Hjort: Dansk politik for kamprobotter må vente
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hjort: Dansk politik for kamprobotter må vente

Phalanx på amerikanske krigsskibe kan automatisk nedskyde fjendtlige fly og missiler. Det danske forsvar har delvist autonome våben i form af såkaldte fire and forget-missiler. Illustration: Raytheon

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skyder et nyt forslag om en dansk politik for autonome våben til hjørne. Det gør han, efter at en ny rapport fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet har konkluderet, at Danmark mangler en politik for, hvorvidt beslutninger om dødelig magt kan overlades til robotter. Rapporten er den første om anvendelsen af autonome våben i en dansk kontekst.

Det danske forsvar bruger allerede i dag våben med nogle autonome funktioner. Og internationalt fortsætter udviklingen af sofistikerede autonome våben med uformindsket styrke, mens gruppen af bekymrede forskere og fagfolk vokser. Modsat lande som USA og Storbritannien har Danmark imidlertid ingen politik for anvendelsen af autonome våben, lyder det i rapporten fra Center for Militære Studier, som er blevet offentliggjort i dag.

Danmark råder allerede i dag over delvist autonome våben i form af Harpoon Block II-antiskibsmissiler. (Foto: Forsvaret) Illustration: Forsvaret

Fuldt autonome våben?

Forfatterne foreslår konkret at oprette en tværministeriel arbejdsgruppe, som blandt andet skal evaluere argumenterne for, hvorvidt det skal være dansk politik at understøtte anvendelsen og udviklingen af fuldt autonome våbensystemer i det danske forsvar og hos danske allierede. Og hvorvidt forsvaret skal deltage i militære operationer, hvor autonome våben anvendes. Fuldt autonome våbensystemer, der udvælger og angriber deres mål uden menneskelig indblanding, anvendes endnu ikke i nogen lande.

Læs også: Ny rapport: Danmark mangler politik for autonome våben

Forslaget er interessant, men Danmark skal indtil videre vente, vurderer Claus Hjort Frederiksen.

»Ideen om en national, tværministeriel arbejdsgruppe lyder interessant. På kort sigt er det relevant at følge den internationale udvikling. Både de folkeretslige forhold og de militære doktriner for anvendelsen af autonome våbensystemer vil være områder, hvor Danmark ikke isoleret vil kunne fastsætte en politik uafhængigt af, hvad der sker internationalt,« skriver Claus Hjort Frederiksen i en e-mail til Ingeniøren.

Han har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

»Jeg noterer mig, at Nato har arbejdet med området, og at EU har støttet nedsættelsen af en international ekspertgruppe, der i 2017 bl.a. vil skulle identificere karakteristika og udvikle en juridisk arbejdsdefinition af autonome våbensystemer,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Udviklingen af autonome våbensystemer diskuteres i Nato-sammenhæng i gruppen Allied Command Transformation, som arbejder med rammerne og mulighederne for fremtidige internationale operationer. I FN-regi blev det i december sidste år besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal diskutere autonome våben og afrapportere i november i år.

Evolved Sea Sparrow (ESSM) luftforsvarsmissiler er også delvist autonome og finder selv frem til deres mål. De kan modsat Harpoon-missilerne stadig destrueres af operatøren efter affyring, hvis noget går galt. Det gjorde det eksempelvis, da et dansk Harpoon-missil ramte et sommerhusområde i 1982. Illustration: Forsvarsgalleriet

Sætter Danmark uden for indflydelse

Forsvaret benytter i dag delvist autonome våben i form af såkaldte fire and forget-missiler, som efter affyring selv kan finde frem til deres mål. Herunder Harpoon Block II-antiskibsmissiler, ESSM-luftforsvarsmissiller, luft til luft-missilet AIM-120 AMRAAM og luft til jord-missilet AGM 65 Maverick.

Læs også: Robotterne vil få kontrol over aftrækkeren

Flere fagfolk har i Ingeniøren efterlyst danske retningslinjer for autonome våben. Blandt dem er Thomas Vestskov Terney, konsulent inden for digital strategi og ph.d. i kunstig intelligens. Han advarer mod at overlade beslutninger om robotters anvendelse af dødelig magt til andre lande.

