Hjort holder fast: Togfonden kan ikke reddes med 200 millioner om året

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser fortsat, at hullet i Togfonden kan lukkes med 200 millioner kroner årligt. Det til trods for, at et lækket notat fra Finansministeriet ifølge Berlingske viser, at det er muligt at dække hullet i Togfonden ved at afsætte 200 millioner kroner årligt fra de offentlige budgetter.

Claus Hjort Frederiksen afviste allerede i sidste uge et forslag fra Socialdemokraterne om at dække hullet i Togfonden ved at afsætte 200 millioner kroner årligt fra de offentlige budgetter, men det nye notat fra Finansministeriet viser ifølge Berlingske, at netop 200 millioner kroner er det beløb, hullet i Togfonden vil belaste den finanspolitiske holdbarhed med årligt.

Læs også: Notat: Togfonden kan alligevel reddes for 200 millioner om året

Men 200 millioner kroner om året er alligevel ikke tilstrækkeligt til at realisere Togfondens projekter, skriver Claus Hjort Frederiksen nu til Ingeniøren. Han har ikke ønsket at stille op til et interview om notatet, men Finansministeriets presseansvarlige, Niels Nørgaard, har sendt et citat fra finansministeren. I mailsvaret forholder Claus Hjort Frederiksen sig ikke direkte til det lækkede notat fra Finansministeriet, men i stedet til Socialdemokraternes forslag.

»Socialdemokraterne prøver at bagatellisere det forhold, at Togfonden er kraftigt underfinansieret. Med de nuværende oliepriser er der en manko på 15,5 milliarder kroner,« lyder det i svaret fra Claus Hjort Frederiksen.

»Ved at fordele beløbet over rigtig mange år, prøver man at trylle tallet ned til 200 millioner kroner om året. Men den beregning forholder sig bare ikke til den situation, vi står i. Vi har en investeringsudfordring, som vi har arvet fra den tidligere regering. Der er planlagt flere investeringer i 2017, 2018 og 2019, end der er råd til. Og det problem skal løses i de pågældende år krone-til-krone. Ellers lever vi ikke op til forudsætningerne i de mellemfristede økonomiske planer (2020-planen), som vi styrer efter, og som der jo er bred politisk opbakning til,« skriver ministeren.

Illustration: MI Grafik

Ikke tilstrækkeligt

Togfonden, som omfatter projekter svarende til 28,5 milliarder kroner, og som skulle finansieres ved hjælp af beskatning på nordsøolien, mangler finansiering for godt 15,5 milliarder kroner på grund af de faldende oliepriser. Regeringen forhandler i øjeblikket med partierne bag Togfonden om håndteringen af de manglende oliemilliarder.

Niels Nørgaard skriver i en tilføjelse til ministerens svar, at problemet ikke mindst knytter sig til togfondsinvesteringernes aktuelle effekt på de offentlige finanser.

Læs også: Analyse: Banen er kridtet op til politiske forhandlinger om Togfonden

»De 200 millioner kroner, som er fremme i pressen, omhandler den varige virkning på de offentlige finanser. Det vil sige, at det er det beløb, der mangler i bidrag til den finanspolitiske holdbarhed (på lang sigt) som følge af lavere oliepriser, hvis togfonden (udgifter på 28,5 milliarder kroner frem mod 2028) gennemføres, selv om, der nu kun er udsigt til indtægter på 13 milliarder kroner i samme periode. Det er imidlertid slet ikke tilstrækkeligt at håndtere den varige virkning af olieprisfaldet. Det er også nødvendigt at forholde sig til togfondsinvesteringernes aktuelle effekt på de offentlige finanser, som er det relevante i forhold til overholdelse af budgetloven og de mellemfristede økonomiske planer, der styres efter (aktuelt 2020-planen),« skriver Niels Nørgaard i sin email.

Udleverer ikke notat

Beregningerne bag ministerens og den presseansvarliges konklusioner fremgår imidlertid ikke af de tilsendte svar, og Ingeniøren har derfor bedt om at få udleveret selve notatet. Det afviser Finansministeriet.

Læs også: Regeringen skal betale erstatning for at droppe Togfond-elektrificering

»Der er tale om et dokument, som indgår i igangværende forhandlinger. Finansministeriet offentliggør og kommenterer ikke denne type dokumenter af hensyn til forhandlingerne,« skriver Niels Nørgaard.

Ingeniøren har også sendt Finansministeriet en række uddybende spørgsmål til Claus Hjort Frederiksens svar, men har endnu ikke modtaget svar fra ministeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når finansministeren stadig nægter og ministeriet ikke vil udlevere så må man jo gå udfra at det passer at 200 millioner kan gøre arbejdet, ellers ville de jo have meldt stort ud at det ikke kunne lade sig gøre. Så et ikke svar er et svar.

Nu har man ikke et problem med ganske "interesante" regnemetoder når de vil have et projekt gennemført bla. nedskyde en kattegat forbindelse, gennemtrumfe en Femern forbindelse så kan man få selv det mest håbløse til at se fantastisk ud. Så alt i alt handler det om at Venstre ikke vil på nogen måde at togfonden overlever og bliver virkelighed.

Ganske som politikerne og systemet har den holding at overvågning er jo i orden for den lovlydige har intet at skjule må den jo vendes så når politikerne og embedsmænd vil skjule noget ja så er det fordi det taler imod deres sag eller er direkte ulovligt.

  • 12
  • 7

Når finansministeren stadig nægter og ministeriet ikke vil udlevere så må man jo gå udfra at det passer at 200 millioner kan gøre arbejdet, ellers ville de jo have meldt stort ud at det ikke kunne lade sig gøre. Så et ikke svar er et svar.

@ Jesper Jepsen

Hmm, på Facebook og i Ekstra Bladet holder den argumentation sikkert. Andre steder kræves der vist lidt mere uddybning.

Problemet er, at Danmark bruger for mange penge. Det tillader EU ikke.

Togfonden vil bruge milliarder af penge frem mod 2028, og herefter er projekterne færdige, og der bruges ikke flere penge.

Problemer er altså, at Danmark overskrider EU grænser frem mod 2028. Derefter er der ingen problemer.

Og det er her de 200 millioner kroner ikke er nok. Det er alle de 15,5 mia. kroner som Togfonden mangler, som skal findes frem til 2028. Ikke for at Togfonden bliver fuldt finansieret, men for Danmark ikke overskrider EU grænser for budgetunderskud og anlægsinvesteringer. Det er altså mere end en milliard kroner om året.

Problemet er ikke den langsigtede finansiering, som de 200 mio. kroner om året rigtigt nok løser. Problemet er, at Danmark frem til 2028 ikke må anlægge for 15,5 mia. kroner mere end vi har indtægter for.

Sådan er EU reglerne, Dammark har selv forpligtiget sig til at overholde de regler og overholdelse af EU reglerne er der flertal for i folketinget.

Det er de samme regler, som vi ofte har kritiseret Grækenland for at overskride, og grunden til Grækenland er ved at gå fallit i dag. Skal vi nu selv overskride dem?

  • 9
  • 10

Hvor mange lande i EU overholder regler til bogstavet, uden at arbejde med dem? Er det ikke noget af det, vi i Danmark er lidt for naive omkring?

@ Troels Olsen

Du har ret. Lade os skide på det hele. Hvad ved EU egentligt om penge? Vi danskere ved jo al ting bedre end alle andre. Hellere uansvarlig end kedelig, som de siger i Venezuela og Grækenland.

Hvor meget taler vi om, spørger du?

Well! Det økonomiske råderum frem til 2025 er mellem 14 og 18 mia. kroner. Togfonden skal bruge 15,5 mia. kroner frem til 2028. Good buy til alle andre forbedringer i den offentlige sektor de næste 12 år.

Så meget taler vi om.

  • 7
  • 10

I så fald er problemet jo ikke togfonden men EU's regler og så er det dem fokus skal rettes mod så de kan ændres.

Jeg er ret sikker på at ville man togfonden med samme iver som Femern forbindelsen ville det ikke tage regnedrengene( og pigerne) mange øjeblikke før en model var strikket sammen som netop lige kunne sniges inden for reglerne i EU, men da regeringen ikke ønsker togfonden ja så kan det naturligvis ikke lade sig gøre i dette tilfælde.

Hvis EU står i vejen for et land kan modernisere infrastrukturen og forbedre miljøet så er det helt klart EU der er problemet og ja så vil jeg mene det er en pligt som folkevalgt at tage vare på folket og fortælle EU at de er ganske galt på den og vi ikke vil rette os efter reglerne da de modarbejder sundheden for landes indbyggere.

Problemet er så at så mister politikerne deres næste karrie trin netop i EU og dermed deres illusion af indflydelse men ikke en fed hyre uden ansvar. Så hvis de danske politikere virkelig mener de er til for Danmarks befolkning ja så ser de højt og flot på EU regler og tager deres ansvar overfor vælgerne alvorligt.

  • 5
  • 9

Du har ret. Lade os skide på det hele. Hvad ved EU egentligt om penge? Vi danskere ved jo al ting bedre end alle andre. Hellere uansvarlig end kedelig, som de siger i Venezuela og Grækenland.

Tak.. Tror jeg ;)

Jeg ved ikke lige hvor relevant Grækenland og Venezuela er her? Men jeg var nu ret bevidst om at skrive arbejde med, ikke skide på. En aftale sætter nogle rammer og dem arbejder man med.

Jeg er lige her mere interesseret i hvor mange vi taler om. Hvor mange overholder kravene til punkt og prikke. Hvor mange overholder de krav EU stiller, men forstår stadigvæk at arbejde med dem. Hvor mange overholder dem slet ikke?

Økonomien skal hænge sammen. Men at bruge EU som undskyldning? Den er altså for tynd.

  • 8
  • 5

Når kontrakterne nu allerede er underskrevet, betaler statskassen endnu en gang for noget, uden at få noget.

Derfor bør de underskrevne kontrakter fortsætte, men nye ikke underskrives.

Det vil også hjælpe på indkøb af nyt jernbanemateriel og på Venstres kæphest, privatisering af jernbanetransporten.

Derfor bør elektrificeringen gennemføres, så vi ikke endnu en gang bliver røvrendt, for vores dyrebare skattekroner

  • 5
  • 3

Økonomien skal hænge sammen. Men at bruge EU som undskyldning? Den er altså for tynd.

@ Troels Olsen

Ikke en undskyldning, en forklaring.

Troels vi tale om hele det økonomiske råderum det næste årti skal gå til Togfonden. Det er jo umuligt, når der også skal bruges milliarder på sygehuse og flygtninge.

Men hvis det er så let, hvorfor finder partierne bag Togfonden så ikke bare penge?

De 200 mio. kroner lukker hullet i Togfonden på sigt, men det er kun halvdelen af problemet. Problemet er bare flyttet over til statskassen, som så får et tilsvarende endnu større underskud.

Det må den ikke, da den tidligere regering har brugt hele det økonomiske råderum til og med 2016. Med andre ord er der mulighed for vi overskrider EU regler på området, regler Danmark har en interesse i at overholde, det er ikke blot fordi vi skal.

Belaster vi yderligere de offentlige finanser, overskrider vi bevidst EU's regler. Det er ikke sundt for Danmark, det er den direkte vej imod gældfælden, og det er uansvarligt.

Jeg gør gerne opmærksom på de regnemetoder finansministeriet bruger, er anerkendt af hele den borgerlige blok, radikale og socialdemokratiet.

  • 7
  • 4

Togfonden er en politisk prioritering. Venstre har fra starten vredet hænder og givet udtryk for, at der ikke er råd al den stund de snakker skattelettelser og oven i købet i den ende af skalaen, hvor det giver den mindst mærkbare effekt per krone.

Det er altsammen spin fra Venstre. Folk snakker om råderum og EU og alt mulig pjat. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk prioritering. Som andre nævner over, så har politikerne alle mulige kreative måder at gøre tingene på, når de gerne vil have noget igennem. Problemet er at Venstre ikke vil, og herefter prøver at tørre skylden af på EU og "de uansvarlige socialdemokrater".

Mit største problem er sådan set ikke at man vil slagte Togfonden. Problemet er, at Venstre ikke er ærlig omkring det. Sig det nu bare som det er, så vi kan komme videre.

  • 11
  • 8

Det er udelukkende et spørgsmål om politisk prioritering.

@ Nikolai Lindskov Knudsen

Ja, det har du nemlig ret i.

Der skal bortprioriteres for 15,5 mia. kroner når man gerne vil bygge for 15,5 mia. kr. man ikke kan finde finansiering til.

Det tillader EU gerne, det er helt indenfor lovgivningen.

Men hvor er det så der skal bortprioriteres? Det har ingen givet et bud på.

Men bolden spilles gerne over på Venstres boldhalvdel, som om det er Venstres job at finde penge til andres underfinansierede forlig, andre partiers vælgerløfter.

Socialdemokratiet er det eneste parti som har antydet en finansiering. De kan finde 200 mio. kroner om året. Det er cirka 1/7-del af det manglende beløb, for Danmark ikke overskrider EU's grænser frem til 2026 (se ovenfor). Pengene skal gå fra "puljen til forbedring af kollektiv trafik".

200 mio. kr. som skulle gå til bedre kollektiv trafik skal altså gå til forbedringer af den kollektive trafik. Dygtigt, det skal den kollektive trafik nok blive bedre af, at man tager 200 mio. med den ene hånd og giver med den anden hånd.

  • 2
  • 5

Jørgen - hvad skal man elektrificere? Den gamle krogede strækning mellem Horsens-Aarhus og Aarhus-Aalborg

@ Karsten Henneberg

Hvis det fortsat er Togfonden vi taler om, så er det de gamle krogede strækninger som skal elektrificeres. Suppleret på 3 strækninger med nye linier.

Der er afsat penge (som altså ikke findes) til hastighedsopgraderinger, men de kan kun lade sig gøre på grund af Signalprogrammet som blev besluttet og finansieret med 18 mia. kroner under VK-regeringen.

Det var næsten samtidig med der, ligeledes under VK-regeringen, blev fundet 10 mia. kroner til en ny bane KBH-Køge-Ringsted.

Altså 28 mia. kroner som blev fundet, prioriteret og sat i gang under borgerlig regering. Det samme beløb som venstrefløjen og DF ville bruge på Togfonden, hvoraf så halvdelen mangler, og resten kan de ikke finde.

Der er ikke i Togfonden sat penge af til deciderede opretning af de krogede strækninger, som vi for eksempel ser på Sydbanen ved Glumsø (Femernforbindelsen betaler), før de elektrificeres.

Selv med alle projekter i Togfonden realiseret skal superlyntogene altså fortsat tøffe over Lillebæltsbroen med max. 100 km/t og derefter igennem Fredericia station med max. 80 km/t, blot for at nævne et eksempel.

  • 4
  • 4

Der skal bortprioriteres for 15,5 mia. kroner når man gerne vil bygge for 15,5 mia. kr. man ikke kan finde finansiering til.

Og her kommer det næste spin trick: At nævne et stort beløb som om det er en engangsbetaling der skal falde i morgen, så folk skræmmes til at tro, at halvdelen af velfærdssamfundet må ofres.

Selvfølgelig skal regningen betales, men det sker over tid og der er alle mulige måder at finansiere det på, som jeg ikke har forstand på. Finansministeriet har åbenbart regnet sig frem til, at det belaster finanserne med 200 mio kr om året. Det begynder jo at lyde noget mere rimeligt end dine 15.5 mia.

Men bolden spilles gerne over på Venstres boldhalvdel, som om det er Venstres job at finde penge til andres underfinansierede forlig, andre partiers vælgerløfter.

Det er Venstre, der sidder i regering ergo er bolden på deres banehalvdel i og med, at de skal fremlægge et forslag til finanslov og indkalde til forhandlinger. Der er forlig på området, som stadig har et flertal i Folketinget, og det er så forligsparternes forbandede ansvar at anvise finansiering og deltage i forhandlingerne.

Det var næsten samtidig med der, ligeledes under VK-regeringen, blev fundet 10 mia. kroner til en ny bane KBH-Køge-Ringsted.

Strækningen er en del af den opgradering, der er nødvendig ifm. Ferhmern. Når det handler om Fehmern, så har jeg efterhånden lært, at de normale politiske spilleregler ophæves. Se det som undtagelsen, der bekræfter reglen.

  • 5
  • 2

Selvfølgelig skal regningen betales, men det sker over tid og der er alle mulige måder at finansiere det på, som jeg ikke har forstand på.

@ Nicolai Lindskov Knudsen

For 117 gang: Det er ikke blot finansieringen som er et problem. Det er også et problem at Danmark ikke må bruge flere penge end vi har.

Ved at flytte 200 mio. kroner om året fra finansloven til Togfonden over de næste 30-40 års tid redder man underskuddet i Togfonden. Men hullet er så blot flyttet over til finansloven, det er også et problem, men ikke det største problem.

Det største problem er, at Togfonden skal bygges over 10 års tid men finansieret over 30 års tid. Altså skal pengene lånes i mellemtiden. Det må Danmark ikke, fordi vores budgetunderskud i forvejen er på kanten af det tilladte.

Regnestykket ser således ud: Der mangler 15,5 mia. kroner i Togfonden. Togfonden skal være færdigtbygget i 2026, altså om 10 år. Manglende finansiering: 15,5 mia. / 10 år = 1,55 mia. kr. pr. år. De 200 mio. kroner vil Soc.dem. hente på finansloven fra pulje til bedre kollektiv trafik. Der skal lånes: 1,55 mia. kroner - 200 mio. kr. = 1,35 mia. kr. om året til 2026.

Når man ikke må låne mere på grund af EU´s budgetregler, så skal pengene findes et andet sted. Altså der skal spares yderligere 1,35 mia. kroner om året i 10 år.

Hvis folk stadig ikke forstår problem, tror jeg at jeg giver op.

  • 2
  • 4

Venstre har fra starten været imod togfonden. De prioriterer ikke den kollektive trafik, men derimod hellere privatbilisme. Det er der ikke noget nyt i. At de så stadigvæk er imod togfonden er ikke så mærkeligt, uanset hvordan de prøver at argumentere for, at " der mangler 15.5 mia kr i planen". Den beregning er meningsløs, men blot udtryk for en politisk prioritering, som man burde være ærlig om.

  • 4
  • 3

Ikke helt. Motorveje er der også altid råd til.

@ Morten Nielsen

Du bor ikke i Frederikssund. Der har de ventet på 3. etape af Frederikssundsmotorvejen i årevis.

Nogen vil sige de har ventet siden Fingerplanen i 1947. VVM-undersøgelsen er lavet, men politikerne kan ikke finde pengene.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojek...

Hillerød venter også på motorvejen rent faktisk kan nå op til Hillerød. Hillerødmotorvejen er den motorvej i Danmark som er mest plaget af trængsel.

På Helsingørmotorvejen skulle der udvides til 6 spor ved Hørsholm/Holte. Man fandt kun penge til den første etape.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojek...

På Vestfyn er der undersøgt og besluttet udvidelse af motorvejen til 6 spor fra Lillebælt til Odense V. Kun de første 10 km. ved Middelfart er bygget, projektet er nu gået helt i stå.

Trafiksikring af Sydmotorvejen på Lolland bl.a. med bygning af nødspor har været undersøgt i årevis, pengene er der ikke.

http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojek...

Tredje Limfjordsforbindelse er undersøgt, linieføring er fastlagt, men projektet gået i stå. Pengene er ikke fundet.

Man har kun kunne finde penge til yderligere 6 km. af Kalundborgmotorvejen. Den lange etape frem til Kalundborg er der ikke penge til.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojek...

Der er afsat penge til halvdelen af Næstvedmotorvejen, resten er der ikke penge til.

Den stærkt tiltrængte nye bro over Roskilde Fjord vd Frederissund bliver delvist med brugerfinansiering,der er ikke penge.

Nordhavnsvejen skulle være første etape af en Havnetunnel, med en 6-sporet motorvej. Nordhavnsvejen bygges nu som en almindelig 4-sporet vej med hastighedsbegrænsning på 60 km/t, og vil dermed være underdementioneret hvis Havnetunnelen senere bygges. Der er ikke penge.

Udbygning af E45 til 6-spor fra Vejle til Aarhus. Alle store politiske partier har lovet udbygningen i valgkampen. Der er ikke penge.

  • 2
  • 3

Venstre har fra starten været imod togfonden. De prioriterer ikke den kollektive trafik, men derimod hellere privatbilisme. Det er der ikke noget nyt i.

@ Kasper Olsen

Så du mener Venstre er imod elektrificering på trods af Venstre er med i forliget om elektrificering Lunderskov-Esbjerg.

2/3-dele af den elektrificering vi har i dag blev besluttet og finansieret i 1986 under borgerlig regering. Storebælts- og Øresundsforbindelsen blev også besluttet under borgerlig regering, mig bekendt kører der tog på begge.

Resten af den elektrificering vi har i dag, er besluttet sammen med Venstre og Konservative.

Så du mener Venstre er imod højhastighedsbaner på trods af Venstre er med i aftalen om en ny højhastighedsbane KBH-Køge-Ringsted til 10 mia. kr. Projektet blev besluttet mens vi havde en Venstremand som statsminister.

Samme regering afsatte 18 mia. kroner til helt nye signaler til jernbanen.

Femernforbindelsen og dermed opgradering af Sydbanen til 200 km/t, ny Storstrømsbro og elektrificering er også med Venstre og Konservative. Venstre-regeringen har senest arbejdet for opgradering af Sydbanen fremskyndes til 2021.

Kunne det være, at Venstre ikke ville være med i Togfonden, fordi den ikke hænger sammen økonomisk?

Stod det til SF og de Radikale, havde vi ikke engang haft bro over Storebælt i dag.

  • 1
  • 4

@Bent Johansen: Nu skal du ikke komme med alle de faktuelle informationer :-) Det ødelægger hele stemningen, når du skal belære folk om, hvordan virkeligheden er skruet sammen.

Fakta og sandheden er som bekendt ilde hørt.

  • 3
  • 3

Jeg syntes at huske at togfonded skulle betales med bl.a. indtægt fra beskatning af olien, men det var baseret på en pris pr tønde der ikke findes idag...er det ikke den primære årsag til at der mangler penge i fonden?

  • 2
  • 0

@ Bent Johansen

Med al respekt så vrøvler du altså. Danmark er ikke i nærheden af at bryde EUs regler. Statsgælden er ca. 45% af BNP hvor loftet er 60%. Budgetunderskudet må højst være 3% - det var 2.1% i 2015. Der er altså, modsat hvad du giver udtryk for, et vist råderum til rådighed.

Det er og bliver en politisk prioritering fra regeringens side, at man ikke vil Togfonden og derfor prøver at spænde så meget ben for den som man kan.

Hvis regeringen - og foligspartierne - ville skulle det heller ikke være svært at finde pengene. Man kunne jo f.eks. aflyse nedsættelsen af registreringsafgiften for luksusbilerne eller lægge et par ører på benzinafgiften - det er jo trods alt bl.a. bilisterne, der er løbet med gevinsten af den lavere oliepris, som er årsagen til at der mangler penge i Togfonden.

  • 4
  • 3

Jeg syntes at huske at togfonded skulle betales med bl.a. indtægt fra beskatning af olien, men det var baseret på en pris pr tønde der ikke findes idag...er det ikke den primære årsag til at der mangler penge i fonden?

Og

Man kunne jo f.eks. aflyse nedsættelsen af registreringsafgiften for luksusbilerne eller lægge et par ører på benzinafgiften - det er jo trods alt bl.a. bilisterne, der er løbet med gevinsten af den lavere oliepris, som er årsagen til at der mangler penge i Togfonden.

Der bruges mere end 5 milliarder liter benzin og diesel i Danmark om året. Lægges der en afgift på 20 øre/l giver det mere end 1 milliard om året ekstra (sålænge olie-prisen er så lav at vi ikke får de ønskede penge ind i tog-fonden - afgiften kan sagtens laves så det balancerer).

Så får vi stadig som bilister en stor gevinst af den lave olie-pris, samt penge nok til tog-fonden (jeg husker benzin-priser oppe omkring de 13 kr/l, nu tanker jeg for et stykke under 11 kr/l.

Lægger vi en krone ekstra ind i afgift per liter benzin de næste 3 år, så har vi fået alle de "manglende" penge ind (og lidt mere til).

Så hvad er problemet?

/Torben.

  • 4
  • 2

Danmark er ikke i nærheden af at bryde EUs regler. Statsgælden er ca. 45% af BNP hvor loftet er 60%. Budgetunderskudet må højst være 3% - det var 2.1% i 2015. Der er altså, modsat hvad du giver udtryk for, et vist råderum til rådighed.

Og (med fare for at blive upopulær) så har staten jo også altid mulighed for at øge sine indtægter ved at øge skatter eller afgifter (det er jo trods alt ikke en naturlov at skatten kun kan falde). Det vil muligvis ikke være populært, men det er nu engang en mulighed - det er efterhånden træls at følge den ene debat efter den anden, hvor det tages for givet at enhver ekstra udgift altid skal finansieres ved nedskæringer og besparelser.

  • 4
  • 2

For 117 gang: Det er ikke blot finansieringen som er et problem. Det er også et problem at Danmark ikke må bruge flere penge end vi har.

Her snakker vi forbi hinanden. Når jeg siger "finansiering" så omfatter det selvfølgelig at man finder pengene et sted, så budgettet er i balance og overholder de krav, der stilles fra EUs side.

Kan vi blive enige om, at hvis man kan snakke om skattelettelser i den mest ineffektive ende af skalaen (bundskatten), så er der også mulighed for at finde et par hundrede millioner om året til Togfonden?

Hvis Venstre så hellere vil prioritere skattelettelser, så er det helt fint med mig. Bare sig det! Der er et uendelig antal muligheder for at finde finansieringen, hvis man vil.

  • 1
  • 2

... skattelettelser i den mest ineffektive ende af skalaen (bundskatten) ...

Moderne fagøkonomer hælder for tiden til at være uenige med dig. F.eks. tyder nyere studier fra OECD og IMF på det modsatte - f.eks. viste et studie fra IMF fra sidste år, at øger man øverste decils indkomstsandel, så reduceres væksten; og faktisk fik man den største forøgelse af væksten ved at øge nederste decils andel.

Det går imod konventionel visdom, og bliver derfor debatteret kraftigt i fagkredse for tiden, men intuitionen går på, at fattigrøve bruger alle deres penge, mens de rige bare samler til bunke (OECD er ude med et andet forslag til årsagssammenhæng, og det går på effekten af uddannelse og adgang til samme).

Just saying ... :-).

  • 2
  • 2

Budgetunderskudet må højst være 3% - det var 2.1% i 2015. Der er altså, modsat hvad du giver udtryk for, et vist råderum til rådighed.

@ Lars Varming Jørgensen

Ja, på grund af fremskynding af afgiften på Kapitalpensioner overskred vi ikke grænsen. Den ordning ophørte ved nytår, og kommer derfor ikke til gavn i 2016 eller fremover. Tvært imod, mangler midlerne i fremtiden til beskatning.

http://www.skm.dk/skattetal/statistik/gene...

  • 2
  • 1

Det er og bliver en politisk prioritering fra regeringens side, at man ikke vil Togfonden og derfor prøver at spænde så meget ben for den som man kan.

@ Lars Varming Jørgensen

Spænde ben? Der er jo ikke penge nok. Hvad vil du betale entreprenørerne med; bananer?

Togfondens finansiering baserer sig på en oliepris på 136 USD pr. tønde. Prisen har været nede omkring 20 USD og ligger i dag i 50 USD.

Da dansk olieproduktion er hastigt nedadgående er det vigtigt prisen på olie er høj i de første år af Togfondens finansiering. Det er nu.

Er det så svært at forstå?

Ja, det er et prioriteringsspørgsmål. Altså skal der prioriteres noget andet bort. Hvad? Forligspartierne er her larmende tavse. Er det ikke deres ansvar?

  • 2
  • 2

Moderne fagøkonomer hælder for tiden til at være uenige med dig.

Lad dem endelig gøre det. De er sikkert også uenige med hinanden. Jeg tager ikke stilling til "dynamiske effekter" eller what-not, men henviser alene til at det koster mere at sænke bundskatten med 400 kr/md/skatteyder end at sænke topskatten 400 kr/md/skatteyder. Dette er dog et sidespor ift. debatten her i tråden, så det kan vi diskutere en anden gang.

Hvad der undrer mig mest er, at der ikke er nogen politiker, der formår at trække tråde til motorvejenes H-model. Jernbanen er i så dårlig forfatning, at der er god plads til at vise lidt visioner og blive set som den, der forbandt Udkantsdanmark med Hovedstaden. Venstre har jo vist, at de vil gå til endog meget store længder for at trække vælgere i den debat.

  • 1
  • 1

@ Bent Johansen

Ja, på grund af fremskynding af afgiften på Kapitalpensioner overskred vi ikke grænsen. Den ordning ophørte ved nytår, og kommer derfor ikke til gavn i 2016 eller fremover. Tvært imod, mangler midlerne i fremtiden til beskatning.

...og dog var der råd til skattelettelser! Igen, det er et prioriteringsspørgsmål! Er det så svært at forstå?

Så du mener det er rimeligt regeringen skal finde penge til forlig de ikke selv er med i?

Hvad med forligspartierne fik arbejdshandskerne på?

Nu er det altså regeringen, der skal lave finansloven og derfor har indkaldepligten til forhandlinger. Det kan de jo så gøre hvis de ville, men i stedet går de ud og siger at det her er der bestemt ikke råd til så det må for størstedelen barberes væk. Hvis ikke regeringen prøvede at sabotere Togfonden kunne de jo bare gå ud med en melding om at de indkalder til forhandlinger med forligskredsens parterom hvordan man klarer det opståede finasieringsproblem og venter spændt på forlispartiernes forslag til løsninger.

Det gør rregeringen bare ikke. Den går ud og forhåndsmeddeler, at det her skal barberes voldsomt ned uden at indkalde til forhandlinger og prøver endda at skjule at finansministeriets selv har beregnet at 200 millioner om året på sigt kan løse problemet. Som beskrevet i debatten her mange gange er der jo næsten uendeligt mange løsningsmuligheder på det finansieringsproblem.

  • 1
  • 2

@ Bent Johansen

Ja, på grund af fremskynding af afgiften på Kapitalpensioner overskred vi ikke grænsen. Den ordning ophørte ved nytår, og kommer derfor ikke til gavn i 2016 eller fremover. Tvært imod, mangler midlerne i fremtiden til beskatning.

Budgetunderskudet for 2016 er i regeringens fremskrivning sat 2.5%. I 2017 er det 1.9%. Hvis man ville er der altså 0.5% af BNP i råderum for 2016. Det svarer til lige knap 12 milliarder kroner.

Jeg siger ikke, at man skal finansere det ved statslån, faktisk ville jeg være imod det, men jeg tror da der er bedre samfundsøkonomi i at investere i jernbane infrastruktur end at bruge pengene på afgiftsnedsættelser til luksusbiler.

  • 1
  • 4

Nu er det altså regeringen, der skal lave finansloven og derfor har indkaldepligten til forhandling.

@ Lars V. Jørgensen

Ahm.....hov.....du sagde noget som er korrekt!

Det er så det regeringen gør. Men heldigvis er der flertal for Togfonden. Det flertal har oven i købet forpligtiget hinanden til at finde penge på finansloven hvis de mangler i Togfonden.

Så der er slet ikke noget problem, hvis alle parter bag Togfonden holder deres aftale.

Glimrende. Så skal det eller de partier som nødvendig skal lave finanslov med regeringen blot anvise en finansiering.

Det er så her tavsheden bryder ud.

Parterne bag Togfonden skændes i stedet så det brager. DF vil sgu ikke finde penge til en togbro over Vejlefjord de inderligt er imod. Soc.dem. vil sgu ikke redde Venstres finanslov og dermed regeringen blot for at redde Togfonden og holde deres aftale.

  • 2
  • 2

Ikke helt. Motorveje er der også altid råd til.

@ Morten Nielsen

Jamen så lad os da prøve at lave en sammenlignende analyse:

Du bor ikke i Frederikssund. Der har de ventet på 3. etape af Frederikssundsmotorvejen i årevis.

Nogen vil sige de har ventet siden Fingerplanen i 1947. VVM-undersøgelsen er lavet, men politikerne kan ikke finde pengene.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojek...

Et stykke af motorvejen er bygget for nylig. Jernbanen er ikke opgraderet siden 1989, da den blev lavet til S-tog.

Hillerød venter også på motorvejen rent faktisk kan nå op til Hillerød. Hillerødmotorvejen er den motorvej i Danmark som er mest plaget af trængsel.

Her er den seneste vejudvidelse fra 1997, og hertil kommer udvidelsen med nødsporet. Seneste tog-opgradering er fra 1968.

På Helsingørmotorvejen skulle der udvides til 6 spor ved Hørsholm/Holte. Man fandt kun penge til den første etape.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojek...

Den var endnu værre. Kystbanen er fra 1897.

På Vestfyn er der undersøgt og besluttet udvidelse af motorvejen til 6 spor fra Lillebælt til Odense V. Kun de første 10 km. ved Middelfart er bygget, projektet er nu gået helt i stå.

Her står jernbanen fint, som da den blev bygget i 1865.

Trafiksikring af Sydmotorvejen på Lolland bl.a. med bygning af nødspor har været undersøgt i årevis, pengene er der ikke.

http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojek...

De findes nok, når Fehmern-forbindelsen kommer. Så også jernbanen kan opgraderes.

Tredje Limfjordsforbindelse er undersøgt, linieføring er fastlagt, men projektet gået i stå. Pengene er ikke fundet.

Her er jernbanen (1879) næsten 100 år ældre end seneste vejforbindelse (1971).

Man har kun kunne finde penge til yderligere 6 km. af Kalundborgmotorvejen. Den lange etape frem til Kalundborg er der ikke penge til.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojek...

Men noget motorvej er der dog bygget for nylig. I modsætning til jernbanen fra 1874, bortset fra en lille delstrækning, der for nylig er blevet tosporet.

Der er afsat penge til halvdelen af Næstvedmotorvejen, resten er der ikke penge til.

Her må man retfærdigvis nævne at togfindelsen bliver opgraderet.

Den stærkt tiltrængte nye bro over Roskilde Fjord vd Frederissund bliver delvist med brugerfinansiering,der er ikke penge.

Men bliver der nogen jernbanebro?

Nordhavnsvejen skulle være første etape af en Havnetunnel, med en 6-sporet motorvej. Nordhavnsvejen bygges nu som en almindelig 4-sporet vej med hastighedsbegrænsning på 60 km/t, og vil dermed være underdementioneret hvis Havnetunnelen senere bygges. Der er ikke penge.

Igen må det retfærdigvis nævnes at Nordhavn får metro. Forhåbentlig dør alle planer om den rædselsvækkende havnering, der vil flå Amager Fælled i stykker.

Udbygning af E45 til 6-spor fra Vejle til Aarhus. Alle store politiske partier har lovet udbygningen i valgkampen. Der er ikke penge.

Ligesom toget... Seneste motorvejsudbygning er dog fra 1990. Jernbanen er fra 1868.

At (motor)veje er blevet favoriseret de sidste 100 år, burde vist være oplagt.

  • 1
  • 4

Budgetunderskudet for 2016 er i regeringens fremskrivning sat 2.5%. I 2017 er det 1.9%. Hvis man ville er der altså 0.5% af BNP i råderum for 2016. Det svarer til lige knap 12 milliarder kroner.

@ Lars V. Jørgensen

Jeg kan huske dengang vi havde Anders Fogh som statsminister, og staten havde et årlige budgetoverskud på et tocifret milliardbeløb.

I dag taler vi om råderum når budgetunderskuddet ikke er stort nok.

For at citere aller første indlæg i denne debat: "Something is rotten in the state of Denmark"

"Party on" og smid regningen i børneværelset. Der leger de også med tog de ikke selv har betalt for.

  • 5
  • 5

Hvorfor bliver du ved med at nævne det der? En moderne jernbane vil i stor stil komme fremtidige generationer til gode. Så er det vel også rimeligt at de bidrager til betalingen?

@ Morten Nielsen

Jeg mener alle generationer selv skal betale for de ting de ønsker at bruge penge på.

Togfonden skal bygges over 10 år, men finansieres over 30 år. Så skal pengene lånes, det koster renter, og der bliver derfor færre penge til velfærd i fremtiden.

Er det rimeligt?

Jeg synes 95% af de projekter som ligger i Togfonden er gode. Men jeg synes vi selv skal betale for dem. Det kan man gøre ved at hæve skatterne med 15,5 mia. kroner(*) de næste 10 år, eller finde besparelser for 15,5 mia. kroner de næste 10 år.

Men at lånefinansiere projekterne, under påskud af "fremtidige generationer vil gerne have en god jernbane". Ja, det vil de da sikkert. Skulle vi så ikke give dem det? Og man giver altså ikke noget som modtageren selv skal betale for.

(*) Nettoprovenu, så reelt skal skatterne nok hæves med 30-40 mia. kroner de næste 10 år. Hvis man for eksempel hæver indkomstskatterne med 15,5 mia. kroner, får folk færre penge at købe varer for, og dermed kommer der færre penge ind i moms og så videre.

  • 1
  • 1

Et stykke af motorvejen er bygget for nylig. Jernbanen er ikke opgraderet siden 1989, da den blev lavet til S-tog. (Frederikssundsbanen, red.)

@ Morten Nielsen

Nej nej, ud over dobbeltsporet som blev bygget 1997-2002, de 11 overkørsler som er blevet nedlagt, Egedal station som åbnede i år 2002, byggeriet af Kildedal station som åbnede i år 2000, totaludskiftning af signal- og sikringsanlægget som foregår i disse år, hastighedsopgraderingen til 120 km/t og nye S-tog, er der overhoved ikke lavet nogen former for opgradering af Frederikssundsbanen siden 1989.

  • 3
  • 1

skatteborgerne, bilejerne eller alle mulige andre grupper som (ikke har noget med sagen at gøre) skal betale så kunne man jo gøre noget som vi slet ikke er vant til...

Lade dem som bruger tog og busser betale for opgraderingen! Det er meget simpelt: Hvis billetprisen er A og ekstra omkostningerne pr. tur er B så bliver billetprisen A+B.

Jeg ved godt at det er fuldstændig uhørt og aldrig sket før bortset fra at bilerne betaler for vejene, husejerne betaler for at "låne" grunden, skal du have et pas skal du selv betale osv.

  • 3
  • 2

Drop letbanen i Ring 3 i København, suppler med 200 mio. kroner over Finansloven om året og udskyd Timemodellen til der er penge nok i Togfonden.

Udskyd også elektrificeringen af Ålborg-Frederikshavn og Vejle-Struer til der er penge nok. Vi skal jo bruge IC4 og IC2 et-eller-andet sted. Det er ikke for at være ond mod Midt- og Vestjylland de skal trækkes med IC4, men elektrificeringen skal nødvendigvis ske fra det eksisterende net i Syd- og Østdanmark, og udbygges mod nord og vest.

  • 3
  • 1

@ Morten Nielsen

Nej nej, ud over dobbeltsporet som blev bygget 1997-2002, de 11 overkørsler som er blevet nedlagt, Egedal station som åbnede i år 2002, byggeriet af Kildedal station som åbnede i år 2000, totaludskiftning af signal- og sikringsanlægget som foregår i disse år, hastighedsopgraderingen til 120 km/t og nye S-tog, er der overhoved ikke lavet nogen former for opgradering af Frederikssundsbanen siden 1989.

Dobbeltsporet missede jeg. De andre ting tæller jeg ikke med. De svarer bare til at forstærke en motorvej med et nyt autoværn, så hastigheden hæves fra 110 til 130. En ny station svarer til at bygge en ekstra frakørsel. Bortset fra at der er tale om den totalt nytteløse Kildedal Station.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten