Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skyder et nyt forslag om en dansk politik for autonome våben til hjørne. Det gør han, efter at en ny rapport fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet har konkluderet, at Danmark mangler en politik for, hvorvidt beslutninger om dødelig magt kan overlades til robotter. Rapporten er den første om anvendelsen af autonome våben i en dansk kontekst.
Det danske forsvar bruger allerede i dag våben med nogle autonome funktioner. Og internationalt fortsætter udviklingen af sofistikerede autonome våben med uformindsket styrke, mens gruppen af bekymrede forskere og fagfolk vokser. Modsat lande som USA og Storbritannien har Danmark imidlertid ingen politik for anvendelsen af autonome våben, lyder det i rapporten fra Center for Militære Studier, som er blevet offentliggjort i dag.
Forfatterne foreslår konkret at oprette en tværministeriel arbejdsgruppe, som blandt andet skal evaluere argumenterne for, hvorvidt det skal være dansk politik at understøtte anvendelsen og udviklingen af fuldt autonome våbensystemer i det danske forsvar og hos danske allierede. Og hvorvidt forsvaret skal deltage i militære operationer, hvor autonome våben anvendes. Fuldt autonome våbensystemer, der udvælger og angriber deres mål uden menneskelig indblanding, anvendes endnu ikke i nogen lande.
Forslaget er interessant, men Danmark skal indtil videre vente, vurderer Claus Hjort Frederiksen.
»Ideen om en national, tværministeriel arbejdsgruppe lyder interessant. På kort sigt er det relevant at følge den internationale udvikling. Både de folkeretslige forhold og de militære doktriner for anvendelsen af autonome våbensystemer vil være områder, hvor Danmark ikke isoleret vil kunne fastsætte en politik uafhængigt af, hvad der sker internationalt,« skriver Claus Hjort Frederiksen i en e-mail til Ingeniøren.
Han har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
»Jeg noterer mig, at Nato har arbejdet med området, og at EU har støttet nedsættelsen af en international ekspertgruppe, der i 2017 bl.a. vil skulle identificere karakteristika og udvikle en juridisk arbejdsdefinition af autonome våbensystemer,« skriver Claus Hjort Frederiksen.
Udviklingen af autonome våbensystemer diskuteres i Nato-sammenhæng i gruppen Allied Command Transformation, som arbejder med rammerne og mulighederne for fremtidige internationale operationer. I FN-regi blev det i december sidste år besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal diskutere autonome våben og afrapportere i november i år.
Forsvaret benytter i dag delvist autonome våben i form af såkaldte fire and forget-missiler, som efter affyring selv kan finde frem til deres mål. Herunder Harpoon Block II-antiskibsmissiler, ESSM-luftforsvarsmissiller, luft til luft-missilet AIM-120 AMRAAM og luft til jord-missilet AGM 65 Maverick.
Flere fagfolk har i Ingeniøren efterlyst danske retningslinjer for autonome våben. Blandt dem er Thomas Vestskov Terney, konsulent inden for digital strategi og ph.d. i kunstig intelligens. Han advarer mod at overlade beslutninger om robotters anvendelse af dødelig magt til andre lande.
»Konsekvensen vil være, at vi sætter os selv uden for indflydelse. Der er ingen tvivl om, at de fuldt autonome våben kommer, og hvis vi ikke selv tager aktivt stilling til sagen, så kommer andre til at foretage den stillingtagen for os. Det bliver enten vores allierede eller vores modstandere,« sagde Thomas Vestskov Terney, da Ingeniøren tidligere i dag skrev om den nye rapport fra Center for Militære Studier.
»Samtidig kan vi ikke placere ansvaret, hvis noget går galt. Er det operatørens ansvar? Er det producentens? Vi er lige nu i et juridisk ingenmandsland,« siger han.
Udspillet i den nye rapport kan dog komme på bordet igen, når der først er etableret international lovgivning for autonome våben.
»En dansk national, tværgående arbejdsgruppe vil givet være en af flere redskaber, som man kan anvende, når internationale love og koncepter vil skulle implementeres i en dansk sammenhæng,« skriver Claus Hjort Frederiksen.