»Konsekvensen vil være, at vi sætter os selv uden for indflydelse. Der er ingen tvivl om, at de fuldt autonome våben kommer, og hvis vi ikke selv tager aktivt stilling til sagen, så kommer andre til at foretage den stillingtagen for os. Det bliver enten vores allierede eller vores modstandere,« sagde Thomas Vestskov Terney, da Ingeniøren tidligere i dag skrev om den nye rapport fra Center for Militære Studier.

Læs også: Fjernbetjente snigskytterifler vinder frem hos Islamisk Stat

»Samtidig kan vi ikke placere ansvaret, hvis noget går galt. Er det operatørens ansvar? Er det producentens? Vi er lige nu i et juridisk ingenmandsland,« siger han.

Udspillet i den nye rapport kan dog komme på bordet igen, når der først er etableret international lovgivning for autonome våben.

»En dansk national, tværgående arbejdsgruppe vil givet være en af flere redskaber, som man kan anvende, når internationale love og koncepter vil skulle implementeres i en dansk sammenhæng,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Allerede eksiterende fuldt autonome våbensystemer, der oftest ikke kan skelne mellem "ven, fjende og udenforstående".
At forsvarministeren og regeringen ikke vil tage stilling, viser bare deres manglende moral og uansvarlighed.
Den der har berordret landminerne / det autonome våben anvendt har ansvaret for resultatet.
Dommene fra Nurenberg i 1946/47 burde gøre dette helt klart selv for Hjort Frederiksen, selvom det ikke står i et regneark!

  • 2
  • 2

Delvist autonome våben; hvornår er Missiler, eller rettere hvordan er de pludseligt kommet ind under den definition - så de er delvist autonome.

Er vi nået til et sted hvor en eller flere Sensorer definere "delvist autonomt"?
Eller skal der være noget der også kan interagere med omgivelserne og derved fortage justeringer, for at opnå et ønsket resultat?
-for så er vi jo der hvor et fodgængerfelt med automatikstyring dag/nat, og overgangs-tryk, må betegnes som delvist autonomt......

Lad os straks få en definition på det, og når de er i gang -også gerne en for "droner" så vi kan skille os af med begrebet der har ramt modelflyvningen (læs definer det ordentligt fra en start af).

*"Forsvaret benytter i dag delvist autonome våben i form af såkaldte fire and forget-missiler, som efter affyring selv kan finde frem til deres mål. Herunder Harpoon Block II-antiskibsmissiler, ESSM-luftforsvarsmissiller, luft til luft-missilet AIM-120 AMRAAM og luft til jord-missilet AGM 65 Maverick."

  • 1
  • 0

Jeg er ikke sikker på, at fiskersønnen fra salten østersrand helt forstår, hvad det er for en biks han er sat til at bestyre.

  • 0
  • 1

En skræmmende teknologi, hvis den bruges militært. - Især når/hvis den kombineres med "egen formering" via den kunstige intelligens.

En lovende teknologi, hvis den bruges til fredelige formål, f.eks. forebyggelse af katastrofer efter "digitale" nedbrud evt. ved naturkatastrofer (Fukushima?)

Læs/genlæs KLODERNES KAMP!

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

De nævnte missil systemer (undtagen AGM 65 som er udgået), er alle dækket ind under de ROE ( Rules of Engagement ) der finde i forbindelse med alle missioner. Det er ALTID fartøjs Chefens ansvar når våben benyttes.
Men jeg vil ikke definerer et missil som autonomt, fordi at det er udstyret med en sensor og kan mållåse. Missilet vælger jo ikke selv hvornår det vil affyres, ej heller i hvilken retning. Dette gælder også alle nuværende drone/UAV systemer hvor der er Man in the Mitttel kredsløb. Disse systemer kan heller ikke affyre et våben uden godkendelse fra et menneske.
Jeg er mere bekymret når bevogtnings systemt til lands eller vands begynder at blive autonome, Rusland er langt med den slags systemer , og der ovre har man historisk ikke samme respekt for menneske liv som vi har i Danmark.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten