Høj temperatur over havet gav rekordvarm sommer

Hvis du synes, at det har været en varm sommer, så er du ikke den eneste. På verdensplan var sommeren 2014 den varmeste, der nogensinde er registreret, siden målingerne begyndte i 1880.

Den gennemsnitlige temperatur på kloden fra juni til august satte rekord med 0,71 grader celsius over gennemsnittet for det 20’ende århundrede. Temperaturen er beregnet som kombination af målinger over land og over havet.

Det viser en rapport fra det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). 26 lande fordelt på alle kontinenter, bortset fra Antaktis, har registreret temperaturrekorder.

Læs også: Meteorologer advarer om en kraftig El Niño

I Danmark blev sommeren 0,4 grader celsius højere end gennemsnittet 2001-2010. I Norge oplevede områder gennemsnitstemperaturer, som lå 2-3 grader over gennemsnittet. I Australien var vinteren flere steder en del varmere end normalt, og sådan kunne man blive ved.

Her ses udvalgte hændelser for august 2014 Illustration: National Climatic Data Center

Det var især høje temperaturer over havet, som var med til at skubbe gennemsnittet i vejret. Sammenlignet med gennemsnittet for hele det 20. århundred lå temperaturen over verdens have 0,65 grader højere. Dermed blev den tidligere rekord fra 2005 slået med 0,08 grad.

Læs også: 2012 var det varmeste La Niña-år nogensinde

Hvis man undlod at indregne temperaturen over havet, ville sommeren 2014 'kun' have været den femte varmeste.

Der er dog også registreret bundrekorder. For eksempel kunne Storbritannien indrapportere den koldeste august siden 1993, men en gennemsnitstemperatur på 1,0 grad celsius under gennemsnittet for 1981-2010.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu da gennemsnitstemperaturerne ikke stiger over året, er det rigtigt fint, at man kan finde rekorder i mindre og mindre bidder.

Varmeste sommer, måned, uge, torsdag!

Det er ikke kun Europæerne, der har haft det køligt i dele af 2014:

The 2013–14 North American cold wave was an extreme weather event extending from December 2013 to April 2014, and was also part of an unusually cold winter affecting parts of Canada and the Eastern United States.

Temperatures fell to unprecedented levels, and low temperature records were broken across the United States.

Altogether, more than 200 million people were affected, in an area ranging from the Rocky Mountains to the Atlantic Ocean and extending south to include roughly 187 million residents of the Continental United States.

http://en.wikipedia.org/wiki/2013%E2%80%93...

Jeg bor på den sydlige halvkugle og undrer mig også lidt over, hvad en varm sommer "på verdensplan" er. Her venter vi stadig på halvdelen af sommeren 2014!

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten