Hjerneskader forklaret med plastdunk og plastpose

Laura Drew fra Dayton, Ohio fulgte en idé, som hendes far, der er neurolog på Wright Patterson Air Base i Dayton, havde fremsat. I en gennemsigtig plastdunk fyldte hun en væske med samme densitet som cerebrospinalvæsken, CSV. Den omgiver hjerne og rygmarv og udgør disses stødpude.

Dunken simulerede kraniekassen. Hjernen simulerede hun ved en plastpose fasthæftet til en krog i dunkens bund. Posen var fyldt med en væske med en densitet fire procent mindre end CSVs.

Så slyngede Laura »hovedet« imod en mur og optog sammenstødet på video. På filmen så man tydeligt, hvad der skete med »hjernen«.

Den relativt tunge CSVs impuls fører den fremad, hvorved hjernen føres bagud. Først efter at have ramlet imod bagvæggen slynges hjernen fremad og rammer den kranievæg, der stødte imod muren. Det forklarer, at man ofte ser mere alvorlige blødninger og vævsskader på den modsatte side af hjernen i forhold til det punkt, der støder imod en væg eller gulvet, osv.

Forklarer slagskader

William og Laura Drews forsøg forklarer også, hvorfor et slag med f.eks. et boldtræ har en anden effekt. Her er hjernen jo stationær forud for slaget og presses ikke bagud pga. væskens fremslyngen, og skaden på stødsiden kan være større end på på »kontrastødsiden«. Det fortalte Drewerne om på mødet i American Academy of Neurology i begyndelsen af april i Honolulu.

Retsmedicinere har med interesse hørt om den nye teori om hovedårsagerne til enkelt- og dobbeltsidige hjerneskader. Man kan ved at se på hjerneskaderne afgøre, om det f.eks. er sandsynligt, at en voldsramt kvinde har stødt hoved på dørtrinnet ved et fald, eller om hun er blevet slået i hovedet med et stumpt instrument.

Læs mere i artiklen »Injury puzzle solved« i tidsskriftet New Scientist, 5.4.03, p.21.