World.
Ifølge Nature ser Joachim Mnich lidt mere roligt på de forskningsmæssige følger af energibesparelserne.
»Set på en skala af hele run 3, som strækker sig indtil 2025, vil effekten sandsynligvis kun være lille effekt,« siger han til Nature.
Ud over selve accelerator-faciliteterne vil Cern også begrænse energiforbruget ved blandt andet at slukke for gadebelysning om natten og begrænse opvarmningen af bygninger.
