Hjernens reaktion på ord kan afsløre identitet
Dit fingeraftryk og din iris er langtfra de eneste biometriske facetter, som er dine alene. Som Ingeniøren beskrev i sidste uge, vil fremtidens identifikationssystemer kunne baseres på menneskers unikke hjerterytme – eller som et hold af spanske forskere nu har vist; ved at aflæse hjernes reaktion på en række almene ord.
Læs også: Kamera kan aflæse din unikke hjerterytme på afstand
Hvert ord udløser en serie af elektriske signaler i hjernen. Og selvom et ord grundlæggende har den samme betydning mellem flere personer, vil subtile forskelle i meningsforståelser være nok til at udlede en identifikation, mener forskerholdet. Det skriver New Scientist.
Forskerne aflæste hjernebølger på 45 frivillige mens de læste en liste af 74 akronymer – som DVD og FBI. Den aflæste hjerneaktivitet var tilstrækkeligt til at identificere personerne med 94 procent sikkerhed da eksperimentet blev gentaget.
Fuld af hjernestøj
94 procents sikkerhed ud af en gruppe på 45 personer er selvfølgelig ikke et systemm der i den nærmeste fremtid sættes til at vogte alverdens bankbokse. Ikke desto mindre er resultatet en lovende start, mener Blair Armstrong, der er en af forskerne bag projektet.
Tidligere forsøg med at identifikation baseret på hjernebølger har blandt andet løbet ind i det problem, at hjernen er fuld af støj, som mudrer det signal, forskerne er interesserede i.
Læs også: Din ånde kan bruges som personligt fingeraftryk
Blair Armstrong og kolleger omgik problemet ved udelukkende at læse signaler i den del af hjernen, der beskæftiger sig med at læse og genkende ord. Når hjernen aktiverer den semantiske hukommelse, der blandt andet holder styr på ordforrådet, vil det give signaler, som ifølge forskerholdet kan måles tydeligt og hurtigt. Og ulig den episodiske hukommelse – der holder styr på oplevelser – vil de semantiske minder formentlig ikke ændre sig meget over tid.
Kontinuerlig identifikation
Forskerholdet forestiller sig, at teknologien i fremtiden kan blive et sikkert alternativ til fingeraftryk eller iris-scanninger, som samtidig vil være utrolig vanskelige at forfalske.
Og mens nutidens teknikker er gode til engangstjek, vil hjernebølgerne kunne bruges til kontinuerligt at identificere, at for eksempel føreren af en bil, er lige præcis den person, som det burde være.
Inden da skal metoden forfines, erkender Blair Armstrong ligesom den nok også skal gøre mere praktisk, hvis teknikken skal vinde indpas i fremtiden: Lige nu kræver hjerneaflæsningen nemlig tre elektroder på testpersonens hovedskal.
